Eksamensforberedelse Flashcards
(30 cards)
Teoretikere indenfor faghistorie
Wilson, Gulick, Dahl, Waldo, Simon
Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?
- Politik og administration bør adskilles (politik-administrationsdikotomien
Wilson (1887)
Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?
*Efficiency som mål for PA - man bør opstille generelle principper for at opnå efficiency i PA
Gulick (1937)
Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?
- Efficiency er ok, men drop de generelle principper. PA skal være eksperimentel og positivistisk i sin metode, ikke “lænestolsvidenskab”
Simon (1946/47)
Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?
- Gør op med dikotomien og efficiency-idealet. Gør normative spørgsmål som demokrati og lighed til spørgsmål for PA. PA som empirisk videnskab.
Waldo (1948/84)
Hvilken teoretiker kan følgende vigtigste hovedpointe tilknyttes?
- PA er ikke en positivistisk videnskab pga. normantive værdier, menneskelig adfærd samt den sociale ramme.
I øvrigt enig med Waldo i at effiency og politik-administrationsdikotomien ikke holder
Dahl (1947)
Nævn de tre bølger af reformer
- Klassisk offentlig administration
*NPM
*Post-NPM, NPG, NRG, DEG, NWS osv.
Beskriv reformbølgen “klassisk offentlig administration”
Webersk bureaukrati, rationel hierarkisk
planlægning, professionalisme
Beskriv reformbølgen NPM
Konkurrence, resultatfokus, decentralisering, incitamentsstyring
Beskriv reformbølgen “Post-NPM, NPG, NRG,
DEG, NWS osv.”
Samarbejde, centralisering, digitalisering
Beskriv indholdet af pensumteksten:
- Dunleavy & Hood (1994)
- Definerer NPM og forsvarer mod kritikere
- NPM: down-grid (offentlig sektor skal ligne en privat mere e.g. i styring) + downgroup (skal ikke nødvendigvis være uniforme regler og styringstilgang)
- 1) Styre efter målbare perfomanceindikatorer og output, 2) styre intern gennem
P/A-forhold: incitamenter knyttes til performance, 3) opsplitte organisationen i
specialiserede enheder, 4) konkurrenceudsættelse, 5) muliggøre at forbrugere kan vælge bedste service (flere aktører) fremfor at skulle ”italesætte” dårlig (én aktør)
Beskriv indholdet af pensumteksten:
Christensen (2010)
- NPM har fejlet: Svækket styring og koordination + problemer med at øge
effektiviteten (påvist af flere studier). Videre giver stigende national og
international usikkerhed politikere behov for mere kontrol. - Post-NPM: Vertikal despecialisering, horisontal integration, fokus på fælles kultur
og proaktivt lederskab (mindre reaktivt lederskab/”fire-alarming”).
Beskriv indholdet af pensumteksten:
Lobel (2012)
- Behandler new regulatory governance, som karakteriseres ved 1) større deltagelse
af ikke-statslige aktører, 2) mere offentlig-privat samarbejde,3) fokus på diversitet
og markedskonkurrence, 4) decentralisering, 5) integration af policy-domæner
(problemer er komplekse og har spill-over inden for flere domæner: kan derfor
ikke behandles under ét), 6) blød regulering, 7) tilpasningsdygtighed og læring 8)
samt koordination. - Kan ikke længere regulere gennem command-and-control, da verden udvikler sig
hurtigere end reglerne kan følge med -> bliver nødt til at opfordre til
selvregulering og ”samskabelse” af regulering.
Beskriv indholdet af pensumteksten:
Hansen og Jørgensen (2009)
- Globalisering påvirker dansk forvaltning på 4 parametre: dagsordensskabende,
internationale konventioner og regler, politisk-administrativt samarbejde på tværs
af landegrænser, forvaltningspolitiske ideer - Den danske forvaltnings strukturelle træk: ministerstyre, kommunalt selvstyre,
korporatisme, fri-forvaltning, nedtonet myndighedsprofil - Den danske forvaltning kulturelle træk: tillid, lav korruption, offentlige værdier, lavt
struktureringsbehov, evolution fremfor revolution
Beskriv indholdet af pensumteksten:
Dunleavy et al. (2006)
- Introducerer Digital Era Governance (DEG) som afløser for NPM.
- Viser hvordan, at NPM har svære kår i en række relevante lande, herunder negative
effekter -> bliver dårligere til ”social problem-solving” (se figur s. 474). - Reintegration: Samle ekspertise og opdelte funktioner igen – både i forskellige
offentlige forvaltninger og fra det private. Reducere omkostninger ved at lave
samlede processer -> reducere ”kolde hænder” og flere ”varme”. - Holisme: fokus på ydelsen til borgeren og borgerens rejse gennem systemet ->
systemet tilpasses borgeren. God, let og sammenhængende service. - Digitalisering: Digitale processer transformerer måden forvaltningen fungerer på og
møder borgeren. Giver store produktivitetsforbedringer. - Viser, at NPM har svære kår i en række relevante lande, herunder negative effekter ->
bliver dårligere til ”social problem-solving” (se figur s. 474).
Beskriv indholdet af pensumteksten:
Esmark (2017)
- (Gen)introducerer teknokratiet til at analysere administrative reformer
- Gennemgår hvordan teknokrati og bureaukrati adskiller sig fra hinanden (rationalitet,
ideologi og organisatorisk kultur) -> argumenterer for, at de nuværende
styringsreformer er et udtryk for ”LMT” (Late Modern Technocracy) - Anser teknokrater som sociale ingeniører, der gerne vil depolitisere.
- Principperne for administrative reformer i dag: connective governance (digitalisering
og netværk: samspil mellem organisation og teknologi (lidt DEG-agtigt)), risk
management (regulering gennem risikostyring: mål er at mitigere risici og opbygge
resiliens) og perfomance management (systematisk måling af outcomes,, viden, måle
og veje) (lidt NPM-agtigt)
Beskriv indholdet af pensumteksten:
Berg-Sørensen m.fl. (2016): kapitel 9 - Styringsteori
- Styring kan ske med forskellige perspektiver, fokus og formål
- Senderperspektivet: Hvem er afsender af styring?
- Genstandsperspektiv: Hvad er genstand for styring?
- Formålsperspektivet: Hvad er formålet med styring?
- Styringsmedie/-teknologiperspektivet: Hvad styres der med?
- Resultatperspektivet: fokus på resultater
- Governmentality: styring som magtrelationer
Beskriv gennerelle karakteristika ved:
Post-NPM (Christensen 2010)
- En sambetegnelse for ”third wave” reformdagsordnerne
- Øget horisontal- og vertikal koordination, fx ved etablering af tværgående
organisatoriske enheder - Hovedideen er ”bring the system back together”
Beskriv gennerelle karakteristika ved:
DEG (Digital Era Governance)
(Dunleavy et al. 2006)
- Fokus på digitalisering
- Holisme: Brugervenlighed og brugerrejser
- Reintegration via vertikal og horisontal samling
Beskriv gennerelle karakteristika ved:
NPM (New Public Management)
(Dunleavy & Hood 1994)
- Effektivisering af den offentlige sektor med forretningsmetoder ->
efterligne den private sektor - Højere grad af specialisering af offentlige enheder
- Markedsmekanismer, resultat- og kontraktstyring, konkurrence,
brugerfokus, markedsliggørelse
Beskriv gennerelle karakteristika ved:
NWS (Neo-weberian State) (ingen tekst på pensum)
- Modernisering af det traditionelle statsapparat, så det bliver mere
orienteret mod borgerens behov - Nedgradering af NPM’s markedstænkning (ser staten som en klart afskåret
enhed fra det private)
Beskriv gennerelle karakteristika ved:
NPG (New Public Governance)
[Regulatory governance er afart – Lobel 2012]
- Typisk netværksbaseret
- Samarbejde med bredes spektrum af private, civile og offentlige aktører
- Fokus på kultur
- Fokus på at løse komplekse problemstillinger
- Horisontal integration frem for vertikal kontrol
Beskriv gennerelle karakteristika ved:
Netværk (ingen tekst på pensum)
- Fokus på netværk frem for hierarki
- Fleksibilitet, information, koordination, samarbejde mellem flere vifte af
aktører i et netværk
Beskriv indholdet af pensumteksten:
Kuhlmann & Wolmann (2019)
Komparativ lokal forvaltnings tre dimensioner (profiler): funktionel, territorial og politisk.
Funktionel profil: hvilke/hvor mange opgaver (scope) løses og med hvilken grad af lokal
autonomi? Vertikal relation ml. stat og lokal: seperationist eller integrationist? Grad af finansiel autonomi? Lokal autonomi måles ved
hjælp af LAI-indeks.
Territorial profil: I høj graf fokus på
forskel mellem små lokale regeringer
(ingen reformer) og store lokale
regeringer (som følge af reformer).
Politisk profil: Vertikal intergovenental relation: Graden af, hvorvidt det lokale politiske niveau
kan påvirke det nationale.
Horisontal (styring i lokal regering):
Monistic: sektoropdelt, magten hos kommunalbestyrelsen (DK). Dualistic: Opdelt ml. borgmesteren og byrådet -> borgmester har formel magt.
