Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Medicin > B6 > Flashcards

B6 Flashcards

1
Q

kulhydrater energi indhold

A

17 kJ/g

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

kostfibre energi indhold

A

8 kJ/g

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Fedt energi indhold

A

37 kJ/g

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

protein energi indhold

A

17 kJ/g

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Alkohol energi indhold

A

30 kJ/g

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

monosakkarider

A
  • Pentoser - 5 carbonner = Riboser, som NA, FAD og NAD og så deoxyribose som i DNA
    • Hexoser - 6 carbonner
      ○ Glukose - druesukker, blodsukker en del af polysakkarider
      ○ Galakrose ( i laktose og i glykolipider)
      ○ Fruktose ( i sukrose og i søde frugter som frugtsukker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

disakkarider

A
  • Sukrose ( rørsukker, roesukker, frugt og bær = glukose+ fruktose
    • Laktose ( mælkesukker) = Glukkose + galaktose
    • Maltose ( maltsukker) = Glukose + Glukose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

oligo sakkarider og polysakkarider

A

Oligo sakkarider (3-9 sakkarider)
- Maltodekstriner ( fra stivelse og benyttes som sødemiddel)
- Galakto-oligosakarider ( i ærter, bønner, linser - nedbrydes ikke i tarmen )

Polysakkarider >9 sakkarider)
- Stivelse - amylose/amylopektin ( opbygget af glukose og alfa bindninger) - stor energikiilde
- Glykogen (opbygget af glukose, alfa-bindinger) og er en depotsukker i lever og muskler
Ikke-stivelsesholdig polysakkarider (opbygget af glukose og beta-bidninger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

glykæmisk index

A

glykæmisk index: Arealet under blodglukosekurven for 50 g kulhydrat fra en testfødevare dividereret med arealet for 50 g kulhydrat fra en standardfødevare ( hvidt brød eller glukose) * 100

Tallene kan varrierer meget alt efter hvor forarbejdet de er, tilberedningen, opbevaringen og absorptionshastigheden samt indhold af fedt, protein og kostfibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

glykæmisk load

A

Gl x gram kulhydrater i fødevaren/100 = viser derved forholdsmæssigt hvor meget kulhydrat som er i fødevaren

Tallene kan varrierer meget alt efter hvor forarbejdet de er, tilberedningen, opbevaringen og absorptionshastigheden samt indhold af fedt, protein og kostfibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

fysiologisk defination og effekt kostfibre

A

den andel af kostens polysakkarider der ikke fordøjes og absorberes i tyndtarmen men som helt eller delvist fermenteres i tyktarmen

Kostfibre er ikke-stivelsesholdige polysakkarider i plantecellevæggen - er monosakkarider som er bundet sammen med beta-glykosidbidninger

Nedbrydnignen non cellulose giver kalorierne fordi den har den høje nedbrydningsprocentdel

Den fysiologiske effekt af kostfibre er
- Mæthed
- Nedsat absorptionshastighed af næringstoffer hvorved postpradiel blodsukker bliver lavere
- Nedsætter passagetiden gennem tarmen idet den bunder vand
- Øget fæcesmængde ( mere afføring)
- Binder skadelige stoffer i tarmen herunder giftstoffer, tungmetalelr, karcinogene stoffer
- Sænker LDL-kolesterol i blodet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

kostfibre opdeling og kilder

A
  • Cellulose (nedbrydning i tyktarmen 5-10%)
    Opbygget af glukose
    Udgør størsteparten af kostfibre
    • Non-cellulose ( nedbrydning i tyktatmen 90-95%)
      Hemicellulose
      Pektiner
      Planteslim og gummi
    • Oligo-sakkarider
      Findes i bønner, ærter og linser
    • Lignin
      Fenylpropran i kornprodukter (ikke kulhydrater)
    • Kornprodukter, grønsager og frugt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Fedtstoffer forskellige typer og kilder

