Det nedre fordøjelsessystem Flashcards
(119 cards)
1
Q
Hvilke tre typer næring er associeret med metabolske processer?
A
- Proteiner indeholder en ammoniak-gruppe med en aminogruppe bundet på. Ammoniak fraspaltes og indgår i urea cyklus, hvorimod aminogruppen bruges til dannelsen af protein, pyruvat, acetyl-CoA eller direkte i citronsyrecyklus.
- Kulhydrat omdannes til glukose-6-phosphate, som senere bliver omdannet til pyruvat, hvilket skal omdannes til acetyl-CoA, og indgå i citronsyrecyklus
- Fedt bliver omdannet til fedtsyre, som omdannes til acetyl-CoA
2
Q
Hvordan kan kroppen oplagre stoffer, hvis der er overskud af energi?
A
Glukose-6-phosphate til glykogen
Pyruvat til laktat
Acetyl-CoA til fedt
3
Q
Hvilke fire proproteaser udskilles med pancreassekretet i duodenum?
A
Trypsinogen
Chymotrypsinogen
Proelastase
Procarboxypeptidase
4
Q
Hvordan aktiveres pepsinogen til pepsin?
A
Pepsinogen aktiveres til pepsin af den lave pH i ventriklen
5
Q
Hvordan aktiveres trypsinogen til trypsin?
A
Trypsinogen aktiveres til trypsin af enteropeptidase og trypsin
6
Q
Hvordan aktiveres proelastase til elastase, chymotrypsinogen til chymotrypsin og procarboxypeptidase til carboxypeptidase?
A
De aktiveres alle af trypsin
7
Q
Hvor og hvordan optages frie aminosyrer?
A
Frie aminosyrer optages i enterocytten ved sekundær aktiv transport - symport med Na+-ioner gennem en række forskellige Na+-aminosyresymportere
8
Q
Hvor og hvordan optages di- og tripeptider?
A
Di- og tripeptider optages ved symport med H+ via PepT1-transporteren i enterocytterne. Her spaltes de til aminosyrer katalyseret af intracellulære peptidaser. Fra enterocytterne passerer aminosyrerne til ekstracellulærvæsken ved faciliteret diffusion gennem forskellige membrantransportere
9
Q
Hvad er mundens rolle i fordøjelsen?
A
I munden vil tygningen sørge for at findele føden. Samtidig udskilles, med spyttet, en lang række hydrofile glykoproteiner (spytmuciner), som tiltrækker vand og gør føden slimet og vandholdig. Vandet benyttes til fordøjelsesenzymernes (alfa-amylase) hydrolysereaktioner af stivelse. Samtidig letter slimdannelsen transport af føden og beskytter cellerne i oesophagus og mave-tarm-kanalen. Med spyttet udskilles en ikke-syrestabil lipase, der spalter triacylglyceroler. I spyt findes også enzymet lysozym, som virker bakteriedræbende ved at nedbryde cellevæggen på nogle bakterier.
10
Q
Hvad er mavesækkens rolle i fordøjelsen?
A
Fra ventirklens parietalceller pumpes H+ ud i ventrikellumen. Cl- følger passivt med, og der dannes saltsyre (HCl). Hermed etableres der i ventriklen en pH-værdi på 1-2, og denne lave pH-værdi denaturerer proteiner, så peptidbindinger blottes og nemmere spaltes af proteaser. Den lave pH sørger desuden for, at bakterier slås ihjel, og at proenzymet pepsinogen aktiveres til proteasen pepsin
11
Q
Hvad udskilles i ventriklen, der er nødvendig for optagelse af et bestemt vitamin?
A
I ventriklen udskilles en gastrisk lipase samt intrinsic factor, der er nødvendig for en effektiv optagelse af B12-vitaminet.
12
Q
Hvad er duodenums (tolvfingertarmen) rolle i fordøjelsen?
A
Fra pancreas udskilles natriumbicarbonat (NaHCO3) med pancreassekretet. Bicarbonat (HCO3) neutraliserer saltsyren, så pH øges. Dette sker for at skåne tarmen, og fordøjelsesenzymerne fra pancreas er kun aktive ved neutral pH-værdi.
Na+-ionerne benyttes blandt andet til absorption af glukose, galaktose og aminosyrer ved sekundært aktiv Na+-symport-transportmekanismer i tyndtarmens epitelceller
13
Q
Hvilken rolle spiller citratcyklus?
