husk b5 Flashcards

Question

mediastinum superius

Answer 1

Forreste - Thymus, sort - Vasa thraci internae blå Lymfeknuder Midterste - Arcus aorta med grene (sort) - Vv. Brachiocephalicae (blå) V. V. cava sup (grøn) - Ductus thoracicus - Nn.phrenici (rød) - Rr. Cardiaci fra trunci symphatici N. laryngeus recurrens sin - fra n. vagus sin. Bagerste: - trachea - Oesphagus - Nn. Vagi - trunci symphatici Prævertebrale muskler

Answer 2

Basis cordis udgøres af arterierne, men primært venstre atrium, den vender opad, bagud og til højre Apex cordis er hjertes spids som udgøres af det meste af venstre ventrikel - Fascies anterior eller fascies sterno cosalis - denne vender fremad mod sternum - Fscies diaphragmatica - vender nedad mod diaphragma Fascies pulmonalis dxt. Et. Sin - denne vender mod hhv højre og venstre lunge Arterierne er indbyrdes adskilt ved septum interatriale, der er skråtstillet således at højre atrium ligger fortil og til højre og venstre atrium ligger bagtil og til venstre

Answer 3

fase 1 - Tryk atrier > tryk ventrikler - Tryk fraførende arterier>tryk ventrikler - AV klapper åbne Semilunær klapper lukkede fase 2 - Tryk ventikler>tryk atrier - Tyrk fraførende arterier > tryk ventrikler - AV klapper lukkede Semilunær klapper lukkede Fase 3 - Tryk ventrikler >tryk atrier - Tryk ventrikler> tryk fraførende arterier - AV klapper lukkede Semilunær klapper åbne Fase 4 - Tryk ventrikler > tryk atrier - Tryk fraførende arterier > tryk ventrikler - AV klapper lukkede Semilunær klapper lukkede

Answer 4

forskellen på volumen før og efter et slag

Answer 5

hvor meget ventriklerne fyldes med og derved hvor meget myofibrene strækkes øger man preload øger man også slagvolumen fordi der skal større tryk/ volumen til for at skubbe den øget mængde blod igennem

Answer 6

hvor stor modstand ventiklernes skal arbejde imod for at komme af med blodet jo større afterload jo mindre slagvolumen

Answer 7

aktionspotentiale som igangsætter calcium og fjerner troponin komplekser hvorved der dannes flere tværbroer øges kontraktiliteten betyder det at den kan slå med kraftigerer slag hvorve slagvolumen øges

Answer 8

Parasympaticus - Neurotransmitter = acethyl cholin - Innerver sinusknuden og AV knuden - Reducerer hjertefrekvensen og kkontraktiliteten direkte og indirekte - Tonisk aktiv - dvs lægger en dæmper på hjertefrekvensen så den er under 100 eftersom dette er den spontane hjertefrekvens Sympaticus - Neurotransmittter: noradrenalin - Innerverers af sinusknuden, AV knuden og ventriklerne Øger hjertefrekvensen og kontraktiliteten direkte og indirekte

Answer 9

fastrespons dannes i myocytterne og purkinje fibrene - Depolarisering - Repolarisering - Plateau Re polarisering 0) NA+ ind både kemisk og elektronisk 1) K+ ud både kemisk og elektronisk 2) Ca++ ind kemisk og ud elektronisk, K+ ud 3) K+ ud kemisk og ind elektronisk 4) K+ ud kemisk og ind elektronisk slow: findes i snus og av knuden

Answer 10

sker gennem gap junctions

Answer 11

1. Grads Det kan ske ved forlænget overledning 2. Grads - kun nogle atrier overføre til ventriklen 3. Grads - giver fuldstændig blokade

Answer 12

Simpleste form er at man påsætter 3 elektroder for at danne bipolær ekstremitets afledninger Elektrode 1 måler mellem højre og venstre arom og ses på elektrisk i 0 graders linjen Polariteten kan gå i begge retninger og kaldes bipolær ekstremitets afledning Man sætter altså en på venstre arm, venstre fod og højre arm

Answer 13

P- lille top Q - lille top ned R - Stor top op S - lidt større top ned spids T - buet top op afstanden mellem p og q fortæller noget om hvor effektiv ventriklerne P tak - SA-knudens impulsdannelse - Atriernes depolarisering/kontraktion PQ-interval - AV-knudens overledning - Tiden fra atriernes depolarisering til ventriklernes depolarisering QRS-kompleks - Ventriklernes depolarisering - Atriernes repolarisering sker også her T-tak Ventriklernes repolarisering