A
  • Triglycerider (energidepot, glycerol +3 FFA)
    • Vegetabilske olier, animalske fedtstoffer og marine olier
  • Fosfolipider ( indgår i alle cellemebraner i signalprocesser og i lipoproteiner)
  • Streoider
    • Steroler
    • Galdesyrer ( dannes af kolesterol)
    • Steroidhormoner ( binyrebark - og kønshormoner dannes fra kolesteol)
      Fedtoopløslige vitaminer (A, D, E og K) - disse skal alle optages og idntages sammen med fedt

kilder
* Smør, margarine, olie, kød, mælk, ost

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

fedtstoffer inddeling

A

Inddeles eftermættningsgraden i deres C_kæde - de mættedehar ingen dobbeltbindinger hvilket 0 indikerer - et ekesempel er her smør som er meget fast

Fedtsyrer kan inddeles i mættet fedstsyrer som ingen dobbeltbidninger har
* Palmitinsyre C16:0; stearinsyre C18:0

Monomættede fedstyre - en dobbeltbinding
* Oliesyre C18:1, n-9(72% af olivenolie)

Polyumættede fedtsyre: 2 eller flere dobbeltbindinger
* Linolsyre C18:2, n-6 ( essentiel fedtsyre)
* Alfa-linolensyre C18:3, n-3( essentiel)
* Arakidonsyre C20:4, n-6 (essentiel)
* Docosahexaensyre (DHA) C22:6, n-3 (essentiel)

N-3 og n-6 er essentielle fedtsyrer da de ikke kan dannes i kroppen - anvendes til syntese af eicosanoider

Transfedtsyrer
Er fedtsyrer some r sunde oprindeligt og oprindeligt umættede - men har ændret konformation hvorefter de bliver være end mættede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

transfedtsyre

A

Transfedtsyrer
Er fedtsyrer some r sunde oprindeligt og oprindeligt umættede - men har ændret konformation hvorefter de bliver være end mættede

Opstår når man bruger den forkerte olie til fx friture

  • Hydrogen og kulstof skal vende den samme vej - vender de sig om danner det transfedtsyre i stedet og kan gå ind og ødelægge membraner
  • Industrielle transfedtsyrer dannes ved hørdning af spiseolier
  • Animalske transfedtsyre dannes af bakterier i drøvtyggeres vom
  • Minder strukturelt om mættet fedt
  • Negativ effekt på blodets lipider
  • Forbud i DK fra 2004 - højest 2% aaf en fødevares fedtinfhold fra industiel transfedt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

kolesterol: kilder, anvendelse,

A

Kilder:
Fødevarer + endogen syntese primært fra levereren - findes kun i animalske væv

Anvendes til syntese af
- Galdesyrer
- Lipoproteiner
- Binbyrebakhormoner
- Kønshormoner
- D-vitamin

Enterohepatisk recirkulation

Vis kal bruge det for at nedbryde fedt - kroppen danner det selv for at nedbryde fedtet - spiser man for meget fedt, danner den for meget og det er her det bliver skidt

Når solen skinne rpå huden omdannes kolesterol til d-vitamin

Det producerees i levereren og føres rundt med lipoproteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

proteiner funktioner og kilde

A

Der findes ca 20 forskellige aminosyrer hvoraf 9 er essentielle og derved skal tilføres via kosten

Proteiner har forskellilge funktioner
- Strukturproteiner
Membranproteiner, keratin (hud, negle), kollagen (bindevæv), knogler, muskler (aktin og myosin)

- Enzymer 
Fordøjelse, koagulation, DNA-polymerase

- Transportproteiner
Lipoprotein, hæmoglobin 

- Immunproteiner
Antistoffer

- Energikilde ved forbrænding

kilder: * Kød, mælk, ost, æg, fisk, nødder, bønner, linser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

sygdomme proteiner

A
  • Skyldes recessivt nedarvet defekter i enzymer der nedbryder aminosyrer
    • Hyppigst defekter findes i omsætningen af pphenylalanin, tyrosin, histidin og tryptofan
    • Ophobning af fx phenylalanin medføre irreversibel hjerneskade
    • Hjerneskade kan forebygges ved tidlig og livslang behandling med kost uden fx phenylalanin
    • I DK screenes alle børn ved fødsel = PKU-test som er en blodprøve taget i hælen på barnet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

