Immunsystemet Flashcards
Definere det innate/medfødte og det adaptive/erhvervede immunsystem
Innate immunforsvar: Er tilstede fra fødslen og dermed genetisk bestemt. Kroppens evne til at genkende og destruere en fremmede substans. Det er samme respons hver gang kroppen udsættes for den fremmede substans.
Adaptiv immunforsvar: Tilegnes gennem livet. Kroppen genkender og ødelægger fremmede substanser, men responset er hurtigere og stærkere hver gang den møder den fremmede substans. Det er specifikt (evnen til at genkende et specifikt patogen) og har hukommelse (kan huske den har været udsat for samme patogen tidligere og responset er derfor hurtigere, stærkere og længerevarende, anden gang den møder det).
Beskrive de 3 hovedkomponeneter i det innate/medfødte immunforsvar og deres funktion (dette spørgsmål den fysiske barriere)
Mekaniske mekanismer: dækker over fysiske barrierer såsom hud og slimhinder, der forebygger bevægelsen af mikroorganismer ind i kroppens væv. Samt processer der fysisk fjerner mikroorganismer fra kroppens overflader ex. tårer, spyt og urin. Mikroorganismer kan ikke gøre skade, hvis ikke de kan komme ind i kroppen.
Beskrive de 3 hovedkomponeneter i det innate/medfødte immunforsvar og deres funktion (dette spørgsmål de kemiske mediatorer)
Kemiske mediatorer: Kemiske mediatorer er ansvarlige for forskellige processer i det medfødte immunforsvar. Nogle mediatorer findes på overfladen af celler såsom lysosymer, talg og mucus/slim. Deres funktion er at dræbe mikroorganismer eller forebygge deres bevægelse ind i cellerne. Andre kemiske mediatorer (histamin, prostaglandiner, leukotriner og komplementsystemet) stimulerer inflammation ved karudvidelse, øget karpermeabilitet, tiltrækning af hvide blodlegemer og stimulering af phagocytose.
Cytokiner er proteiner som dannes af cellerne i kroppen, når de stimuleres af et patogen/en indtræden mikroorganisme. De regulerer intensiteten og varigheden af immunresponset og stimulerer celledannelse og udvikling (proliferation og differentation).
Komplementsystemet er en gruppe af 20 proteiner. De aktiveres gennem en såkaldt komplementkaskade, hvor det ene protein aktiverer det næste osv. Komplementkaskaden aktiveres via den ”alternative pathway” i det innate immunforsvar eller via ”classical pathway” i det adaptive immunforsvar. Når proteinerne aktiveres kan de sætte sig på eksempelvis bakterien og danne en kanal gennem bakteriens cellemembran (MAC=membrane attack complex). Dette får cellen til at lysere/nedbrydes. Komplementproteiner kan også sætte sig på overfladen af bakterier og stimulerer på denne måde makrofager til at phagocytere bakterien.
Interferoner er proteiner, som beskytter kroppen mod virusinfektion og måske også mod nogle former for kræft. Interferoner binder sig til overfladen af naboceller, hvor de stimulerer produktion af antivirusproteiner.
Beskrive de 3 hovedkomponeneter i det innate/medfødte immunforsvar og deres funktion (dette spørgsmål cellerne)
Celler: Hvide blodlegemer bliver produceret i rød knoglemarv og lymfatisk væv og bliver frigivet direkte i blodet, hvor de bliver transporteret rundt i kroppen. For at være effektive må de hvide blodlegemer bevæge sig til væv, hvor der er brug for dem. Derfor frigives der fra celler i inflammeret væv, såkaldte kemotaktiske faktorer. Kemotaktiske faktorer fungerer som kemiske signaler, der tiltrækker hvide blodlegemer (cellerne vandre mod højere koncentration af faktorerne=kemotaksi).
Neutrofile granulocytter: små fagocyterende celler, dannes i knoglemarven og frigives til blodet. Som regel den første celle som ankommer til et inficeret væv. Frigiver nedbrydende enzyme/lysosymer som dræber mikroorganismer og medfører vævskade og inflammation. Pus er en samling af døde neutrofiler.