Answer 14

Pulmonal-lyden i venstre intercostalrum 2 Aorta-lyden i højre intercostalrum 2 Mitral-lyden ved ictur cordis Tricuspidal-lyden ved tilhæftningen af 5. og 6. venstre ribensbrusk

Answer 15

Aortastenose ( forsnævring af hjertet) er en overload og hypertrofi af venstre ventrikel Aorta insufficiens ( dårlige klapper hvor blodet løber tilbage) er en kronisk tilstand med øget belastning af venstre ventrikel Mitralstenose: fører til dillation af venstre atrium og medfører lungeødem - grænserne mellem lungerne og blodet er her besværeret hvilket rsulterer i lungenød Mitralinsufficiens: hypertrofi af venstre ventrikel som medføre lungeødem

Answer 16

A. coronaria dxt forsyner højre atrium, ramus nodi sinuatrialis, højre del af højre ventrikel samt bagerste del af venstre ventrikel Foruden bagerste 1/3 af septum interventriculare inkl AV knuden A. coronaria sin: Venstre ventrikel og forreste del af højre ventrikel samt venstre atrium Forsyner forreste 2/3 af septum interventriculare samt den forreste fasikel af crus sinistrum og derved hele crus dextrum

Answer 17

Hjertets impulsledningssystem er opbygget af specialiserede hjertemuskelceller som koordinerer kontraktionen af arterier og ventrikler ved at gennerer den overordnede imouls fra sinusknuden og sikre dens ordnede spredning i myokardiet Impulsledningssystemet består i rækkefølge af sinusknuden, atrioventrikulærknuden, atrioventriculærbundtet, dettes højre og venstre gren og en subendocardialt lag af såkaldte purkinjefibre Sinudknuden er den overodnede pacemaker som ligge ri vinklen mellem v. cava superior og højre aurikel ud for den øverste ende af sulcus terminalis - knuden ligger lige under epikardiet Atrioventriculærknuden ligger i den septale væg af højre atrium lige over tilhæftningen af den af den septale tricuspidalklap tæt ved pstium sinus coronarii. Impulsen ledes relativt langsomt gennem atrioventrikulærknuden Atrioventriculærbundtet / husske bundt deles op i truncus og 2 cura samt trabecula septomarginalis Truncus: gennemløber trigonum fibrosum dextrum Crus sinistrum: subendocardialt på venstre side af septum interventriculare Crus dextrum: subendocardialt på højre side af septum interventriculare

Answer 18

tetralogi er en kombinereret misdannelse bestående i pulmonalstenose, ventrikelpumpedefekt, overiddende aorta og hypertrofi af højre ventrikel Den opstår som en defekt i forbindelse med anlægget af septum aorticopulmonale som deler det fælles arterielle udløb i conus arteriosus og aorta Tilstanden ledsages af kraftig cyanose især ved grås og anstrengelser

Answer 19

På dag 28 begynder septum primum at vokse fra den dprasale atrievæg og ned mod endokardiepuderne hvilket efterlader en åbning mellem de to atrier kaldet ostium primum dag 30 Nedvæksten af septum primum mod endokardiepuderne forsætter men inden ostium primum lukkes helt opstår en ny åbning mellem de to atrier i septum primum - denne åbnning kaldes ostium sekudum dag 33 Nu begynder nedvæksten af det 2. septum - nemlig secundum som ligeledes vokser fra atriekaitetens dorsale væg lige til højre for og tæt op ad septum primum Septum sekudum dækker hurtigt ostium secundum som derved lukkes dag 37 Vækstem af septum secundum ender således af septum secundum begrænser en oval spalte mellem de to arterier kaldet for foramen ovale

Answer 20

dag 27-37 Sker samtidig med udvikling af septum interatriale dannelsen af den muskulære del af septum interventriculare starter i hjertespidsen og vokser bagud og opad mod endokardiepuderne Septet vokser ikke sammen med endokardiepuderne men efterlader et hul foramen interventriculare

Answer 21

3 ud af 6 aortabuer tilbagedannes og forsvinder nemlig 1,2, og 5 mens aortabue nr 3,4 og 6 persisterer og viderudvikles til bestemte strukturer Aortabue 3 bliver til a. carotis communis samt begyndelsen af a carotis interna et externa Aortabue 4 ( venstre side) bliver til arcus aorta men den højre side bliver til den proximale del af a. subclavia dexter Aortabue 6 bliver til truncus pulmonalis samt begyndlesen af aa. Pulmonales. Desuden bliver den perifere del af 6. aortabue på venstre side til ductus arteriosus mens den på højre side tilbagedannes

