Berg-Sørensen kapitel 9: Styringsteori

Question 1

Senderperspektivet

Answer 1

Sætter fokus på, hvorfra styringen initieres (sættes igang) (fx oppefra og ned eller nedefra og op)

Question 2

Genstandsperspektivet

Answer 2

Genstand, der er i fokus for styring.

Klassisk har styring været input-output fokuseret, men med NPM-reformer er der kommet langt mere vægt på resultatsiden.

Question 3

Leavitt Ry-modellen

Answer 3

Overensstemmelsesmodel. Organisationer er komplekse og dynamiske systemer, der er i interaktion med omverdenen og influeret af den historiske proces, organisationen har gennemlevet. Tager afsæt i funktionalitetstænkning.

Question 4

Governmentality: et kritisk perspektiv

Answer 4

Styring er en magtform, der udøves i decentraliserede relationer og på frie individer med sigte på at forme eller “sikre” deres handlingsudfoldelse.

Centralt begreb indenfor governmentalityperspektivet er ‘disciplinær magt’, hvilket udøves gennem rutiniserede organisatoriske overvågningspraksisser, som tjener til at installere styringens mål i individernes selvledelse.

(NB: Perspektivet er udviklet af Foucault og vidreudviklet af Dean)

Question 5

Formålsperspektivet

Answer 5

Formålet, som er i fokus for styring. Der kan sondres mellem flere typer formål, herunder:
1) Organisationer som redskaber til opgavevaretagelsen(/problemløsning).
2) Organisationer som aktører, der også forfølger egeninteresser som overlevelse, vækst, prestige og magtpositioner (principal-agent-teorien)
=> Begge under rationel teori
3) At arbejde med styringskoncepter, der er populære i tid og rum, som et formål i sig selv
(=>mere under normbaseret/symbolsk teori)

Question 6

Styringsmedie/-teknologiperspektivet (nævn de tre centrale typologier hertil)

Answer 6

Fokus på tre typologier.

1) De tre styringsinstrumenter:
- regler (“pisk”)
- økonomiske ressourcer (“gulerod”)
- information (“prædiken”)

2) Overordnede styreformer:
- bureaukrati
- marked
- demokrati
- normer
- viden
(Se evt. tabel 9.2 der illustrer styreform/dimension på s. 253)

3) Seks styringsparadigmer:
- det bureaukratiske styringsparadigme
- det professionelle styringsparadigme
=> Disse to karakteriseres som rygraden i den off. sektor
- NPM-marked
- NPM-kontrakt
- det humanistiske styringsparadigme
- det relationelle styringsparadigme
=> Disse fire er nyere styringsparadigmer

note: Netværkstyring/NPG ikke inkluderet i de tre typologier her, men har været meget diskuteret i en årrække.

Question 7

NPM-marked

Answer 7

Et af Leon Lerborgs seks styringsparadimer.
Dækker over styring via markedsmekanismer

Question 8

NPM-kontrakt

Answer 8

Et af Leon Lerborgs seks styringsparadimer.
Defineres som styring via resultatkontrakter med tilknyttede dokumentationskrav samt introduktion af bench-marking, LEAN, mv.

Question 9

Det humanistiske styringsparadigme

Answer 9

Et af Leon Lerborgs seks styringsparadimer.
Har sit udspring i Human Relations og inkluderer styringsinitiativer rettet mod f.eks. gruppeudvikling, styrkelse af motivation, introduktion af flade organisationsstrukturer samt tiltag til at fremme lærende organisationer.

Question 10

Det relationelle paradigme

Answer 10

Et af Leon Lerborgs seks styringsparadimer.
Organisationsforståelse som trækker på socialkonstruktivistisk tænkning. Forståelse af individer som determinerede af den kontekst - relation - de befinder sig i. Desuden sprog som konstituerende for vores virkelighed.

Question 11

Resultatperspektivet

Answer 11

• Udgangspunkt i, at der er afsendere og modtagere af styringsinitiativer.
• Her sondres mellem analysen af styringstale, styringsforsøg, styringspraksis samt styringsresultater.
  (NB: Et trin fører ikke nødvendigvis det næste med sig, f.eks. fører styringsforsøg ikke nødvendigvis til styringspraksis)
• Den styrende aktør og den styrede aktør => Den styredes aktørs reaktion er afgørende for om styringsresultaterne opnås. => Sondres mellem “medspillere” (der er styringsloyale og lydige) og “modspillere” (der er amoralsk kalkulerende). De styrende aktører anbefales forskellige strategivalg alt efter om de forventer mod- eller medspillere. Strategien/Styringsmodellen kan være tillidsbaseret eller kontrollerende.
  (Der findes en “styringsstrategi og de styredes reaktion”-tabel på s. 256).

Question 12

Disciplinær magt

Answer 12

Disciplinær magt er et centralt begreb indenfor governmentalityperspektivet. Det udøves gennem rutiniserede organisatoriske overvågningspraksisser, hvilke tjener til at installere styringens mål i individernes selvledelse.