Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Fransk > Diverse fra “Ny fransk grammatik” > Flashcards

Diverse fra “Ny fransk grammatik” Flashcards

(102 cards)

Start Studying
1
Q

Det er onkel Jules

A

C’est l’oncle Jules
(bemærk artikel før onkel + tante)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Han arbejder næsten altid om aftenen

A

Il travaille presque toujours le soir
(artikel ved tidsangivelser, der udtrykker sædvane/gentagelse - bemærk at der ikke er nogen præposition)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Vi er rejst i Europa

A

Nous avons voyagé en Europe
(bemærk “en” - og ikke bestem artikel efter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Je ne veux plus de café (ply eller plys)

A

ply
(ved en negation - dog stadig et s ved liaison)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

il est plus grand qu moi [ply eller plys]

A

[ply]
Ved sammenligning mellem adjektiver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Je dore plus que toi [ply eller plys]

A

[plys]
sammenligning mellem verber (ikke en negation eller en sammenligning mellem adjektiver]

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Je ne dors pas plus que toi [ply eller plys]

A

[ply]
Negation - selv om sammenligning mellem verber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

J’en veux plus [ply eller plys]

A

[plys]
Ikke en negation eller sammenligning mellem adjektiver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Vi ses (fast) om søndagen

A

Nous nous voyons le dimanche
(ugedage har artikel, når de angiver sædvane - og ved angivelse af datoer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Mødet fandt sted fredag den 2. maj

A

La réunion a eu lieu le mardi 2 mai
(ugedag har artikel ifm. datoer (og ved sædvane))

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ministeren vender tilbage på torsdag

A

Le ministre rentrera jeudi
(ugedag ikke med artikel - når ikke sædvane eller ifm datoer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor kan man købe benzin?

A

Où peut-on acheter de l’essence?
(partitiv artikel - står i singularis foran stofnavne og abstrakte substantiver for at udtrykke en ubestemt mængde - #”noget”)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Der lå aviser og tidsskrifter på bordet

A

Il y a des journaux et des revues sur la table
(Partitiv artikel udtrykker i pluralis ubestemt antal svarende til un / une i ental)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Frankrig har smukke katedraler (soigneret sprog)

A

La France a de belles cathédrales (foran adjektiv + substantiv i pluralis bruges kun “de” i sogneret sprog)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Det er smukke blomster (talesprog)

A

C’est des belles fleures
(Talesprog anvender ofte “des” foran visse hyppigt brugte verber)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Jeg vil gerne have en kop the

A

Je prendrais volontiers une tasse de thé
(Mængdesubstantiver (som angiver mængde eller antal) følges af “de” (jf. a cup “of”) - hvorved den partitive artikel udelades)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Giv mig lidt/en smule vand

A

Donne-moi un peu d’eau
(Mængdeadverbier (som angiver mængde, antal) følges af “de” hvorved den partitive artikel udelades
- f.eks også: tant de fois, combien de temps?, assez de travail)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Vil De have kaffe? Nej, jeg vil ikke have kaffe.

A

Vous voulez du café? Non, je ne veux pas de café.
(Nægtelsesadverbierne pas, plus og jamais kan udtrykke mængde og følges så af de, hvorved artiklen udelades)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor kan man købe benzin?

A

Où peut-on acheter de l’essence?
(I singularis står partitiv artikel foran stofnavne og abstrakte substantiver (f.eks. du temps) for at udtrykke en ubestemt mængde)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Har De benzin? Nej, der er ikke mere benzin.

A

Vous avez de l’essence? Non, il n’y a plus d’essence.

(Nægtelsesadverbierne pas, plus og jamais kan udtrykke mængde og følges så af de, hvorved artiklen udelades)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Jeg drikker kun vand

A

Je ne bois que de l’eau
(efter “ne…que” (kun, ikke andet end) bruges normalt partitiv artikel (#smh. un verre d’eau - eller un peu d’eau)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Jeg har brug for penge (d’argent eller de l’argent)

A

J’ai besoin d’argent
(Partitiv artikel forekommer ikke efter substantiver, verber og adjektiver, der konstrueres med “de” - #her: avoir besoin de)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Træerne er hvide af sne (de neige eller de la neige)