Answer 22

- Lukning af foramen ovale som bliver til fossa ovalis - Lukning af ductus arteriosus som omdannes til lig arteriosum - Lukning af ductus venosus som omdannes til lig. Venosum - Klipning af navlestrengen hvorved aa. Umbricales bliver til ligg umbrivales mediales og v. umbricales bliver til lig teres hepatis

Answer 23

For chondrokraniet er udviklingen af knoglerne bruskpræformereret - dvs der er dorgået en indirekte ossifikation, hvorfor brusk adskiller knoglerne i basis cranii Ledforbindelserne i basis cranii er uægte synchondroser Desmokraniet/theca cranii Knoglerne i theca cranii er bindevævspræformereret hvilket vil sige at der er foregået direkte ossifikation fra forbeningscentre i messenchymet

Answer 24

Disse findes der 6 af 2 uparrede - Forreste frontanella kaldes fonticulus anterior og lukkes cirka ved 2 års alderen - Bagerste fintanella kaldes fonticulus posterior og lukkes ved 3 mdr alderen De 2 parrede - Anterolateralt kaldes fonticulus sphenoidalis Posterolateralt kaldes fasiculus masteoideus

Answer 25

- Apex: processus zygomaticus maxillaris - Basis/medialvæg: mediale/nasale flade på corpus maxillae - Forvæg: anterior overflade af maxilla - Bagvæg: adskille kækbehulen fra regio infratemporalis - Loft: orbital overflade af mailla Gulv: proc alveolaris

Answer 26

- Sinus frontalis - fortil i hiatus semilunaris i meatus nasi medius - Sinus maxillaris - bagtil i hiatus semiulnaris i meatus nasi medius - Forreste sibenceller - under concha nasalis superior i meatus nasi superior - Sinus sphenoidalis - i recessus sphenoethmoidalis - Ductus masaolacrimalis i meatus masi inf

Answer 27

ydre næse: - Os nasale - den øverste knogle fremspring ved næsen - Processus frontalis maxillae - den første del af brusk beholdte næse - Cartilago alaris major - den store del af den ydre næsebrusk - Cartilago alaris minor - lille del aller inderst Ala nasi - bindevævsdel cavitas nasi: Den opdeles i vestibulum nasi som er den aller forreste del og så cavitas nasi propria som er den egentlige næsehule De er adskilt af limen nasi og ender i chonanae

Answer 28

- Ventilationen trækker luft ind eller ud fra atmosfæren og danner over eller undertryk og flytter derved luften Ventilationen sikrer konvektion af luft henover membranen hvor gasudvekslingen skal foregå - alveolær ventilation er på godt 4000 mL/ min hvor blodets perfusion af lungen sikerer at der til og fra føres blodgasser. Henover membraner sker gasudveksling ved diffusion ned ad trykgradienter - Pulmonal gasudveksling - luft ned i lungen som skal viderer i blodet - Gas transport - ilten skal transporteres rundt i vævet - Perifær gasudveksling - ilten skal overføres til vævet

Answer 29

- Konvektion: måde gassen flyttes på under ventilationen - der er en volumen af gas hvor alle molekyler flyttes i samme retning og hastighed Diffusion - det som forstår gasudvekslingen

Answer 30

Lungerne er opygget af to hinder - hhv den paritale pleur ahunde og den viscerale pleura hinde - den vicerale beklæder lungerne direkte mens den partiale hæfte på kropsvæggen Mellem de to hinder er der et fint væskelag - pleura væsken -som klistre de to hinder sammen Man siger der i alt er 23 generationer af oluftveje 0'te generationer trachea Fra 17 generation begynder der at komme alveoler som er små udposninger på bronkiolerne

Answer 31

De små og regelmæssige udsving er hvileventilationen / tidalventilationen som ligger i omegnen af 500 ml - er man fysisk større eller mindre vil tidalventilationen tilsvarende være det større eller mindre Ånder man mere inde ller ud omtales det som inspiratorisk eller ekspriatorisk reservevolumen selv når man har åndet alt ud, er der stadig 1,2 liter i lungen som omtales som residual volumen og er til at sikkre at man stadig har ordentligt ilt

Answer 32

Compliance er derved et udtryk for eftergivengeden ved lungevævet Efergivenheden vises som det er det transpulmonale tryk Kopliance er kurvens hældning ved ethvert punkt og er altså ikke ens ved alle lungevolumnia

Answer 33

Ved emfysen taber man lungevæv - man får nedbrudt det elastiske væv og derved evnen til gasudveksling - den bliver samtidigt også så blød og eftergiven at den hurtigt kan lave volumen ændring - den får derved øget compliance Emfysem er typisk en konsekvens af cigaretrøg som nedbryder alveolære og gver derved for store linger Hvis man kigger på flow-volumen loops Her har den opstruktuve lungelidende forøget total lungekapacitet, peak flow er også nedsat her og residual volumen er øget fordi der kan være kompresion af luftvejene grundet eks udtalt emfysem og man derved opnår airtrapping

Answer 34

De restriktive kurver er kendetegnet som at alle volumner er nedsat

Answer 35

Er når equal oressure point etablerereres ved forcereret ekspiratorisk flow - der er tryk gradient fra alveolerne til øvre luftveje pga lstigende modstand

Answer 36

forudsiger at et nettoflow er direkte proportionelt til koncentrationsgradienten - i dette tilfælde partialtryksgradienten Ficks princip beskriver hvordan cardiac output relaterer sig til iltforbruget (V’O2) og koncentrationen af ilt i arterielt og venøst blod

Answer 37

ligevægt mellem partialtrykket og ilten er fundet - fjerner man den alvolære membran vil det ikke ændre noget - det begrænses altså af optaget af CO - PCO når ikke at indstille diffusions ligevægt under transittiden

Answer 38

den alvolære membran sætter her grænsen - kan nå og opfange mere ellers

Answer 39

bestemmes ud fra temp, partial tryk, ph - for arbejdende organ er det øget tryk og temp og nedsat pH - her kommer der lav bindingsevne hos hæmaglobin 2,3 dpg - binder den til hæm slipper den ilt p50 kan øges og skabe nedsat affinitet Temperatur: forøgelse af temperatur giver konformationel ændring Syre: (Bohr-effekten) under fysiologiske omstændigheder vil binding af 0.7 mol H+ forårsage at Hb afgiver 1 O2 molekyle, teoretisk kan alle 4 O2 afgives CO2: (Bohr-effekten) CO2 binder til de 4 terminale aminogrupper i globinkæder og danner herved carbaminogrupper

Answer 40

frit opløst, i forbindelse med h2o, bundet til hæmaglobin

Answer 41

en gas som er punktfomrede partiklker og som ikke har indbyrdes interaktion - boyles lov benytter idealgasloven hvor han siger at temp er konstant

Answer 42

trykket af de enkelte gasser i en blanding kan summes op til den totale - findes ved at gange den totale tryk med molfraktionen af den enkelte gas

Answer 43

beskriver opløsligheden af en gas er proportionel med dens partialtryk i luften over væsken

Answer 44

beregner partialtrykket af alveolær o2 - den arterielle tryk kan her sættes til at være lig det i alveolerne normalt ligger det på 0,8

Answer 45

tryk og volumen er forskellig alt efter hvilket miljø det er i - kan være BTPS: Body temperature and pressure, saturated ( lungen) ATPS: ambient (stue tempretur) temperature and pressure, saturated ( spirometer) STPD: standard temperature and pressure, dry – standard loven kan omregne mellem de forskellige så det man måler i spirometer kan bruges til det der er i lungerne

Answer 46

estperson indånder co2 fri luft – fraktionen er så lille ift ilt at den blot sættes til 0 Blandes med co2 rige luft og åndes ud igen Første del er fra konduktuve luftveje som er det døderum som ikke har co2 har man sygt væv og der er mere vil der ogsåå være nogeta af det alveolære det fysilogiske - det i alveolerne bestemmes ud fra bohrs sætning hvor co2 sættes til 0

Answer 47

Kræfterne som påvirker væskeudvekslingen omtales som starling kræfter Det er forskellen mellem de hydrostatiske og kolloid osmotisk trykgradienter over kapilærmembranen Denne væskeudveklsing ønskes at undgå i det pulmonale kredsløb Det som påvirker det hydrostatiske tryk er koloidosmotisk tryk vs blodtryk - altså de små molekyler som holder væsken tilbage Højt gastryk ka modvirke hydrostatisk tryk og derved presse væsken ud af karene - stor overfladespænding vil også gøre karene trykker sig sammen og afgiver væsken grundet manglende surfuktanter