vitamin a - hvilke typer

A
  • Findes som vegetabilske karotener( alfa-karotener og beta-karotener) og som animalske reinoler (retinol, retinal og retinsyre)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

vitamin a - funktion

A
  • Forstadium til reinal ( =retinalaldehyd) i øjet
    • Regulerer geners funktion
    • Regulerer cellevækst og celledifferetiering
    • Nødvendig for vækst og reproduktion
    • Stimulerer immunsystemet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

absorption og mangel, og kilder vitamin a

A

De er fetopløslige og absorberes i tyndtarmen med miceller
De transporteres med kylomikroner vi lymfen til lever og fedtvæv og transporteres i blodet med retnolbindende protein RBP

90% deponeres i lever og udskilles via galde og fæces

Ved mangel som der er stort problem i U-lande kan man udvikle
- Øjentørsot, natteblindhed
- Nedsat vækst og reproduktion
- Øget infektionsrisiko

Der er rigeligt i DK men ved giftig overdosis kan man få hovedpine, opkast, leverskader, fosterskader, knogleskørhed samt lungekræft hos rygere

Kilder er smør, grøntsager, kød, mælk, lever

For meget a vitamin påvirker fostererer
Får man for meget syntetsik kan det ge risikoen for lungekræft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

vitamin D reaktion

A

Kolesterol om dannes til vitamin D når solen rammer huden

kolesterol –> 7-dehydrokolesterol ( i hud) –> UVB lys rammer –> kolekalciferol –> i lever —> 25 hydroxykolekalciferol –> i nyrer + andre væv –> 1,25 dihydroxykolekalciferol = aktive form for vitamin D

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

vitamin d funktion, mangel og forgiftning og behov

A

regulerer Ca++ omsætning i kroppen både optagelse, udskillelse og knoglevækst

fedtopløslig og deponeres i levereren
Ved mangel
- Hos børn: Rachitis= engelsk syge - ufuldstændig mineralisering af knogler - D-vitamintilskud
- Hos voksne: osteomalaci og osteoporose

Behovet afhænger af eksponering af sollys
Ældre over 70 skal have 20 µg/dag mens andre 10µg/dag
Mange får mindre end anbefalet i DK
Tilskude anbefales for alle over 4 i vinterhalvåret

Det er giftig ved overdosis som kan resulterer i
- Opkast, diarre, forkalkning af lunger, hjerte og nyrer
- Forhøjet plasma calcium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

vitamin E, mest almindelig form, funktion, mangel, behov, kilder

A

Findes på 8 former -den mest aktive og hyppigeste er alfa -tokoferol som syntetiseres kun i planter og let oxideres

Det er fedtopløsligt og absorberes og transporteres i blodet med lipoproteiner og har depot i fedtvæv

Der er antioxidanter i cellemembranen og lipoproteiner som beskytter umættede fedtsyrer mod axidation

Mangel
- Hæmlytisk anæmi hos præmature børn
- Forstyrrelse i nervesystem, synet og muskler

Behovet ligger på 8-11 TE/dag og stuger med indtagelse af PUFA

Får man mere end 1000 IE/dag i en periode giver det hovedpine, træthed og blødninger men forkommer sjældent

