*Nyrer/urinveje: Vandladningsproblemer (15/5) Flashcards
Hvilke alarmsymptomer omkring vandladningsproblemer bør man altid henvise til specialafdeling?
Hvad er forekomsten af ufrivillig urinlækage hos hhv. mænd og kvinder?
Hvilke forskellige inkontinenstyper findes der?
- Urgeinkontinens -> Skyldes overaktiv blære, hvilket er karakteriseret ved pludselige og uimodståelige trang til at tømme blæren. Dette fører til ufrivillige vandladninger.
- Stressinkontinens -> Skyldes en svækkelse af bækkenbundsmunsklerne eller svigtende støttestrukturer omkring urinrøret. Der opstår dermed en utæthed ved f.eks. hoste, latter eller løft.
- Blandingsinkontinens -> En kombination af både urgeinkontinens og stressinkontinens. Det indebærer både ufrivillig vandladning på grund af trang og utæthed under fysisk aktivitet.
- Overløbsinkontinens -> Forekommer, når blæren ikke kan tømme sig korrekt, hvilket resulterer i kronisk overfyldning og utæthed. Det kan være forårsaget af en blokering af urinvejene, prostataforstørrelse eller neurologiske lidelser.
- Efterdryp -> Opstår efter vandladning, når der stadig er en lille mængde urin tilbage i urinrøret, der drypper eller lækker ud. Det skyldes normalt en svaghed i blærehalsens muskler eller irritation i urinrøret.
- Falsk inkontinens -> Det henviser til ufrivillig urinudskillelse, der ikke skyldes en svækkelse af blære- eller lukkemusklerne. I stedet er det ofte relateret til en underliggende tilstand som eksempelvis en fistel, hvor urinen lækker ind i andre organer eller kanaler.
Hvilke fysiologiske fænomener sker der ved blæren ved aldring?
Hvilke undersøgelser bør man lave ved vandladningsproblemer?
Dette slide er MEGET vigtigt!
Det på venstre side kan man gøre i almen praksis, og det på højre side kan man KUN gøre på urologisk afdeling.
Hvilken vejledning, medicinske og kirurgiske muligheder har man ved patienter med vandladningsproblemer?
Råd og vejledning:
- Væskeindtagelse -> 1,5-2L/døgn
- Undgå væskeindtagelse om aftenen
- Faste toilettider
- Double/triple voiding -> Teknik der kan anvendes som man sikre at blæren er helt tømt.
Medicinsk behandling:
- Justering af vanddrivende medicin.
- Alfablokker -> Afslapper blærehalsområdet og virker efter ca. 1 uge. Giver symptomlindring og lille strålekraftsforbedring.
- Finasterid -> Hæmme virkningen af det mandlige hormon dihydrotestosteron (DHT), der er ansvarlig for prostataens vækst. Bruges også til behandling af hårtab.
Kirugisk behandling:
- TURP (transurethral resektion af prostata) -> Udskrælningsoperation hvor man skærer noget af prostata væk.
- KAD -> Der kan bruges suprapubisk eller urinrørs kateter. Undgå KAD gemmen urinrør -> Ca. 3000 dødsfald om året i DK pga. KAD.
- Stent-behandling -> Lille stent i prostata-lejet -> Kan bruges ved patienter med dårlig compliance til KAD eks. demente.
Hvad er double/triple voiding?
Formålet med double/triple voiding er at sikre, at blæren er helt tømt.
Double voiding: Double voiding indebærer at lade lidt tid gå mellem de to vandladninger. Efter den første vandladning forsøger man at slappe af i nogle få sekunder og derefter forsøge at tømme blæren igen.
Triple voiding: Triple voiding indebærer at gentage processen med at tømme blæren tre gange i træk med korte pauser mellem hver vandladning.
Forklar om hvordan man laver en måling af strålekraften (flow-undersøgelse), og hvilke kurver man kan se?
Undersøgelsen foregår ved, at man lader vandet i et specialtoilet indeholdende en trakt med roterende plade i bunden. I tragten kan man måle, antal milliliter urin der lades per sekund. Målingen bliver optegnet i en kurve, hvor urologen kan aflæse oplysninger om vandlandningsfunktionen. Det er vigtigt, at patienten har en fyldt blære før undersøgelse.
Den øverste kurve viser normal flow med kraftig stråle i starten, som der aftager over tid.
Den nederste kurve viser abnorm flow med lav strålekraft, hvor der går længere tid før, at blæren bliver tømt.
Hvorfor får man sten i urinvejene?
-
Urinen er overmættet
Urinen kan blive overmættet med opløste stoffer som calcium, oxalat, urinsyre eller fosfat. Når disse stoffer når en koncentration, hvor urinen ikke længere kan opløse dem, kan de krystallisere og danne små krystaller i urinen. Over tid kan disse krystaller vokse og danne nyresten. -
Dårlig tømning af urinvejene
Hvis urinen ikke tømmes ordentligt fra urinvejene, kan det øge risikoen for dannelse af nyresten. Når urinen stagnerer i urinvejene, har krystallerne mere tid til at samles og danne større sten.
Hvordan kan en sten i urinvejene sidde, og hvilke kirurgiske værktøjer bruger man til at fjerne stenen?
Kan sidde tre steder i urinvejene:
1. Nyrerne
2. Ureter -> Er især ofte der hvor ureter passerer a. iliaca (midt på ureter).
3. Distale ureter lige ved overgangen fra ureter til blæren.
Hvilke værktøjer kan der benyttes til fjernelse af nyresten?
- Chokbølgebehandling (ESWL) -> Stenknusning med UL-bølger.
- Nefroskopi -> Til nyresten der er >2.5 mm
- Fleksibelt ureterskopi -> Kan fjerne sten i hele urinvejene.
- Ureterskopi -> Sten i distale ureter.
Hvad skal man gøre ved akut nyrestensanfald?
- Indlægge patienten
-
Blodprøver
- Calcium, urinsyre, kreatinin, hgb. -
Urin-stix
- Hgb, pH, leukko, nitrit, protein.
- Hvis pt tisser sten ud -> Send sten til undersøgelse
- Senere i forløbet skal der måles døgnurin for calcium, citrat og oxalat. -
Billeddiagnostik
- CT-scanning uden og med kontrast (NC-CT) -> Skal foretages akut
- Renografi (funktion) -
Medicin
- Smertestillende -> Diclon (NSAID) + Confortid (prostaglandinsyntese-hæmmer)
- Alfa-blokker -> Eks omnic -> Relaxation af muskulatur i urinveje
Hvad er renografi, og hvilke oplysninger kan undersøgelsen give?
Renografi er en simpel non-invasiv nyrefunktions-undersøgelse. Under renografi injiceres en lille mængde radiotracer i blodbanen. Radiotraceren cirkulerer gennem blodet og filtreres derefter af nyrerne. Radiotraceren udsender svage strålinger, som opfanges af et specielt kamera
Giver oplysninger om hver enkelt nyres:
- Funktionsandel -> kan måle og vurdere den relative funktionelle aktivitet af hver nyre.
- Funktionelle morfologi -> oplysninger om nyrens morfologi i forhold til dens funktion. Det kan afsløre abnormiteter som forstørrelse, arvæv eller tumorer, der kan påvirke nyrens funktion.
- Afløbsforhold -> Kan vurdere urinvejenes afløbsforhold ved at visualisere urinens bevægelse fra nyrerne gennem urinlederne til blæren.
Billede: Venstre -> normal nyrefunktion
Højre -> Nedsat højre nyre funktion.
Pt med nyresten får foretaget renografi, der viser påvirket funktion af den ene nyre. Hvad vil du gøre?
- Prøv med furix først og se om dette kan aflaste nyren.
- Er der ikke aflastning med furix -> Akut obstruktion -> Der bør foretages en nefrostomi
Nævn nogle risikofaktorer til nyresten
- Tidligere nyresten
- Familiær disposition
- Knogle-, stofskifte-, GI- og gigt-sygdom
- Kronisk UVI
- Kost -> En kost rig på oxalater (f.eks. spinat, rabarber, nødder) eller puriner (f.eks. kød, skaldyr) kan øge risikoen for at udvikle nyresten. Højt saltindtag kan også øge risikoen.
- Medicin anamnese
Behandling af pyelonephrose