A
Citratcyklus er en amfibolisk process der:
- Katabolisk nedbryder og udvindes energi fra molekyler
- Anabolisk opbygges molekyler
14
Q
Hvor foregår citratcyklus?
A
Citratcyklusenzymerne findes i mitokondriet, derfor foregår citratcyklus kun i celler med mitokondrier
15
Q
Hvilke brændselsmolekyler skal omdannes for at indgå i citratcyklus?
A
Aminosyrer, glukose, fedtsyrer, ketonstoffer og ethanol skal alle omdannes til acetyl-coenzym A (acetyl-CoA) for at indgå i citratcyklus, da dette er indgangsmolekylet
16
Q
Remse for citratcyklus
A
Can - Citrat
I - Isocitrat
Keep - Alpha-ketoglutarat
Selling - Succinyl-CoA
Sex - Succinat
For - Fumarat
Money - Malat
Officer - Oxaloacetat
17
Q
Første reaktion i citratcyklus
A
Oxaloacetat (4 carbon) + acetyl-CoA = citrat
Enzym: Citratsynthase
18
Q
Anden reaktion i citratcyklus
A
Citrat isomeriseres til isocitrat
Enzym: Aconitase - kræver jern
19
Q
Tredje reaktion i citratcyklus
A
Isocitrat omdannes til alpha-ketoglutarat ved oxidativ decarboxylering
Enzym: Isocitratdehydrogenase
Ekstra: NAD+ reduceres til NADH + H+
20
Q
Fjerde reaktion i citratcyklus
A
Alpha-ketoglutarat omdannes ved oxidativ decarboxylering og binder med CoA, så der dannes succinyl-CoA
Enzym: alpha-ketoglutaratdehydrogenase - kræver vitamin B
21
Q
Femte reaktion i citratcyklus
A
Succinyl-CoA spaltes, hvor energien benyttes til dannelse af GTP eller ATP ved substratniveaufosforylering, og herved bliver succinat dannet
Enzym: Succinyl-CoA-syntetase
22
Q
Sjette reaktion i citratcyklus
A
Succinat omdannes til fumarat ved oxidation
Enzym: Succinat-dehydrogenase
Ekstra: FAD reduceres til FADH2
23
Q
Syvende reaktion i citratcyklus
A
Fumarase omdannes til malat ved hydrolyse
Enzym: Fumarase
24
Q
Ottende reaktion i citraycyklus
A
Malat omdannes til oxaloacetat ved oxidation
Enzym: Malatdehydrogenase
Ekstra: NAD+ reduceres til NADH + H+
25
Hvilke reaktioner er oxidationsreaktioner?
3. Isocitratdehydrogenase
4. Alpha-ketoglutaratdehydrogenase
6. Succinatdehydrogenase
8. Malatdehydrogenase
26
Hvad er formålet med citratcyklus?
Formålet med citratcyklus er at høste energi fra acetyl-CoA’s acetylgruppe. Energien høstes i form af elektroner, der overføres i fire oxidationsreaktioner til NAD+ og FAD, samt som bindingsenergi til dannelse af en GTP eller ATP ved substratniveaufosferylering
27
For hver acetylgruppe omsat i citratcyklus dannes?
3 NADH + 3 H+ + 1 FADH2 + (1 GTP eller 1 ATP)
28
Hvilke måder kan der i organismen dannes adenosintrifosfat (ATP)?
1. Ved substratfosforylering i glykolysen og citratcyklus
2. Ved oxidativ fosforylering i mitokondriet
29
Hvad er formålet ved oxidativ fosforylering?
Langt hovedparten af cellernes ATP dannes ved oxidativ fosforylering.
Ved oxidativ fosforylering benyttes elektroner, der er høstet ved oxidation af brændselsmolekyler, til at levere energi til fosforylering af ADP til ATP.
30
Fra hvilke to stoffer udnyttes elektronernes energi under oxidativ fosforylering?