Answer 48

er ikke ens i lungerne der er overskuud af perfusion i bunden hvorfor større ventilation - pga mere udspiglet der er stor perfusions/ventilations ratio i toppen af lungerne ligger normalt på 0,8 kommer der blod uden ilt er ratio =0 er der blodprop - dermed luft uden blod er ratio = uendlig

Answer 49

Gastrykene vil svare til de konduktive Blodet vil nu bevæge sig over til den raske lunge og partialtryk o2 falder og co2 stiger fordi blodet nu har mindre ilt fordi mængden er af blod er større Når lungen opfanger dette vil den danne mindre surfaktant og deltage mindre i ventilationen – når glatmusklerne opfanger dette, kontraherer blodårene sig mindre og det vil på den måde regulerer dette

Answer 50

Luftvejene blokereres - alt luft går til raske lunge Partialt trykket vi ligne det som er dannet i den anden - der modtages mere ventlation i den raske og øget partial tryk af ilt Ratioen kan ikke kompenserer for at halvdelen af blodet ikke iltes Kompensationen sker i form af hyproksisk konstruktuion – hvilket vil sige at der kommer lavt partial tyrk og karene lukker sammen hvilket resulterer i at blodet i højre grad sendes over i den raske lunge

Answer 51

Co2, o2 og ph regulerer impulsen Der findes både perifeære og centrale kemoreceptore De perifære Registrerer PaO2, PaCO2 og pH De perifære ligger I aortabue og halsarteriernes deling – bifurkationer – de små lilla legmer på biledet skal falde til 60 ml hhg før reagerer, reagerer mest på fald i ilt Centrale kemoreceptorer er Neuroner som ligger i medulla tæt op af de ventrale og dorsale gruppe De senseor paritaltrykket i det artielle blod som perfunderer hjernen og cns Det er fedtopløligt molekyle og kan frit diffunderer over blod hjerne barrieren og går i forbindelse med vand som dissoierer til protoner og hco3 Protonerne reagerer med kemoreceptore – responderer altså direkte med ph – sure i hjerne væsken – øgelse af system

Answer 52

* Akut fase (minutter-timer): * Øget ventilation * Øget cardiac output * Perfusion og ventilationsmatch opstår her * Akklimatisering (timer-dage) * pH falder i CSF “igen”, fald i nyrens udskillelse af syre til urin * perifere kemoreceptorer øget sensitivitet * Nyerne bremser udskillelsen af protoner i urinen hvilket fastholder det i blodet så det kan hjælpe med at regulerer iltkoncentrationen * Adaptering (dage-uger, kroniske ændringer) * Øget produktion af erytropoietin (EPO) og derved erythrocytter * Øget diffusionskapacitet for ilt i lungerne * Øget produktion af 2,3-DPG * Angiogenese

Answer 53

A fibre fyre under diastolen mens b fibre fyre under systolen - jo mere fyldt ventriklen er, jo mere fyre b fibrene Når de stimuleres resulterer det i en øget hjertefrekvens grundet den større fyldning - virker modsat rettet af baroreceptore altså øget stræk giver øget hjertefrekvens kaldes bainbridge effekten som opstår gennem a og b receptoerne

Answer 54

Hvis perfusions tryk falder i nyerne vil det stimulerer renin som frigives til blodbanen til angiotensin 1 og har ikke nogen fysiologisk effekt men kan i lungerne omdannes til angiogensis 2 som har masser af effket Sympatisk ahr den også direkte effekt herpå Antagosin 2 holder på saltet, gør en mere tørstig og forårsager vasokontroktion grundet dannelse af ADH som kommer fra hypothalimus som stimulerer til frigive ADH som øger reabsorptionen af vand

Answer 55

renal denervering - brænding af afferente og efferente nerver - øge flow og udskille væske og sætte blodvolumen ned træning - helst før medicin medicin

Answer 56

kroppen regulerer selv blodstrømningen og minutvolumen - stiger lineært sammen går hjerte frekvensen op, går kontraktiliteten op - frigives mere calcium

Answer 57

sprøjter man ATP ind i arterierne vil det forårsag massiv karudvidelse lokalt sekunders halveringstid - vil ikke forplante sig til andre steder men øge blodgennemstrømningen tilbage til karene

Answer 58

Han sagde at diffusion af ilt afhængig af blodkars dimensioner, og afstanden den skulle transporterer aka -radius og blodets hastighed- Jo hurtigere blodet bevæger sig jo mindre udveksling sker der Partialtrykket har også en indvirkning - i starten vil der være størst tryk efterhånden som det diffunderer igennem vil gradient blive mindre og der sker mindre diffusion

Answer 59

Shear stress - øgning af blodgennemstrømningen stimulerer til ny kapillærer dannelse Pasivt stræk - Bøjer man eksemeplvis et ben passivt over længerer tid vil det stimulerer til flere kapilærdannelse hypoxi Befinder man sig i et iltfattigt område resultererer dette i dannelse af nye kapillærer

Answer 60

reguleres ved balance mellem sympatiske nerveaktivitet og lokalt dannede karudvidende og karkkontrahererende stoffer I vævet dannes flere af de karudvidende og karkontrahererende stoffer eks adenosin, nitrogenoxid og prostaglandiner både i endothelceller og det omgivne væv Røde blodlegemer frigiver ATP i forhold til mængden af ilit bundet til hæmaglobin og kan dermed fungere som en kobling mellem metabolisme og blodgennemstørmningen

Answer 61

Direkte kan man måle det ved at opsamle ilten i sække - douglass sække eller online som sampler luften, men douglass er sikkrest Indirekte kan man også måle det - her estimerer man konditalet enten gennem maksimal arbejde eller submaksimal hvor man ikke behøver arbejde maksimalt

Answer 62

Her fussionerer a. vertebralis - og blive til af a. bassilaris -hvorefter den går sammen med carotis hvor de sammen laver en rundkørsel - circulus willisi som er en vigtig anatomisk struktur - Sker der obstruktuion af arterierne, vil rundkørslen gøre at de to resterende blodkar kan forsyne hele hjernen Det er dog ikke alle der kan kompenserer på denne måde

Answer 63

der er ikke længerer passage mellem endothelet fordi de er tæt bundet sammen mellem tight junctions og der er ikke fenestra astrocytter beklæder endothelcellerne udefra - de er derved helt lukket og der kan ikke ske passage over den Der kommer derved diffusionsbarrierer - som taler sammen gennem elektriske signaler fordi den ikke kan tåle store ændringer der er konstant mikromiljø og ændringer sker systemisk

Answer 64

reguleres vi autoregulering - normale mennesker har et stort areal hvori bt kan ændres uden blod flow ændres - kommer den ud over denne grænse, sker der store ændringer kontrollen sker gennem - Myogen kontrol - stiger trykket og der derved kommer et øget transmuralt tryk i modstandskarene før kapilær niveau vil endogene egenskaber medføre at karene laver vasokonstriktion Modsat vil et lavt transmuralt tryk og der kommer vasodilatition - metabolisk kontrol: der er den samme volumen til rådighed i hjernen altid men der forskelligt hvor der er størst aktivitet i hjernen - dette dikterer hvortil der kommer mest og mindst blod - aktive område har højere metabolisme hvilket resulterer i at der kommer nedbrydningsprodukter som co2 hvilket frigiver H+ hvorved pH falder hvilket medføre vasodilation er der lille metabolsk aktivitet: medføre konstriktion - Desuden kan der ved brug af ATP fra spaltes adenosin ( nedbrydningsprodukt) - hvilket også resulterer i vasodialtion

Answer 65

krve under viser blodflow i coronar artierie - i systole sker der ikke det store men meget i diastolen hvor der er højt blodflow - når bt er højt er der lavt blodflow i coronararterierne dette skyldes at hjertet forsyner sig selv i systolen er der kontraktion i myokardiet - som skal forsynes - kontraktionen vil mekanisk afklemme alle de små arterier Regulering af den coronare blodflow øger den metabolske aktivitet - giver frisætning af vasodilerende mediatorer gennem endogene mekansimer blandet ved myokardiel PO2 falder øget coronarblodflow sikkre at der produceres vasodilaterende blodflow - den hidkalder altså selv den mængde blod har behov for

Answer 66

Reguleringen er metabolisk - meget udtalt her fordi når vi spiser er der behov for stor tilføresle af blod - der vil være op til faktor 10 stigninng af blodflow som medieres af kombination mellem forskelllige faktore leveren er godt vaskularisereret 25% af cardiac outpur fordelt såleds at 3/4 kommer fra tarm kanalen fra vener men meget lille arteriel blod forsyning funktionelt: alle næringstoffer skal op i leveren hvorfor det hele kommer i venerne så der kan arbejdes med dem og derfor kun lille arteriel forsyning