Eosinofile granulocytter: dannes i knoglemarven. Er en stor del af responset på parasitter og dræber parasitter ved at secernere enzymer. Antallet af eosinofiler stiger også ved en allergisk reaktion.
Basofile granulocytter: dannes i knoglemarven og kan indtræde i væv hvor det frigiver kemiske faktorer.
Makrofag: Er en monocyt som har forladt blodbanen. Når den trænger ind i vævet øges den gevaldigt i størrelse. Den mest effektive fagocyt, specielt i slutningen af inflammationen hvor den fagocyterer døde neutrofiler og dødt væv. Danner forskellige kemiske faktorer såsom interferoner, prostaglandiner og komplement, øger på denne måde immunresponset.
Monocyt: En umoden makrofag som findes i blodbanen. Så snart den trænger ind i et væv, bliver den en makrofag.
Mastcelle: ikke-bevægelig celle som findes i bindevæv. Findes i væv hvor mikroorganismer ofte indtræder ex. lunger, mavetarmkanal
Natural Killer celle: en slags lymfocyt, som dannes i rød knoglemarv. Har ingen hukommelse. Dræber ‘målcellen’ ved at frigive kemiske faktorer som ødelægger plasmamembranen og får cellen til at lysere.
Beskriv hovedkomponenterne i det adaptive/erhvervede/specifikke immunforsvar og deres funktion (dette spørgsmål beskrivelse af det adaptive immunforsvar generelt og af cellerne i det adaptive immunsystem)
Specifik immunitet besidder evnen til at genkende, respondere på og lagre hukommelse om en specifik substans. De substanser der stimulerer det specifikke immunsystem kaldes antigener. Antigener deles op i fremmede antigener og selv-antigener. Fremmede antigener dækker over udefrakommende substanser, som fx bakterier, vira og andre mikroorganismer. Selv-antigener produceres af kroppen selv. Respons på selv-antigener, kan både have positiv effekt (fx tumor destruktion) og skadelig effekt (autoimmune sygdomme).
Cellerne i det specifikke immunforsvar udgøres af B og T lymfocytter samt makrofager og dendritceller (antigen præsenterende celler). De 2 sidstnævnte celler præsenterer antigener for B og T cellerne. Aktiverede B celler (plasmaceller) laver antistoffer. T cellerne opdeles i cytotoksiske-T- celler (CD8+) og hjælper-T-celler (CD4+). T-hjælper-cellerne sikrer at B-celler og cytotoksiske T celler aktiveres korrekt. Cytotoksiske-T-celler er specielt vigtige til bekæmpelse af virusinficerede celler og kræftceller.
Specifik immunitet deles op i humoralt/antistof medieret og cellemedieret immunitet.
Beskriv hovedkomponenterne i det adaptive/erhvervede/specifikke immunforsvar og deres funktion (dette spørgsmål det antistofmedierede immunsystem)
Det antistofmedieret immunsystem er effektiv mod ekstracellulære antigener såsom bakterier, svampe og parasitter – når disse er udenfor cellen. Det består primært af B-lymfocytter, som ved aktivering kan blive til en plasmacelle, der danner antistoffer. Antistofmedieret immunforsvar er også skyld i pludselige hypersensitivitets reaktioner (allergi). Antistoffer/immunoglobuliner er proteiner som dannes i respons til et antigen. Antistoffer kan binde direkte til et antigen og inaktivere det, de kan aktivere komplementsystemet og kan facilitere fagocytose af antigenet (se s. 804 Seeley).