Når kroppens brændselsmolekyler oxideres som led i katabolismen, overføres elektroner til coenzymerne NAD+ og FAD således de bliver til NADH og FADH2
Er der ilt til stede vil de reducerede coenzymer (NADH + H+og FADH2) aflevere elektroner til respirationskædens elektronbærere i mitikondriets indre membran
I respirationskæden transporteres elektronerne via en række elektronbærerer til et iltmolekyle, og undervejs i elektrontransporten frigives energi
Energien benyttes til at pumpe protoner (H+) fra mitokondriets matrix over den indre membran til intermembranrummet, hvorved der etableres en protongradient over den indre membran
Energien som oplagres i denne elektrokemiske protongradient, kaldes den protonmotoriske kraft og benyttes til at drive syntesen af ATP, idet et tilbageløb af protonerne, for at udligne gradienten, frigiver den oplagrede energi.
31
Hvad er tyndtarmens primære funktion?
Tyndtarmen fordøjer og absorberer næring
32
Hvad er tyktarmens primære funktion?
Tyktarmen reabsorberer vand og salte fra det resterende tarmindhold. Samtidig fungerer tyktarmen som et lager og udtømmelse af fæces
33
Beskriv anatomien af tyndtarmen (intestinum tenue)
Tyndtarmen begynder ved pylorus og ender ved valva ileocaecalis, hvor den fortsætter i tyktarmen.
* 3-4 meter lang og stærkt slynget
* Diameter på ca. 2-3 centimeter og aftager fra pylorys mod valva ileocaecalis
34
Hvordan ser tyndtarmen ud indvendigt?
Tyndtarmen har en meget stor indre overflade, forsynet med foldere, ***plicae circulares***, og talrige fingre, ***villi intestinales***
35
Beskriv duodenums anatomi
Duodenum begynder ved pylorus og ender ved flexura duodenojejunalis
* 25-30 cm lang og har en diameter på ca. 3-4 cm
Opdelt i fire stykker:
* Pars superior
* Pars descendens
* Pars horizontalis (inferior)
* Pars ascendens
Duodenum ligger retroperitonealt undtagen de første 2-3 cm
36
Hvor kan de Brunnerske kirtler findes?
De Brunnerske kirtler (glandulae duodenales) findes i duodenum i tela submucosa
37
I duodenim indmunder en vigtig papil, hvilken er dette?
I duodenum indmunder ductus choledochus og ductus pancreaticus på en fælles papil, papilla duodeni major (Vateri).
38
Hvilke arterier og vener forsyner duodenum?
A. pancreaticoduodenalis superior
A. pancreaticoduodenalis inferior
\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_
V. pancreaticoduodenalis superior
V. pancreaticoduodenalis inferior
Udtømmer i V. portae
39
Hvorfra innerveres duodenum?
Parasympatisk via. N. vagus
Sympatisk via. plexus coeliacus og plexus mesentericus superior
40
Hvad er intestinum tenus mesenteriale (mesenteriet)?
Det er den krøsbærende del af tyndtarmen, som indbefatter jejunum og ileum
41
Hvad er forskellen mellem jejunum og ileum?
42
Hvilke arterier og vener forsyner jejunum og ileum?
Arteria mesenterica superior
\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_
Venerne opstår fra talrige vv. jejunales og vv. ileales, der ligesom arterierne danner arkader. Disse vener samler sig i v. mesenterica superior
43
Hvor innerveres jejunum og ileum fra?
Parasympatisk via. N. vagus
Sympatisk via. plexus mesenterium superior
44
Hvad er tyktarmens (intestinum crassum) rolle i fordøjelsen?
Tyktarmen udgør den sidste del af tarmkanalen, og i den orale halvdel foregår vand- og saltreabsorption, der gør tarmindholdet fast (fæces), og i den anale del deponeres fæces, indtil den kvitteres ved defækation.
45
Hvilke celler består tyktarmslimhinden primært af?
Tyktarmslimhinden indeholder talrige bægerceller, hvis slimprodukt faciliterer transporten af det nu faste tarmindhold
46
Nævn fire kendetegn ved tyktarmen
1. ***Taeniae coli***, der er tre fortykkelser af længdemuskulaturen
2. ***Haustra coli***, der er tre rækker af sækformede udvidelser, der giver tyktarmsvæggen et puklet udseende
3. ***Appendices epiploicae***, der er små stilkede, fedtfyldte vedhæng, der hænger i rækker på overflade
4. ***Plicae simulunares coli***, der er halvmåneformede foldere i slimhinden
47
Hvilke tre dele inddeler man tyktarmen i?
1. Caecum med appendix
2. Colon
3. Rectum med canalis analis
48
Hvilke arterier forsyner tyktarmen?
