Voksen Psyk: Indvandrer PTSD Flashcards
Beskriv historien om kulturshock.
Kvinde fra tansania. Gift med dansk landmand. Kom til DK en mørk efterårsdag. Hun blev liggende på sofaen. Lægen og familien mente det var kulturshock. Hun havde AIDS, tuberkulose svulst i ryggen. Hun døde.
Hvordan bruges kultur som en undskyldning for opførsel.
Mange bruger kultur som en undskyldning for hvorfor personen opfører sig som de gør.
F.eks. Kan man sige til patienter at de skal komme når det er akut. Men de har forskellig mening til hvornår det er akut. Nogle kommer nogle timer senere og andre kommer om nogle år.
Kultur i forskellige lande. Kultur i parforhold. Kultur i grupper f.eks. Fynboer, Rockere.
Angiv grå zone begreber.
Grå zone begreber er begreber som er tvetydige for patienter.
F.eks. Social afstand er en konstruktion. Hvis man siger “hold afstand” så er det forskellige fra person til person.
“kun den nærmeste familie” => forskelligt for forskellige mennesker. Hos mange dansker er det 2-15. Hos andre er det 40-90.
“Bjørnetjeneste” => tidligere var det noget negativt. Nu kan det både være negativt og positivt.
“Lave en Maude” => Maude fra matador.
Der kan også være noget underforstået fra patientens side f.eks. “Det var ligesom at tisse på et hegn” men hvis lægen ikke har prøvet det, så ved de ikke hvor meget smerte det er.
Hvad skal vi som læger gøre ift. grå zone begreber?
Vi skal som læger spørge hvad det er (hvis det er noget pt. siger) eller forklare det specifikt for patienten (når vi fortæller noget).
Hvad skal man huske at være opmærksom på ift. belastninger?
Hvornår bliver man syg af belastning? Vi har alle belastninger, men betyder det så at vi er syge.
Det er forskelligt hvad en belastning er og om den påvirker personen til at gå ned med f.eks. stress.
Angiv eksempler på ting man ser i en indvandrermedicinsk klinik.
Vrede unge mænd
Splittede familier
Ingen far
Ingen støtte
Omsorgssvigt
Tidligt ansvar som barn
Voldsomme oplevelser
Ekstroverte, stort talebehov
Impulskontrol problemer
Angiv de 4 integrationsprofiler.
- Etnisk profil => indvandrerungdom med en klar orientering mod deres egen etniske gruppe. Kan være forbundet med “adskillelse”.
- National profil => indvandrerungdom med en stærk orientering mod det samfund, de lever i. Også forbundet med “assimilering.
- Integration Profil => indvandrerungdom, der er relativt stærkt involveret i etniske og nationale kulturer. Kendt som “integration”.
- Diffus profil => Indvandrerungdom, der er usikker på deres plads i samfundet. I litteraturen om identitetsdannelse beskrives denne gruppe ofte som manglende engagement eller formål i livet. Denne profil kan sandsynligvis være forbundet med marginalisering. Er kendetegnet ved “ringe interesse i at have forhold til andre (ofte af årsager til eksklusion eller diskrimination)”.
Angiv hyperfremmedgørelses syndromer.
Nostalgi syndrom
Rodløsheds syndrom
Hjemvé syndrom
Gæstearbejder syndrom
Udlændinge mavesygdom
Middelhavs syndrom
Bosporus syge
Mamma Mia syndrom
Spaghettimangel syndrom
Etniske smerter
Kulturelt udtrykke symptomer
Kulturelt smerte syndrom
Attestsyge
Beskriv hvordan udviklingen af en indvandrer PTSD sker.
Individuation => Når man flytter til et nyt land, så er der den kulturelle ungdom, ligesom når man er teenager som er ved at lære sig selv at kende. Prøve ting af. Genopfinde sig selv i en ny sammenhæng.
Det er en følsom proces at skulle lære sig selv at kende i et nyt land.
Mennesker der flytter til et nyt land => bliver mere regelbundne, skærper deres opførsel. De bliver mere af deres egen kultur. Styrer kvinderne mere, styrer børnene mere. Er mere nordmand eller mere dansk. Så man bliver mere af sin kultur. F.eks. Solvang i Californien. Karikeret version af danmark. Men bygningerne er ligesom tyskland.
Ofte er forældrene hele tiden klar til at skulle flytte hjem igen. “Har kufferterne pakket” i mange år.
Mange patienter kan ikke lide den udgave af sig selv som de er når de er i det nye land, f.eks. DK. Nogle går ind i sig selv. Taler ikke med nogen, svarer ikke på opkald.
9% af krigsflygtninge mister fodfæstet. Ofte går der 15 år. De kan f.eks. Ikke finde ud af at styre deres diabetes. Kan miste deres sprog, det danske og/eller deres modersmål.
Der er nogle der dropper ud af deres uddannelser eller stopper med at arbejde.
Der er mange flere ansvar i et nyt land. F.eks. opholdstilladelse, asyl, jura, forhandling, økonomi, arbejde. F.eks. Man skal søge om at få lov til at blive her hver andet år. Ofte kommer far eller storebror over til DK. Så kommer resten lidt af vejen. Fordi de kommer på forskellige tidspunkter, så skal en af dem søge om at få lov at blive her næsten hele tiden.
De føler udsletning af “jeg’et”. De har uafklaret identitiet, ofte odbbelt og triple liv. “Man skal forstå hvordan det er ikke at blive forstået for at forstå det. “
Pseudodemens => hjernen lukker ned for funktioner som er forbundet med at man fungerer. Det er en forsvarsmekanisme.
De mennesker her føler sig ofte over 20 år ældre end de er. De begynder ofte at tænke på relationer. Sammenligner sig med andre visuelt. Hvis nogen kan mere end mig, så er jeg ældre end dem.
Beskriv dekompensering.
Total kollaps af egenomsorg, overblik, coping, strategier, moral, motivation, livsduelighed. De er overvældet af små krav fra omgivelserne. Når der er rutinebrud, får de angst. Gamle problemer får uhindret nyt liv og breder sig over alle tankeprocesser. Forstyrrede familiestrukturer skaber svage beslutnignsprocesser. Børnene tager over, der opstår uvante udfordringer mellem generationer. Overlevelse gennem bevidst ligeyldighed: checker ud af familien.
Beskriv Jinn.
En Jinn er et væsen som besætter ens krop, ved en “åbning”. En åbning kan være, ekstrem vrede, frygt, hjælpeløshed, lyst, uopmærksomhed. De er dæmoner. Jinn benævnes i mange land, f.eks. østafrika, somalia, vestafrika.
Man bliver straffet, hvis man taler om Jinn.
Familierne bruger ofte Jinn til at forklare hvorfor en person agerer sådan. F.eks. “Han er blevet lokket eller besat af sin Jinn.”
Angiv hvilke sygdomme som indvandrer har øget risiko for.
- Skizofreni. Børnene af flygtninge har endnu større risiko for skizofreni.
- Kronisk sorg
- Demoralisering
- Depression
- PTSD
- Angsttilstande
Eksil fordobler risiko for psykisk sygdom.
Angiv værkstøjer man som læge kan benytte for pt. med indvandrer PTSD.
ASKED
A- Awareness => opmærksomhed på kulturelle processer.
S - Skill => evner, værktøj og erfaring
K - Knowledge => viden
E - Encounters => processen omkring at mødes
D - Desire => vilje til og ønske om at indgå i kulturel kompetence proces.