Detaljeret beskrivelse af det antistofmedieret immunrespons: antigenpræsenterende celler (dendritceller, B-celler, Makrofager) optager mikroorganismen ved endocytose. Inde i vesiklen nedbrydes mikroorganismen i mindre antigen-fragmenter. Vesikler fra golgi-apparatet indeholdende MHC-II molekyler smelter sammen med den endocyterede vesikel og et antigen-MHC-II kompleks er dannet. Dette kompleks transporteres til cellens overflade og cellen stimulerer nu andre celler i immunforsvaret til at angribe det fremviste antigen. MHCII-antigen komplekset kan stimulere hjælper-T-celler, som prolifererer og antallet af hjælper-t-celler som genkender det specifikke antigen øges hermed. Hjælper-t-celler kan herefter aktivere b-celler (b-cellen skal selv have endocyteret samme antigen for at kunne aktiveres af hjælper t-cellen) og b-cellen stimuleres herefter til at dele sig. Mange af b-cellens datterceller bliver til plasmaceller som danner antistoffer. Antistoffer kan virke på forskellige måder:
1. De kan binde direkte til et antigen og inaktivere det.
2. De kan aktivere komplementsystemet.
3. De kan facilitere fagocytose af antigenet.
Foruden plasmaceller dannes der også memory-b-celler. Memory-b-celler sørger for at responset er hurtigere og mængden af antistoffer som dannes er større, næste gang kroppen udsættes for samme antigen. Antigenet dræbes derfor hurtigere end 1. gang man blev udsat for antigenet.
Beskriv hovedkomponenterne i det adaptive/erhvervede/specifikke immunforsvar og deres funktion (dette spørgsmål det cellemedierede immunsystem)
Det cellemedieret immunsystem er mest effektiv mod intracellulære mikroorganismer (oftest vira) og består af T-lymfocytter. Der findes mange subtyper af T-celler. Overordnet kan nævnes T-celler der ”dræber” inficerede celler (cytotoxiske t-celler) og T-celler der stimulerer B-celler (T-hjælper celle). Det cellemedieret immunsystem ødelægger således de celler som er inficeret/angrebet af mikroorganismer.
Detaljeret beskrivelse af et cellemedieret immunrespons: MHCI molekyler findes i alle celler med en kerne. De fremviser antigener som dannes inde i cellen. Virus bosætter sig inde i celler for at overleve og bruger cellens organeller til at reproducere sig. Nogle virus-proteiner nedbrydes i cytoplasmaet og indtræder i rER hvor de samles med et MHCI molekyle og gennem golgi-apparatet transporteres i en vesikel til cellens overflade. Den virusinficerede celle med et MHCI-antigen kompleks på overfladen, aktiverer cytotoxiske t-celler ved at binde sig til dem. T-hjælper celler stimulerer responset ved at udskille interleukin (binder ikke til MHC-komplekset). Aktivering af en cytotoksisk t-celle medfører proliferation og der dannes på denne måde flere cytotoksiske t-celler og desuden memory-t-celler. Cytotoksiske t-celler virker på 2 forskellige måder:
- De kan få cellen til at lysere ved at danne hul i cellens plasmamembran og dermed kommer vand ind i cellen, som svulmer op og springer (lyseres).
- De kan udskille cytokiner som kan aktivere andre dele af immunsystemet. Ex. Rekruttere makrofager som kan fagocytere de virusinficerede celler.
Forklar kort betændelsesreaktionen/inflammationen
Betændelse er organismens lokale reaktion på en infektion eller skade. Betændelsesreaktionerne er bemærkelsesværdig ensartede uanset om de er fremkaldt af bakterier, mekanisk påvirkning, kemiske stoffer, varme, stråling eller andet. Betændelsesreaktionens funktion er at sørge for, at fagocytterende celler og forskellige substanser i plasma bringes til det beskadige område. Rækkefølgen i en betændelsesreaktion er første fase, hvor der sker aktivering (vha. kemiske mediatorere) af lokale makrofager og mastceller, der påvirker blodkarrenes permeabilitet. Anden fase med invasion af blodets neutrofile granulocytter og senere monocytter, der omdannes til makrofager. Phagocytose af mikroorganismer og dødt væv, samt reparation af beskadiget væv. Inflammationen kan være lokal eller systemisk.
Allergi: Definer allergi
En antistof- eller cellemedieret immunreaktion der er uhensigtsmæssig i forhold til det antigen, der udløste reaktionen (immunsystemet “overreagerer”). Antigenet, der udløser immunreaktionen, kaldes et allergen.
