F10: Allen, Hvorfor var det Den Industrielle Revolution Engelsk?

Question 1

Hvordan forklarer Allen de teknologiske gennembrud der opstår i England i forbindelse med den Industrielle Revolution? (tekstiler; damp m.v.):

Answer 1

Arbejdskraftbesparende innovationer p.g.a. Englands unikke prisstruktur.

Question 2

Hvilke tre ting er essentielle i Allen´s teori?

Answer 2

Prisstruktur: Arbejdskraft vs energi og kapital, var den afgørende forklaring p at den Industrielle Revolution: Høje lønninger relativt til kapital leje (og energi). Det var pisse dyrt at ansætte engelske arbejdere, men maskiner og energi var billigt. Arhhh, så det ville være smart at kunne få maskinerne til at arbejde i stedet for arbejderne. Langt billigere.
- Øger efterspørgslen efter arbejdskraftbesparende tekniske fremskridt.
- Den engelske prisstruktur var unik.

Sondring: Opfindelse vs innovation (Edison: “Invention var 1% inspiration and 99% perspiration”).
- Opfindelsen er “tilfældig” (jf. Clark´s historie om opfinderen af fx Spinning Jenny´s armod ved livets afslutning). “Inspiration”.
- Innovation (omsæt idé til process) er derimod konsekvens af økonomisk prioriteringer (forskning og udvikling). “Perspiration”.

Muligheder (“udbud af ideer”)
Hattip fra Allen til den “Videnskabelige Revolution” og en veluddannet arbejdsstyrke

Question 3

Hvorfor skete det i England, og fx ikke i Frankrig eller i Kina ifølge Allen?

Answer 3

England billig energi (kul) og høje lønninger, skabte gunstig prisstruktur , hvorfor arbejdskraftbesparende maskiner var et must.

Kina dyrere energi og lave lønninger, grundet stor arbejdskraft tilgængelig. Derfor var det ikke nødvendigt at opfinde arbejdskraftbesparende maskiner, da da man godt kunne matche markedets priser grundet lave lønninger.
- Empiri: Dyr energi Kina kontra England, ses i den måde de brændte lertøj. Kina havde ovne der genbrugte varmen ved at transporterer den rundt i flere ovne, hvorimod englænderne ikke sparede på energien i deres system.

Lavere lønninger i Frankrig, dog ikke så lave som i Kina. Dyrere energi i Frankrig også.
- Empiri: Anekdote for en fransk glasproducent direktør. England kan ikke konkurrer med deres produkt, grundet omkostninger i England var så høje p.g.a. høje løninger, som han beskrev “Englænderne spise tit kød og drikker øl, hvor franskmændene spiser suppe og drikker vand.”

Question 4

Hvad var de to kilder til prisstrukturen?

Answer 4

Høje Lønninger: Udenrigshandel
- Allen peger på handelsboom med start allerede i det 16. årh; eksport til Middelhavsområdet. Understøttes af britiske koloni-politik (åbne markeder)
- Handelsboom leder til urbanisering, hvilket tænkes at drive lønningerne op (til trods for befolkningsvækst). Principielt flere mekanismer (ikke udlagt i artiklen).

Lave energi priser
- Masser af kul.

Question 5

Men hvorfor incitament til at udnytte det til at udnytte kul?

Answer 5

Handelsboom –> Urbanisering –> Efterspørgsel for brændsel stiger.
- Traditionel kilde: træ. Stigende priser på træ (knaphed) –> kul bliver rentabelt –> intensivering af minedrift. Lave priser siden kulmængde i jorden var så stort + intensivering af minedrift.

Question 6

Hvad er konsekvenserne af prisstrukturen? England vs Kina

Answer 6

Høj-løn i UK kontra lav løn i fx Kina relativt til kapital (og energi) graf. Da UK har høje lønninger, men lave priser på kapital (og energi), så er arbejdskraftbesparende innovation rentabelt i UK, men ikke i Kina.
- Efterspørgsel efter flere innovationer i UK: sænker omkostningerne og er dermed umagen værd.
- Da kapital er dyr i Kina og løningerne billige, så kan det bedre betale sig for dem at benytte arbejdere og derfor ikke et ønske om arbejdskraftbesparende innovation. Hellere et ønske om innovation der skaber billiger kapital leje (og energi).

På et tidspunkt er teknologien tilstrækkelig forbedret til at den kan implementeres andre steder; industrialiseringen spredes (“tipping point”).