Kilder: begtabilske olier, margarine, nødder, korn, æg, grønt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
vitamin K, afstamning, funktion, absorption, mangel, behandling, kilder
k1 kommer fra planter og K2 kommer fra tarmbakterier koagulationsvitamin fedtopløslige - phyllokinon absorberes via kosten mens menakinon absorberes via nederste del af tyndtarmen og deponeres i leveren mangel = blødning fx ved længervarende antibiotika behandling med vitamin K - Dråber gives til spædbørn som mangler tarmbakterier - Injektion gives til patienter overdosereret med antikoagulerende behandlinger Kilder: bakterier, grønne grøntsager, sojaolie, æg, kød, lever
26
Thiamin B1, funktion, absorption, mangel, kilder
- indegår i co-enzym thiamin-pyrofosfat - Findes i kosten som frit thiamin eller som thiamindifosfat (i dyr) funktion - Co-enzym for flere enzmer i kulhydratmetabolisme Vandopløslig - Hiamin absorberes i tarmen og tranporteres i blodet - fiindes kun i små depoter og overskud udskilles med urinen mangel:ophobning af pyruvat og laktat - Beri-beri ○ Våd beri-beri: ødemer, nedsat hjertefunktion ○ Tør beri-beri: afmagring og muskelsvigt og nerveforstyrrelser - Ved ensidig ernæring med ris og hos alkoholikere Behovet øges ved stofskifte og der er ingen forgiftningsfare fordi også dette udskilles ved overskud Kilder: Kød, korn, frugt/grønt, mælk/ost
27
Niacin B3, typer, funktion , opløslighed, mangel, kilder
Biokemi - Niacin = nikotinsyre og nikotinamid - Niacin-denin-dinukeotid (NAD) - Niacin-adenin-dinukleotid-phosphar (NADP) Funktion - NAD og NADP er vigtige hydrogentransportører i mange stofskifteprocesser pg ved reparation a DNA De er vandopløslige og absorberes fulstændigt i tarmen på nær majs Mangel - Pellagran(italiensk: Pelle (hud) agra(ru) - 4 d'er: dermatitis (hududslet), diarre, depression, død - Forkommer i U-lande ved proteinfattig kost rig på majs hvori der er bundet niacin og ingen tryptofan er I dk er der rigeligt og ingen forgiftningsfare fordi det udskilles Kilder: Kød( tryptofan), mælk/ost, frugt/grøn, korn
28
Vitamin B12 - kilder, absorption, funktion, mangel,
Co-enzym i methyl malonyl CoA mutase og homocystein transmetylase) Findes kun i animaliske produkter hvor det syntetiseres af bakterier Absorberes i tarmen bundet til instrinsic faktor og deponeres i leveren - er effektiv enterohepatisk recirkulation Mangel sker ved megaloblæstær anæmi - Bla defekte erythrocytter og tarmceller - Desuden irreversible nerveforstyrrelser --> demens Behovet er rigeligt dækket i kosten men risikopersoner kan udvikle mangel Kilder er i kød, fjerkræ, mælk, ost og æg
29
folsyre ( folat)
Hyppigeste form: tetrahydrofolat Absorberes i tarmen og deponeres i leveren Mangel - megaloblastær anæmi ligesom ved vitamin B12 - Bla defekte erythrocytter og tarmceller - Folat mangel giver anæmisymptomer og diarre og er svært at skelne fra vitamin B12 mangel bortset fra effekt på nervesystemet Kilder er her grøntsager, korn, mælk/ost, kød
30
vitamin c, optagelse og depot, funktion, kilde, mangel
fungerer som antioxidant i mange reaktioner - Syntese af kollagen i bindevæv - vigtig funktion - Omdanner tryptofan til erotonin ( tarmhormon+nervetransmitter - DHFA --> THFA ( i folinsyre metabolismen) - Fremmer optagelsen af jern - drikkes sammen med jerntabletter for bedre optagelse - Hæmmer dannelse af nitrosaminer - Neutralisere frie radikaler Den er vandopløslig og optages i tarmen og depoenres i mange organer - det udskilles med urinen - Mangel; skørbug: sjældendt i DK ○ Udvikles ved lave depoter ○ Nedsat syntese af kollagen i bindevæv ○ Blødninger i tandkød, hud og organer Kilder: grøntsager og frugt, kartofler bidrager mest trods beskedent indhold
