Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR store husdyr > Hudlidelser > Flashcards

Hudlidelser Flashcards

1
Q

Hvilke diagnostiske muligheder er der for parasitter?

A

Børste/kam:

  • Lus
  • Chorioptes skab - kan ses som små sorte pletter, som bevæger sig på hvidt papir

Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder).

  • Sarcoptes- eller psoroptes-skab
  • Demodex

Tapetest:

  • Oxuris equi (haleorm - æg påvises)
  • Fold anus ud og kom godt ind i folderne, hvor der er lunt.
  • Tape påsættes, og der ridses med en negl ovenpå
  • Tape påsættes objektglas med lidt paraffinolie på
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan diagnosticeres svampe?

A

Patologiske svampe lever langs hårrødderne (Exothrix), hvorimod normalfloraen findes på huden.

Start:

  • Direkte mikroskopi af en hårtot (Trichogram) - hov håret ud med pean sterilt - kaliumhydroxid fjerner det værste keratin.
  • Dermatofyttest: dæmper normalfloraen - skifter fra gul til rød ved ringorm

Hvis negativt:
- Svampekultur (sabourard agar) - skal dyrkes i 1-3 uger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan diagnosticeres bakterier bedst?

A
  • Svaber direkte fra huden - her ses ofte blandingskultur
  • Fjern skorpe og svab herunder - alternativt tag biopsi og svab fra biopsi-hul
  • Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp) på objektglas og farves
  • Ellers knus skorpe med lidt saltvand, lad det tørre i 45 min. og farv det.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan udtages en biopsi bedst?

A

Undgå kronisk inficerede områder - brug i stedet randzoner.

  • Huden vaskes forsigtigt (undgå gerne dette), og der klippes ikke
  • Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation

Pas på formalin-dampe! Dampene er baktericide, så hav ikke de bakteriologiske prøver i nærheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er de væsentligste hudlidelser hos kvæg i DK?

A
  • Digital dermatitis (gennemgås under klov- og lemmelidelser)
  • Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes)
  • Papillomer
  • Dermatofilose
  • Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
  • Stefanofilariose
  • Fotosensibilisering (sjældent)
  • Hudleukose (sjældent)
  • Yver- og pattelæsioner ( bla. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammillitis – gennemgås under mastitis)
  • Haletråd
  • Trykninger (gennemgås under klov- og lemmelideser)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er de væsentligste hudlidelser hos får i DK?

A

•Dermatofilose (Lumpy wool)

Ektoparasitter 
•Lus 
•Lusefluer (sheep ked)
•Skab 
•Myiasis
  • Læbe skurv (orf virus)
  • Interdigital dermatitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de væsentligste hudlidelser hos hest i DK?

A
  • “Muk” i kodebøjninger
  • Ringorm (Trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum)
  • Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
  • Sommereksem
  • Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis
  • Eosinofil dermatitis
  • Seborrehea
  • Sarkoidosis
  • Sarkoider
  • Papillomer/vorter
  • Melanomer
  • Ulcerativ lymfangitis
  • “Eosinofile knopper”
  • Fotosensibilisering
  • Urticarier
  • Habronema
  • Pemfigus folliaceus - sjældent
  • Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken form for behandling er bedst til hudlidelser?

A

Ikke mange præparater godkendt til hest –> brug kaskadereglen

Brug primært topikal behandling (klorhexidin, AB og steroid)

AB-førstevalg: Penicillin!

God steroidkur:

  • 1 mg/kg i morgenfoder i 14 dage
  • ½ mg/kg i morgenfoder i 14 dage
  • ½ mg/kg hver anden dag i 14 dage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool

Ætiologi?

A

Ofte blandingsinfektioner

Dermatophilus congolensis (ikke en rigtig bakterie, men elsker fugt og keratin)

Staph spp, Strept spp, og evt dermatofytoser og
skabsmider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool

Forekomst?

A

Kvæg, får og hest

Ses især i efterår/vinter/forår

Ses i kodebøjninger hos hest - stort problem i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool

Risikofaktorer?

A

•Fugtige omgivelser (regn og mudder) – zoosporer
aktiveres (Dermatophilus)
•Mindre hudlæsioner, f.eks. hos dyr på mudrede folde,
får der lige er klippet
•Kronisk inficerede dyr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool

Symptomer?