Tyktarmen forsynes dels af **a. mesenterica superior** af grenene **a. ileocolica, a. colica dextra** og **a. colica media,** og dels af **a. mesenterica inferior** af grenene **a. colica sinistra** og **a. sigmoideae**.
49
Hvilke tre dele består tunica mucosa af i tyndtarmen?
* ***Plicae circulares*** er tvæstillede halvmåneformede foldere, der er tilhæftet godt halvdelen af lumens periferi. Disse forøger slimhindens overflade ca. 3 gange
* En yderligere 10-doblings forøgelse af slimhindeoverfladen skyldes forekomsten af finger-lignende udposninger på ca. 1 mm - tarmtrævler eller ***villi intestinales***
* 400 µm dybe simple tubulære kirtler benævnt ***Lieberkühnske*** ***krypter***, der udmunder ved roden af villi.
50
Hvad er slimhinden i tyndtarmen beklædt med og hvilke 6 celletyper kan findes?
Slimhinden er beklædt med et ***enlaget cylinderepithel***
1. Enterocytter (abosrptive celler)
2. Bægerceller
3. Panethceller
4. Enteroendokrine celler
5. Stamceller
6. M-celler
51
Enterocytters funktion
20 µm høje cylindriske celler, hvor den frie overflade har en tydelig **børstesøm**. De secernerer ioner og basisk væske (sekretorisk funktion), som fortynder og neutraliserer chymus.
Disse børstesøm består af mikrovilli, som forøger slimhindens overflade ca. 20 gange.
Disse celler producerer fordøjelsesenzymer og absorberer næringsstoffer.
52
Bægercellers funktion
Bægerceller secernerer mucin, der består af glykoproteiner. Ved optagelse af vand omdannes **mucin** til slim, **mucus**. Sammen med mucinet fra de Brunnerske kirtler dannes der et lag, som klæber til og beskytter slimhinden. Mucinet har desuden en smørende virkning, der letter passagen af tarmindholdet, især efterhånden som vandindholdet falder distalt i tarmen.
53
Panethcellers funktion
Findes i bunden af de Lieberkühnske krypter. De secernerer **defensiner**, der sammen med ventriklens saltsyre holder indholdet i tyndtarmen sterilt. Desuden secernerer de lysozym, der også virker bakteriedræbende samt andre faktorer med beskyttende virkning på tarmslimhinden.
54
Enterokrommaffine (EC-) cellers funktion
Forekommer i hele tarmkanalen og er kendetegnet ved at indeholde **serotonin**, som stimulerer gastrointestinal peristaltik, idet det bl.a. fremkalder kontraktion af glat muskulatur.
55
Somatostatinproducerende (D-) celler
Forekommer i hele tarmkanalen. Disse secernerer somatostatin parakrint og er også i tyndtarmen det vigtigste inhiberende hormon med hæmning af både peristaltik og sekretion fra alle typer af secernerende celler.
56
Sekretinproducerende (S-) celler
Forekommer overvejende i den øvre del af tyndtarmen. Disse secernerer hormonet **sekretin**, der stimulerer de sekretoriske celler i udførselsgangssytemet i pancreas til sekretion af pancreassaft med højt indhold af bikarbonat og vand, men ringe enzymindhold. Også galdevejene stimuleres til sekretion af bikarbonat.
57
Cholecystokininproducerende (I-) celler
Forekommer overvejende i den øvre del af tyndtarmen. De producerer hormonet **cholecystokinin** (CCK), der **stimulerer de acinære celler i pancreas til sekretion af fordøjelsesenzymer** og endvidere **forstærker virkningen af sekretin**. Desuden stimulerer de kontraktion og tømning af galdeblæren.
58
Gastrisk inhibitorisk peptidproducerende (K-) celler
Findes i den øvre del af tyndtarmen. De secernerer hormonet gastrisk inhibitorisk peptid (GIP), der har en inhiberende virkning på ventriklens motilitet (bevægelighed).
59
Enteroglukagonproducerende (L-) celler
GLP1 stimulerer sekretionen af insulin og hæmmer sekretionen af glukagon fra pancreas.
60
Neurotensinproducerende (N-) celler
Neurotensin hæmmer den gastrointestinale motilitet og forøger desuden blodgennemstrømningen i ileum.
61
Motilinproducerende (MO-) celler
Hormonet motilin fremkalder kontraktion af tarmmuskulaturen.