Allergi: Beskriv forekomst, patogenesen, symptomer og fund ved allergiske reaktioner
Betydelig stigning i antallet af allergikere gennem de seneste år. Fødevareallergi og børneeksem forekommer hyppigst hos mindre børn og hyppigheden falder med alderen. Høfeber og astma stiger som børnene bliver ældre.
Patogensen: Når en person udsættes for et allergen udvikles IgE antistoffer mod allergenet. IgE antistoffer sidder på mastceller eller basofile granulocytter. Når et allergen bindes til IgE på mastcellen eller basofilen frigives histamin fra cellen.
Histamin fremmer inflammation ved at forårsage karudvidelse /vasodilatation (varme),
øge karpermeabiliteten (ødem og hævelse), stimulere sensoriske nerver (kløe), kontraherer glat muskulatur ( i luftveje=bronkokonstriktion, i mavetarmkanal= øget tarmbevægelse), øger spyt og bronkialsekretion.
Findes 4 typer allergi:
Type 1: straksreaktion, symptomer indenfor få minutter. IgE medvirker.
Eksempler:
Høfeber: Lokaliseret hævelse af mucosa og øget mucusproduktion.
Astma: Konstriktion af det glatte muskelvæv i bronkiolerne.
Nældefeber: Udslæt i huden og lokaliseret hævelse.
Type 2: IgM og IgG sætter sig på kroppens egne celler og igangsætter en reaktion hvor kroppens egne celler angribes. Kan eksempelvis opstå ved transfusioner
Type 3: Der dannes komplekser af IgG+antigener i blodet og disse fører til en immunologisk reaktion. Et eksempel er serumsyge.
Type 4: Senreaktion, T-celler udløser allergiereaktionen. Et eksempel er kontaktallergi. Antigenet absorberes af epitelceller, hvorefter der sker en invasion af T-celler i vævet med inflammation og vævsdestruktion til følge. Det er denne reaktion som testes ved ’lappeprøver’
Ætiologi: samspil mellem genetik, miljø og kost.
Symptomer: næseflåd, nysen og irritation. Hvæsende vejrtrækning og åndenød, samt kløe.
HIV: Definer af HIV
HIV er betegnelsen for humant immundefektvirus, en såkaldt retrovirus. HIV bruger ligesom andre vira cellens organeller til at formere sig, men i modsætning til ’normale’ vira er HIV i stand til at omdanne sit RNA til DNA og blive en del af de humane gener.
HIV: Symptomer og fund
2-4 uger efter smitten udvikles influenzasymptomer –retroviral feber. Efter en uges tid forsvinder symptomerne og der opstår nu et symptomfri periode, op til flere års varighed. Efter den symptomfri periode begynder CD4-T-celle tallet af falde drastisk og der opstår risiko for alvorlige infektioner og udløsning af AIDS-diagnosen.
HIV: Behandling og forebyggelse
Behandling stiler mod at hæmme en række virusproducerende enzymer; revers transkriptase, protease og hindre binding af virus til T-cellen. For at virus ikke muterer, anvendes 3 forskellige medikamenter samtidig, denne behandling kaldes HAART (highly active anti retroviral treatment). Denne behandling har medført at over 80% af danske patienter har et umåleligt virusniveau i kroppen.
Smitten er oftest seksuel overført. Den væsentlige årsag til smitte i Vesteuropa og Nordamerika er mænd der har sex med mænd, indvandrere fra højrisikoområder og i.v misbrugere. Sikker-sex kampagner, information i skoler og interesseorganisationer er vigtig. I Afrika syd for Sahara er det oftest heteroseksuelle og gravide kvinder. Her er det vigtig at hindre gravide i at smitte deres børn i graviditeten, under fødslen og ved amning. Dette sker ved at behandle dem medicinsk under graviditeten og efterfølgende. I disse områder skal test-aktiviteten øges og tabuiseringen fjernes.