Question 7

Hvorfor ingen Industriel Revolution i England efter den sorte død i 14 og 15 årh, hvor lønningerne var høje?

Answer 7

Videnskabelig revolution (16. årh ff; Allen citerer en hel sekvens af innovationer før man har mulighed for dampmaskinen; “gear” var afgørende for bl.a. tekstilproduktion).

Uddannelse (stadigt beskeden udbredelse i 14. Ârh).

Så på udbudssiden var betingelserne ikke på plads.

Question 8

Hvad tilsiger teorien at højtlønsøkonomier burde implementerer?

Answer 8

Teorien tilsiger, at højtlønsøkonomier burde have en interesse i at implementere, og udvikle, arbejdskraftbesparende tekniske fremskridt.

Question 9

Hvad betyder lave energi priser for tempoet “spredningen” af den industrielle revolution.

Answer 9

Teorien tilsiger, alt andet lige, at lave energi priser bør lede til en hurtigere adoption af de nye teknologier forbundet med den industrielle revolution

Question 10

Hvad var svaret på den systematisk test af Alan Fernihough og Kevin Hjortshøj O´Rourke på teorien om Nærhed til kulfelter?

Answer 10

Nærhed til kulfelter –> lavere energipriser (alt andet lige) –> hastigere vækst i kølvandet på dampmaskinens opfindelse

Konklusionen er at de regioner med relativt lavere energi omkostninger (nærhed til kulfelter) if.t. løn vokser hurtigere. Konsistent med Allen´s teori.

Question 11

Allen debaterer en tilsyneladende undtagelse: Holland. Hvorfor formåede Holland ikke at opnå hastige vækst, som følge af de havde lave energi priser?

Answer 11

Holland havde adgang til Kul, høj urbanisering, rimeligt høje lønninger.

Men udnytter ikke kul. Havde anden energikilde: Tørv, hvilket forsinker udnyttelse af kul, og tillader at UK “stikke af” i forhold til relativ pris på løn ift energi (pga kul).

Question 12

Hvad med Danmark at opnå hastig vækst, selvom de ikke havde adgang til billig energi?

Answer 12

Danmark bliver faktisk “industrialiseret via landbruget”.
- Overgang for uforarbejdede landbrugsvarer (korn) til animalsk produktion (mælk, fløde, bacon).
- Især mælkeproduktionen blev en central drivkraft.

Andelsbevægelsen var med til at strukturerer landbruget, hvor alle ejede en del af fx mejerierne.
- Mindre velkendt (men pointeret i Henriques og Sharp, 2014) er, at andelsbevægelsen var kapitalintensiv, og dermed afhængig af energi (og bruger dampmaskiner til produktion af fløde og smør)

Energien kom fra KUL! Og kul er relativt billig i Danmark (i) siden vi kan importere fra England, (ii) p.g.a vores kystvendthed, hvorfor kul kunne transporteres næsten hele vejen til havs, hvilket nedbringer prisen relativt til andre lande uden (/med få) kulreserver (så som middelhavslandene Italien, Portugal og Spanien.)

Question 13

Breakdown Danmarks industrielle historie?

Answer 13

Relativt høje lønninger ift energi priser
- Lave energipriser (relativt til andre lande uden kul) p.g.a kort afstand til UK og kystvendthed.

Incitament til “mekanisering” af landbruget –> hastigt voksende produktivitet
- opfindelsen af centrifiguen, der muliggør adskillelse af væske, så man kan transporterer mælk lange distancer.

Muligheder for teknologioverførsel. Relativt uddannet arbejdsstyrke i landbruget (folkeskolen, 1814)

Konsekvenser: stor afsætning af forarbejdede fødevarer til England (husk Englands behov sfa voksende befolkning), og gradvis “frigivning” af arbejdskraft til bl.a. handel, og senere industri.

Finansierer import af energi (kul).

Samlet: Stemmer meget godt med Allenís teori, omend i modificeret udgave.

Question 14

Hvordan adskiller Allen´s argumentation sig fra Clark´s?

Answer 14

Allens argumentation:

1. Central forandring:

Allen:
Vækst i TFP, hvor Allen argumenterer for at det især er arbejdskradtbesparende teknologi, som stiger. Hertil vækst i indkomst

Clark:
Samme argumentation, men uden at ligge vægt på arbejdskraftbesparende teknologi.