31
natrium/kalium, funktion, transport, mangel, kilder
Biokemi - na¨fortrinvis ekstracellulært - K+ frotrinvis intracellulært Funktion - Na+/K+ - pumpen ○ Transport over cellemembranen fx glukose ○ Ledning i nerve og muskelceller ○ Udskillelse af stoffer i nyerne - Syre-base regulering Næsten 100% absorbereret i tarmen Den transporteres på ionform og der er en depot af Na i knoglerne Den udskilles gennem nyerne hvor den styres af aldosetron ( Na udskilles også gennem sved Der kan komme K+ mangel ved opkast, diarre og nyrresvigt hvorved der kommer appetitøshed, muskelsvigt, ureglmææsig hjerterytme og irritavilitet Overfrobrug af Na+ kan skabe hypertension hos nogle samt øget risiko for mavekræft Kilder kommer i tilsætning, korn kød (Na), frugt og grønt (K+)
32
calcium, opbevaring, funktion , absorption, mangel
Biokemi: 99% i knogler og tænder 1% i plasma, muskler og bindevæv Funktion - Danner hydroxyaptit i knogler og tandemalje - Muskelkontraktion - Blodets koagulation - Nervesystemets ledningsevne 20-80% absorberes i tarmen fremmes af vit. D og laktose hæmmes af oxalsyre og fytinsyre Vigtigeste depot er knoglerne hvor homeostasen reguleres af vitamin D kalcitonin og PTH Mangel - Osteomalaci = knogleblødhed - Osteoporose = knogleskørhed Der er rigeligt i dk Kilder: mælk, ost, grøntsager og korn
33
jern, funktion, absorption, transport, udskillelse, mangel, kilde
hæm-jern Funktion - Ilttransport ○ I blodet ( hæmaglobin i erythrocytter ○ I musklerne Ensymatiske reaktioner, elektronoverførsel, oxidantion 5-10% absorberes i tarmen og fremmes af C vitamin og små jerndepoter som hæmmes af bla calcium Jern bindes i blodet til transferrin som leverer jern til depoterne feeirin i lever + milt hæmaglobin i knoglemarv Jern udskilles gennem fæces, urin, blodtab ved mens, donorer, mavesår og cancer Mangel: anæmi=blodmangel - Træthed, hovedpine, svimmelhed - især hos kvidner, gravide pubertetsvækst, kvinder i feritle alder Kilde sker gennem kød ( hæm-jern), frugt, gørnt, korn ( ikke hæm)
34
jod, kilde, placering, funktion, mangel
Findes primmært i skjoldbruskkirtlen sammen med stofskiftehormon tetraiodtyrosnin(T4) og triiodtyronin (T3) Funktion - Øger energiomsætningen og stimulerer vækst og udvikling Mangel giver nedsat syntese af T3 og T4 - Sturma ( hævet skjoldbruskkirtel pga øget TSH) --> øget hypotyresose --> lavt stofskifte (mycødem) --> træthed - Syntese af T3 og T4 hæmmes af tobaksrøg - Dværgvækst og mental reatardering ( u-lande) Høj jod-indtagelse --> hypertyreose ( toksisk struma) Behov - ok i DK siden 2002 - salt tilsættes jod Kilder: salt, fisk, skalddyr, mælk,æg, brød
35
fastsættelse af makromolekyler indhold
gennem videnskablig viden
36
fastsættelse af mikromolekyler
gennem - eksperimentalt undersøgt gennemsnit og derefter tilsat 2 SD for at få flest mulige med
37
ekspkrine kirtler forgreninger
Endestykker  Intralobulære indskudsstykker (lavt kubisk epithel)  Intralobulære spytrør (énLaget cylinder epithel)  Interlobulære gange (pseudolagdelt cylinderepithel)  Hovedudførselsgange (flerlaget uforhornet pladeepithel)
38
mukøse endestykker afgiver
Sekretgranula med mucin(rødt i PAS), Affladet kerne basalt, svagt farvet i HE–opløsning 
39
serøse endestykker afgiver
