Nervesystemet Flashcards

1
Q

Anfør de dele som hjernen er opbygget af

A

Storhjerne (cerebrum), lillehjerne (cerebellum), mellemhjerne (diencephalon) og hjernestamme, som er en samlebetegnelse for tre strukturer: midthjernen (mesencephalon), hjernebro (pons) og den forlængede marv (medulla oblongata).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv kort de forskellige hjernedeles funktion

A

Storhjerne: Primære og sekundære motoriske og sensoriske centre, studenterne bør vide at der er en dorso-lateral- (where is it) og en ventral (what is it) visuel- pathway. Hukommelse, sprog (herunder sprogdominant hemisfære), abstrakt tænkning, social adfærd etc.

Lillehjerne: Balance, koordination.

Mellemhjerne: Dækker over thalamus, som fungerer som sensorisk relæstation hvor der findes synapser for samtlige sansemodaliteter undtagen lugtesansen, og over hypothalamus, som er et overordnet autonomt styringscenter, der sender signaler ud, dels neuronalt, dels hormonelt.

Hjernestamme: Livsvigtige centre for respiration og blodtryk, lange ledningsbaner, hjernenervekerner, det kan ikke forventes at alle kan huske PAG.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv hjernehindernes anatomi og funktion

A

Hjernehinderne (meninges) er bindevævsstrukturer, som omgiver og beskytter centralnervesystemet. Den yderste og tykkeste hinde hedder dura mater. Ud over at omkredse centralnersystemet indgår den i dannelsen af falx cerebri, falx cerebelli og tentorium cerebelli, som strækker sig i dybden og ”holder” på centralnervesystemet, så det ikke bevæger sige i forhold til omgivelserne. Endvidere findes der venøse sinus i opsplitninger af dura mater. Den midterste og meget tyndere hinde hedder arachnoidea mater og inderst ligger pia mater, som er sammenvokset med hjernens overflade. Mellem pia og arachnoidea flyder cerebrospinalvæsken (CSF).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Redegør kort for patofysiologi og symptomer ved meningitis

A

Meningitis dækker over inflammation i hjernehinderne (specielt arachnoidea og pia). Der er ofte tilstedeværelse af et infektiøst agens: virus, bakterier eller svampe. Det er vigtigt at vide, at forskellige aldersgrupper rammes af forskellige agentia. Den hyppigste form er meningokokmeningitis, der optræder i alle aldre, men hyppigst hos børn og yngre voksne. Pneumokokmeningitis ses gerne hos voksne, mens meningitis forårsaget af H. influenzae type b (Hib) ses i alderene fra seks månder til seks år hos patienter, der ikke er vaccineret. Endelig ses streptokokmeningitis hos nyfødte. Meningitis forårsaget af mycobacterium tuberculosis, listeria og stafylokokker ses specielt hos ældre.
Symptomer og fund er feber, hovedpine, kvalme, opkastninger, nakke-/rygstivhed og utilpashed. Der kan ses kramper, hudblødninger og bevidsthedspåvirkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv et tværsnit af medulla spinalis (rygmarven)

A

Et tværsnit af rygmarven viser et centralt sommerfugleformet område af grå substans omgivet af hvid substans på alle sider.
Den grå substans indeholder cellelegemer og dendritter. Den forreste del af området (ventralhornet) er overvejende motorisk. Her sidder bl.a. alfa-motorneuroner og gamma-motorneuroner. Den bageste del af området (dorsalhornet) er overvejende sensorisk. På visse niveauer findes endvidere et lateralhorn, hvor autonome nervecellelegemer befinder sig.
Fortil og bagtil i midtlinjen findes en længdeforløbende indkærvning i den hvide substans, som markerer den højre og venstre halvdel af tværsnittet. Den hvide substans indeholder myeliniserede fibre, som enten ascenderer eller descenderer. De studerende har lært om pyramidebanerne, bagstrengsbanerne og tractus spino-thalamicus i timerne, og de indgår i pensumbeskrivelsen, men den ene lærebog bruger ikke betegnelserne.
På den ydre overflade af rygmarven fremkommer nerverødder, som en forreste og en bageste række på hver side. I den forreste række løber motoriske fibre til muskler og på visse niveauer autonome fibre. I den bageste række løber sensoriske fibre. Nervecellelegemerne fra de sensoriske nerveceller ligger i det sensoriske ganglie i de sensoriske rødder. Mere distalt løber rødderne sammen og danner nerver og plexer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Redegør for medulla spinalis’ (rygmarven) funktion, herunder alfa- og gamma-motorneuroner

