1. Afgiftspligtig transaktion Flashcards
Forklar den almindelige afgiftspligtige transaktion og dertil betingelserne jf. MSD art. 2, stk. 1, litra a og c.
Levering af varer og ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.
Fire betingelser:
1) Transaktionen indebærer en levering af varer eller ydelser.
2) Transaktionen sker mod vederlag.
3) Transaktionen gennemføres af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.
4) Transaktionen foretages på en medlemsstats område. Som hovedregel anses enhver leverance af varer og ydelser mod vederlag som en momspligtig transaktion, hvis den gennemføres af en momspligtig person.
Det betyder, at der skal betales moms af leverancen, medmindre leverancen specifikt er momsfritaget, jf. ML §§ 13 eller 34.
I hvilken lovhjemmel er leverancebegrebet defineret og hvad siger denne?
ML § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt. Transaktion mellem to juridiske enheder.
“Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”
Dvs. enhver juridisk person, selskab eller enkeltmandsvirksomhed er en afgiftspligtig person.
NB. elektricitet, gas, varme og lign. anses som varer.
Hvordan behandles transaktioner mellem enheder for samme juridiske person iht. ML § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt.?
Transaktioner mellem enheder som er indenfor samme juriske person behandles ikke som levering mod vederlag jf. FCE Bank plc. (Levering af konsulentydelser mellem hovedkontor i UK og filial i IT). Dermed er de som udgangspunkt ikke momspligtige, dog med 2 modifikationer.
U1: ML §§ 10 og 11, stk. 3 => Overførsel af varer til brug for den afgiftpligtige person i andet EU land sidestilles med levering mod vederlag
U2: Skandia America Corporation => hvis filial i et EU land med fællesregistrering i EU, men med hjemsted i trejdepartsland kan filial ikke betragtes som samme afgiftspligtige person.
Forklar sondringen mellem varer og ydelser. Og forklar ligeledes hvorfor det er relevant at skelne mellem begreberne og nævn kort en afgørelse, hvor det var relevant at skelne mellem dem.
Varer er overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Ydelser er alle andre leverencer end levering af varer jf. ML § 4.
Der er intet begreb for levering af ydelse, men derimod en afgrænsning. Det kan fx. være reklameydelser.
Forskellen mellem varer og ydelser er når der handles over landegrænser. Dertil er varer og ydelser reguleret i hver deres del af loven. Leveringsstedet er vigtigt at vide i forhold til varer (da moms afhænger af leveringssted), mens leveringsstedet for ydelser er irrelevant, da det afhænger af hjemstedet for den økonomiske virksomhed.
Nævn Fåborg Gelting sagen.
Blandende transaktioner/leverancer: Fortæl om afgørelsen i C-231/94 Fåborg Gelting (sejloverfart ml. Tyskland og Danmark).
Tvisten omhandler om der skal betales tysk eller dansk moms ved en sejloverfart og hvorledes der er tale om en vare eller en ydelse. Der skete servering af mad og derudover den følgende service i forbindelse med opvask osv. Hvis der var tale om en vare ville momsen skulle betales alt efter i hvilket land den blev leveret til kunden, altså ville momsen svinge alt efter hvor færgen var. Afgørelse: Domstolen når frem til at der er tale om en ydelse, grundet den levering der sker er resultat af en række tjenesteydelser jf. præmis 13 og 14 og derfor skal momsen betales i det land hvor de har deres hjemsted, altså i dette tilfælde Danmark. Domstolen lagde til grund at de mente at kunderne ville beskrive ydelsen som det primære, altså at de var ude og blev vartet op og maden blev serveret.
Blandende transaktioner/leverancer: Fortæl om afgørelsen i C-41/04 Levob Verzekeringen (salg af software)
Man har besluttet af software der leveres på en fast databærer som standardsoftware er en vare, jf. præmis 17.
Softwaren skulle indstilles på hver enkelt computer hvilket altså udgør en ydelse.
Det ville ikke være til at skille ad, da man ikke ville kunne benytte softwaren uden tilpasning, derfor kunne man ikke skille det ad set fra forbrugersynsvinkel. Afgørelse: Domstolen kom frem til at der var tale om en ydelse, som det vigtigste for kunderne. Ydelsen havde ikke underordnet værdi for kunden, da softwaren ikke fungerede uden ydelsen.