62
Stamcellers funktion i tyndtarmen
Findes i de Lieberkühnske krypter. Regenerer epithelet
63
M-cellers funktion i tyndtarmen
Udgør en funktionel del af det slimhindeassocierede lymfoide væv (MALT)
64
I organismen styres blodsukkerniveauet af tre processer, hvilke?
**Glykogenese** - syntese af glykogen ved polymerisering af overskydende glukoseenheder
**Glukogenolyse** - frigivelse af den oplagrede glukose ved nedbrydning af glykogen
**Glukoneogenese** - syntese af glukose, der ikke er kulhydrater, såsom laktat, alanin og glycerol
65
Hvad bliver et glukosemolekyle omdannet til i glykolysen?
To pyruvatmolekyler, samt energi til dannelse af ATP
66
Hvor finder glykolysen sted?
Glykolysens reaktioner foregår i cytosolen, og reaktionerne kan foregå uden ilt. Alle celler i kroppen kan derfor udføre glykolyse.
67
Beskriv aerob glykolyse
*Under aerobe forhold*, det vil sige hvis der er ilt og mitokondrier til stede i cellen, vil slutproduktet af glykolysen være ***pyruvat***. Under aerobe forhold overføres både pyruvat og de høstede elektroner til mitokondriet, hvor de forbrændes videre i kroppens oxidative metabolisme og medfører dannelse af yderligere 28-30 ATP.
68
Beskriv anaerob glykolyse
*Under anaerobe forhold*, det vil sige i celler uden mitokondrier eller i celler med en utilstrækkelig ilttilførsel. Her overføres de høstede elektroner til pyruvat i cytosol, så der dannes ***laktat*** som slutprodukt. Elektronerne benyttes ikke til syntese af ATP, og laktat eksporteres fra cellerne og omsættes i andre aerobe væv. Ved anaerob glykolyse dannes således kun 2 ATP pr. glukosemolekylse, som omsættes
69
Hvor mange trin består glykolysen af?
Glykolysen består af 10 trin
70
Glykolysen inddeles i tre trin, beskriv disse
* **Investeringsfase:** Reaktion 1-3, hvor 2 ATP anvendes til at fosforylere glukose
* **Spaltningsfase:** Reaktion 4-5, hvor det modificerede glukosemolekyle kløves til 2 molekyler
* **Afkastningsfasen:** 6-10, hvor der dannes 4 ATP, og høstes 2 NADH + H+ pga. at der kløves til 2 molekyler.
71
Glykolysens første trin
Hexokinase/Glukokinse-reaktion
I reaktionen fosforyleres glykose til glukose-6-fosfat
I denne reaktion forbruges 1 ATP
Enzym: Hexokinase (alle celler) Glukokinase (lever og beta-celler i pancreas)
72
Glykolysens andet trin
Fosfoglukoisomerase-reaktion
Glukose-6-fosfat omdannes til fruktose-6-fosfat
Enzym: Fosfoglukoisomerase
73
Glykolysens tredje trin
Fosfofruktokinase-1 (PFK-1)-reaktion
Fruktose-6-fosfat omdannes til fruktose-1,6-bifosfat ved fosforylering
Reaktionen forbruger 1 ATP
Enzym: Fosfofruktokinase-1 (PFK-1)
PFK-1 hæmmes af ATP, Citrat og lav pH
PFK-1 aktiveres af AMP og fruktose-2,6-bifosfat
74
Glykolysens fjerde trin
Aldolase-reaktion
Fruktose-1,6-bifosfat kløves på midten, hvor der dannes to triosefosfater: øverst ketosen Dihydroxyacetonefosfat (DHAP) og nederst aldosen Glyceraldehyd-3-fosfat
Enzym: Aldolase
75
Glykolysens femte trin
Triosefosfatisomerase
Dihydroxyacetonefosfat (DHAP) og Glyceraldehyd-3-fosfat omdannes reversibelt til hinanden, men drives af ligevægten. Glyceraldehyd-3-fosfat hurtigt videreomsat i glykolysen, hvorfor reaktionen forskydes mod dannelsen af dette. Resten af glykolysen skal derfor ganges med 2
Enzym: Triosefosfatisomerase
76
Glykolysens sjette trin
Glyceraldehyd-3-fosfat-dehydrogenase
Glyceraldehyd-3-fosfat får overført en fosfatgruppe under reduktion af NAD+ og bliver til 1,3-bisfosfoglycerat
Enzym: Glyceraldehyd-3-fosfat-dehydrogenase
77
Glykolysens syvende trin