A
  • Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
  • Papelligende prominenser med krustedannelser og hårtot (gælder primært for Dermatofilus)
  • Under skorpe findes blottet fugtigt granulationsvæv og evt. eksudat
  • Ingen kløe men ømhed (alvorlig halthed hos hest)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool

Terapi?

A
  • Fjern skorper - sæt i blød
  • Vask i klorhexidin shampoo
  • Hold området tørt: luk dyrene ind eller pak ind i bandage
  • Lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve
  • Evt. Systemisk antibiotika (penicillin og streptocillin) Især får og kvæg (flokbehandling)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hudbetændelse/Muk/Lumpy wool

Prognose?

A

Reserveret, ofte residiv

Ejeren skal lægge meget arbejde i behandlingen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Leukocytoclastisk vasculitis

Forekomst?

A

Heste, medialt eller lateralt på ikke-pigmenterede lemmer (piben mere end koden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Leukocytoclastisk vasculitis

Symptomer?

A

Minder meget om Muk, men er mere alvorlig
Tydelig demarkationslinie til normal hud.
Nekrose
Ulcerationer,
Krustedannelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Leukocytoclastisk vasculitis

Patogenese?

A

Ukendt - sandsynligvis immunmedieret

Evt pga. sollys eller leverlidelse (planter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Leukocytoclastisk vasculitis

Hvad ses histopatologisk?

A

Vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficelle blodkar i dermis

Det ligger altså dybere end Muk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Leukocytoclastisk vasculitis

Terapi?

A

Systemisk prednisolon

Undgå sollys (bandagering af piben)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Kronisk progressiv lymfødem (CPL)

Forekomst?

A

Tunge racer (Belgier, Clydesdales, Shires) - måske arveligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kronisk progressiv lymfødem (CPL)

Patogenese?

A

Variant af kodeledsdermatitis (mug) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrainage - dvs. en alvorlig variation af muk.

Defekte lymfekar –> hævelse, hyperplasi og fibrose

Starter ofte i en blød fold i kodeleddet

Der ses ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kronisk progressiv lymfødem (CPL)

Terapi?

A

Vask, feks. i saltvand, tjæresæbe, Sebacil ®
Motion er vigtigt - fx i saltvand i havet
Evt støttebandager (ligesom støttestrømper)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Kronisk progressiv lymfødem (CPL)

Prognose?

A

Rigtig svært at behandle
Ender tit med at den bliver aflivet
Forventet levetid for Belgier reduceres fra 20 år til 6 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Lymfangitis (cellulitis)

Forekomst?

A

Alle dyr
Ofte bagben
Ofte kun det ene ben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Lymfangitis (cellulitis)

Symptomer?

A

Oftest akut opstået
Diffus hævelse, øm, halt,
Evt. feber
Serumudsvedning fra benet - evt. sår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Lymfangitis (cellulitis)

Diagnostik?

A

Ultralydsscanning: udvidede lymfekar.

Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende.
Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA) - der er ofte en bakterie til stede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Lymfangitis (cellulitis)

Terapi?

A

Behandling skal iværksættes hurtigt. Jo længere tid
benet er hævet, jo større er risiko for kronisk lymfebeskadigelse.

  • Kolde omslag flere gange daglig (senere varme omslag)
  • NSAID (F.eks. Finadyne)
  • Penicillin kombineret med Gentamycin - Obs: positivt
    dyrkningssvar kræves
  • Skridt ture
  • Støttebandage modstående ben. Check for laminitis

Når akutte stadium er ovre: Prednisolon i 2 uger -
trappes ned over 4 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Lymfangitis (cellulitis)

Prognose?

A

Reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Agens?

A

Trichophyton spp og Microsporum spp.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Patogenese?

A

Inkubationstid 1-4 uger

Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet –> håret knækker –> skældannelse og alopeci

Strikt anaerobe –> svampen dør under skorpen centralt i læsionen

Muligvis aldersbetinget/erhvervet immunitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Forekomst?

A

Ungdyr
Hest og kvæg mest
Dog også får, ged og svin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Risikofaktorer?

A

Dårlig fodring
Mange dyr sammen
Tåget, fugtigt vejr
Ingen sollys (indegående dyr)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Symptomer?

A

• Lille rund proces voksende i størrelse op til 5-
10 cm - evt. konfluerende med andre.
• Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose
• Væksten sker i randzone

  • Kalve: hoved, hals, perineum
  • Heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt sammen med muk/bakterielle infektioner)
  • Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
  • +/- kløe
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Diagnose?