A

Medulla spinalis kan deles i 31 segmenter, som hver modtager afferente signaler fra et dermatom eller sclerotom (eller myotom) via sensoriske fibre i dorsalhornet og udsender efferente signaler til et myotom fra motorneuroner i ventralhornet. I hvert segment er der direkte kobling mellem afferente og efferente neuroner, samt indirekte via excitatoriske og inhibitoriske interneuroner. Dette muliggør simple såvel som mere komplicerede reflexbuer. Sidstnævnte involverer ofte flere segmenter samtidigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Definer en refleks

A

En refleks er en simpel, stereotyp, involuntær bevægelse på en specifik type stimulus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Redegør for strækrefleks og flexorrefleks

A

Ved hjælp af strækreflekserne kan nervesystemet kontrollere skeletmusklernes længde. Hvis en person, der står oprejst, begynder at hælde til den ene side, vil skeletmusklerne på kroppens modsatte side udstrækkes. Ved hjælp af strækreflekser vil disse muskler umiddelbart trække sig sammen igen og bidrage til, at kroppen svinges tilbage til den oprindelige stilling. De sensoriske nervefibre i disse refleksbuer leder signaler om muskellængde og sammentrækningshastighed fra muskeltenene til rygmarvens baghorn. Muskeltenene indeholder ud over de sensoriske nerveender specialiserede muskelfibre innerveret af gamma-motorneuroner. De sensoriske nerveceller danner synapser direkte med de motoriske nerveceller, altså normalt uden interneuroner. De motoriske nerveceller sender signaler til musklen om øget sammentrækning for at modvirke forlængelsen af musklen. Denne refleks forløber typisk på et enkelt rygmarvsniveau uden at divergere.
Flexorreflexen kaldes også tilbagetrækningsrefleksen og er karakteriseret ved en ændring af ekstremiteternes og kroppens position som følge af et smertefuldt stimulus.
De sensoriske signaler i flexorrefleksen stammer typisk fra smertereceptorer i huden. De sensoriske fibre løber til rygmarvens baghorn, hvor de synapser med interneuroner. Interneuronerne er både excitatoriske og inhibitoriske. Nogen af dem forbliver ipsilateralt og nogen krydser midtlinjen. Denne refleks divergerer på flere rygmarvsniveauer. Aktiviteten af motoriske neuroner ændres i op- og nedadgående retning på både højre og venstre side og både i flexor og extensorgrupper. Klinisk bliver resultatet en tilbagetrækning af den påvirkede extremitet ved flexion ledsaget af modsidig balancekorrektion ved extension.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Redegør kort for patofysiologien ved et epileptisk anfald

A

Der ses abnorm hypersynkronisering af neuroner i cortex cerebri. Dette medfører udbredning af kraftige elektriske signaler i et meget større område end normalt, hvilket virker forstyrrende på den normale funktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv symptombilledet ved et epileptisk anfald

A

En patient med epilepsi har gentagne, uprovokerede epileptiske anfald. En patient med et enkeltstående, uprovokeret anfald eller med gentagne, provokerede anfald (feberkramper, søvndeprivation etc.) har altså ikke epilepsi.
De epileptiske anfald kan være fokale eller generaliserede. De fokale kan være karakteriseret ved bevidsthedspåvirkning (komplekse, partielle anfald) eller bevaret bevidsthed (simple, partielle anfald). Alle anfaldstyper kan indeholde elementer af: øget/mindsket motorisk aktivitet, sensoriske fænomener, psykiske fænomener (f.eks. angst).
Selv om en række anfaldstyper er gennemgået i undervisning, bl.a. ved video-demonstrationer, må det forventes, at en del studenter vil koncentrere sig om det primært generaliserede tonisk-kloniske anfald (i gamle dage ”grand mal”). Dette er karakteriseret ved:
1) Tab af bevidsthed.
2) Tonisk fase, hvorunder al skeletmuskulatur trækker sig sammen, resulterende i fald, epileptisk skrig (når luften presses ud gennem lukkede stemmelæber) og ophør af respiration.
3) Den efterfølgende toniske fase er karakteriseret ved bilaterale, ofte asymmetriske rykninger i af ekstremiteter, tungebid, fråde og ekskretafgang.
4) ofte lang postiktal fase med langsom reorientering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv behandlingen af epilepsi

