EMIL Kræft: Mammacancer (8/5) Flashcards
Mål: Det forventes af de studerende, at de kan håndtere en ukompliceret patient med mistanke om mammacancer. Herunder have grundlæggende kendskab til udredning, diagnostik, behandlingsmuligheder, bivirkninger heraf samt indikation for genetisk udredning.
Mammacancer
Incidens og 5 års overlevelse for kvinder.
Danmark er brystkræft også den hyppigste kræftform blandt kvinder, idet brystkræft udgør omkring 26% af alle nye kræfttilfælde.
Ekstra: Der er kun ca. 35-40 tilfælde af mammacancer hos mænd i DK -> Incidensen topper 10 år efter kvinderne.
Mammacancer
Risikofaktorer
Genetiske:
- Arvelig disposition til brystkræft -> Monogen arv ca. 10-15% pga. mutation i høj/moderat penetrante gener (f.eks. BRCA). -> De fleste mamacancere er altså sporadiske og ikke genetisk betinget.
Andre faktorer: -> Blanding af hormonelle og livsstil.
- Alder ved menarche -> Tidlig alder øger risikoen.
- Alder ved menopause -> Sen alder øger risikoen
- Graviditet (alder/antal) -> Sen alder og få/ingen børn øger riskoen.
- Overvægt
- Amning -> Amning mere end 6. mdr mindsker riskoen.
- Alkohol/Rygning -> Øger risikoen.
Benævn kriterier for henvisning til pakkeforløb for brystkræft
- Palpatorisk suspekt tumor -> Hård, uøm, urgelmæssig, ikke-forskydelig i vævet
- Nytilkommen papil-retraktion
- Nytilkommen hud indtrækning -> Kan være tydeligt eller først afsløres ved den egentlig palpationsundersøgelse.
- Papil-areol-eksem/ulceration -> Omfatter typisk papilspidsen og kan være tegn på cancer eller forstadie til det.
- Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder -> Typisk hårde og uømme.
- Ukendt primær tumor med histologi verificerede aksilmetastaser
- Billeddiagnostik suspekt forandring som kræver yderligere udredning (hyppigst fund ved mammografiscreening)
- Enhver nytilkommen tumor hos en postmenopausal kvinde, er suspekt til det modsatte bevist.
- Papil sekretion hos mænd -> Har næsten altid brystkræft.
Hvad indbefatter brystkræft pakkeforløbet overordnet?
Hvornår er der indikation for udredning ved papilsekretion?
Væske fra gangsystemet i mamma er et relativt hyppigt og oftest ganske ufarligt fund.
Den hyppigste årsag til papilsekretion er et papillom -> Ikke selvstændigt pakkeforløbskriterium.
Der er indikation for udredning hvis:
- Væsken er klar og i en mængde der spontant gennemvæder en tynd bluse
- Der er blod.
- Papil sekretion hos mænd -> Kræftpakkekriterier.
Hvad er mastitis og hvornår er der indikation for yderligere udredning?
Der skal generelt skelnes mellem forskellige typer af mastiter:
Mælkestase: -> Enkelte tilstoppede mælkegange.
Symptomer: Brystet rødt, varmt, ømt, og hårdt, evt. feber <38,5°C
Behandling: Udtømning af brystet i hver 2. time evt. antibiotika ved almene symptomer.
Non-infektiøs mastitis:
Symptomer: Brystet er ømt, rødt og varmt, og temperatur >38,5°C, evt. almensymptomer.
Bakteriel mastitis: _> Generelt hådere medtaget end non-infektiøs mastitis.
Symptomer: Brystet er ømt, rødt og varmt, og temperatur >38,5°C, kulderystelser, ofte almensymptomer og påvirket almentilstand
Behandling: Antibiotika
Absces:
Symptomer: Samme som bakteriel + område med fluktuation -> diagnose stilles ved UL.
Behandling: Antibiotika + UL-vejledt drænage
Mastitis kan desuden være debutsymptomet ved mammacancer -> Har en betydelige forringet diagnose.
Ved kliniske tegn på mastitis ledsaget af temperatur >38.5 og påvirket almentilstand -> Henvisning til sygehus til IV antibiotika behandling.
Tommelfingerregel:
Var der en tumor inden betændelsestilstanden, eller er der ikke sufficient effekt af den givne antibiotika behandling? -> Skal vurderes af specialist indenfor få dage.
I hvilke grupper undlades der at bruge mammografi?
- Gravide kvinder -> eksponering for røntgenstråling kan skade fosteret
- Lakterende kvinder -> Mammografien er ikke så effektiv pga. fortætningen i brystvævet.
- Kvinder under 30 år -> Brystvævet er tæt.
- Mænd -> ikke teknisk muligt at lave mammografi.
Disse grupper undersøges typisk med UL i i stedet.
Hvad indeholder en klinisk mammografi?
- Samtale
- Klinisk undersøgelse -> inspektion og palpation
- Mammografi i 3 projektioner -> Husk ved gravide, lakterende, kvinde <30 år eller mænd bruges UL.
- UL-scanning af mammae og lokalregionale lymfeknuder
- Eventuel biopsi afhænger af BIRADS -> Finnål eller grovnål.
Hvem tilbydes screeningsmammografi og hvordan foregår det?
Tilbydes kvinder mellem 50-69 år hvert andet år.
Indeholder:
- Røntgenbilleder i 2 projektioner
- Ofte suppleres med tomosyntese
Ved suspekte forandringer indkaldelse til Klinisk mammografi
Hvad skal man kigge efter ved en mammografi billedeanalyse?
- Circumscripte (velafgrænset) vs stellate (ikke velafgrænset) -> Velafgrænset er ofte benigne og vice versa..
- Forkalkninger er benigne eller maligne -> Alt efter form og lejring.
- Sorte områder (pelucide) -> Er benigne og indeholder fedt.
- Kirtelvævets densitet graderes fra 1-4 -> 1 består næsten udelukkende af fedtvæv, hvorimod 4 består overvejende af kirtel og bindevæv.
Hvilken af disse to mammografier tænker du er mest suspekt for malignitet?
På venstre billede ser man mikroforkalkninger ligge i et velafgrænset lyst områede -> Benign fibroadenom.
På højre side er forkalkningerne mere diffuse -> Malignt.
Hvilken af disse to mammografier tænker du er mest suspekt for malignitet?
Billedet til venstre er mest suspekt -> Er ikke velafgrænset, hvorfor man må mistænke malignitet.
Billedet på højre side -> Velafgrænset, hvorfor man må mistænke cyste.
Benævn forskelle ved benigne og maligne tegn ved UL
Billede:
1. Cysten “skubber” til vævet og på den måde er den velafgrænset.
2. Det hvide er kirtelvæv. Man kan se, at der er noget som vokser op igennem kirtelvævet. Dette er et carcinom.
Benævn hvordan kirtelvævsdensitet inddeles
Der er mindre risiko for brystkræft, hvis brystvævet består af meget fedtvæv
Hvad er BIRADS og hvornår er der indikation for biopsi?
BIRADS er en standardiseret klassifikationssystem, der bruges til at beskrive mammografiske og ultralydsundersøgelser af brystet. Det bruges til at vurdere risikoen for om en læsion kan være malign eller ej.
Biopsi -> Kan både være finnål eller grovnål
- BIRADS 2 - Biopsi når palpabel og alder > 25 år
- BIRADS 3 - Biopteres, men kan opfølges med billeddiagnostik
- BIRADS 4 - ALTID biopsi + Supplerende kontrastforstærket MR mammografi
- BIRADS 5 - ALTID biopsi + Supplerende kontrastforstærket MR mammografi
Hvis der er kontraindikationer (klaustrofobi, pacemaker osv) for MR mammografi, så kan man lave IV MR.
Benævn fordele og ulemper ved finnålsaspirat og grovnålsbiopsi
Benævn nogle af de gen-fænotyper som giver anledning til brystkræft
Hvilken operation bruger man ved fjernelse af tumor i brystet?
Lumpektomi
- Incision og fjernelse af tumor og lukning.
- Små tumorer
- Ved ikke palpaple tumorer kan der bruges nålemarkering.
- Skal have stråleterapi efter
Onkoplastisk
- Bruges hvis der er en relativ stor knude i brystet (afhænger af kvindens bryststørrelse) og kvinden ønsker brystbevarende kirugi.
- Laterale tumorer fjernes nemmere end mediale tumorer med godt resultat.
- Volume displacement -> Oftere kvinder med større bryster) -> Man flytter rundt på brystvæv ved reduktionsplastik eller brystløft.
- Volume replacement -> Oftere kvinder med mindre bryster -> Man flytter væv udenfor brystet op i brystet for at give det mere volumen.
Mastektomi
- Fjernelse af bryst og tilhørende lymfeknuder
- Stor knude
- Rekonstruktion: -> Skal tage stilling til dette.
1. Ingen rekonstruktion -> Får protese (75% vælger dette)
2. Primær rekonstruktion -> Silikone (25% vælger dette)
3. Sekundær rekonstruktion -> Hvis pt. ikke vil have rekonstruktion til at starte med eller det ikke har været muligt, så kan de komme til ny samtale om rekonstruktion. Her kan man bruge protese eller tage væv et andet sted fra (eksempelvis maven).