Beskriv immunsystemet forskellige celler og deres funktion
Organismens immunsystem opdeles i det uspecifikke (”medfødte”) og det specifikke (”erhvervede”) immunforsvar.
Cellerne i det uspecifikke forsvar udgøres af neutrofile granulocytter, makrofager, basofile granulocytter, mastceller, eosinofile granulocytter og natural killer cells (NK celler). De neutrofile og makrofagernes hovedopgave er fagocytose mens basofile og mastceller bidrager til at styre blodkarrenes permeabilitet i inflammationsområdet. Eosinofile bidrager til nedbrydning af stoffer frisat fra basofile samt mastceller og kan også være involveret i parasit infektioner og allergiske reaktioner, mens NK celler bekæmper kræftceller og virusinficerede celler.
Cellerne i det specifikke immunforsvar udgøres af B og T lymfocytter samt makrofager og dendritceller (antigen præsenterende celler). De 2 sidstnævnte celler præsenterer antigener for B og T cellerne. Aktiverede B celler (plasmaceller) laver antistoffer. T cellerne opdeles i cytotoksiske (angrebs) T celler (CD8+) og hjælpe T celler (CD4+). T-hjælpe cellerne sikrer at B-celler og cytotoksiske T celler aktiveres korrekt. T angrebsceller er specielt vigtige til bekæmpelse af virusinficerede celler og kræftceller.
Beskriv hovedkomponenterne i uspecifik immunitet og deres funktion
- Mekaniske mekanismer: Dækker både over fysiske barrierer såsom hud, mucosmembraner, der forebygger bevægelsen af mikroorganismer og kemikalier ind i kroppens væv. Samt processer der fysisk fjerner mikroorganismer fra kroppens overflader. Eks på dette er tårer, spyt og urin. Mikroorganismer kan ikke gøre skade, hvis ikke de kan komme ind i kroppen.
- Kemiske mediatorer: Kemiske mediatorer: Kemiske mediatorer er kemikaler, der er ansvarlige for mange
aspekter i uspecifik, medfødt immunitet. Nogle kemikaler fundet på overfladen af
celler såsom lysosomer, talg og mucos dræber mikroorganismer eller forebygger
deres bevægelse ind i cellerne. Andre kemiske mediatorer såsom histamin, komplement mm. stimulerer inflammation ved karudvidelse, øget karpermeabilitet, tiltrækning af hvide blodlegemer og stimulering af phagocytose.
Komplementsystemet er en gruppe af 20 proteiner. De aktiveres gennem en såkaldt komplementkaskade, hvor det ene protein aktiverer det næste osv. Komplementkaskaden aktiveres via den ”alternative pathway” i det uspecifikke immunforsvar (eller via ”classical pathway”i det adaptive immunforsvar). Når tilstrækkelige proteiner er aktiveret kan det eksempelvis medfører et angreb på det fremmede stofs cellemembran (via dannelse af MAC), hvilket får cellen til at lysere. Komplementproteiner kan også sidde på overfladen af bakterier og stimulerer på denne måde makrofager til at phagocytere bakterien. Udover det, så kan komplementproteinerne også stimulere inflammation.
Interferoner er proteiner, som beskytter kroppen mod virusinfektion og måske også mod nogle former for kræft. Interferoner beskytter ikke cellen der har produceret dem og angriber heller ikke vira direkte. I stedet binder de sig til overfladen af naboceller, hvor de stimulerer produktion af antivirusproteiner.
- Celler: Celler: Hvide blodlegemer bliver produceret i rød knoglemarv og lymfatisk væv og bliver frigivet direkte i blodet, hvor de bliver transporteret rundt i kroppen. For at være effektive må de hvide blodlegemer bevæge sig til væv, hvor der er brug for dem. Derfor frigives der fra vævs celler kemotaktiske faktorer, der fungerer som kemiske signaler, der tiltrækker hvide blodlegemer (cellerne vandre mod højere koncentration af faktorerne. En proces kaldet kemotaksi). En grundig forklaring af immunsystemets mange celler kan læses senere i besvarelsen.