A

Les abres sont blancs de neige

(Partitiv artikel forekommer ikke efter substantiver, verber og adjektiver, der konstrueres med “de”)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
sans travail eller sans du travail?
sans travail (partitiv artikel falder væk efter sans og en)
26
en or / en d’or / en de l’or
en or (partitiv artikel falder væk efter sans og en)
27
Han er rejst uden at efterlade nogen adresse (sans laisser adresse eller sans laisser d’adresse eller sans laisser de l’adresse)
Il est parti sans laisser d’adresse (Efter sans + infinitiv følger de + substantiv)
28
Vi var sultne og tørstige (artikel eller ikke)
Nous avions faim et soif (Uden artikel - mangler i mange udtryk - også avoir besoin, peur, sommeil, envie, raison, tort - faire attention, demander pardon, porter bonheur, prendre fin, rendre service; avec plaisir; en voyage; par terre; sur demande; avec patience)
29
Han går til kontoret, han tager sjældent bilen (spm. om artikel)
Il va à pied à son bureau, rarement en voiture (Udtryk uden artikel: à pied, en voiture)
30
Nævn kategorier af ting, hvor substantiv er maskulinum
Navne på træer, metaller, årstider, måneder og dage NFG 10
31
Køn for de fleste navneord, der ender på en konsonant
Maskulinum (Undtagelser f.eks. endelserne -ion (UU bastion), -son, -çon, og de fleste på -eur, som ikke er dannet af et verbum)
32
Køn for substantiver med endelse -age
Maskulinum (f.eks. le visage - tænk med skæg) (#ansigtet af Karl Marx i kontor i højhus - visage, communisme/socialisme, bureau, bâtiment)
33
Substantiver med endelsen -eau
Maskulinum (f.eks. le bureau - #tænk mand på kontor)
34
Substantiver med endelsen -isme
Maskulinum (F.eks. communisme - #tænk på Karl Marx)
35
Substativer med endelsen -ment
Maskulinum (f.eks. bâtiment - #tænk på mænd, der bygger huse)
36
Køn på geografiske navne, der ikke ender på -e
Maskulinum (e.g. le Danemark, le Portugal, le Rhin)
37
Køn for substantiver, der er sammensat af verbum + substantiv som objekt
Maskulinum (E.g. un ouvre-boîtes, un porte-monnaie)
38
Køn for substantiver, der ender på -ance
Femininum (e.g la naissance - #kvinde, der føder)
39
Køn for substantiver, der ender på -ence
Femininum (f.eks. la prudence)
40
Køn for substantiver, der ender på -ion
Femininum (#undtagen bastion) (F.eks. la solution)
41
Køn for substantiver, der ender på -son
Femininum (f.eks. la raison - #altid et eksempel, der kan falde i god jord)
42
Køn for substantiver, der ender på -çon
Femininum (f.eks. la leçon)
43
Køn for substantiver, der ender på -té
Femininum (la liberté) Undtagelser: le côté, l’été
44
Køn for substantiver, der ender på -tié
Femininum (f.eks. la moitié)
45
Køn for substantiver, der ender på -ée
Femininum (f.eks. la pensée) Undtagelser: le musée, le lycée
46
Køn for substantiver, der ender på -eur
Femininum for de fleste (f.eks. la couleur) Undtagelse: hvis dannet af et verbum (f.eks. le chanteur) Også: Le bohneur, le malheur, l’honneur
47
Køn for substantiver, der er navne på frugter
Er normalt femininum Dog: le fruit og le citron
48
49
Køn på geografiske navne, der ender på -e
Femininum Undtagelser: le Havre, le Rhône, le Danube, le Mexique, le Caire
50
Substantiver, der uden at forandres kan være både maskulinum og femininum (eksempler)
enfant, élève, camarade, concierge, secrétaire, spécialiste (altså un eller une efter situation)
51
Professioner, der (traditionelt) kun findes i (grammatisk) maskulinum
le professeur, écrivain, médecin, peintre, juge, ingenieur, auteur (man kan præcisere feminint ved f.eks. un médecin femme / une femme médecin) Men lader til at have været en udvikling her - f.eks. også muligt med la professeseur(e)
52
Pluralisdannelser: un chien noir une table ronde un bois épais un tapis gris un prix avantageux
(regelmæssige) Pluralis dannes normalt med endelsen -s, der ikke høres: des chiens noirs des tables rondes Ord som i sigularis ender på s eller x får ingen pluralisendelse: des bois épais des tapis gris des prix avantageux