A 
Staldtest
Symptomer
Skrab med mikroskopi
Evt. ringorme-dyrkning (Sabourard agar)
Trichogram
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Terapi?

A
  • Ofte spontan heling om sommeren på græs –> immunitet

* Vask: Enilconazol - både dyr og omgivelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Ringorm (Dermatofytose)

Forebyggelse?

A
  • Hygiejne

* Vaccination: kun kvæg - bruges i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Skab

Agens og forekomst?

A

Sarcoptes spp:
•Benskab (svin, hest (især ved kontakt til ræve))
•Fnat (homo)

Chorioptes spp: Den hyppigste
•Haleskab (kvæg)
•Skabmuk distalt på ben (hest)
•Scrotum (vædder)

Psoroptes spp:
•Ondartet fåreskab
•Krops- og øreskab (hest og kvæg)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Skab

Symptomer?

A
  • Overvejende om vinteren og indendørs
  • Initialt ses papeldannelser herefter:
  • Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci
  • Intens kløe - graver gange i huden
  • Evt. vægttab, utrivelighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Skab

Diagnose?

A

Hudskrab i dybden med Sarcoptes og Psoroptes

Stiv børste på overfladen i et større område ved Chorioptes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Skab

Terapi?

A

Flumetrin (Kvæg + får)

Moxidectin (Kvæg - injektion (injektion ej til lakterende køer)

Frontline®vet eller Sebacil ® til hest (men her bruges
kaskaderegl, da der ikke findes registrerede produkter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Lus

Agens?

A

Blodsugende- og pelslus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Lus

Forekomst?

A

Mest hos får
Syge dyr
Dårlige forhold
Primært om vinteren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Lus

Symptomer?

A

Kløe
Alopeci
Hyperkeratose
Evt. vægttab og anæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Lus

Diagnose?

A

Lus og æg kan erkendes i pelsen
Evt. mikroskopi
Kravler ud af pelsen, når dyret sveder (longér hesten)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Lus

terapi?

A

Som ved skab

Overvej behandling, selvom lus ikke er identificeret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Myasis (maddiker)

Agens?

A

Diverse spyfluer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Myasis (maddiker)

Forekomst?

A

•Får/lam men også andre dyr

Drægtige fluer tiltrækkes af:

  • Fugtig og varm pels
  • Diarre, urin
  • Hudlæsioner feks. efter kastration eller halekupering)
48
Q

Myasis (maddiker)

Patogenese?

A

Æg lægges i fugtig pels –> Larver invaderer hud –> Frigiver stoffer, som nedbryder vævet –> larverne lever af det nedbrudte væv

49
Q

Myasis (maddiker)

Symptomer?

A
  • Uro, kløe
  • Feber
  • Anoreksi
  • Fugtig brunlig uld
  • Evt. død - de har det virkelig skidt
50
Q

Myasis (maddiker)

Terapi?

A
  • Oprensning: skylning - evt. kirurgisk debridement
  • Ivermectin
  • Evt. aflivning
51
Q

Myasis (maddiker)

Forebyggelse?

A
  • Reduktion af flueantal (svært)
  • Hygiejne
  • Klip ulden af i disponerede områder
52
Q

Sommersår

Agens?

A
  • Stephanofilaria spp (kvæg)

* Habronema spp og Draschia (hest)

53
Q

Sommersår

Patogenese?

A

Fluer overfører parasitten til tynde hudområder, hvor den borer sig ned i huden og lever af den.

54
Q

Sommersår

Symptomer?

A
  • Eksudativt granulationsvæv
  • Grænseområdet til normal hud ofte let fortykket
  • Kløe
  • Tænk denne, hvis den har et sår på tynd hud, der ikke vil hele
55
Q

Sommersår

Diagnose?

A

• Symptomer, eller skrab/smears.
Larver er op til 3 mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop.

• Evt biopsi.

56
Q

Sommersår

Terapi?

A
  • Behandlingen skal ofte gentages flere gange
  • Heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens)
  • Flumetrin/Moxidectin
  • Evt prednisolon behandling
  • Fluespray for at undgå nye sår
  • Skal evt. fjernes kirurgisk
57
Q

Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)

Agens?

A

Mange forskellige - Mitter (culicoides spp), spyfluer, hestebremser, staldfluer

58
Q

Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)

Forekomst?