2. Umiddelbar årsag:

Allen:
Årsagen er prisstrukturen, hvorvidt landets løninger er høje eller lave ift. leje af kapital (energi).

Clark:
Ændring i adfærd

3. Ultimativ årsag:

Allan:
Hvorvidt landet kul eller nem adgang til den via deres geografiske placering.

Clark:
Selektion af individer

4. Hvorfor England:

Allen:
Unik prisstruktur, høje lønninger og lave priser på leje af kapital (energi). Høj uddannelse øgede innovationsniveauet.

Clark:
Lang periode med bindende Malthus

5. Hvorfor ikke Asien:

Allen:
Ikke den rette pristrukture, lave løninger

Clark:
Mindre bindende Malthus

Question 15

Hvad siger ny forskning til niveau af real lønninger i London sammenlignet med andre storbyer?

Answer 15

Noget af den seneste forskning om lønninger omkring Industrialiseringen rejser tvivl om disse nu også var så høje i London som antaget.

Stadig usikker data, som alt andet.

Question 16

Diskussion:
Fremmer højere lønninger innovation?

Answer 16

Allen siger: Ja. Andre der siger “ja” inbefatter John Hicks (1963), og i nyere bidrag Zeira (1998) (“formalisering” af Allen´s argument i en vækst ramme) m.á.

Endogen vækst siger: Nej. Knaphed på arbejdskraft mindsker innovationsomfanget (skala effekter; gælder også “semi-endogen” vækst). Holder dog ikke nødvendigvis i en overlappende generations ramme (Dalgaard og Jensen, 2009).

Boserup (1965): Nej. Befolkningspres fremmer innovation eller adoption.

Question 17

Hvordan Allen mener den Industrielle Revolution spredes til andre lande når først den har fundet sted i ét land. Det vil være naturligt, hvis besvarelsen indeholder en figur der viser hvordan denne proces kan tage sig ud i et isocost/isokvant diagram.

Answer 17

Spredningen af industrialiseringen sker først til lande (områder) der ligner England mest i forhold til prisstrukturen.

Som figuren nedenfor illustrerer forstiller Allen sig, at når først industrialiseringen er forekommet - den grundlæggende innovation - da følger mikroinnovationer der forfiner den oprindelige teknologi . I den forstand, at omkostningerne sænkes - her illustreret ved lavere krævet mængde arbejdskraft og kapital (altså skubbes den ene kurve indad). På et tidspunkt er disse innovationer tilpas fremskredne til, at det også i “lavtløn- sområder” vil være attraktivt at “industrialiserer” - her illustreret ved et grundlæggende skifte til teknologier med et højere K/L forhold. Dette punkt anses for være “tipping point” hvor altså industrialiseringen spredes.

Question 18

Argumenter for MOK (Mokyr,O´Grada, Kelly), der kritiserer Allen´s prisstruktur argument. Fokus på “høje” lønninger.

Answer 18

Morkyr, O´Grada og Kelly (MOK) sætter spørgsmålstegn ved om det var prisstrukturen, der var skyld i industrialiseringen, eller om det i stedet var det høje niveau af humankapital der drev udviklingen.

De argumentere først for at de engelske lønninger ikke var særlige høje, hvis man antager at produktivitetsforskellen mellem to lande overstiger lønforskellen, derved kan arbejdskraften tænkes som billig. Her tænker vi effektiviteten pr. produceret enhed. MOK argumenterer for, at vis arbejdsmarkedet i England var mere attraktivt grundet høje lønninger, da måtte vi se en immigration fra Frankrig til England. Dog ser vi det ikke i perioden, når vi MOK kigger på data, hvilket kan begrundes i produktivitets forskellen. Det ville ikke være attraktivt for den franske arbejder at immigrerer, fordi hun ikke ville være i stand til at følge med på det høje produktivitetsniveau. Grunden til at MOK argumenterer for en højere produktivitet og derved “billig” arbejdskraft i England relativt, er at England havde et højere niveau af humankapital i en bred forstand. Humankapital indeholder kognitive, ikke-kognitive og sundheds niveau. Det højere human kapital niveau er begrundet i det engelske samfund, der har indbygget “The poor law” som øger sundheden og mesterlære systemer, der øger nivauet uddanelse.

Altså mener MOK ikke at det er de høje lønninger, da de kan argumenteres for at være lave, men at det er grundet den høje produktivitet og human kapital der ligger til grund for den hurtigere industrialisering.