53
Pluralisdannelser / substantiver, adjektiver Ord, der ender på -au og -eu?
Får -x i pluralis e.g. un beau château - des beaux châteaux un jeu - des jeux (undtagelser: bleu - bleus / un pneu - des pneus)
54
Pluralisdannelse / substantiv, adjektiv - ord, der ender på -ou
Hovedregel: endelse med -s (un trou, des trous) Men nogle ord får -x i pluralis: un genou un bijou un caillou un chou un hiblou
55
Pluralisdannelser / substantiver og adjektiver - ord med endelse -al
De fleste får i pluralis -aux e.g. un cheval - des chevaux e.g. un journal local - des journaux locaux Men udtagelser: des bals (baller) des festivals des résultats finals
56
Pluralisdannelser / substantiv og adjektiv - ord, der ender på -ail
Nogle af disse får i pluralis -aux e.g. un beau travail - des beaux travaux (men f.eks. des détails)
57
Pluralisendelser / substantiv og adjektiv - ord, der ender på -ale
Følger normal regel om -s i pluralis (mens der er undtagelser ved ord med -al og -ail)
58
un œil i flertal
des yeux
59
un œuf i flertal
des œufs - obs at udtale ental er [œf], men i flertal [ø]
60
un bœuf i flertal
des bœufs - obs udtale ental er [bœf], men i flertal [bø]
61
un os i flertal
des os (ben) - obs at udtale i ental er [ås], men i flertal [o]
62
Navneord, der kun er i ental
argent (m)/monnaie (f) pantalon (m) (bukser) slip (m) (trusser)
63
Navneord, der kun findes i flertal
environs (m. pl) (omegn) vacances (f. pl.) (ferie) fiançialles (f. pl.) (forlovelse)
64
hvad betyder « lettre »/« lettres » - og hvillket køn?
Femininum ental: bogstav + brev Men dobbelt betydning i flertal: Bogstaver og breve men OGSÅ: Litteratur + humaniora
65
Hvad betyder « lunette »/« lunettes »? - og hvilket køn?
Femininum Ental: kikkert; bagrude, wc-sæde / (mil.) lunette (en slags skanse) Flertal: Flertal af ovenstående men OGSÅ: - Briller
66
Dinard er en badeby i Bretagne
Dinard est une plage de Bretagne (substantiv + de - bruges hyppigt på fransk. “de” svarer ofte til i, på, om etc.)
67
Nice er en by på 400.000 inbyggere
Nice est une ville de 400 000 habitants (substantiv + de - bruges hyppigt på fransk. “de” svarer ofte til i, på, om etc.)
68
Vi ankom kl. 6 om aftenen
Nous sommes arrivé à 6 heures du soir (substantiv + de - bruges hyppigt på fransk. “de” svarer ofte til i, på, om etc.)
69
Grengen er født i maj måned
Le garçon est né au mois de mais (« de » svarer ikke til nogen præposition på dansk efter mois, nom, og efter ville, village, île og province (landskab) og nogle andre geografiske navne)
70
Han har fået navnet Marc
Il a reçu le nom de Marc (« de » svarer ikke til nogen præposition på dansk efter mois, nom, og efter ville, village, île og province (landskab) og nogle andre geografiske navne)
71
Den lille by Chartes
La petite ville de Chartes (« de » svarer ikke til nogen præposition på dansk efter mois, nom, og efter ville, village, île og province (landskab) og nogle andre geografiske navne)
72
Kongeriget Sverige
le Royaume de Suède (« de » svarer ikke til nogen præposition på dansk efter mois, nom, og efter ville, village, île og province (landskab) og nogle andre geografiske navne)
73
Kongeriget Danmark
Le royaume du Danemark (« de » svarer ikke til nogen præposition på dansk efter mois, nom, og efter ville, village, île og province (landskab) og nogle andre geografiske navne)
74
Vi bestilte omeletter med skinke og ost
Nous avons commandé des omeletes au jambon et au fromage (præpositionen à angiver bl.a. tilbehør, bestemmelse (hvad noget skal bruges til) eller noget karakteristisk)
75
En dame med briller
Une dame à lunettes (une dame avec des lunettes) (præpositionen à angiver bl.a. tilbehør, bestemmelse (hvad noget skal bruges til) eller noget karakteristisk)
76
en vaskemaskine
une machine à laver (præpositionen à angiver bl.a. tilbehør, bestemmelse (hvad noget skal bruges til) eller noget karakteristisk)
77
en fiskestang
une canne à pèche (præpositionen à angiver bl.a. tilbehør, bestemmelse (hvad noget skal bruges til) eller noget karakteristisk)
78
tekopper (bestemmelse/formål)
des tasses à thé (formål) (modsat deux tasses de thé - mængde)
79
to kopper the
deux tasses de thé (mængde) (modsat à thé - thekopper/bestemmelse)
80
Jo ældre man er, jo forsigtigere er man
Plus on est vieux, plus on est prudent (Bemærk brugen af plus i udtryk)
81
Han blev mere og mere forbavset
Il fut de plus et plus étonné (bemærk brugen af plus i udtryk)
82
Det er mere eller mindre sandt
C’est plus ou moins vrai (bemærk brug af plus i udtryk)
83
Denne bil er lige så hurtig som min
Cette voiture est aussi rapide que la mienne (Lighedskomparationen består af to led - aussi…que - lige så …. som / i nægtende sætninger anvendes mest - si….que - så….som)
84
Pierre er ikke lige så høj som Paul
Pierre n’est (aus)si grand que Paul (Lighedskomparationen består af to led - aussi…que - lige så …. som / i nægtende sætninger anvendes mest - si….que - så….som)
85
Så gammel er han nu ikke…
Il n’est pas si vieux que ça (Lighedskomparationen består af to led - aussi…que - lige så …. som / i nægtende sætninger anvendes mest - si….que - så….som)
86
Hvad er den nærmeste by?
Quelle est la ville la plus proche? (Når superlativ følger efter substantivet, skal den bestemte artikel gentages)
87
Det er mit smukkeste minde
C’est mon plus beau souvenir / C’est mon souvenir le plus beau (Når superlativ følger efter substantivet, skal den bestemte artikel gentages. Possesiv artikel kan erstatte den bestemte artikel ved foranstillet adjektiv)
88
Bøj bon (adj)
bon - meilleur - le meilleur (uregelmæssig komparation)
89
Bøj mauvais (adj)
Mauvais - pire (værre) - le pire (værst) / mauvais - plus mauvais (dårligere) - le plus mauvais (dårligst) (pire bruges især, når man sammenligner noget, der i sig selv er dårligt) (uregelmæssig komparation)
90
hvad betyder moindre? (adj)
En måde at bøje petit (uregelmæssigt) - moindre (mindre=ringere) - le moindre (mindst=ringest) - abstrakt - plus petit - le plus petit angiver egentlig (konkret) størrelse
91
J’ai acheté des tasses à / de thé ?
à (bestemmelse / formål - substantiv med à-bestemmelse)
92
J’ai bu deux tasses à/de thé
de (angiver en mængde - substantiv med de-bestemmelse)
93
I er ligesom vi
Vous êtes pareille à nous (Adjektivet kan konstrueres med forskellige præpositioner, især med de og à)
94
Pierre er forskellig fra sin bror
Pierre est différent de son frère (Adjektivet kan konstrueres med forskellige præpositioner, især med de og à)
95
Franskmanden
Le Français (Nationalitetsadjektiver anvendes også som substantiver. I denne funktion skrives de med store bogstaver, når de betegner personer)
96
Elementær-adjektiver, der står foran substantiv
bon, mauvais, petit, gros, grand, beau, joli, jeune, vieux, vrai, faux (og ofte: long og nouveau)
97
Adjektiver foran substantiv - ud over elementær-adjektiver
Adjektiver, der angiver en naturlig/typisk egenskab (Ce n’est qu’uj faible enfant) Eller som forudsættes bekendt (J’ai reçu votre aimable réponse)
98
Une maison ancienne vs. Mon acienne maison (adjektivets stilling)
Et gammelt hus vs. Mit gamle (tidligere) hus (Oprindelig betydning når efter substantiv)
99
Nogle adjektiver ændrer betydning alt efter placering efter eller før substantivet: Giv eksempler og angiv hvornår de har oprindelig betydning
Oprindelig betydning når efter (angivet først nedenfor) Ancienne: gammelt / gamle (tidligere) brave: modig / god grand: høj / betydningsfuld Nouveau: ny (nyudkommen) / ny (anden) pauvre: fattigt / stakkels propres : rene / egne seul: ensomt / eneste ( kun et) sale: snavset / forbandet dernière: sidste (forrige) / sidste (i en række)
100
Jeg er født i 1972
Je suis né en 1972 (altså med “en”)
101
Voltaire levede i 1800-tallet
Voltaire ont vécu au 18e siècle (altså med “à/au”)
102

Fransk (11 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions