Brystkræft Flashcards

1
Q

Skal klinisk suspekte axillære lymfeknuder henvises til pakkeforløb for brystkræft?

Giv en kort argumentation for dit svar.

A

Ja, symptomet i sig selv er adgang til undersøgelse i kræftpakke for brystkræft, idet patienten er under mistanke herfor til det modsatte er bevist.

Differentialdiagnoser såsom infektion, eksotisk sygdom, lymfom bør naturligvis overvejes og relevant anamnese (sår, udlandsrejser, B-symptomer) og klinisk undersøgelse (inspektion, andre palpable lymfeknuder, palpation af mammae) udføres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvornår skal der laves SN (sentinel node) ved operation for brystkræft?

  • a. Når der ved finnålsaspiration fra aksillymfeknude er påvist maligne tumorceller
  • b. Når der ved finnålsaspiration ikke er påvist maligne tumorceller
  • c. Når tumor er over 20 mm
  • d. Når tumor er over 10 mm
A

*b. Når der ved finnålsaspiration ikke er påvist maligne tumorceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken type in-situ forandring er hyppigst i mamma?

A

Duktalt carcinoma in situ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken diagnose er vigtigst at overveje ved radiologisk påviste mikroforkalkninger?

  • a. Fibroadenom
  • b. Duktalt karcinom in situ
  • c. Lobulært karcinom in situ
  • d. Papillom
A

*b. Duktalt karcinom in situ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de to hyppigste tumortyper ved brystkræft

A
  1. Invasivt duktalt karcinom
  2. Invasivt lobulært karcinom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ved endokrin (anti-hormon) behandling af brystkræft kræves at kræftcellerne er

  • a. Positive for HER-2
  • b. Positive for østrogenreceptorer
  • c. Positive for progesteronreceptorer
  • d. Har højt Ki67-index
A

*b. Positive for østrogenreceptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken receptor undersøges der NETOP for ved diagnostik af brystkræft ?

  • a. K-RAS
  • b. HER2 receptor
  • c. EGFR
  • d. Synaptofysin
A

*b. HER2 receptor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken tumortype er den hyppigste ved brystkræft ?

  • a. Duktalt karcinom
  • b. Lobulært karcinom
  • c. Tubulært karcinom
  • d. Mucinøst karcinom
A

*a. Duktalt karcinom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn de to hyppigste tumortyper ved brystkræft

A
  • Invasivt duktalt karcinom
  • Invasivt lobulært karcinom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn hvilke tre parametre, der indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude

A
  1. Tubulusdannelse (evnen til)
  2. Mitoser (antal)
  3. Kerner (udseende, pleomorfi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken receptor undersøges der NETOP for ved diagnostik af brystkræft ?

  • a. K-RAS
  • b. Østrogenreceptor
  • c. EGFR
  • d. Synaptofysin
  • e. Androgen receptor
A

*b. Østrogenreceptor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken af nedennævnte indgår ikke i ”Fibrocystiske forandringer” (fibroadenomatose) i mamma?

  • a. Blunt duct adenose
  • b. Scleroserende adenose
  • c. Apokrinmetaplasi
  • d. Cyster
  • e. Gynækomasti
A

*e. Gynækomasti

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken forandring indgår IKKE i ”Fibrocystiske forandringer” (fibroadenomatose) ?

  • a. Papillomdannelse
  • b. Skleroserende adenose
  • c. Hyperplasi
  • d. Gynækomasti
A

*d. Gynækomasti

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

I en engelsksproget artikel om mammacancer anførtes, at alle tumorer var ”high grade” .

Hvilket af nedennævnte udsagn passer bedst på disse tumorer?

  • a. Tumorcellerne afveg meget fra normale celler
  • b. Tumorerne var i et fremskredent stadium
  • c. Tumorerne var meget strålefølsomme
  • d. Tumorerne var højt differentierede
  • e. Tumorerne indeholdt mange områder med carcinoma in situ
A

*a. Tumorcellerne afveg meget fra normale celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Inden for behandling af brystkræft er der beskrevet en række forskellige markører/faktorer, hvoraf nogle er primært prognostiske, andre er prediktive.

A. Beskriv hvad der forstås ved henholdsvis en prognostisk og en prediktiv markør/faktor og giv mindst ét eksempel på hvert af disse.

A

Med en prognostisk markør kan man identificere patienter med en specifik risiko for recidiv(tilbagefald af sygdom) eller død. I klassisk forstand forstår man prognose som en forudsigelse af sygdommens naturforløb, såfremt patienten var ubehandlet. I dag får alle højrisikopatienter tilbudt systemisk efterbehandling – og man har derfor udvidet begrebet prognostisk faktor til at være en markør, med hvilken man kan forudse et bestemt og forskelligt sygdomsforløb fra en, der ikke har markøren – hvis behandlingen ikke er målrettet markøren. Med en prognostisk markør kan man altså skelne mellem grupper med forskellig risiko for recidiv og død og derfor selektere til behandling – eller ikke behandling – uden at man kan sige noget om typen af behandling, der skal gives.

Med en prædiktiv markør kan man derimod prædiktere, om en patient med en given markør har gavn af en bestemt behandling. Flere af de markører, der bruges i klinikken i dag, har en blanding af prognostiske og prædiktive egenskaber.

En prædiktiv markør kan belyse hvor godt eller hvor dårligt en patient vil respondere på en given behandling. Brug af prædiktive markører gør det muligt at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

En prædiktiv markør kan vise, om et bestemt lægemiddel eller en bestemt kombinationskemoterapi kan være mere effektiv for den pågældende patient. Dette vil gøre det muligt for patienten at begynde at få den bedst mulige medicin meget tidligt i behandlingen, i stedet for at prøve flere regimer for at finde den rette behandling.

Eksempler på prognostiske markører/faktorer indenfor brystkræft er:

Tilstedeværelse af metastaser til de regionale aksillære lymfeknuder har vist sig at være den hidtil stærkeste prognostiske faktor ved brystkræft.

Alder: Unge kvinder der har fået diagnostiseret brystkræft, har en dårligere prognose end ældre kvinder der har fået diagnosticeret brystkræft, selv efter korrektion for andre risikofaktorer.

Tumorstørrelse: Der er næsten lineær sammenhæng mellem prognose og tumorstørrelse med forværret prognose ved stigende størrelse.
Malignitetsgradering af tumoren er ikke så kraftig en prognostisk faktor som lymfeknudestatus og tumorstørrelse, muligvis fordi metoden er meget subjektiv med deraf følgende interobservatørvariation.

Eksempler på prædiktive markører/faktorer indenfor brystkræft er:

Hormonreceptorer: østrogen- og progesteronreceptorer er karakteriseret ved deres prædiktive værdi, idet ca. 60% af de østrogen-positive patienter har effekt af antiøstrogenbehandling.

HER2 receptoren:HER2 positivitet prædikterer at adjuverende behandling med et antistof, trastuzumab, rettet mod HER2 receptoren, reducerer risikoen for recidiv med ca. 50% og for død med ca. 33%.

TOP2A (topoisomerase II alpha receptoren):ændringer i TOP2A genet kan prædiktere effekten af antracyklinholdig kemoterapi. 25% af patienternes tumorer havde forandringer i TOP2A-genet og disse patienters recidivrisiko blev reduceret med 50% af antracyklinholdigt kemoterapi i forhold til anden kombinationskemoterapi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn hvilke tre parametre, der indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude

A
  • Tubulusdannelse (evnen til)
  • Mitoser (antal)
  • Kerner (udseende, pleomorfi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilken tumortype er den hyppigste ved brystkræft ?

  • a. Duktalt karcinom
  • b. Lobulært karcinom
  • c. Tubulært karcinom
  • d. Mucinøst karcinom
  • e. Papillært karcinom
A

*a. Duktalt karcinom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Redegør for hvilke parametre patologen skal vurdere i forbindelse med besvarelsen af et lumpektomipræparat fra en kvinde med mammacancer.

A
  1. Tumortype. Duktalt karcinom langt den hyppigste med ca. 75 %. Lobulært karcinom ca. 10 % og andre typer (ex. Mucinøst, tubulært ) resten. Sarkom og lymfom er også en mulighed, men sjældne. Metastase skal naturligvis altid overvejes, men er ligeledes sjælden.
  2. Tumorstørrelse. Største diameter på baggrund af en samlet makro og mikroskopisk vurdering.
  3. Tumorgrad. Graderes fra grad I til III, hvor grad I er højest differentieret og grad III er lavest differentieret. Sker på baggrund af 3 kriterier, nemlig vurdering af 1.Evne til tubulusdannelse, 2. antal mitoser, 3. kernepleomorfi.
  4. Afstande til resektionsrande. Makroskopisk 5 mm. Duktalt carcinoma in situ – minimum 2 mm mikroskopisk, Invasivt karcinom 2mm eller ”ikke i randen – not on the ink”, men så betyder det boost ved den efterfølgende strålebehandling.
  5. Receptorstatus. Østrogenreceptor, HER2 samt proliferationsrate (Ki67))Progesteronreceptor er også korrekt, men laves ikke som rutine. Det vil også være en korrekt besvarelse, hvis HER2 og Ki67 nævnes selvstændigt, idet den klassiske opfattelse af receptor vedrører østrogen og progesteron og Ki67 er en proliferationsmarkør).
  6. Lymfeknudestatus (på baggrund af Sentinel Node eller axilrømning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke af følgende faktorer er både prognostiske og prædiktive ved brystkræft?

  • a. Alder, tumor størrelse og østrogen receptor status.
  • b. Alder, østrogen receptor status, HER2 status.
  • c. Alder, tumor størrelse og anaplasigrad
  • d. Anaplasigrad, østrogen receptor status og TOP2A status.
  • e. Østrogen receptor status, HER2 status og TOP2A status.
A

*e. Østrogen receptor status, HER2 status og TOP2A status.

20
Q

En 48 årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge, fordi hun har mærket en knude i brystet. Lægen bekræfter fundet. Hvad skal der nu ske?

  • a. Lægen beroliger hende og siger, at det kommer der styr på, når hun indkaldes til screening første gang som 50 årig
  • b. Lægen henviser hende til screeningsundersøgelsen
  • c. Lægen henviser hende til brystkirurgisk center med henblik på udredning
  • d. De aftaler, at hun skal komme igen om 2 måneder til kontrol hos lægen
  • e. Lægen beroliger hende og siger, at knuden er helt velafgrænset og derfor godartet
A
  • *c. Lægen henviser hende til brystkirurgisk center med henblik på udredning
21
Q

En kvinde har fået påvist en suspekt forandring på mammografi.

Hvilken undersøgelse vil man tilbyde hende i udredningen af forandringen?

  • a. MR-scanning
  • b. Objektiv undersøgelse, ultralydsscanning og biopsitagning
  • c. Gentage mammografi og supplere med biopsitagning
  • d. CT-scanning og biopsitagning
  • e. Operation med henblik på at fjerne forandringen
A

*b. Objektiv undersøgelse, ultralydsscanning og biopsitagning

22
Q

Hvad undersøges for rutinemæssigt ved diagnostik af brystkræft?

  • a. KRAS
  • b. EGFR
  • c. Androgen receptor
  • d. HER2 receptor
A

*d. HER2 receptor

23
Q

Hvilken tumortype er den hyppigste ved brystkræft?

  • a. Lobulært karcinom
  • b. Tubulært karcinom
  • c. Mucinøst karcinom
  • d. Duktalt karcinom
A

*d. Duktalt karcinom

24
Q

Hvilken tumor i mamma er hyppigst hos yngre (< 40) kvinder?

  • a. Hamartom
  • b. Fibroadenom
  • c. Phylloidestumor
  • d. Gynækomasti
A

*b. Fibroadenom

25
Q

Hvilken parameter indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude?

  • a. Nekrose
  • b. Lymfebaneinvasion
  • c. Tumordiameter
  • d. Mitoser
A

*d. Mitoser

26
Q

Nævn hvilke tre parametre, der indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude

A
  • Tubulusdannelse (evnen til)
  • Mitoser (antal)
  • Kerner (udseende, pleomorfi)
27
Q

Hvilken type in-situ forandring er hyppigst i mamma ?
Hvilken billeddiagnostisk forandring skal give mistanke om in-situ forandringer ?

A

Hyppigst i mamma ⇒ Duktalt carcinoma in situ

Billeddiagnostisk forandring ⇒ Mikroforkalkninger på mammografi

28
Q

Hvilken tumor i mamma er hyppigst hos yngre (< 40) kvinder?

  • a. Papillom
  • b. Fibroadenom
  • c. Phylloidestumor
  • d. Gynækomasti
A

*b. Fibroadenom

29
Q

Hvilken parameter indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude ?

  • a. Nekrose
  • b. Lymfeknudemetastasering
  • c. Tumordiameter
  • d. Mitoser
A

*d. Mitoser

30
Q

Hvilken receptor undersøges der for ved diagnostik af brystkræft ?

  • a. K-RAS
  • b. EGFR
  • c. Androgen receptor
  • d. HER2 receptor
A

*d. HER2 receptor

31
Q

Hvilken tumortype er den hyppigste ved brystkræft ?

  • a. Lobulært karcinom
  • b. Mucinøst karcinom
  • c. Duktalt karcinom
  • d. Papillært karcinom
A

*c. Duktalt karcinom

32
Q

Hvilken tumor i mamma er hyppigst hos yngre (< 40) kvinder?

  • a. Papillom
  • b. Hamartom
  • c. Fibroadenom
  • d. Phylloidestumor
A

*c. Fibroadenom

33
Q

Hvilken parameter indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude ?

  • a. Nekrose
  • b. Lymfebaneinvasion
  • c. Tumordiameter
  • d. Mitoser
A

*d. Mitoser

34
Q

Beskriv kort mindst 2 molekylære mekanismer, som er involveret i resistens over for anti-HER2 behandling af bryst kræft

A

Korrekt svar (4 mulige mekanismer)

  1. Opregulering af splicevarianter, som ikke genkendes af det monoklonale antistof
  2. “By pass” mekanismen hvor den nedenstrøms HER2 signaleringskaskade er aktiveret af en anden muteret receptor;
  3. Deregulering af proteiner involveret i cellecyklus, som fremmer en dereguleret proliferation
  4. Deregulering af proteiner involveret i apoptose, som giver øget resistens over for celledød.
35
Q

Beskriv kort hvilke tre parametre, der indgår i “Triple diagnostik” ved brystkræft

A
  1. Klinik (først og fremmest palpation, men også inspektion og anamnese)
  2. Billeddiagnostik (mammografi og UL)
  3. Patologi (vævsdiagnostik (grovnålsbiopsi) eller cellediagnostik (finnålsaspirat)).
36
Q

Nævn hvilke tre parametre, der indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude:

A
  • Tubulusdannelse (evnen til)
  • Mitoser (antal)
  • Kerner (udseende, pleomorfi)
37
Q

Hvilken receptor undersøges der netop for ved diagnostik af brystkræft ?

  • a. K-RAS
  • b. HER2 receptor
  • c. EGFR
  • d. Synaptofysin
  • e. Androgen receptor
A

*b. HER2 receptor

38
Q

Hvilken tumortype er den hyppigste ved brystkræft ?

  • a. Duktalt karcinom
  • b. Lobulært karcinom
  • c. Tubulært karcinom
  • d. Mucinøst karcinom
  • e. Papillært karcinom
A

*a. Duktalt karcinom

39
Q

Hvilken tumor i mamma er hyppigst hos yngre kvinder?

  • a. Papillom
  • b. Hamartom
  • c. Fibroadenom
  • d. Phylloidestumor
  • e. Gynækomasti
A

*c. Fibroadenom

40
Q

Angiv mindst 3 alarmsymptomer, der skal give anledning til at henvise en patient til pakkeforløb for brystkræft.

A
  • Palpatorisk suspekt tumor
  • (Nytilkommen) papilretraktion
  • (Nytilkommen) hudindtrækning
  • Papil-areola eksem/ulceration
  • Suspekt aksillymfeknude
41
Q

Beskriv udredningsforløb fra henvisning til pakkeforløb for brystkræft til behandlingsplan og patientinformation kan iværksættes.

A
  • Klinisk mammografi (hvilket indbefatter klinisk undersøgelse, mammografi og ultralyd.)
  • Hvis tumor (hvilket må forudsættes): biopsi (stereotaktiske biopsier hvis mikrokalk tilstede vil også være korrekt svar, men forventes ikke.)
  • Finnålsaspirat samt stansebiopsi vil også være korrekt svar.
  • Når konklusivt biopsisvar foreligger MDT (multidisciplinær teamkonference) forud for svarafgivelse til Patienten.

(Klinisk mammografi 2 point. Hvis denne yderligere er beskrevet i de tre dele, herudover 1 point)
(Biopsi 1 point. Hvis denne er yderligere uddybet som minimum to af disse: grovnålsbiopsi, stereotaktisk biopsi, finnålasaspirat/biopsi samt stansebiopsi yderligere 1 point)

(MDT konference/fælleskonference 1 point) Dvs. max 6 point.

42
Q

En 48 årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge, fordi hun har mærket en knude i brystet. Lægen bekræfter fundet.

Hvad skal der nu ske?

  • a. Lægen beroliger hende og siger, at det kommer der styr på, når hun indkaldes til screening første gang som 50 årig
  • b. Lægen henviser hende til screeningsundersøgelsen
  • c. Lægen henviser hende til brystkirurgisk center med henblik på udredning
  • d. De aftaler, at hun skal komme igen om 2 måneder til kontrol hos lægen
  • e. Lægen beroliger hende og siger, at knuden er helt velafgrænset og derfor godartet
A

*c. Lægen henviser hende til brystkirurgisk center med henblik på udredning

OBS: Fra sæt E2014 - måske andre retningslinjer i dag.

43
Q

Hvad er en triple test ved udredning for brystkræft?

  • a. Klinisk, billeddiagnostisk og histologisk/cytologisk undersøgelse
  • b. Biokemisk (blodtest), billeddiagnostisk og histologisk undersøgelse
  • c. Klinisk, ultralyds- og cytologisk undersøgelse
  • d. Klinisk, histologisk og genetisk undersøgelse
  • e. Mammografi, ultralydsundersøgelse og MR-scanning
A

a. Klinisk, billeddiagnostisk og histologisk/cytologisk undersøgelse

44
Q

En kvinde på 45 år opdager en forandring i venstre bryst. Efter triplediagnostik fjernes en 18 mm brystcancer og lymfeknuder fra axillen.

Hvilken af følgende er mest afgørende for prognosen?

  • a. De maligne celler er positive for østrogenreceptorer
  • b. De maligne celler har normal HER2 status
  • c. Der er ikke fundet metastase i axillymfeknuderne
  • d. Tumorstørrelsen
  • e. Der er høj mitosefrekvens
A

*c. Der er ikke fundet metastase i axillymfeknuderne

45
Q

En 48 årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge, fordi hun har mærket en knude i brystet. Lægen bekræfter fundet.

Hvad skal der nu ske?

  • a. Lægen beroliger hende og siger, at det kommer der styr på, når hun indkaldes til screening første gang som 50 årig
  • b. Lægen henviser hende til screeningsundersøgelsen
  • c. Lægen henviser hende til brystkirurgisk center med henblik på udredning
  • d. De aftaler, at hun skal komme igen om 2 måneder til kontrol hos lægen
  • e. Lægen beroliger hende og siger, at knuden er helt velafgrænset og derfor godartet
A

*c. Lægen henviser hende til brystkirurgisk center med henblik på udredning

46
Q

Hvad er en triple test ved udredning for brystkræft?

  • a. Biokemisk, billeddiagnostisk og histologisk undersøgelse
  • b. Klinisk, ultralyds- og cytologisk undersøgelse
  • c. Cytologisk, histologisk og genetisk undersøgelse
  • d. Mammografi, ultralydsundersøgelse og MR-scanning
  • e. Klinisk, billeddiagnostisk og histologisk/cytologisk undersøgelse
A

*e. Klinisk, billeddiagnostisk og histologisk/cytologisk undersøgelse