Fosfoglyceratkinase-reaktion
1,3-bisfosfoglycerat bliver til 3-fosfoglycerat ved at overføre fosfatgruppen med høj energibinding til ADP, hvor der dannes ATP (substratniveaufosforylering)
Der dannes to ATP, da der er to 1,3-bisfosfoglycerat
Enzym: Fosfoglyceratkinase
78
Glykolysens ottende trin
Fosfoglyceratmutase-reaktion
Der sker en omflytning af fosfat-gruppen til C-3 fra C-2 - 3-fosfoglycerat =\> 2-fosfoglycerat
Enzym: Fosfoglyceratmutase
79
Glykolysens niende trin
Enolase-reaktion
2-fosfoglycerat bliver til fosfoenolpyruvat ved fraspaltning af et vandmolekyle
Enzym: Enolase
80
Glykolysens tiende trin
Pyruvatkinase-reaktion
Fosfoenolpyruvat omdannes til enolformen af pyruvat ved at overføre fosfat-gruppe til ADP og danne ATP ved substratniveaufosforylering. Enolformen vil spontant isomerisere til den mere stabile ketoform af pyruvat
Enzym: Pyruvatkinase
81
Definer glukogenesen
Glykogenesen er syntesen af oplagringsmolekylet glykogen ved polymerisering af glukoseenheder
82
Hvor foregår glykogenesen primært?
Glykogenesen foregår først og fremmest i leveren og musklerne
83
Hvad består glykogen af?
Glykogen består udelukkende af glukoseenheder, der er sat sammen af alpha-1,4- og alpha-1,6-glykosidbindinger
84
Hvornår sker syntesen af glykogen?
Syntese af glykogen sker når der er et overskud af glukose i blodet, hvilket forekommer efter et kulhydratrigt måltid
85
Hvordan optages glykosen til syntese af glykogen?
Glykose optages igennem GLUT2-transportere i hepatocytterne, og insulinafhængige GLUT4-transportere i musklerne.
Her bliver glukosemolekylet fosforyleret af hexokinasen i de fleste celler, og af glukokinasen i leveren, og fanges dermed i cellen inden det benyttes til syntese af glykogen
86
Hvordan foregår syntesen af glykogen?
Syntese sker ved tilføjelse af glukoseenheder med en glykosidbinding på et eksisterende glykogenmolekyle.
Processen er energetisk ufavorabel, hvorfor der skal tilføres energi til reaktionen.
87
Hvordan tilføres der energi til syntese af glykogen?
Energien tilføres ved aktivering af glukose-6-fosfat til UDP-glukose. Den efterfølgende fraspaltning af UDP (Uridindifosfat) frigiver energi til dannelse af glykosidbindingen.
88
Hvor foregår syntesen og oplagringen af glykogen?
Syntesen foregår i cytosol, hvor glykogen også oplagres
89
Glykogenesens første trin
Trin 1 - Aktivering af glukosemolekylet
Glukose-6-fosfat omdannes til glukose-1-fosfat
Enzym: Fosfoglukomutase
Herefter omdannes glukose-1-fosfat til UDP-glukose
Enzym: UTP- glukose-pyrofosforylase
90
Glykogenesens andet trin
Trin 2 - Indbygning af glukose i glykogen
Glukose indbygges fra UDP-glukose med en alpha-1,4-glykosidbinding i glykogen. Dette sker under fraspaltning af UDP.
Enzym: Glykogensyntase
Ved en kæde på mere end 11 glukosemolekyler i alpha-1,4-glukosidbindinger fraspaltes de yderste 7, og danner alpha-1,6-glykosidbindinger på udgangskæden eller en anden gren
Enzym: Forgreningsenzymet
91
Hvor mange ATP forbruges under syntese af glykogen?
Der forbruges 2 ATP: 1 til fosforylering af glukose i hexokinase/glukokinase-reaktionen og en til gendannelse af UTP fra UDP
92
Nysyntese af glykogen
Glykogensyntasen kan kun katalysere påhæftning af glukoseenheder på et eksisterende glykogenmolekyle. Derfor sker syntesen primært ved forlængelse af en glykogenrest. Hvis alt glykogen er nedbrudt, skal glykogen nysynteseres fra bunden i den efterfølgende anaboliske fase. Dette gøres ud fra proteinet **glykogenin**, der katalyserer en autokatalytisk proces.
93
Definer glykogenolysen
Glykogenolyse betegner nedbrydning af glykogen, og herved frigøres glukoseenheder primært som glukosefosfater i cellernes cytosol
94
Hvilke enzymer er ansvarlig for nedbrydning af glykogen?
* **Glykogenfosforylasen** nedbryder glykogen ved at spalte alpha-1,4-glykosidbindingerne ved fosfoylase: Herved frigøres glukose som glukose-1-fosfat. Dette enzym kan kun katalysere spaltning af alpha-1,4-glukosidbindinger og kan ikke kløve tættere på end fire glukoseenheder fra alpha-1,6-forgreningspunkt
* **Afgreningsenzymet** nedbryder glykogen ved hydrolyse af alpha-1,6-glykosidbindingerne, samtidigt har den en transferase-del, der kan flytte 3 glukoseenheder fra en alpha-1,4-kæde ned til en anden alpha-1,4-kæde, så **glykogenfosforylasen** kan spalte disse
95
Hvad er glukosemolekylers skæbne i leveren?
Leverens rolle er at oplagre glukose ved fest og frigive glukose til blodet under faste. I leveren kan glukose-6-fosfat omdannes til glukose og igennem GLUT2-transportere diffundere ud i blodet ved faciliteret diffusion pga. koncentrationsgradienten. Ved højt blodglukoseniveau bevirker det, at glukose diffunderer ind i cellerne. Glukosemolekylers skæbne i leveren er således styret af glukoseniveauet i blodet
96
Hvad er glukosemolekylers skæbne i musklerne?
Glukosefosfaterne kan ikke forlade myocytterne, fordi der ingen glukose-6-fosfatase er, som katalyserer defosforyleringen. Glukose-1-fosfat omdannes til glukose-6-fosfat og de 8% frie glukosemolekyler fosforyleres til glukose-6-fosfat vha. hexokinasen. Dermed indtræder glukose-6-fosfat i glykolysen og omsættes til pyruvat under aerobe forhold eller laktat under anaerobe forhold.
97
Regulering af glykogenolyse
Glykogenolyse aktiveres i leveren ved lavt blodglukoseniveau og i muskler, når der er behov for energi til muskelarbejde.
Modsat hæmmes den under energirige og anaboliske forhold.
98
Definer glukoneogenesen
Glukoneogenesen betegner nydannelse af glukose ud fra carbonholdige molekyler, der ikke er kulhydrater.
99
Hvornår træder glukoneogenesen i kraft?
Glukoneogenesen initieres efter 8-12 timers faste, hvor glykogenlageret er ved at være opbrugt
100
Hvilke tre stoffer kan benyttes i glukoneogensen?
**Laktat**: stammer fra den anaerobe glykolyse særligt i erytrocytter og arbejdende muskler
**Alanin**: stammer fra muskelvæv
**Glycerol**: stammer fra nedbrydning af triacylglyceroler i fedtvæv
101
I glukoneogensen skal der hvad til for at danne 1 glukose-molekyle?
4 ATP og 2 GTP koster det at omdanne 2 pyruvat til 1 glukose-molekyle samt 2 NADH + H+
102
Beskriv glukoneogenese ud fra alanin og laktat
Både alanin og laktat omdannes til pyruvat, hvorved glykolysen skal køre baglæns.
