Neuroradiologi Flashcards
(36 cards)
Angiv typerne af CT scanninger.
- Tom CT scanning
- CT scanning med venøs kontrast
- CT scanning med arteriel kontrast
- CT perfusions scanning
Beskriv hvad en tom CT scanning bruges til.
Der gives ingen kontrast. Hyperdenst=lyst, hypodenst=mørkt. Det hvide på sådan en scanning er knogle, forkalkning eller akut blødning.
Bruges til at kigge efter apopleksi, traume og demens
Beskriv hvad en CT scanning med venøs kontrast bruges til.
Bruges til at kigge efter sinusvenetrombose, absces/tumor (kontraindikation for MR)
Absces og tumor vurderes primært på MR.
Blodhjernebarrieren (BBB) er nedbrudt ved de fleste infarkter og tumorer (inkl. metastaser). Ved abscesser ses øget vaskularisering i absceskapslen. Med kontrast kan man se kapslen af abscessen som lader op.
Alt der lader op af kontrast er patologisk. Absces, infarkt.
Beskriv hvad en CT scanning med arteriel kontrast bruges til.
Bruges til apopleksi og til vurdering af arterier f.eks. aneurisme, stenose, trombe i store kar.
Beskriv hvad en CT perfusion scanning bruges til.
Man giver kontrasten og følger kontrasten, for at se hvor hurtigt kontrasten spreder sig til hjernen.
Bruges til apopleksi, vurdering af blodtilførsel til hjernen.
Man kigger på hastigheden af blodet og mængden af blod til forskellige områder (core/penumbra)
Core er et område der er dødt.
Penumbra er det område vi kan redde.
Beskriv kort en CT perfusion.
Man laver en tom skanning først, fordi det er ikke nødvendigvis en blodprop. Det kan også være en tumor, hæmorragisk blødning. Hvis der ikke er nogen forklaring på den tomme skanning så laver man en CT scanning med kontrast. Så laver man CT perfusion og CT angio.
Hvad er en core infarkt?
infarceret/dødt væv:
- forsinket blodtilførsel (CBF/MTT)
- lavt blodvolumen (CBV)
Hvad er penumbra?
væv i risiko for infarkt:
- forsinket blodtilførsel
- normal/højt blodvolumen
Beskriv en MR cerebrum.
Ved CT scanning der laver man 1 skanning. Ved MR laver man flere sekvenser. Hver sekvens kræver en scanning serie. En sekvens varer fra sekunder til minutter. Samlet scanningstid varierer således betydeligt.
På en MR scanning der hedder det “intenst”, istedet for “dens”. Hyperintenst=lyst, hypointenst=mørkt.
Hvad skal man overveje inden man laver en MR cerebrum?
- kan patienten ligge stille
- har patienten klaustrofobi/angst
- ICD/pacemaker
- Metal og diverse pumper
Beskriv sekvens 1 ved MR cerebrum (dvs. T1 og T2).
T1 er god til anatomi. CSF bliver sort/mørk. Fedt er lyst/hvidt.
T1 bruges især til når man giver kontrast, fordi så vil det patologiske lyse op.
T2. CSF er hvid/lyst. Fedt er lyst/hvidt.
Angiv Te huskereglen.
første gang man putter tebrev i vandet, så bliver vandet mørkt. Anden gang bliver vandet lyst. Derfor T1 er CSF mørkt og T2 er CSF lyst
Beskriv sekvens 2 ved MR cerebrum (dvs. FLAIR og DWI)
DWI og FLAIR er virkelig vigtige ved stroke. FLAIR slukker for CSF og vil vise det patologiske hyperintenst, dvs. lyst.
DWI/ADC kan gå ned på celleniveau og kan vise cellulært ødem, dvs. infarkter inden for få minutter.
Normal CT scanning viser et infarkt først efter 1 døgn, FLAIR og DWI kan vise det med det samme.
Beskriv sekvens 3 ved MR cerebrum (arteriel angiografi)
MR Arteriel angiografi uden brug af iv kontrast. Kan godt vise karrene uden kontrast.
Bruges især til gravide eller til folk med kontrast allergi
Beskriv digital substraktions angio (DSA).
Digital substraktions angio (DSA)
Dette er en invasiv undersøgelse. Man tager et billede af hjernen. Så putter man kateter via en indgang i a. Femoralis helt op til hjernen og giver kontrast i. Det er guldstandard hvad angår vaskulær diagnostik. Det er en endovaskulær intervention og man kan på den måde lave trombektomi, og man kan se okklusion af aneurisme/AVM.
Hvad sker der hvis a. basilaris er okkluderet?
A. Basilaris er vigtig fordi den forsyner hjernestammen, og hjernestammen har vores respirationscenter, så vi dør hvis den okkluderes.
Hvilken arterie forsyner mest motorisk og sensorisk cortex?
A. Cerebri media forsyner det meste af motorisk og sensorisk cortex.
Angiv de tre typer af apoplexia cerebri.
- iskæmisk infarkt 80%
- Primær intracerebral hæmorrhagi 15%
- Nontraumatisk subarachnoidal hæmorrhagi 5%
Beskriv et iskæmisk infarkt.
Trombose (arteriel, venøs)
Emboli (kardiel, arterie til arterie, paradoxal)
Dynamisk proces som afhænger af lokalisation, graden af cerebral iskæmi og resultat af infarkt udviklingen over tiden.
Ofte centralt iskæmisk område (core) omgivet af en hypoperfunderet zone “penumbra”, der potentielt kan reddes.
Stroke er en klinisk diagnose.
Man kan ikke altid se et infarkt hvis det er inden for et par timer.
MR er rigtig god til at se stroke. CT er okay til at se det.
Angiv typerne af iskæmisk infarkt.
Akut-, subakut- og kronisk infarkt
lakunært infarkt
Hypoxisk-iskæmisk infarkt
Hvordan stilles diagnosen infarkt primært?
Infarkt er primært en klinisk diagnose!!
Beskriv tegn på et infarkt på CT cerebrum.
Tegn man kan se på CT cerebrum ved infarkt:
1. Normal
2. Hyperdens arterie = “dense artery sign”. Det kan ses med det samme, men er ikke altid tilstede.
3. Udvisket kontrast mellem grå og hvid substans (>1 time)
4. Udslettede overfladefurer/ødem = hypodensitet
5. Masseeffekt
6. Substanstab - densitet som CSF og negativ masseeffekt (kompensatorisk dilatation af ventrikelsystem
Beskriv udviklingen af et infarkt på CT cerebrum.
Jo længere tid der går så kan man bedre se det.
Det er forskellige personers hjerner, så den skifter side.
Dag 3 - blødning. Ventrikelsystemet er midtlinjeforskydt, dvs. skubbet mod højre.
Efter måneder-år => der er kompensatorisk forstørrelse af ventrikel systemet
Beskriv iskæmisk infarkt på MR.
Akut infarkt ses i form af cytotoksisk ødem indenfor minutter på DWI sekvenser (diffusions restriktion). Vasogent ødem ses først senere på FLAIR sekvens. OBS! ikke alle infarkter påvises ved MR-scanning. MR er ikke 100% sensitiv.
Noget der er lyst på DWI skal være sort på ADC. Hvis ikke så er det et artefakt.