Answer 67

Det føtale kredsløb adaptereret til intauterint liv ved hjælp af placenta og 3 unikke shunts - Ductus venosus - shunter blod forbi leveren til vena cava inferior - Foramen ovale - shunter blod fra højre til venstre atrium - Ductus arteriosus - shunter blod forbi lungekredsløbet til aorta Trykket i det pulmonale kredsløb er størst Og føtal hæmaglobin har bedre bindingskapacitet

Answer 68

sider på glatte muskelceller på resistente arterier og står for vaskulær glat muskel celle konstriktion Phenylephrune Virker som alfa-1 receptore mens xylometazolin virker på både alfa 1 og 2 De virker begge på smooth muskeler som laver en kontraktion hvorved den tømmer næsen hvorfor begge virker lige godt

Answer 69

sider på presynpatiske nerve ender og står for inhibering af neurtransmitter frigivelse Noradrenal firgives som en feedback mekanisme på præsynapsen når den frigives til postsynapse receptoerne Den sænker her ca 2+ niveauet og derved også noradrenalin frigivelse igen

Answer 70

sidder på hjertet og øger HR og kontraktiliteten benyttes ved akut hjertesvigt Den øger ikke ligesom mange andre HR specielt meget hvilket er godt - problemet kommer af mangel på ilt hvorfor hvis man øger HR så har det brug for mere ilt ellers bliver probelmet endnu større

Answer 71

virker på glatmuskulatierens afslapning i bronker og blodåre Dette er brugbart i astma hvor der sker en inflammation og luftrøreret er trukket sammen og mindre end almindeligvis Det kan medføre hævelse, inflamation og mucus produktion Dette kan man behandle gennem beta 2 antagonister som går ind og laver bronkial dilation hvor den går ind og binder til G-protein receptore som aktiverer adenylat cyklasen som danner cAMP som forøger K+ influx, samt Ca2+ increase som går ind i SR

Answer 72

Adrenalin: anaphylactic shock: shock som kommer af alvorlig allergisk reaktion og kan inkluderer hævelse i halsen og munden, generel udslet, astma attack osb Når man benytter adrenalin her medføre det at beta 1 øger HR og kontraktilitet hvilket giver et øget carciac output og bt Beta 2 giver bronchodilation Alda 1 giver vasoconstriction hvilket øger blodtrykket Stimulering af beta 1 og 2 receptore føre til en øget cAMP produktion Dette føre i cardiomyocytter til konstriktion mens det i glatmuskulatur i blodåre og bronkier føre til afslapning

Answer 73

bruges som behandling af hjerte svigt Betablokker blev tidligerer brugt til hypertension men bruges i dag mest mod kronisk hjertesvigt Man kan typisk genkende betablokker ved at de slutter på -olol De går ind og virker ved at reducerer den adrenaline stimulering af hjertet hvorved den sænker HR og kontraktiliteten og derved beskytter hjertet mod excessive usund workload Den reducerer den adreneriske effekt af renin sekretion Ved at sænke hjerterytme oxygen concuptoin beskytter den mod work load

Answer 74

Er en non selektiv muscarinic receptore antagonist og benyttes til en øgning i HR og nerve agent intoxication

Answer 75

antagonister bruges som behandling mod kronisk obstruktiv lunge sygdom ( KOL) De går som sagt på celle konstriktion i bronkierne De virker ved hømme M3 som derved hæmmer Ca 2+ øge hvorved der ikke sker bronciconstriktion og myscus sekretion

Answer 76

Inderst er lumen hvori blodet bevæger sig, Rund om lumen befinder Tunica intima - Enlaget pladepithel - Basallamina - Subendothelialt bindevæv Derefter efterfølger lamina elastica interna Så kommer tunica media - Kocentrisk arrangereret bindevæv og glatte muskelceller som har varierende forekomst af muskelceller og elastiske fibre Herefter kommer lamina elastica externa Tilsidst yderst ligger tunica adventitia - Ydre bindevævslag Variation i tykkelsen

Answer 77

- De største arterier som fx aorta og truncus pulmonalis - Skal tåle det store tryk der pumpes fra hjertet under systolen - dianeter er er typisk større end 10 mm Deres opbygning er Tunica intima - Endothelceller forbundet med zonula occludentes/ tight junctions - Basallamina - Subendothelialt bindevæv Lamina elastica interna - Den inderste elastiske membran i tunica media Tunica media - Tyk - Koncentrisk organiserede elastiske membraner hvorimellem der findes glatte muskelceller - den eneste celletype i laget - I laget findes også elastiske og kollagene fibre Lamina elastica externa - Yderste elastiske membran i tunica media Tunica adventitia - Tynd - Bindevæv med overvejende kollagene fibre Vasa vasorum ( små blod og lymfekar og nerver

Answer 78

Tunica intima - Endothelceller forbundet med zonula occludentes/ tight junctions - Basallamina der hviler direkte på lamina elastica interna - Subendothelialt bindelag tyndt lag i større arterier men intet i mindre arterier Lamina elastica interna - Ses som et yndelig lysbrydende linje i HE-farvet snit Tunica media - Koncentrisk organiserede glatte muskelceller Bestående af 4-10 lag i små arterier og >10 lag i større arterier - I laget findes også elastiskke og kollagene fibre Lamina elastica externa - Ofte opslittede og kan mangle helt i små arterier Tunica adventitia - Tyk - Løst bindevæv med vasa vasorum og nerver

Answer 79

Tunica intima - Endothhelceller forbundet med zonula occludentes - Basallamina Lamina elastica interna - Veldefineret mn mangler i metarterioler Tuncia media - 1-3 lag glatte muskelceller Mangler en sammenhængende lamina elastica externa Tunica adventitia - Løst bindevæv

Answer 80

Der findes 3 hovedtyper - Kontinuerlige kapillærer - Fenestrerede kapillærer - Sinuoider Men de kan kun sklenes imellem på elektromikroskopi

Answer 81

- Mest udbredte type - Findes i muskelvæv, bindevæv, lungevæv og hjernen - Væggens opbyggning ○ Et lag endothelceller forbundet med okkluderende kontakter ○ Kontinuerlig basallamina ○ Caveolae: små invaginationer - funktionen af denne er ukend - Kapillærvæggen består generelt af et lag endothelceller og en basallamina hvori pericytter(støttecceller) ligger spredt Pericyt: aflange celler der omgiver kapillærenothelet og indeholder kontraktile komponenter - kan muligbis påvirke blodgennemstrømningen

Answer 82

- Findes i tarmens lamina propria, nyerens kapillærer og endokrine kirtler - Væggens opbygning ligner kontinuerlige kapillærer men - Har fenstrae ( huller) i endothelcellernes cytoplasma - Hullerne er i selv cytoplasmaet og ikke imellem enothelcellerne - Fenetrationerne er lukket af en tynd diaphragma

Answer 83

- Specielle kapillærer tilpasset de organer de findes i - Større end almindelige kapillærer - Findes i lever, milt og knoglemarv - Væggens opbygning ○ Endothelceller med spalter imellme cellerne ○ Hullerner er i cytoplasmaet som ikke er lukket af diaphragma ○ Basalmemvbranen er ufuldstændig eller mangler helt

Answer 84

- Dannes ved sammenløb af kapillære - Opdeles i ○ Små postkapillærer venoler med en diameter på 10-50 µm kun bestående af enothel og basallamina ○ Muskulære venoler >50µm, bestående af endothel, basallamina samt 1-3 lag af glatte muskelceller

Answer 85

Blodkar der fører blodet tilbage til hjertet Følger typisk arterierne - ofte ledsafes en arterie af flere vener Sammenlignet med arterier har vener en større lumen og tyndere vægge - Venerne kan nøjes med tynde vægge idet trykke på venesiden er lavt - Den tynde væg resulterer i at vener i hisologiske snit ofte er faldet sammen Venernes væg har mindre tydelig lagdeling end arteriernes og har ingen lamina elastica De opdeles i amå og mellemstore vener samt store vener

Answer 86

Tunica intima - Endothel - Basallamina - Tykkere lag subendothelialt bindevæv Tunica media - Meget tynd eller mangler helt Tunica adventitia - Meget tyk ( udgør størstedelen af væggen) - Indeholder længdeforløbende glatte muskelceller --> muskulær adventitia Vasa vasorum og nerver

Answer 87

Små og mellemstor vener Tunica intima - Endothel - Basallamina - Tyndt lag subenothelialt bindevæv i mellemstore vener Tunica media - Tynd - 3-4 lag koncentrisk organisereret lag af glatte muskelceller Tunica adventitia - Tyk - udgør størstedelen af væggen - Bindevæv

Answer 88

præganglion, præganglionær neuron, ganglion i target celle, neurotransmit stof: acethylcohlin til N2 receptor target celle, naurotransmit stof: acethylcholin til m-receptor

husk b5 Flashcards

(113 cards)