Der er tre irreversible trin i glykolysen, hvilket betyder, at nye reaktionsveje skal indføres og derved fire nye enzymer anvendes. Resten af reaktionerne er reversble og styres af ligevægte, og kan indgå i både glykolysen og glukoneogenesen
103
Første trin i glukoneogenesen
Omdannelse af pyruvat til fosfoenolpyruvat
Første reaktion katalyseres af **pyruvatcarboxylasen**, og medfører carboxylering af pyruvat til dannelse af oxaloacetat som reduceres til malat
Malat transporteres ud til cytosolen, hvor den omdannes til oxaloacetat igen, og den anden reaktion kan nu finde sted. Her fosforyleres oxaloacetat af **fosfoenolpyruvatcarboxykinase (PEPCK)** til fosfoenolpyruvat, hvor GTP fungerer som energi- og fosfatdonor
104
Andet trin i glukoneogenesen
Omdannelse af fruktose-1,6-bifosfat til fruktose-6-fosfat
Under dette trin skal glykolysens PFK-1-reaktion omgås
Fosfaten fraspaltes uden dannelse af ATP og fosfaten frigives til cytosol
Enzym: Fruktose-1,6-bifosfatase
105
Tredje trin i glukoneogenese
Omdannelse af glukose-6-fosfat til glukose
Under dette trin skal glukolysens hexokinase-/glukokinase-reaktion omgås
Fosfaten fraspaltes uden dannelse af ATP. Reaktionen er irreversibel og glukose forlader hepatocytten via. GLUT 2
Enzym: Glukose-6-fosfatase
106
Hvordan virker opkastmekanismen?
Opkast i kroppen er en forsvarsmekanisme i kroppen mod toxiner, og overbelastning af mave-tarm-kanalen. Dette sker når opkasts centret i hjernen påvirkes, hvor gaster begynder at presse, mens abdomens muskler og diaphragma kontraherer således at der skabes et større tryk, hvoraf at den nedre oesophageale sphincter afslappes og der skabes anti-peristaltik, hvor indholdet fra tarmene presses i modsat retning mod duodenum og gaster. I denne tilstand lukkes epiglottis, og ganen lukker for indgangen til næsen.
107
Hvordan behandles kvalme?
Kvalme kan behandles på flere forskellige måder ved at anvende antagonister mod receptorer, der har betydning for signalering til opkastscentret.
* Granisetron
* Droperidol
* Prometazin
* Scopolamin
108
Hvornår opstår diarre?
Diarre opstår, når balancen mellem hvor meget vand fra tarmen der absorberes og hvor meget vand der tilføres via føden, forstyrres således væskemængder går tabt gennem afføring. Dette skyldes øget sekretion, nedsat absorption eller begge dele.
109
Hvad er problematikken ved langvarig diarre?
Ved langvarig diarre mister organismen for meget væske og ioner og derfor dehydreres. Det medfører mindre blodvolumen og blodtryk, som i værste tilfælde kan være livstruende.
110
Hvordan behandles diarre?
* **Peristaltikhæmmende midler**: Imodium - Loperamid
* **Antisekretoriske midler**: Hidrasec - Racecadotril
* **Tarmflora-regulerende midler**: Paraghurt - Mælkesyrebakterier
* **Fødevarer med stort indhold af glukose og salt** - Trækker vand med sig ved osmose
* **Saltholdige drikke** - Erstatte de tabte salte
111
Hvad er obstipation?
Obstipation er forstoppelse, hvilket er for få tarmtømninger (defækation), hvilket gør, at der absorberes for meget vand og afføringen bliver tør og hård.
112
Hvad er problematikken ved obstipation?
Hvis ikke forstoppelsen fjernes, kan en ophobning af føde skabe et stort tryk i tarmene. Den store forstoppelse kan give total lukning af tarmene og medfører celledød. Kroppen ville ikke kunne optage næringsstoffer, eller komme af med affaldsstoffer som ophober sig i tarmene. Det medfører også store smerter, da afføringen ingen vegne kommer, og dermed ophober sig.
113
Hvordan behandles obstipation?
* **Peristaltikfremmende laksantia** stimulerer tarmens peristaltik ved at hæmme absorptionen af salt og vand og øge sekretionen heraf, hvorved fæces bliver løsere
114
Nævn disakkarider der kan findes i kroppen
Sucrose (roesukker)
Laktose (mælkesukker)
115
Nævn monosakkarider i kroppen
Glukose
Fruktose
Galaktose
116
Hvad består stivelse af?
Amylose og amylopektin
117
Hvilke fire reaktioner i citratcyklus overfører energirige elektroner til enten NAD+ eller FAD?
3-4-6-8
3. Isocitrat-dehydrogenase
4. Alfa-ketoglutaratdehydrogenase
6. Succinatdehydrogenase
8. Malatdehydrogenase
118
Hvilke enzymer står for nedbrydning af stivelse?
Amylase
Maltase
119
Hvor foregår nedbrydningen af proteiner til aminosyrer i mavetarmkanalen?
1. I mavesækken
2. I tarmens lumen
3. I børstesømmen på enterocytter
4. Inde i enterocytter