A

Især islandske heste (ikke i Island)
Andre ponyracer
Dog også hos store heste

I sommerperioden

Sjældent hos heste > 2 år

59
Q

Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)

Patogenese?

A

Allergisk reaktion (både akut og kronisk) over for mitternes spyt

60
Q

Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)

Symptomer?

A
  • Svær kløe (man, hale, ryg, evt. andre steder på kroppen)
  • Alopeci, hyperkeratose, evt. sekundære infektioner
  • Lichenifikation: fortykket hud
61
Q

Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)

Diagnose?

A
  • Symptomer: bliver bedre om vinteren eller når de kommer ind
  • Ingen antigentest - dvs. ingen rigtig test
62
Q

Sommereksem (culicoides hypersensitivitet)

Terapi/forebyggelse?

A
  • Undgå fold morgen og aften - eller giv dækken på
  • Prednisolon - Hvis meget slemt start evt med dexametason (obs laminitis)
  • Antihistamin
  • Omega 3 og omega 6 fedtsyrer i foder
  • Topical behandling: Tjære-, svovl-, eller salisylsyreshampoo, f.eks. Dermalux
63
Q

Foderbetinget allergi

Forekomst?

A

Sjældent

64
Q

Foderbetinget allergi

Patogenese?

A

Ikke entydigt (mange forskellige typer allergiske reaktioner) – derfor svært at dokumentere

Fodermidler så som hvede, havre, glucose,
kartofler, fiskemel, boghvede, alfalfa (lucerne), kløver

65
Q

Foderbetinget allergi

Symptomer?

A
  • Generaliseret kløe
  • Sekundære hudforandringer: alopeci, hyperkeratose,
    skæl, krustedannelser
  • Løs gødning
  • Luftvejssymptomer
66
Q

Foderbetinget allergi

Diagnose?

A

Udeluk alt andet

Herefter: fodereliminering

67
Q

Foderbetinget allergi

Terapi?

A

Som ved sommereksem (prednisolon, antihistamin, omega 3 og 6)

68
Q

Atopisk dermatitis

Patogenese?

A

Muligvis arveligt i visse racer.
Reagerer mod visse antigener fra f.eks. skimmelsvampe, græsser, træer, støv med øget IgE
produktion

69
Q

Atopisk dermatitis

Symptomer?

A

Som ved foderbetinget allergi

70
Q

Atopisk dermatitis

Diagnose?

A

Anamnese

Udeluk andre lidelser

71
Q

Atopisk dermatitis

Terapi?

A

Som ved sommereksem (prednisolon, antihistamin, omega 3 og 6)

72
Q

Uticaria (nældefeber)

Patogenese/årsager?

A

•Allergisk reaktion på feks:

  • Insektstik
  • Giftige planter
  • Fodermidler
  • Medicin.

Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos især hest.

Non-immulogiske årsager:

  • Motion
  • Kulde
  • Stress f.eks. før løb

Hos kvæg:

  • Mælkeallergi - Urtikarier i goldperioden
  • Når koen goldes, får den et højt tryk i yveret –> mælkeproteiner i blodbanen –> allergisk reaktion
73
Q

Uticaria (nældefeber)

Forekomst?

A

Ses rimelig hyppigt hos heste og køer

74
Q

Uticaria (nældefeber)

Symptomer?

A
  • Ødematøse hævelser (kvadler), evt. serumudsivning
  • +/- kløe
  • I sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning
75
Q

Uticaria (nældefeber)

Diagnose?

A

Symptomer

76
Q

Uticaria (nældefeber)

Terapi?

A

Systemisk steroidbehandling (dexamethason) pg antihistaminer (hydroxin)

77
Q

Pemphigus folliaceus

Forekomst?

A

Den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest

Ses hos heste i alle aldre

78
Q

Pemphigus folliaceus

Patogenese?

A

Autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne i basalmembranen i keratinocytter iepidermis –> cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse)

79
Q

Pemphigus folliaceus

Symptomer?

A

Skæl, skorper, alopeci, pustler evt kløe.
Kan være lokalt eller mere udbredt.
Evt systemisk påvirket

80
Q

Pemphigus folliaceus

Diagnose?

A

Biopsi giver rigtig god mening her (kan oftest ikke bruges til noget - man får bare det samme standardsvar)

81
Q

Pemphigus folliaceus

Terapi?

A

Langvarig prednisolon behandling

82
Q

Pemphigus folliaceus

Prognose?

A

Rimelig god for unge heste

Jo ældre hesten er, jo ringere prognose

83
Q

Hvilke andre lidelser kan også give kløe, skorpe og skæl hos hest?

A

Seborrhea:

  • Overdreven skæl og skorper
  • Fedtet eller tør.
  • Ses oftest sekundært til anden lidelse.

Eosinofil dermatitis og stomatitis:

  • Generaliseret eosinofil infiltration i hoved, hals, lemmer, mundhule, og tarm (Inflammatory bowel disease)
  • Tør, skællende hud, hypoproteinæmi og diarré

Sarkoidosis:

  • Sjælden
  • Generaliseret granulomatøs lidelse i hud og bla. lever, lunger, milt, tarm, lymfeknuder
84
Q

Eosinofile granulomer - hest

Forekomst?

A

Især sommer.

Skyldes evt reaktion efter insektbid

85
Q

Eosinofile granulomer - hest

Symptomer?

A

Faste afgrænsede ret hårde hævelser,
ikke ømme.
Evt forkalkninger
Især hals, skuldre og i sadelleje - kan genere med saddel på.

86
Q

Eosinofile granulomer - hest

Terapi?

A

Lad dem være, medmindre de generer

  • Dexametason injektion under hver papel/nodulus -Obs laminitis.
  • Hvis mange granulomer overvej systemisk prednisolon behandling (lokal er bedst)
  • Kan også fjernes kirurgisk, hvis de er meget forkalkede
87
Q

Equine sarkoider

Patogenese?

A

• Sandsynligvis Bovin Papillomavirus, type 1 eller 2
• Måske overførsel via insekter eller kontakt mellem heste
• Udvikles evt. i område med tidligere traume. Især
tyndhudede områder
• Måske er nogle heste genetisk prædisponerede

88
Q

Equine sarkoider

Forekomst?

A

• Hyppigste neoplasi hos hest
• Alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes
hyppigere
• Alle racer

89
Q

Equine sarkoider

Diagnose?

A

Hudbiopsi - kan dog få den til at vokse

90
Q

Equine sarkoider

Hvilke typer findes der?

A

Okkulte sarkoider:

  • Cirkulære, alpeci, ingen tydelig prominenser
  • Ofte en tydelig sort kan rundt om

Verrukøse:

  • Vortelignende
  • Dette er den hyppigste
  • Ofte tørre med kraftig keratinproduktion

Nodulære:

  • Faste, afgrænsede hævelser - dækket af hud
  • Type A: ingen hudinvolvering
  • Type B: Tumor er fæstnet til huden, så den er ikke frit forskydelig - huden er evt. ikke intakt

Fibroblastisk:

  • Flæskede i udseendet
  • Type 1: pendikulære og stilkede
  • Type 2: Bredbasede

Mixed:

  • Flere af de ovennævnte typer
  • Dette ses ret ofte
91
Q

Equine sarkoider

Diagnostik?

A

Pas på med biopsi

Send hellere hele tumoren til histopatologi

92
Q

Equine sarkoider

Terapi?

A

Lad dem være - kortlæg dem - hvis de udvikler sig, skal man fjerne dem.

Spontan forsvinding (0-10%)

Medicinsk:

  • Behandling med NSAIDs eller prednisolon inden er en fordel
  • Aciclovir topikalt i 2-6 mdr (god effekt på mindre sarkoider)
  • Efudix creme: god til verrukøse tumorer (vortebehandling)

Immunoterapi:

  • BCG calmette vaccine - vækker kroppens eget immunforsvar
  • Primært til tumorer ved øjnene, hvor lokal behandling er svær/risikabel

Kirurgi:

  • Kryoterapi/laserterapi
  • Pas på postoperationelle infektioner –> øget risiko for recidiv

Ligering:
- Elastik - kun ved mindre og stilkede tumorer

93
Q

Equine sarkoider

Prognose?

A

Reserveret - risiko for recidiv

94
Q

Papillomer (vorter)

Agens?

A

Bovin papillomavirus

95
Q

Papillomer (vorter)

Forekomst?

A
  • Heste: Mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier - unghestevorter - de forsvinder som regel igen
  • Kvæg: Patter og yver, hoved, hals, ryg
  • Får, geder: sjældent
  • Generelt unge dyr
96
Q

Papillomer (vorter)

Symptomer?

A

Afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser

Ikke kløende

97
Q

Papillomer (vorter)

Terapi?

A

Som for sarkoider

98
Q

Papillomer (vorter)

Prognose?

A

Spontan helbredelse efter 3-4 mdr.

Øreplak/Aural plaques: Dem i ørerne forsvinder dog ikke

99
Q

Orf/Læbeskurv

Agens?

A

Parapoxvirus

100
Q

Orf/Læbeskurv

Patogenese?

A

• Inkubationstid 3-14 dage
• Smitter via kontakt
• Initielt dannes papler, vesikler og pustler i læberand,
som spredes til mund og næseområde, hvor der ses
tykke skorper - spredes også til yveret

101
Q

Orf/Læbeskurv

Forekomst?

A
  • Får og geder

* Mennesker i kontakt med disse dyr

102
Q

Orf/Læbeskurv

Symptomer?

A
  • Skorpebelagte læsioner omkring mund og næse hos unge dyr
  • Ældre dyr ses læsionerne hyppigere i kronrand, interdigitalt, på yver, omkring øjne og ydre genitalier
  • Diende dyr vil ikke patte pga smerte
  • Sekundære bakterielle infektioner komplicerer læsionerne
  • Hos mennesker ses forandringer især på hænder
  • Varighed 3-6 uger
103
Q

Orf/Læbeskurv

Diagnose?

A
  • Kliniske symptomer

* Antistoffer i serum eller PCR - svaberprøve fra læsioner/skorper

104
Q

Orf/Læbeskurv

Terapi?

A
  • Selv-begrænsende, lad det være
  • Sondefodre lam hvis de ikke vil die
  • Behandle sekundære infektioner - godt at fjerne skorper, så bakterier herunder kan behandles
105
Q

Orf/Læbeskurv

Profylakse?

A
  • Virus overlever i skorper – endemiske besætninger
  • Solid rengørring af stalde
  • Undgå at få syge dyr ind i besætningen
  • Vaccination ej i DK
106
Q

Melanomer

Forekomst?

A

især hos skimlede, ældre heste (80% af ældre heste > 15 år)
Især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer

Udgår fra melanocytter i huden og kan
være benigne eller maligne

107
Q

Melanomer

Diagnose?

A

FNAsp eller biopsi

108
Q

Melanomer

Behandling?

A

Ingen, de fleste heste lever uden problemer med
melanomer, men hold øje med om de vokser.

Ved tegn på vækst: Fjernes de straks

Cimetidin (mavesårsbehandling) har vist nogen effekt i behandling af melanomer

109
Q

Fotosensibilisering

Patogenese?

A

Øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer. Absorberer lys –> stofferne aktiveres –> vævsbeskadigelse

110
Q

Fotosensibilisering

Forekomst?

A
  • Kvæg, får, hest på græs

* Ikke pigmenterede område afficeres

111
Q

Fotosensibilisering

Symptomer?

A
  • Initialt uro, hudkløe
  • Rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af
  • Ofte sekundære infektioner
112
Q

Fotosensibilisering

Hvordan inddeles det? Patogenese/årsager?

A

Primær fotosensibilisering:
•Indtagelse af fotodynamiske stoffer, oftest friske planter (prikbladet perikum, rajgræs) - de fotodynamiske stoffer lægger sig ud i huden, og nedbryder huden ved lys.

Sekundær Fotosensibilisering:
- Ses oftest
- Hepatogen fotosensibilisering
- Leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og
fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden
- Årsager: Leverikter (fascicola hepatica) eller levertoksiske planter (Engbrandbæger, alsikkekløver, lupin, blågrønne alger)

113
Q

Fotosensibilisering

Terapi?

A
  • Undgå sollys
  • Lokal behandling af læsioner
  • Evt systemisk antibiotika
114
Q

Haletråd hos ungtyre

Forekomst?

A
  • Ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad

* Særlig høj forekomst om sommeren

115
Q

Haletråd hos ungtyre

Patogenese?

A

Starter som en traumatisk læsion af halen –> nekrose,
suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning

Langsom og snigende udvikling

116
Q

Haletråd hos ungtyre

Symptomer?

A
  • Hævelse og ømhed omkring trådstedet
  • Feber
  • Reduceret tilvækst
  • Symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser
  • Liggesår
117
Q

Haletråd hos ungtyre

Terapi?

A

• Antibiotika og evt. haleamputation

MKR store husdyr (30 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions