Diabetes og overvægt Flashcards

(105 cards)

1
Q

Hvordan kan man skelne diabetes 1 fra diabetes 2?

A

Analyse af cirkulerende antistoffer mod B-celle-antigener (GAD eller c-peptid)
o Forekomst af disse = Diabetes 1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan virker insulin?

A

Fald i P-glukose
Hæmmer leverens glukoseproduktion (glukoneogenese)
Øger optag i muskelvæv især

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Diagnostiske kriterier for diabetes 2 (1 skal være opfyldt)

A

Påvisning af HbA1c over 48 mmol/mol

Påvisning af venøs P-glukose over 11,1 mmol/l og klassiske symptomer på polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab, gentagne infektioner

To-timers venøs P-glukose over 11,1 mmol/l efter OGTT

Påvisning af faste-venøs P-glukose over 7 mmol/l

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Patientgrupper, der anbefales screening for diabetes

A

Hjerte-kar-sygdom
Herunder hypertension, dyslipidæmi
Kvinder med tidl. GDM
Polycystisk ovariesyndrom
Svært overvægtige
Stærk genetisk disp. for diabetes
Svær psykisk sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Behandlingsprincipper ved diabetes

A

Glukosesænkende medicin
+
Intervention mod risikofaktorer:
- Rygning
- Overvægt, fedtrig kost, mangel på motion
- Hypertension: Antihypertensiva
- Albuminuri: ACE eller ARB
- Dyslipidæmi: Statiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Det generelle behandlingsmål ved diabetes

A

HbA1c<53

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn de forskellige former for diabetes

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forskel på prædiabetes og metabolisk syndrom

A

Prædiabetes (en af nedenstående):
- HbA1c mellem 42-47 mmol/mol
- Faste-p-glukose mellem 6-6,9 mmol/l
- To timers venøs p-glukose efter OGTT mellem 7,8 og 11,0 mmol/l

Metabolisk syndrom:
Betragtes som en klynge af risikofaktorer (hypertension, dyslipidæmi mm)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke celler dræber betacellerne i pancreas ved diabetes 1?

A

T-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke autoantistoffer kan måles ved diabetes 1?

A

Gad65 ofte positiv hos voksne
Hvis bare en af de to øverste er positive, har man diabetes
Børn: Insulin autoantistoffer (den første, der bliver positiv v. børn). Måles ikke v. voksne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Diagnostiske kriterier for prædiabetes og diabetes

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen imellem de to typer af diabetes 1?

A

Jo tidligere debut af diabetes 1, jo mere aggressivt forløb!

Den voksne type kaldes også LADA = Latent autoimmune diabetes of adults

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Symptomer ved diabetes

A

Tørst, hyppige vandladninger, vægttab, sult, udtalt træthed, hudforandringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Parakliniske fund ved diabetes

A

Forhøjede værdier af:
o P-glukose
o P-triglycerider
o P-FFA
o P-glycerol
o Ketonstof

U-stix:
o Glykosuri og ketonuri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

I hvilke situationer kan der være behov for øget insulin?

A

o Infektion
o Graviditet
o Pubertet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er patogenesen ved diabetes type 2?

A

Leveren bliver ved med at producere sukker på trods af øget insulin i blodet
- Deraf insulinresistens (ikke følsom over for insulin i samme grad)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn mulige glukosesænkende midler til behandling af diabetes 2

A

Perorale antidiabetika:
- Metformin
- Glitazon
- DPP4-hæmmer
- Sulfonylurinstof/meteglinid
- SGLT-2-hæmmer

Injektionsbehandling:
- GLP1-RA (GLP1-receptor-antagonister)
- Insulin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan virker metformin og glitazon?

A

Øger insulinfølsomheden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q
  1. valgs behandling af diabetes 2 (glukosesænkende middel) og relevante forholdsregler ved brug af dette
A

Metformin!

  • Malabsorption af B12-vitamin er hyppig
  • Kontraindiceret v. svært nedsat nyrefunktion
  • Risiko for laktatacidose
  • Ingen øget risiko for hypoglykæmi!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvorfor er metformin og glitazon mere sikre at anvende ved diabetes 2 end sulfonylurinstofferne?

A

Fordi der ikke er øget risiko for hypoglykæmi, som er en kendt bivirkning til sulfunylurinstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan virker sulfunylurinstof og DPP4-hæmmeren?

A

Stimulerer betacellefunktionen i Pankreas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan virker SGLT-2-hæmmeren, og hvilken bivirkning kan man få som følge deraf?

A

Virker ved at udskille mere glukose med urinen. Kan medføre svampeinfektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvorfor er der lav risiko for hypoglykæmi ved brug af injektionsbehandling med GLP1-antagonister?

A

Effekt er glukoseafhængig, hvorfor effekt stopper v. p-glukose på 4-5 mmol/l  lav risiko for hypoglykæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad må insulin ikke kombineres med?

A

Sulfunylurinstof pga. risiko for hypoglykæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Hvad skal alle patienter med diabetes og mikro- eller makroalbuminuri behandles med?
ACE eller ARB
26
Hvad er mikroalbuminuri?
Abnorm albuminudskillelse uden proteinuri – forstadie til protenuri
27
Hvilken parameter bruges til at vurdere, om der er mikro- eller makroalbuminuri?
Albumin-kreatinin-ratio
28
Forklar billedet
Hvis man er svært dysreguleret, kan man få albuminuri (forbigående, normaliseres igen). GFR er normal i perioden med mikroalbuminuri. Højere blodtryk: Blodtryk og albuminuri er tæt forbundne Hvis man ikke intervenerer, begynder GFR at falde Albuminuri og hyperfiltration; Asymptomatisk stadie inden nyresygdom!
29
Til hvilke diabetes-patienter er SGLT-2-hæmmeren især god?
SGLT-2 er vigtige v. hjerteinsufficiens blandt patienter med diabetes 2, men også ikke-diabetikere! Også gavnlig effekt af denne til type 1: Bruges ikke, fordi der er øget risiko for ketoacidose!
30
Behandling af dyslipidæmi hos diabetikere
31
Valg af lipidsænkende stoffer
32
Farmakologisk behandling af overvægt
Orlistat: Pancreas-lipase-hæmmer, tablet Mysimba: Centralstimulerende effekt GLP1-RA Wegovy (Semaglutid) Munojaro (Tirzepatid)
33
Indikation for bariatrisk kirurgi
34
Beskriv dumping
35
Hvad er MODY?
36
Hvilket lægemiddel kan inducere en diabetes?
Prednisolon Diabetes forsvinder som udgangspunkt, når prednisolone seponeres
37
Behandling af diabetes 1 (non-farmakologisk og farmakologisk)
Non-farmakologisk: - Egenomsorg herunder inklusion af nærmeste familie Kost : - Anbefalinger som til alm. borgere, inddragelse af familien - Kulhydrattælling: Justering af hurtigvirkende insulin efter indholdet af glukose i måltidet Fysisk aktivitet: Kortvarig intens træning - glukose forbrændes primært - risiko for hypoglykæmi i timer/døgn efter: Vigtigt at måle flere P-glukose flere gange! - Rygeafvænning Overvej nikotinsubstitutionsbehandling, vareniclin eller bupropion Farmakologisk behandling: - Insulinbehandling Hurtigvirkende: Effekt efter 10 min, varighed 2-3 timer Langtidsvirkende: Virkningsvarighed på 42 timer, 2-3 dage om at opnå steady state
38
Insulinregimer ved penbehandling
39
Hvor på kroppen injiceres langtidsvirkende insulin?
Ydersiden af ballen eller låret
40
Hvor på kroppen injiceres korttidsvirkende insulin?
I maven. Skyldes, at det, der injiceres i maven, optages hurtigere!
41
Hvad kan der opstå ved forkert insulin-injektionsteknik?
Lipohypertrofi
42
Hvorfor er der øget risiko for ketoacidose ved brug af en insulinpumpe?
Der er kun hurtigtvirkende insulin i en pumpe, så hvis pumpen svigter, har de stor risiko for ketoacidose!
43
Hvad er en flash libre?
Sensor, der måler glukose (den hvide dims) Kan kobles op på telefonen!
44
Hvad er den vigtigste bivirkning til insulin?
Hypoglykæmi
45
Hvordan inddeles hypoglykæmi?
Insulinføling: Sulten, irritabel hjertebanken Insulintilfælde: En tilstand, hvor man har brug for hjælp fra andre Insulinchok: Kognitivt, kan virke som om de har fået en apopleksi
46
Hvad minder hypoglykæmi om rent symptommæssigt?
Adrenergt respons!
47
Symptomer på hypoglykæmi
48
Hvordan behandles diabetes 1-patienter, der har hypoglykæmi (insulinføling) hvis de er bevidsthedspåvirkede og ved bevidsthed?
Ved bevidsthed: 3 stykker druesukker og en juice efterfulgt af langtidsvirkende kulhydrater (brød mm) Bevidsthedspåvirkede: Glukagon im.
49
Behandling af insulinchok
50
Andre årsager til hypoglykæmi, som ikke er diabetiske
-Insulinom -Autoimmun hypoglykæmi -Binyre-hypofyseinsufficiens -Insulinstimulerende lægemidler med hypoglykæmi som bivirkning -Alkoholinduceret hypoglykæmi
51
Hvordan behandles alkoholinduceret hypoglykæmi modsat diabetisk hypoglykæmi?
Behandles ikke med glukagon, da leveren er lammet, men glukose i stedet
52
Hvem får hyppigst ketoacidose? Type 1 eller 2 DM?
Type 1
53
Hvad er ketoacidose?
54
Hvad er patogenesen ved ketoacidose?
Opstår når mængden af insulin er for utilstrækkelig ift. at hæmme lipolysen i fedtvævet og glukoneogenesen i leveren -> fedtoxidationen løber løbsk -> hyperglykæmi
55
Hvad medfører ketonstoffer og høj P-glukose?
Ketonstoffer er svage syrer -> metabolisk acidose Høj P-glukose -> dehydrering og hyperosmolalitet
56
Symptomer og kliniske fund ved ketoacidose
57
Hvad er Kussmauls respiration?
Kompensatorisk hyperventilation som følge af metabolisk acidose
58
Behandling af ketoacidose (fase 1)
Patienterne er dehydrerede: NaCl, insulin og kalium, fordi insulin fører kalium ind i cellerne!
59
Hvornår kan man komme af behandlingsregimet for ketoacidose (fase 1) og overgå til fase 2/3?
Når natriumbikarbonat er over 18, hvor ketonstofferne er brændt af.
60
Hvad indebærer fase 2 og 3 i behandlingen af keotacidose?
61
Komplikationer til ketoacidose
62
Differentialdiagnoser til diabetisk ketoacidose
63
Hvad er forskellen på diabetisk ketoacidose og hyperosmolær hyperglykæmi?
Diabetisk ketoacidose: Hyperglykæmi MED ketose Hyperosmolær hyperglykæmi: Hyperglykæmi UDEN ketose
64
Er det primært type 1 eller 2 diabetikere, der får hyperosmolær hyperglykæmi?
Type 2
65
Hvordan stilles diagnosen 'hyperosmolær hyperglykæmi'?
Diagnose stilles ud fra serum-osmolaliteten
66
Behandling af hyperosmolær hyperglykæmi
P-glukose falder oftest på rehydrering alene!
67
Hvordan inddeles sendiabetiske komplikationer?
Mikroangiopati Makroangiopati
68
Hos hvilke diabetikere dominerer mikroangionati?
Type 1
69
Hos hvilke diabetikere dominerer makroangiopati?
Type 2
70
Hvilke typer indgår i mikroangiopati?
 Retinopati  Nefropati  Neuropati herunder * Perifær polyneuropati * Autonom neuropati
71
Hvilke typer indgår i makroangiopati?
 Cerebrovaskulær sygdom  Iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt  Perifær aterosklerose
72
Hvornår har man begyndende diabetisk nefropati jf. U-albumin?
Begyndende: U-albumin over 30-300
73
Hvornår har man diabetisk nyresygdom jf. U-albumin?
Klinisk nyresygdom: U-albumin over 300
74
Inddeling af diabetisk retinopati
Simplex retinopati Dannelse af mikroaneurismer (forstadiet til de to nederste) Proliferativ retinopati Angiogenese = Blomkålskar Kan føre til blodning i glaslegemet og nethindeløsning Hyppigst hos type 1 Diabetisk makulopati Makulaødem med hårde eksudater Hyppigst v. type 2 Andre hyppige øjensygdomme hos diabetikere: Katarakt Glaukom (neovaskulæt glaukom)
75
Hvilken type diabetisk retinopati er hyppigst hos henholdvis type 1 og type 2 diabetes?
76
Mikrovaskulære angiopatier er især...
blodsukker og blodtryksafhængige
77
Screeningsintervaller for diabetisk retinopati
78
Forklar de to typer af diabetisk neuropati
Perifær polyneuropati: -Distal, symmetrisk -Symptomer: Paræstesier og dysæstesier i strømpeområdet -Ophævet temp. og følesans, vibrationssans, tab af achilles og patellarreflekser -Nedsat nerveledningshastighed Autonom neuropati: -Gastroparese: Motilitetsforstyrrelser (diarré, kvalme, opkast) -Erektil dysfunktion -Cystopati (nedsat detrusorfunktion) -Ortostatisk hypotension -Dyshidrose: Svedudbrud eller nedsat evne til at svede -Abnorm hjertefrekvensvariation: Ventrikulære arytmier
79
Hvilke 5 sygdomsenheder kan manifestere sig i foden ved langvarig diabetes?
-Sensomotorisk polyneuropati -Aterosklerose -Fejlstillinger -Nedsat immunkompetence -Nedsat sårheling
80
Hvilken type diabetisk fodsål er hyppigst?
Neuropatiske fodsår er det hyppigste!
81
Hvad er forskellen mellem iskæmisk og neuropatisk diabetisk fodsål?
Neuropatiske fodsår: -Hyperkeratoser på trykudsatte steder – bliver til sår -Ingen smerter -Næsten altid inficerede, kompliceres ofte af ostitis -Pulse og behåring er til stede Iskæmiske fodsår: -Tæer og hæl -Med eller uden smerter -Fodpulse og behåring mangler næsten altid -Kølig fod -Sort, nekrotisk sår
82
Hvor sidder neuropatiske sår oftest?
På trykbelastede områder
83
Typiske kliniske manifestationer ved diabetisk autonom neuropati
84
Behandling af perifær neuropati
Symptomatisk
85
Hvad indebærer sammedagsscreening for diabetes-patienter?
86
Hvad står IE for ved insulinbehandling?
Internationale enheder
87
Insulinbehandling ved diabetisk ketoacidose
Det er vigtigt at opstarte insulinbehandling efter et fast regime hurtigt. Der gives hur- tigt-virkende insulin på følgende måde: 1. time: 6 IE i.v. og 6 IE i.m.; 2. time: 6 IE i.m.; 3. time: 6 IE i.m.; 4. time: 6 IE i.m.; 5. time: 6 IE i.m.; 6. time: 6 IE i.m.
88
Væskebehandling ved diabetisk ketoacidose
Isotonisk NaCl administreres intravenøst: 1. time: 1.000 ml; 2. time: 500 ml; 3. time: 500 ml.
89
Behandling af hypokaliæmi ved ketoaciose
K-NaCl administreres intravenøst: 1. time: 250 ml; i de efterfølgende timer skal mængdenjusteres efter K-niveau.
90
Hvornår opstartes glukosebehandling ved ketoacidose?
Når blodglukose er kommet ned på 15 mmol/l
91
Karakteriser ketoacidose (de 3 hovedelementer)
Ketoacidose karakteriseres af: ► Acidose, pH < 7,3 ► Forhøjede ketonstoffer i blodet, > 3 mmol/1 ► Eventuelt forhøjet P-Glukose, > 15 mmol/1.
92
Hvilken markør er bedre for insulinreserven end insulin selv?
C-peptid
93
Hvad er total døgndosis af insulin ved behandling af diabetes 1?
0,6-0,8 IE/kg. Afhænger af vægt. Eks: 70 kg = 45-55 IE/kg Fordeles 50% / 50% 50% til langtidsvirkende 1-2 gange dgl. (morgen og aften) 50% til korttidsvirkende ifbm. måltider
94
Hvor mange blodsukkermålinger skal en diabetespatient (type 1) helst lave dagligt?
4-7 målinger
95
Hvor hurtigt virker hurtigvirkende insulin, og hvad er virkningsvarigheden?
Virker inden for 15-30 min. Virkningsvarighed 2-8 timer afhængigt af præparat
96
Hvad indeholder kombinationspræparater brugt til behandling af DM1?
Hurtigtvirkende og intermediært virkende
96
Hvor hurtigt virker langsomtvirkende insulin, og hvad er virkningsvarigheden?
Virkning indtræder efter ca. 4 timer og varer ca. 24 timer
97
Hvad er forskellen på hypoglykæmi og ketoacidose i diabetisk øjemed?
Ketoacidose: Mangel på insulin Hypoglykæmi: For meget insulin
98
Symptomer og kliniske fund ved hypoglykæmi versus ketoacidose
99
Hvad er MODY?
Samlebetegnelse for diabetesformer, som skyldes defekter i et gen (monogenetisk diabetes), der er involveret i udvikling/funktion af de pankreatiske betaceller.
100
Karakteristika for de hyppigste MODY-typer
101
Diagnostisk tilgang ved tvivl om MODY eller TDM1 og TDM2
102
Forskel på MODY og TDM1 og TDM2
103
Glukosereducerende behandling af de hyppigste MODY-typer
MODY1: 1. valg er sulfonylurinstof (SU) MODY2: Kræver normalt ikke behandling uden for graviditet MODY: SU MODY5: Insulin
104