BUP: Tidlig Psykopatologi Flashcards
(83 cards)
1
Q
Beskriv barnets periode fra 0-3 år ift. udvikling og psykiske lidelser.
A
Denne periode har stor udvikling både mentalt, motorisk og følelsesmæssigt. Udviklingen er betinget af barnets genetik, biologiske forudsætninger i tæt interaktion med omsorgspersoner og det omgivende miljø. Der er stor variation inden for normal udviklingen.
Afgrænsningen mellem normal udvikling, forbigående belastningsreaktioner og psykisk lidelse er vanskelig.
2
Q
Hvem er det lille barn fra 0-3 år afhængig af?
A
Omsorgspersonen
3
Q
Hvad afhænger et barn fra 0-3 år udvikling og trivsel af?
A
-Biologiske udrustning ved fødslen
-De opvækstbetingelser det tilbydes.
4
Q
Kan man afgøre vanskeligheder hos et barn 0-3 år?
A
Det er meget svært, men man kigger på forældrenes adfærd og barnets.
5
Q
Hvilke kompetencer fødes barnet med ift. psykiatri?
A
Kompetencer til at indgå social kontakt. Grundlæggende gør små børn ikke noget for at genere, men fordi de har et behov som de skal have opfyldt, og som ikke kan kommunikere.
6
Q
Hvordan foregår kommunikationen mellem barn 0-3 år og omsorgsperson?
A
Små børn imiterer voksne. Barnet responderer på stimuli og bidrager til kommunikationen med omsorgspersonen. Omsorgspersonen tolker og bekræfter bidraget.
7
Q
Hvordan udvikles barnets sociale kompetencer?
A
Udvikles i relationen til en eller flere omsorgspersoner.
8
Q
Hvad er grundlæggende for et barns udvikling?
A
Imitation og gensidighed
9
Q
Hvordan er de første levemåneder?
A
- Tiltagende differentieret sansemotorisk funktion. Fra passiv opmærksomhed til fokuseret opmærksomhed
- Uartikulerede lyde til nuanceret pludren
- Ukoordinerede bevægelser til intenderede
- Følelsesmæssigt fra gråd for at få hjælp til at smile socialt
10
Q
Hvad er vigtigt for et barns hjernes udvikling?
A
Udviklingen afhænger af stimulation, og særligt de første 2-3 leveår har stor betydning. F.eks. udvikler barnet sig ved at undersøge og være nysgerrig
11
Q
Hvordan dannes forbindelser i hjernen hos spædbørn?
A
Experience-expectant vækst => forbindelse dannes på baggrund af stimulation, i en sensitiv eller kritisk periode. Forbindelse der ikke stimuleres forsvinder (særligt sensorisk og perceptuelle funktioner)
Experience-dependent vækst => specifikke erfaringer påvirker hjernens udvikling, ikke tidsbegrænset f.eks. læring.
12
Q
Beskriv betydningen af relationen mellem forældre og barn
A
Relationen er afgørende for den bio-psyko-sociale programmering og kognitiv stimulering der sikrer barnets sociale-, følelsesmæssige- og kognitive udvikling.
13
Q
Beskriv det nyfødte barn.
A
Det har medfødt evne til at påkalde sig de voksnes beskyttelse, omsorg og opmærksomhed. Børn er nuttet pga. evolution, altså for at overleve.
Det har medfødte automatiske reaktioner på stimulation for at sikre overlevelse og bånd til omsorgspersonen. De primitive reflekser er de første organiserede mønstre af adfærd hos barnet.
14
Q
Beskriv undersøgelsen af et spædbarn.
A
- Organisering. Tilstand ændringer. Tilstand = arousal, altså vågenhed. Man kigger på dyb søvn, overfladisk søvn. Rolig overgang fra dyb søvn til let søvn. Aktiv vågen tilstand. 5 arousal niveauer som man kigger på og ser om barnet kan gå imellem dem uden for meget gråd/frustration.
- Neurologisk reflekser
- Motorisk udvikling
- Tonus (aktiv/passiv)
- Reaktion på sociale og fysisk stimulus
15
Q
Hvilke udfordringer møder man ved vurdering af psykopatologi hos 0-3 årige?
A
- Hurtige udviklingsmæssige skift
- Fysiske og psykiske funktioner tæt sammenkædede f.eks. sprog og motorisk udvikler sig samtidigt.
- Relationen mellem barn og forældre er essentiel
- Begrænset verbalt sprog
16
Q
Hvordan er psykiske sygdomme forbundet med køn?
A
Nogle psykiske sygdomme knytter sig mere til det ene køn end det andet. ADHD ses oftest hos drenge. Emotionelle forstyrrelser ses oftere hos piger.
17
Q
Benævn risikofaktorerne for psykiske forstyrrelser?
A
- Køn
- Genetisk disposition
- Familiære forhold især omsorgssvigt
- Moderens graviditet (rygning, alkohol, giftstoffer, osv.)
- Andre sygdomme
- Kost
- Mor/barn relationen
18
Q
Giv nogle eksempler på psykiske sygdomme som er hovedsagelig genetiske
A
- Aspergers syndrom og autisme
- ADHD
- Skizofreni
19
Q
Hvordan kan det familiære forhold føre til psykisk sygdom hos barnet?
A
- Hvis forældrene har psykisk sygdom f.eks. depression
- Svære traumatiske oplevelser
- Dårlig socioøkonomisk forhold
- omsorgssvigt
20
Q
Hvad ift. kosten har indflydelse på udvikling af psykisk sygdom hos barnet?
A
Kostens indhold kan have indflydelse.
Spiseadfærd hos forældrene, især mor, kan også have indflydelse.
21
Q
Hvilke ting under moderens graviditet kan føre til psykisk sygdom hos barnet?
A
- Infektioner f.eks. røde hunde
- Rygning
- Alkohol
- Giftstoffer f.eks. bly
- Fødselsvægt
- Fødselsskader f.eks. iltmangel
22
Q
Hvad ift. mor/barn relationen kan føre til udvikling af psykisk sygdom hos barnet?
A
Forstyrret relation.
TIknytningsforstyrrelse.
23
Q
Hvilke sygdomme er associeret med at være pga. psykosociale faktorer?
A
Søvn og spise problemer.
Følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder.
ADHD
24
Q
Hvad er vigtigt ift. tidlig regulering som barn?
A
I de første leveuger er regulering primært fysiologisk/biologisk og foregår i samspil med de primære omsorgspersoner.
Den tidlige fysiologiske regulering er en forudsætning for senere udvikling af mere kompliceret psykologisk regulering.
Eksempler på tidlig selvregulering er søvn/vågenhed og sult/mæthed.
25
Beskriv regulerings vanskeligheder.
Problemer med at regulere indre og ydre sensoriske påvirkinger og indtryk, og ved at etablere og opretholde en rolig, vågen opmærksomhed eller positiv følelsesmæssig tilstand.
barnet kan have spise og søvnproblemer og være grædende og svær at berolige.
Kan fremtræde over- eller underresponderende på sensoriske stimuli.
26
Beskriv tidlige regulerings vanskeligheder.
Søvn problemer
Spise problemer
Utrøstelig gråd.
Dette ses dog hos 20% af alle spædbørn.
Børn med multiple regulationsvanskeligheder i risikofamilier er i størst fare for at udvikle senere psykiske vanskeligheder.
27
Beskriv normal søvn for småbørn.
Nyfødte sover 16-18 timer på et døgn. Småbørn sover ca. 12 timer om natten og 2 timer om dagen. Der er dog store individuelle forskelle (11-16 timer).
28
Beskriv børn med søvn forstyrrelser.
De har en større dag-til-dag variabilitet i søvnmængde.
De vågner i gennemsnit 4,1 gange per nat.
De er vågen og grædende i 84 min +- 56min.
De har ofte opvågninger mellem 00.00-06.00.
29
Hvordan stilles diagnosen søvnforstyrrelser?
Diagnosen stilles efter 12 mdr.
Der er ikke enighed om diagnostiske kriterier.
Søvn forstyrrelser giver risiko for påvirkning af barnets udvikling, forældre-barn samspillet og familiens funktion.
30
Beskriv de to typer af søvnforstyrrelser.
Sleep-onset Disorder/Indsovningsproblemer. De har vanskeligheder 5-7 nætter om ugen > 4 uger.
Night-waking Disorder/Opvågningsproblemer. De har 2-7 længere opvågninger per uge > 4 uger.
31
Beskriv spisningsproblemer hos børn.
De har vanskeligheder med at etablere spiserytme. barnet regulerer ikke i forhold til fysiologisk følelse af sult eller mæthed. Det giver trivselsproblemer. Det starter ofte i spædbarnsalderen. Det er ikke "bare" et overgangsproblem.
32
Beskriv de forskellige typer af spiseproblemer.
- Spiseforstyrrelse forbundet med fysiologisk og følelsesmæssige tilstand
- Problemer i forældre, barn samspillet
- Spiseforstyrrelse på sensorisk grundlag
- Spiseforstyrrelse på baggrund af legemlig sygdom / tidl. sondeernæring.
33
Beskriv gråd hos spædbørn.
Gråd er den første kommunikative måde hvorpå barnet meddeler sine behov. Voksne reagerer kraftigt på gråd og ret hurtigt lærer forældrene at forstå barnets behov. Forældrenes reaktioner på barnets gråd forsikrer barnet om det får hjælp.
34
Beskriv utrøstelig gråd.
Normale gråd kurve er stigende gråd op til 6-8 uger gammel, som varer op til 2 timer dagligt. Dette er kolik perioden, som starter i slutningen af første levemåned og varer til 3 måneder.
Hvis barnet græder mere end 3 timer om dagen i mere end 3 dage/uger i over 3 mdr., så er det utrøstelig gråd. Hos 5-10% har det en legemlig forklaring. I 28% af "Shaken baby" er gråd den udløsende faktor.
35
Hvordan diagnosticerer man hos 0-3 årige?
- Anamnese (forældre interview)
- Observation i hjem og pasningstilbud
- Klinisk observation (leg, følelser, kontakt)
- Somatisk vurdering
- Obs forældre-barn samspil (PC-ERA
- Udviklingsbeskrivelse. Psykologisk og motorisk.
- Specifikke undersøgelser f.eks. autisme udredning
- Spørgeskema
36
Hvordan beskrives en diagnostisk formulering?
- Primær psykiatriske diagnose
- beskrivelse af forældre-barn relationen
- betydende medicinske og udviklingsmæssige diagnoser
- Afdækning af psykosociale stressfaktorer i barnets primær omsorgsmiljø
- Barnets følelsesmæssige og social udviklingsniveau
37
Benævn småbørnsdiagnoser.
- Traumatisk stresstilstande f.eks. børn der har været meget på hospitalet.
- Reaktiv tilknytnignsforstyrrelse
- Følelsesmæssige forstyrrelser
- Tilpasnignsreaktioner
- Søvnforstyrrelser
- Spiseforstyrrelser
- Udviklingsforstyrrelser inkl. autisme
- Hyperkinetisk forstyrrelse /ADHD (efter 3-4 år)f.ek
38
Benævn nogle emotionelle forstyrrelser i barndommen.
- Depression
- Abnorm seperationsangst
- Fobisk angsttilstand i barndommen
- Socialangsttilstand
- Overdreven søskende jalousi
- Generaliseret angsttilstand i barndommen
39
Beskriv abnorm seperationsangst.
-Urealistisk frygt for tab af nærstående.
-Frygt for adskillelse. Fare vild, indlæggelse mm.
-Værgen mod at gå i skole
-Bekymring for adskillelse om natten
-Angstdrømme med adskillelsestemaer
-Fysiske symptomer ved adskillelse
-Excessiv emotionel reaktioner på adskillelse
-Begynder før 6-års alderen
-Varer mere end 4 uger.
-Opfylder ikke kriterierne for generaliseret angst.
40
Beskriv infantil autisme
Det manifesterer sig inden 3 års alderen. Det er mangelfuld udvikling af socialt samspil, kommunikation og med sterotypt repetitiv adfærd. Nogle mindre specifikke fænomener er søvn- og spise vanskeligheder, selvdestruktiv adfærd, raserianfald/adfærdsforstyrrelser.
41
Beskriv afvigende socialt samspil
Problemer med blikkontakt, mimik, kropsholdning og gestikulation. Problemer med udvikling af fælles interesser, aktiviteter og emotioner med jævnaldrende.
Problemer med emotionelt respons, situationsfornemmelse eller integration af social, emotionel kommunikativ adfærd. Problemer med spontan delagtiggørelse af andre i fornøjelser, interesser eller aktiviteter.
42
Beskriv kvalitativt afvigende kommunikation.
- Talesprog er manglende eller tilbagestående uden forsøgt på at kompensere herfor.
- Manglende evne til spontant samtale
- brug af ord og sætninger som er stereotype, repetitive eller idiosynkratiske.
- Manglende spontan deltagelse i varieret "Som-om" leg eller for de yngste social imitationsleg.
43
Beskriv indsnævrede, repetitive og steroetype adfærds, interesse og aktivitetsmønstre.
- Optagethed af stereotype, indsnævrede interesser, afvigende med hensyn til indhold eller fokus/intensitet eller afgrænsning
- Tvangspræget fastholden ved rutiner eller ritualer
- Motoriske manerer eller komplekse kropsbevægelser
- Optagethed af delelementer uden funktionel betydning.
44
Hvad er hyperkinetiske forstyrrelse / Attention Deficit Hyperactive Disorder (ADHD)?
Diagnosen kan stilles helt ned til 3-4 års alderen. Samme diagnostiske kriterier som ældre børn: hyperaktivitet/impulsivitet og opmærksomheds problemer. Disse symptomer er tilstede i mere end en setting. De kliniske tegn skal være afvigende i forhold til kulturelle og udviklingsmæssige. De skal være tilstede i flere sammenhænge.
45
Angiv de to typer tilknytningsforstyrrelser.
Reaktiv og uselektiv tilknytningsforstyrrelse.
46
Beskriv tilknytning.
Følelsesmæssige bånd mellem mennesker med tætte relationer. Tilknytning udvikles fra barnet i forhold til omsorgsperson/personer f.eks. mor og barn, far og barn, bedsteforældre og barn.
47
Beskriv tilknytningsadfærd.
Grundlæggende egenskaber hos barnet der sikre overlevelse, gennem målrettede adfærdssignaler og adfærdshandlinger at fremme barnets nærhed til forældrene. Det lille barn er fuldstændig afhængig af omsorgspersonerne.
48
Beskriv de 4 faser for udvikling af tilknytning.
Fase 1: 0-3 mdr. Begrænset selektivitet i valg af tilknytnignsperson. Nyfødt kan genkende mors duft, stemme og hjertelyd. Moderen er derfor primær omsorgsperson. Men mellem 0-3 mdr. har barnet ikke et behov for en specifik omsorgsperson. Det er ligeglad med hvem der gør det bare at nogen tager sig af dets behov.
Fase 2: 3-6 mdr. Barnet adskiller socialsamspil, men ingen klar præference.
Fase 3: 8 mdr- 3 år. Præference for tilknytningsperson. Her kan der opstå seperationsangst for at være væk fra den primære omsorgsperson.
Fase 4: efter 2-3 år. Udvikling af gensidigt reguleret forhold.
49
Beskriv forstyrret tilknytningsmønster.
Forstyrrelse i barnets organisering af tilknytningsadfærd, viser sig i barnets brug af primær omsorgsperson som kilde til tryghed og sikkerhed, omsorg og beskyttelse. Og kan observeres.
Barnets tilknytningsmønster får betydning for dets adfærd i forhold til andre voksne og børn.
50
Benævn tilknytningsmønstre.
Tryg tilknytning 65%
Utryg og undgående 15%
Utryg og ambivalent 10-15%
Desorganiseret.
51
Beskriv tilknytningsmønstre vs. tilknytningsforstyrrelse.
Et afvigende tilknytningsmønster er ikke det samme som en tilknytningsforstyrrelse. De desorganiserede børn er i størst risiko for tilknytningsforstyrrelse.
52
Beskriv tryg tilknytnings mønster.
- Bruger omsorgspersonen som tryg base for udforskning
- Ved adskillelse ses at barnet bliver utrygt og savner omsorgspersonen.
- Ved genforening bydes omsorgspersonen velkommen med smil/gråd
- Barnet søger aktivt trøst eller beroligelse
- Vender tilbage til udforskning.
53
Beskriv utryg og undgående tilknytningsmønster.
- Udforsker gerne, viser kun minimal affekt eller tryg base adfærd.
- Reagerer ikke på adskillelse eller ubetydelig uro.
- ved genforening undgås omsorgspersonen aktivt eller barnet ser væk.
- Kan foretrække den fremmede frem for mor
- Er primært optaget af legetøjet
54
Beskriv utryg og ambivalent tilknytningsmønster.
- Barnet er utryg ved at komme ind i rummet, passiv eller klynkene, er ikke optaget af at udforske.