Serøse endestykker Granula med tyndtflydende sekret, Rund kerne centralt/basalt, Kraftigt basofil basalt og eosinofil apikalt
40
Gl partoidea histologi
den store udførselsgang ved 2. moalr Lobulær, forgrenet, tubulo-acinøs Rent serøs Indeholder ofte meget fedt
41
Gl submandibularis histologisk
den mellemste Udmunder på caruncula sublingualis nær tungebåndet Forgrenet, tubulo-acinøs Seromukøs Veludviklet kapsel og septa Få indskudsstykker PAS farver den mukøse del rødviolet
42
Gl sublingulais
Udmunder med flere små og en stor udførselsgang på caruncula sublingualis Tubulær og Tubulo-acinøs Mukoserøs (Von Ebnerske halvmåner) Ingen indskudsstykker
43
sekretion og absoption
Sekretion vand og væske i mad:2000 mL spytkirtler: 1500mL ventriklen: 2500mL Galde: 500 mL Pancreas: 1500 mL Tyndtarmssekret: 1000mL iAlt: 9000 mL absoption jejunum: 5000 mL Ileum: 2000 mL Colon: 1800 mL 200 mL afføring
44
slow wave frekvenser
ventriklen 2-3 pr min duodenum 10-12 pr minut distal tyndtarm og colon 6-8 pr min
45
ventrikel celler og hvor de findes
istmus: Epithelceller, stamceller og mukøse celler hals: paritalceller, mukøse halsceller og stamceller hoved: hovedceller og endokrine celler ECL celler er spredt ud over ventriklen
46
ICC celler og interneuroner
ICC celler sikkre kontraktion interneuroner sikkre at de afslapper igen
47
Gastrin, histamin og acethylcholin receptore på paritalcellen
CCK-B receptor: gastrin H2 receptor: Histamin M3 receptor - Acethylcholin
48
kulhydrat metabolisme
1: indtager kulhydrat 2. nedbrydelse mekanisk og fysiologisk gennem spytamylase som spalter 1,4 alfa bindinger 3: ventriklen inaktiverer spytamylase pga lav ph 4: stimulering af I celler i dueodenum af tyndtarmen - udskiller CCK som får acinusceller i pancreas til at idskille pancreas amylase
49
Brush border enzymer
Laktasee. nedbryder laktose til gluose og galaktose suktase-isomaltase: sukrase = glukose+fruktose isomaltase: eneste enzym vi har der kan hydrolyserer 1,6 binidnger Maltase: oligopeptidase : resultat 3+3 aminopeptidase: resultat 2+1 dipeptidase: 1+1 resultat
50
kulhydrat absoption
SGLT1: 2 Na+ 1 glukose/galaktose - transporteres ind i enterocytten Glut 5: transporterer fruktose Glut 2: transporterer monosakkarider igennem den basale del og ud i blodet
51
protein fordøjelse
1. indtag protein 2. mekanisk nedbrydelse - inegn fysiologisk 3. kemisk nedbrydning - udskillelse af pepsin fra hovedcelle nedbryder her - nedbrudt protein vil stimulere G cellen til at udskille gastrin og vi får mere pepsionogen fra hovedcellen pepsinogen omdannes af HCl til pepsin. Pepsin nedbryder neutrale aminosyre sitres - proteinet er nedbrudt til lange polypeptidkæder 4. stimulering af I celler i duodenum i tyndtarmen - udskiller CCK - scinuceller i oancreas udskiller enzymer
52
proenzym omdanner trypsinogen til trypsiin
enterokinase
53
GLP-1 virkningssområde og effekt
GLP1 på betaceller - øger insulinssekretion fra betaceller og hhæmmer glukagon fra alfa celler
54
DPP-IV hæmmere
Hæmmer nedbrydelse af GLP-1 - øger insulinsekretion fra betaceller
55
SGLT2 hæmmere
hæmmer genoptag af glukose fra lumen - sænker blodsukker
56
sulfonyurinstof
Binder til SUR-1 på betaceller og hæmmer kalium efflux depolariserer cellen og tillader calcium influx øger insulinsekretion fra betacellen
57
insulin målvæv og resultat