Det som domstolen interesserede sig for var at man kiggede på fordelingen af omkostninger forbundet med både vare og ydelse, da dette må anses at være det der fylder mest også for forbrugerne. Det kan ikke stå alene i vurderingen om der er tale om vare eller ydelse, men det kan være et vigtigt parameter i selve vurderingen.
Fortæl om afgørelsen i sag C-384/95 - Landboden.
Det momsretlige spørgsmål opstår i forbindelse med en landmand som modtager et EU tilskud som godtgørelse for at producere 20 pct. mindre. En sådan forpligtelse skal medføre forbrug før det er i momssystemet, hvilket ikke var gældende her. Derfor var der ikke momspligt.
Der findes 3 typer af afgiftspligtige transaktioner, hvilke er disse? Og hvilke afgiftpligtige transaktioner er undtaget?
ML § 4, stk. 1: Levering af varer og ydelser mod vederlag i indlandet.
ML § 11, stk. 1: Erhvervelse m.v. af varer fra andre EU-lande
ML § 12, stk. 1: Indførsel af varer fra lande, der ikke er medlem af EU (tredjelande).
Hertil undtagelser:
U1: Afgiftsfritagelserne i ML §§ 13 eller 34
U2: Undtagelsen fra afgiftspligt i ML § 8, stk. 1, 3. pkt. (hel eller delvis virksomhedsoverdragelse
Kan man være fritaget for momspligt og fradragsret jf. momsloven?
Ja, jf. ML § 13 kan man være fritaget for momspligt, men også den tilhørende fradragsret. Dertil kan man være undtaget for momspligt jf. ML § 34.
Udover ovenstående kan man være fritaget ved en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse jf. ML § 8, stk. 1, 3. pkt.
Nævn nogle eksempler på blandede leverancer.
Bil til reparation m. reservedele (ydelse i form af reparationen og reservedele er varer), Ny hofte på privathospitalet - isoleret set er hoften en vare, men operationen er en ydelse. Hertil findes sagerne C-231/94 Fåborg Gelting og C-41/04 Levob Verzekeringen.
Hvordan håndteres ulovlige leverancer?
Som udgangspunkt er alt omfattet af leverancebegrebet, hvis der er tale om en transaktion mellem 2 juriske personer - dog ikke hvis leverancen af sin særlige art er undergivet et generelt forbud i samtlige medlemsstater. Vurdér gennem to steps 1) Er det ulovligt? 2) vil der opstå konkurrence? (Hash, prostitution, hælervarer).
I hvilket tilfælde (afgørelse) var der ikke tale om momspligt, grundet at dets art var underlagt forbud i samtlige stater?
Sag C-269/86 - Mol amfetamin.
Amfetamin er underlagt et generelt forbud i samtlige medlemsstater. Der opstår heller ikke konkurrence af salg af ulovlige stoffer, hvorfor der er ikke foreligger momspligt.
Hvad handler Goodwin & Unstead afgørelsen om i forbindelse med ulovlige leverancer?
Forfalskede parfumer. Selvom der er brud på ejerrettigheden af mærket, er parfumer sin art lovlige i samtlige medlemsstater og forfalskede parfumer medfører konkurrence. Dermed er der tale om levering mod vederlag og derfor momspligtigt.
Jf. MSD art 2, stk. 1, litra a og c og ML § 4, stk 1 skal der ske levering mod vederlag af en vare eller ydelse. De kræver 2 betingelser er opfyldt. Nævn disse.
Der skal være en direkte sammenhæng mellem ydelse/varer og vederlaget. Hertil 2 betingelser.
1) der skal være gensidigt bebyrdende retsforhold mellem udveksling og modværdi.
2) Der skal være korrelation mellem leverance og vederlag.
Nævn en afgørelse, hvor der ikke foreligger et gensidigt bebyrdende retsforhold - hvilket betyder at der ikke er sket levering mod vederlag.
C-16/93 Tolsma.
Gademusiker som ikke gør krav på vederlag i forbindelse med at han spiller musik på gaden. Han gør ikke krav på penge, og i tilfælde af at passerende frivilligt smed penge i pengedåsen, gjorde han ikke krav på bestemt beløb.