A

1) Anfaldsbehandling med f.eks. stesolid rektalt eller i.v.
2) Forebyggende behandling med daglig medicin. De enkelte stoffer er ikke gennemgået. Dog bør studenterne vide, at stofferne har en række bivirkninger, og at bivirkningsprofilen er ret forskellig fra stof til stof. Det er således ikke sjældent, at man vælger medicin efter de bivirkninger, der bedst tolereres.
3) Kirurgi, hvor det syge væv fjernes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv de nedenfor listede receptorer, evt. undergrupper, samt i hvilke sanser receptorerne indgår (Mekanoreceptor)

A

Mekanoreceptor: responderer på mekaniske stimuli. Responderer på kompression, bøjning eller stræk. Er involveret i følgende sanseoplevelser: berøring, kløe, kilde, vibration, tryk, proprioception, hørelse og balance.

Typer af receptorer: Meissner legemer, hårfollikel receptorer, Merkel legemer, Pacini legemer, Ruffini legemer og frie nerve ender.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv de nedenfor listede receptorer, evt. undergrupper, samt i hvilke sanser receptorerne indgår (Kemoreceptor)

A

Kemoreceptor: responderer på kemikalier. Er involveret i smags- og lugtesansen.
Specialiserede receptorer. Påvirkes ved binding af molekyle til membranreceptor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv de nedenfor listede receptorer, evt. undergrupper, samt i hvilke sanser receptorerne indgår (Thermoreceptor)

A

Thermoreceptor: responderer på ændringer i temperatur. Frie nerve ender.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv de nedenfor listede receptorer, evt. undergrupper, samt i hvilke sanser receptorerne indgår (Fotoreceptor)

A

Fotoreceptor: responderer på lyspåvirkning af specialiserede receptorceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv de nedenfor listede receptorer, evt. undergrupper, samt i hvilke sanser receptorerne indgår (Nociceptor/Smertereceptor)

A

Nociceptor/smertereceptor: responderer på smertefulde kemiske, mekaniske eller thermale stimuli. Frie nerve ender.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de 5 generelle smage mennesket kan genkende

A

Salt, sur, bitter, sød og umami

18
Q

Hvilket af følgende udsagn er korrekt beskrivende for lydbølgers vej gennem de cochleare strukturer

A
  1. trommehinden, hammer, ambolt, stigbøjle, vestibulære membran, perilymfe, ovale vindue, endolymfe, basilar membran, hårceller.
  2. trommehinden, hammer, ambolt, stigbøjle, ovale vindue, perilymfe, vestibulære membran, endolymfe, basilar membran, hårceller.
  3. trommehinden, ambolt, hammer, stigbøjle, ovale vindue, perilymfe, vestibulære membran, endolymfe, basilar membran, hårceller.

Det korrekte svar er nr. 2.

19
Q

Nervebaner: Redegør kort for forløbet af pyramidebaner (tractus corticospinalis) (herunder specielt hvilken form for signaler der løber heri, at der er tale om hvid substans og hvor fibre evt. krydser)

A

Pyramidebanerne er den del af centralnervesystemets største motoriske ledningsbaner som forløber i hjernestammen. Nogle af nervetrådene ender i hjernestammen (bl.a. fibrae corticobulbar/corticonucleares til kontrol af hoved- og nakkebevægelser), mens andre fibre (fibrae corticospinales) fortsætter i rygmarven som tractus corticospinalis til cortical kontrol af bevægelse af resten af kroppen.

Tractus corticospinalis forbinder cortex cerebri med de motoriske nerveceller i rygmarvens forhorn. Fra storhjernen til rygmarven udgør axoner fra de motorneuroner i cortex fibrae corticospinalis i tractus pyramidalis. 85% af axonerne krydser til modsatte laterale side af rygmarven ved decussatio pyramidum, mens resten af axonerne fortsætter anteriort. Banen benævnes i rygmarvens to for- og sidestrenge hhv. tractus corticospinalis anterior og tractus corticospinalis lateralis. Banen er afgørende for evnen til at udføre viljebestemte bevægelser, så hjernebarken i den ene hjernehalvdel styrer muskulaturen på legemets modsatte side.

20
Q

Nervebaner: Redegør kort for forløbet af bagstrengs-lemniscus-medialis-systemet (herunder specielt hvilken form for signaler der løber heri, at der er tale om hvid substans og hvor fibre evt. krydser)

A

Bagstrengsbaner er samlebetegnelse for de to vigtige sensoriske ledningsbaner fasciculus gracilis (impulser fra under midtthorax) og fasciculus cuneatus (impulser fra over midtthorax) i hver af rygmarvens bagstrenge. Banerne er sammensat af nervetråde som fører signaler om tryk og berøring fra huden (taktil sans), samt signaler fra bevægeapparatet (dybdesensibilitet).

  1. neuron: spinalgangliet. Banerne er ukrydsede I forløbet op til den forlængede rygmarv (medulla oblongata).
  2. neuron: nucleus gracilis og cuneatus i medulla oblongata. Efter synapse med andet neuron krydser banen midlinien og fortsætter som lemnicus medialis.
  3. neuron: thalamus.
21
Q

Nervebaner: Redegør kort for forløbet af tractus spino-thalamicus (herunder specielt hvilken form for signaler der løber heri, at der er tale om hvid substans og hvor fibre evt. krydser)

A

De spinothalamiske baner er sensoriske ledningsbaner. Tidligere inddelte man banen i en anterior og en lateral del, men det har senere vist sig at denne inddeling ikke er klinisk relevant. Tractus spino-thalamicus leder hovedsageligt krydsende smerte- og temperaturimpulser fra rygmarven, samt info om let tryk og kløen.

Tre neuroner sekvens er involveret i banen fra perifere receptor til cerebrale cortex:

  1. neuron: neuron i spinalgangliet (axon fra første neuron synapser med interneuron (som ikke medregnes som et af de tre neuroner i banen) i baghornet af rygmarven).
  2. neuron: synapse med interneuron i baghornet. Axon krydser over via den anterior del af den grå og hvide commissura på samme niveau til den anden side af rygmarven og ascenderer i tractus spino-thalamicus.
  3. neuron: thalamus.
22
Q

Redegør for patogenesen ved multipel sklerose

A

Autoaggressive hvide blodlegemer (CD4-lymfocytter) aktiveres af ukendt årsag uden for CNS og herefter passerer over blod-hjerne-barrieren til CNS. I CNS binder den aktiverede CD4-lymfocyt til sit specifikke antigen, der udtrykkes på forskellige celler i CNS, hvilket medfører at CD4-lymfocytten frigør proinflammatoriske cytokiner, som aktiverer et inflammatorisk respons. Herved åbnes blod-hjerne-barrieren for influks af inflammatoriske celler, der bidrager til lokale vævsdestruktion af myelinskeder og oligodendrocytter (danner myelinskeder). Dette medfører at nervecellernes normale funktion mistes og til sidst bliver de nedbrudt.

23
Q

Beskriv symptomer ved multipel sklerose

A

Sygdommen debuterer hos de fleste 20- og 50-årsalderen med toppunktet på 30 år. Symptomerne udvikles i løbet af et par dage og kan også debutere akut. Hyppigst forekommende initiale symptomer er: unormale følefornemmelser fra huden, kraftnedsættelse i en eller flere ekstremiteter, synsnervebetændelse, koordinationsproblemer med arme og ben, dobbeltsyn, vandladningsforstyrrelser og kognitive forstyrrelser. Senerehen i forløbet kan patienten have symptomer som træthed, energiløshed, spasticitet, hyperaktive reflekser m.m.

24
Q

Redegør kort for behandling af multipel sklerose

A

Der er ingen kurativ behandling af MS. Immunmodulerende behandling har vist effekt på MS. Varigheden af akutte anfald kan afkortes med steroidbehandling, men har ingen indvirkning på sygdomsprogressionen over tid. Patienterne bør hvile og restituere sig i løbet af dagen. Fysioterapi er vigtigt, for at bevare et optimalt funktionsniveau. Andre medicinske lidelser som spasticitet, smerter, urinvejssymptomer behandles medicinsk. Psykolog hjælp til patient og pårørende tilbydes.

25
Q

Angiv forekomsten af Parkinsons sygdom i Danmark

A

Parkinsons sygdom er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. Prævalensen er 100-150 per 100.000. I Danmark har 6000-8000 mennesker Parkinsons sygdom. Sygdommen debuterer oftest i 50-70 årsalderen. Mænd rammes ca, 1,5 gange hyppigere end kvinder.

26
Q

Beskriv symptomer og fund ved Parkinsons sygdom

A

karakteriseret ved tre kardinalsymptomer: Tremor (ses typisk i hvile - rytmisk ufrivillig rysten af hoved, hænder, arme eller ben), bradykinesi (abnormt langsomme bevægelser) og rigiditet (stivhed forårsaget af generelt øget spænding i musklerne. Senere i forløbet tilkommer et fjerde kardinalsymptom i form af balanceproblemer.

27
Q

Redegør kort for behandling af Parkinsons sygdom

A

Behandlingen er primært medikamenter og sigter på at dæmpe symptomerne ved at normalisere neurotransmitterbalancen i basalganglierne. Der findes ingen behandling, som standser nervecelletabet i substantia nigra. Til symptomlindring anvendes dopaminerge lægemidler, der enten erstatter det manglende dopamin i basalganglierne eller fremmer virkningen af det sparsomt tilstedeværende dopamin. Der kan foretages neurokirurgisk indoperation af stimulationselektroder i basalganglierne, hvis den medikamentelle behandling ikke hjælper på symptomlindring.

28
Q

Angiv opbygningen af det perifere autonome nervesysten

A

Består af en sympatisk (aktiveres i krisesituationer), en parasympatisk (aktiveres i hvilesituationer) del.

29
Q

Redegøre for fysiologiske forskelle på det symptomatiske og det parasympatiske nervesystem

A

Begge nervesystem virker med stimulerende og hæmmende effekt.

  • De fleste organer der er forsynet med autonome neuroner er innerveret af begge nervesystem.
  • Når et enkelt organ er innerveret med både parasympatiske og sympatiske neuroner virker disse oftest med modsat effekt af hinanden.
  • De to nervesystem kan samarbejde. Hos manden indleder det parasympatiske erektionen, mens det sympatiske stimulerer til forløsning af sekretion fra de mandlige kønskirtler.
30
Q

Angiv de vigtigste neurotransmittere

A

Acetylcholin, noradrenalin, dopamin, serotonin, GABA, glutamat. Studenterne bør endvidere angive at der findes en række peptider.

31
Q

Redegør for hvilemembranpotentialet, herunder hvordan det vedligeholdes og betydningen af iongradienter

A

Hvilemembranpotentialet er den spændingsforskel, der kan måles over en nervecelle i hvile. Ved postsynaptiske potentialer og aktionspotentialer ændres spændingsforskellen, og der er ikke længere tale om et hvilemembranpotentiale. Hvilemembranpotentialet baseres på to væsentlige fænomener:
1) En række ioner findes i forskellige koncentrationer indenfor og udenfor cellen. Således er der meget mere natrium uden for cellen end inden i cellen og meget mindre kalium uden for cellen end inden i cellen. Koncentrationsforskellene opretholdes bl.a. af Na-K-pumpen. Den transmembrane forskel i koncentration (iongradient) giver ikke i sig selv et membranpotentiale. Der kræves endvidere:
2) Permeabilitet for de angivne ioner. Hvis der kun er én iongradient med en given permeabilitet taler vi om denne ions ligevægtspotentiale. I hvile er permeabiliteten konstant og større for kalium end for natrium. Hvilemembranpotentialer ligger derfor tættere på kaliums ligevægtspotentialer end på natriums.
Når konduktans eller koncentrationer ændrer sig, så registreres der en ændring i hvilemembranpotentialet.

32
Q

Anfør 2 membrankanaler (ionkanaler)

A

1) Spændingsafhængige ionkanaler, f.eks. Na+- og K+-kanaler.

2) Ligand-gated (receptorstyrede) ionkanaler, f.eks. Na+-, K+-, Ca2+- og Cl–kanaler.

33
Q

Redegør for aktionspotentialets generering, propagering og elektrofysiologiske karakteristika

A

Aktionspotentialet genereres ved axon hilloc, som en temporal og spatiel summation af exitatoriske og inhibitoriske postsynaptiske potentialer. Såfremt axon-hilloc depolariseres over tærskelværdien for generering af aktionspotentialer og neuronet ikke er i den absolutte refraktærperiode vil der blive dannet et alt-eller-intet elektrisk signal i form af aktionspotentialet. Varighed er typisk 1 ms. Signalet propagerer ned af axonet ved løbende at depolarisere naboregioner. Hvis neuronerne er myeliniseret ses saltatorisk propagering, karakteriseret ved øget ledningshastighed og nedsat energiforbrug (specielt tykke fibre). I en given nervecelle findes en form for aktionspotentiale og det er ens ved start og slut af axonet. Pga. refraktærperioden løber aktionspotentialet kun i en retning og vender ikke f.eks. om midt på axonet.

Hvilemembranpotentiale f.eks. -70 mV, tærskel f.eks. -50 mV, max depolariser f.eks. +30 mV, relative refraktærperiode med hyperpolarisering f.eks. -90 mV.

34
Q

Redegør kort for kemiske synapsers normale funktion

A

I en kemisk synapse indgår en præ- og en postsynaptisk nervecelle. Den præsynaptiske nervecelle indeholder vesikler. Ankommende aktionspotentialer forårsager Ca++ - frigørelse, som får vesikler til at smelte sammen med cellemembranen og frigive neurotransmittere til den synaptiske kløft. Transporten over kløften sker ved passiv diffusion. På den postsynaptiske membran findes specifikke receptorer, som neurotransmitterne binder sig til. Dette kan forårsage ændring i ionstrømme eller i cellemetabolisme. Neurotransmittere fjernes ved bortdiffusion, re-uptake eller nedbrydning.

35
Q

Angiv forskellen på exitaoriske og inhibitoriske postsynaptiske potentialer

A

Når den postsynaptiske membran bliver depolariseret, taler man om exitatoriske postsynaptiske potentialer (EPSP). Når der sker en hyperpolarisering, taler man om inhibitoriske postsynaptiske potentialer (IPSP).

36
Q

Redegør for patofysiologi ved apoplexia cerebri (slagtilfælde, stroke)

A

Ophævet blodcirkulation til en del af hjernen (85% thromboembolisk, 15% hæmorrhagisk, heraf en del subarachnoidal hæmorrhagi). Væv med helt ophævet cirkulation går hurtigt til grunde. Randzonevæv er påvirket, men kan komme sig ved korrekt behandling og genoptræning. Randzonevæv overlever bedre hos pt der ikke har forhøjet blodsukker og hos pt der er nedkølede.
Disponerende faktorer: rygning, hypercholesterolæmi, inaktivitet, hypertension, diabetes mellitus (NIDDM og IDDM), genetik, tidligere hjerte-kar-sygdom.

37
Q

Redegør kort for symptomer ved apoplexia cerebri (slagtilfælde, stroke)

A

Vigtigste, som alle bør nævnes: Lammelser, føleforstyrrelser, taleproblemer, neglect.
Herudover bør en eller flere af følgende nævnes: hukommelsesproblemer, balanceproblemer, koordinationsvanskeligheder, påvirkning af bevidsthedsniveau og sanser.

38
Q

Redegør kort for patogenesen ved Alzheimers sygdom

A

Årsagen til Alzheimers sygdom (AD) kendes ikke. I hjernen ses fremadskridende degeneration med tab af celler, aflejring af neurofibriller i neuronerne, senile plaques og beta-amyloid.

39
Q

Beskriv symptomer ved Alzheimers sygdom

A

AD er kendetegnet ved langsomt fremadskridende hukommelsesbesvær først for nylige begivenheder, senere for ting, der ligger længere tilbage. Diagnosen kræver, at også andre cognitive processor er påvirket, f.eks. sprogfunktion, rumlig orientering og evnen til at udføre bestemte handlinger. Patienter udvikler ofte initiativløshed og kan virke deprimerede. Det er vigtigt at tale med pårørende. Når man betragter AD-patienter ses ofte påvirkning af bevægelser. I de senere stadier ligger mange patienter i sengen og må hjælpes med alt.

40
Q

Beskriv behandling ved Alzheimers sygdom

A

Man kan ikke behandle selv sygdomsprocessen. Med de nyere ”demens piller” kan man øge mængden af acetylcholin i synapserne og derved mindske effekten af, at der mangler neuroner. Følgetilstande som f.eks. depression skal behandles. Fysioterapi og hjælp til personlig pleje er vigtigt.