- Ved adskillelse er barnet ulykkelig
- Ved genforening er barnet svær at berolige og kan vise ambivalens f.eks. søger kontakt, tegn på vrede og afvisning, passivt og for påvirket til at tage kontakt.
55
Beskriv desorganiseret tilknytningsmønster.
- Adfærd mangler mål, intention eller forklaring.
- Ved genforening modstridende adfærdsforløb, ufuldstændige eller afbrudte bevægelser, stereotyper, adfærdsmæssig stivnen
- Mangler ofte en samlet tilknytningstrategi selvom der kan være tegn på et bagved liggende organiseret mønster.
- Rokker, drejer rundt => self soothing.
- Gøre skade på sig selv f.eks. Bide sig i armen.
56
Angiv risikofaktorer for påvirket tilknytning og relation.
- For tidlig fødsel
- Medfødte sygdomme hos barnet
- Psykisk sygdom, depression hos mor
- Misbrug
- Fattigdom
- Vold i familien
57
Beskriv de individuelle forskelle mellem omsorgsperson og barnet.
Omsorgspersonen: emotionel tilgængelighed, indlevelse/værdsættelse/omsorg, beskyttelse/bringe velnære.
Barnet: temperament og personlighed, emotionel regulering, årevågenhed/selvbeskyttelse, tryghed/tillid/selvværd, søge velvære under stress.
58
Hvad er tilknytningsadfærd og forstyrrelse?
Der er ikke sammenhæng mellem en afvigende tilknytningsadfærd og en klinisk tilknytningsforstyrrelse! Kliniske tilknytningsforstyrrelse har baggrund i omsorgssvigt f.eks. lejlighedsvis manglende omsorg, kronisk understimulering, alvorlig omsorgssvigt i familien, alvorlig omsorgssvigt i institutionsmiljø (børnehjem).
59
Hvilke tilknytningsforstyrrelser er beskrevet i ICD-10?
- Reaktiv tilknytningsforstyrrelse.
- Uselektiv, uhæmmet tilknytnings og kontaktform
- Andre sociale funktionsforstyrrelser
- Social funktionsforstyrrelse, uspec.
60
Benævn tidlige tegn på tilknytnignsforstyrrelse.
- Afviser blikkontakt
- Utryg ved kropskontakt, vagtsom, ængstelig
- Motorisk anspændt pirrelige/passive
- Trivselsproblemer/regulations problemer
- Forsinket sprogudvikling
- Følelsesmæssigt isoleret
- Forsinket udvikling af legeevne
- Søger ikke trøst
61
Beskriv reaktiv tilknytningsforstyrrelse i barndommen.
Begyndelsesalder < 5 års alderen.
Der ses modstridende eller ambivalente reaktioner i forskellige sociale situationer. Der er emotionelle forstyrrelser f.eks. manglende respons, tilbagetrækning, aggressivitet retter mod andre eller ængstelig vagtsomhed. Barnet har nogen evne til socialt samspil og adækvate reaktioner overfor normale voksne.
Barnet opfylder IKKE kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
62
Beskriv uselektiv, uhæmmet tilknytnings- eller kontaktform.
Vedvarende tendens til diffus, uselekteret tilknytning gennem de første 5 leveår samt normal trøstsøgningstendens eller trøst søges ukritisk og uselekteret. Social samspil med fremmede umoduleret.
Mere end 1 af følgende: - klæbende adfærd i tidligste barndom
-opmærksomhedssøgende adfærd og ukritisk venskabelig adfærd i første og mellemste del af barndommen.
Manglende situationsfornemmelse.
63
Komorbiditet til tilknytningsforstyrrelser.
- generelle udviklingsforstyrrelser, mental retardering
- Specifikke udviklingsforstyrrelser f.eks. sprog
- Opmærksomhedsforstyrrelser med hyperaktivitet
- Adfærdsforstyrrelser
- Emotionelle vanskeligheder
- Blandede adfærds og følelsesmæssige vansk.
64
Hvordan vurderer man mor-barn samspillet?
Observation af forældre7mor-barn samspil f.eks. ved PC-ERA. PC-ERA er Parent-Child Early Relational Assesment. Der kigges på hvad bidrager forældre/mor med. Hvad bidrager barnet med. Hvad opstår imellem dem (dyaden).
65
Benævn forældre bidrag.
-Tonen i stemmen
- Det følelsesmæssige udtryk
- Karakteristiske sindstilstand
- Udtrykte attitude ift. barnet
- Følelsesmæssige og adfærdsmæssige involvering
- Forældre stil
66
Benævn barnets bidrag.
- Sindstilstand og følelsesudtryk
- Adfærd og evne til tilpasning
- Aktivitetsniveau
- Kommunikation
67
Beskriv dyaden (mor og barn).
Gensidighed f.eks. fællesopmærksomhed, regulation of interaktion og "goodness of fit". Følelsesmæssige kvalitet af samspillet f.eks. vrede, fjendtlighed, fladt, anspændt, ængsteligt, entusiastisk, gensidigt, "joie de vivre".
68
Hvad er spædbørn i psykiatri?
Børn 0-3 år
69
Hvornår kan et barn gå?
Mellem 9-18mdr. Der er et meget stort spænd for det normale.
70
Beskriv barnets udvikling de første levemåneder.
Få dage gammel kan barnet holde øjenkontakt. Få uger gammel kan de have mere fokuseret opmærksomhed. Men kan ikke huske.
Barnet og forældrene udvikler et kommunikations system via gråd.
Når mor bevæger arme i en specifik bevægelse, så lyser de samme områder i barnets hjerne op. De prøver at imitere selvom de ikke fysisk imiterer.
71
Hvad er den hyppigste henvisningsårsag på BUP for 0-3 år?
Hyppigt henvisnings årsag er at barnet slår. Det er ofte fordi barnet ikke kan kommunikere. Altså forsinket sprog udvikling.
72
Hvordan opfører et spædbarn med depression sig?
Et lille barn med depressive symptomer => barnet trækker sig fra omverden. Manglende øjenkontakt. Disse børn er ofte henvist på mistanke om autisme.
73
Hvilken diagnosticerings metode bruges til spædbørn i psykiatrien? f.eks. ICD10
ICD10 dækker ikke særlig mange psykiske sygdomme hos spædbørn. Derfor bruges DC 0-3 som er et amerikansk system.
74
Hvor meget sover nyfødte på et døgn?
ca. 16-18 timer i døgnet.
75
Beskriv resultatet fra The English and Romanian Adoptee study (ERAS)
Engelske børn der var adopteret af englændere vs. Rumænske børn der er adopteret af englændere.
Børn mindre end 6 mdr. gammel eller havde været mindre end 6 mdr. på en instutition havde ikke tegn på blivende omsorgssvigt. De var fysisk svækket og underernæret, men catchede op.
Mange af børnene var pseudoautister fordi de manglende empati og situationsfornemmelse pga. omsorgssvigt.
76
Angiv et eksempel på hvornår man ser utryg og undgående tilknytningsmønster.
Ses når barnet er vokset op med afvisning fra omsorgspersoner (mor og/eller far) eller en omsorgsperson der ikke reagerer på barnet.
77
Angiv et eksempel på hvornår man ser utryg og ambivalent tilknytningsmønster.
Børn der er vokset op med en primær omsorgsperson
78
Har man en psykisk sygdom når man har et utryg og ambivalent tilknytningsmønster?
Bare fordi man har et f.eks. "Utryg og ambivalent" tilknytningsmønster har man ikke en psykisk sygdom. Man har bare en anden tilknytning.
79
Angiv et eksempel på hvornår man ser desorganiseret tilknytningsmønster.
Børn der er vokset op med omsorgsperson som har udsat barnet for vold, neglect, men skulle havde givet dem kærlighed.
80
Hvilke risikofaktorer er de største syndere ift. senere psykisk sygdom?
De tre risikofaktorer der er største syndere ift. senere psykisk sygdom er misbrug, fattigdom og vold i familien.
81
Beskriv tilknytningsmønstre i familier.
Den samme tilknytningsmønster ses ofte i generationer.
Barnet er født med temperament.
Man skal som voksen påtage sig rollen for at tilpasse sig ift. hvad barnet har behov for. Det skal aldrig være barnets opgave at tilpasse sig moderen. Der er ingenting forkert i at komme til at fejlafstemme sit barn.
82
Hvorfor er det svært at bruge ICD10 diagnoser for tilknytningsforstyrrelser?
Diagnoser for tilknytningsforstyrrelser i ICD-10 er svære at bruge fordi man skal have bevis på omsorgssvigt.
83
Hvordan dokumenterer man om omsorgssvigt?
Skriv det i journalen! Man skriver det uden at det lyder følelsesladet.