lever: stimuulerer glykogen og glykolyse og hæmmer glykogenolyse og glukoneogenese muskler: stimulerer glukose optag (GLUT 4), glykogen syntese og glykolyse og oxidation og proteinsyntese hæmmer proteinnedbrydelse fedtceller: stimulerer glukose optag og lipgenese og hæmmer lipolyse
58
biotransormation de 2 fase
Fase 1: stoffer gøres emmre polært ved at påsætte grupper eks OH - P450 vigtigest Fase 2: produktet fra fase 1 konjugeres med hydrofile stoffer så produkter er mere hydrofilt og kan udskilles med galde. konjugeres fx med glucoronsyre, glycin eller taurin
59
bilirubin
makrofager nedbryder noget - resten transporteres gennem albumin
60
galdeblæreren
galden opkoncentreres mellem 10 og 20 gange galdensyreren er pakket i miceller som optager cholesterol - mindsker mængden af osmotisk aktive stoffer galden består af galdesyre, phosphatidylcholine og kolesterol i 10_3_1 undslipper kolesterol fra micellerne kommer der galdesten
61
gulsot
ophobning af konjugereret bilirubin, trænger ud i blodet - en. del udskilles bia nyerne - mørk urin
62
galdesyre cirkulation
reabsorberes i terminale illium, noget forsætter videre til colon hvor bakterier dekonjugerer og passerer passivr fra lumen - rekonjugeres i leveren
63
flow og tryk i a. hepatica, v. porta, leversinusoider, vv. hepatica
a. hepatica: 90 mmHg og 0,35 L/min v. porta: 10-12 mmHg - 1,2 L/min Leversinusoider: 8-9 mmHg VV. hepatica: 1,5 L/min
64
de 3 bevægelses mønstre
propulsion: kontrahering af pylorus - peristaltik peristaltik bevæges mod bolus ned i antrum grinding;kontraktion af antrum og pylorus - kontraktion på begge sidder repulsion: store partikler sendes tilbage
65
indtagelse af mad
Der indtages mad N. vagus laver feed forward til hovedcelle, paritalcelle og de mukøse halsceller - stimulerer gennem Ach som også stimulerer maven til at holde til øget tryk Paritalceller udskiller Hcl og If Mukøse udskille mucin Hovedcelle udskiller pepsiongen G-celler stimulereres af oligopeptider og udskiller gastrin som stimulerer paritalcellen og hovedcellen og ECL til at udskille histamin som stilmulerer de andre kraftigt Syresekretionen igangsætter D-celler som udskiller somatostatin - hæmmer de andre celler Forsætter ud i duodenum I-celler stimuleres af FFA, AA og osmolaritet - denne udskiller nu CCK som får galdeblæren til at kontraherer, får sfinkter oddi til at åbne, stimulerer acinus celler i pancreas S- cellen stimuleres af pH 4,5 som udskiller skretin som få stimulerer epithelialeceller/duct celler i pancreas til at danne bikarbonat og neutralisere pH L og K celler udskiller hhv - GLP-1 og GIP celler stimuleres af glukose, aa og FFA
66
ventrikel kirtler
hovedcelle, parritalcelle, mukøs halscelle, enteroendokrine celler stamceller Mavens PH Er Sur
67
tyndtarms celler
* Enterocytter (absorptiv celle) * Bægerceller * Panethceller * Enteroendokrine celler * Stamceller * M-celler HUSKEREGEL: Stud. Med. Elsker Benign Prostata-Enlargement
68
modermælk
anbefales som eneste ernæring i 6 mdr og sippement i op til 12 mdr giver essentielle fedtsyre - cellemembran i nethind immunologiske faktorer - beskytter infektion vækstfaktorer, hormoner og enzymer (tilsættes ikke erstatning til erstatning er tilføjet D og K vitamin
69
præmature børn
Jern - har depot som holder i 6 mdr Viramin K- lile udvalg tarmbakterier - kan derfor ikke prodcerer K vitamin nok = koagulations sysem Vitamin D - mørke børn længere tid fordi de ikke kan omsætte det på samme måde
70
BMI - undervægtig, normal, over og fedme
undervægtig: <18,5 normal: 18,5-24,9 over : 25 -30 fedme > 30
71
kostråd gravide
følg 7 kostråd - folinsyre fra 12. uge undgå større mængde A viramin jern fra 10. uge D. vitamin - effekt knogler undgå koffein - risiko for abort undgå akohol - misdannelser og abstinenser rundgå tun, sværdfisk, gedde
72
ældre
følge kostråd plus d-vitamin og mere protein ( obs mindre udskillelse B12
73
beregning bendicts formel - resultat i kcal pr dag rækkefølge
Altså først regner man BMR, derefter ganger man korrektionsfaktorer på og tilsidst aktivitetfaktoreren +/- 10% alt efter korrigering for gode eller dårlige faktore
74
kost til indlagte
- Normalkost: Svarer til den anbefalede kost. Tilbydes normalt ernærede med god appetit (+ diabetes, hjertesyge, overvægt) * Sygehuskost: Protein- og energirig samt fiberfattig ( skal ikke fylde lagrene op og mætte til fordel for fedt). Anvendes til patienter med ernæringsmæssig risikoscore på 1 eller 2. Kan evt. suppleres med fibertilskud eller laktulose. * Kost til småtspisende: Endnu mere energirig end sygehuskosten. Anvendes til småtspisende og underernærede (risikoscore >2). * Tygge-/synkevenlig kost. Svarer til findelt, blendet eller flydende sygehuskost. Anvendes ved nedsat appetit, tyggebesvær eller synkebesvær. * Flydende kosttilskud: Proteinrige drikke (mælkeprodukter eller kommercielt fremstillede proteindrikke). Kan med fordel indtages imellem de andre måltider. Sondeernæring og intravenøs ernæring
75
kostundersøgelses metode
prospektive metoder: registreres sideløbende - kostdahbog retroperspektive metode -kosthistorisk interview kost dagbog: føres dagbog i 3-7 dage- præcis vægtangivelse 24 timers intervies - interview om sidste 24 timer kosthistorisk interview - hvad plejer du at spise fødevarefrekevsnskema - hvor ofte indtager du udvalgte fødevare
76
biokemisk markører
* Proteinindtagelse: Kvælstof i urin (8 døgn-urinopsamlinger) * Saltindtagelse: Natrium i døgn-urin * Jodindtagelse: Jod i døgn-urin * Indtagelse af sukker: Sukrose/fruktose i døgn-urin * Energiindtag: Energiforbrug estimeres vha. dobbeltmærket vand (isotoper af H2 og O2) eller bevægelsesregistrering fx accelerometermåling * Indtagelse af vit.E: Vit.E i blodet * Indtagelse af selen: Selen i blodet * Fedtsyresammensætning i fedtvæv/blod/urin * Frugt og grønt: Måling af bl.a. vitamin C i blod/urin
77
nutrigenomics
undersøger effelten af nærringstoffer på genomet, proteonomet og metabolomet
78
dansk genstand og anbefalinger
højst 10 genstande om ugen og højst 4 af agngen12 g alkohol
79
hastighedbegrænsende trin iomsættelse af alkkohol
alkoholdehydrogenase er hastighedsbegrænsende tirn
80
kronisk indtag alkohol
- alkoholisk fedtleverleverbetændelseskrumpelever - leveren er på hårdt arbejde med omsætte alkoholen - dens arbejde med andre makronæringsstoffer nedreguleres derfor - fedtbearbejdning bliver derfor ikke sendt ud som VLDL eller LDL og det ophobes derfor - visse kræftformer ○ Mundhule, svælg, strube, spiserør, tyktarm, endetarm, lever ○ Brystkræft ○ Risiko stiger allerede ved første indtag § Lineær sammenhæng, dvs. allerede ved lav indtagelse er risiko øget! - abdominal fedtfordeling - vold, trafikulykker, psykosociale traumer - føtalt alkoholsyndrom
81
ernæringsstatus - undervægtige
stuntung - højde for alder udtæring - vægt for højde undervægt. - vægt for alder marasmus - udmagret barn kwashokor - mangler proteiner - får udstående maver ( ikke holde kolloid osmotisk tryk) mangler ofte jern, jod, vitamin a og zink
82

Medicin (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions