Endokrinologi

Question 1

Flere behandlingsmuligheder har en dokumenteret effekt i forhold til at mindske progression af diabetisk nefropati ved type 2-diabetes. Hvilken af nedenstående muligheder er den mest korrekte?
A. Rygeophør, saltreduceret kost, behandling med sulfonylurinstof
B. ACE-hæmmerbehandling, rygeophør, lipidsænkende behandling
C. Angiotensin-2 receptor antagonist behandling, rygeophør, behandling med SGLT2-hæmmer
D. Lipidsænkende behandling, saltreduceret kost, DPP4-hæmmer behandling
E. ACE-hæmmerbehandling, insulinbehandling, DPP4-hæmmer behandling

Answer 1

Flere behandlingsmuligheder har en dokumenteret effekt i forhold til at mindske progression af diabetisk nefropati ved type 2-diabetes. Hvilken af nedenstående muligheder er den mest korrekte?
A. Rygeophør, saltreduceret kost, behandling med sulfonylurinstof
B. ACE-hæmmerbehandling, rygeophør, lipidsænkende behandling
C. Angiotensin-2 receptor antagonist behandling, rygeophør, behandling med SGLT2-hæmmer
D. Lipidsænkende behandling, saltreduceret kost, DPP4-hæmmer behandling
E. ACE-hæmmerbehandling, insulinbehandling, DPP4-hæmmer behandling

Question 2

Hvad er den korrekte definition på diabetisk nefropati?
A. En estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes

B. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt nyresygdom

C. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt nyresygdom

D. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes uden anden kendt nyresygdom

E. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes

Answer 2

Hvad er den korrekte definition på diabetisk nefropati?
A. En estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes

B. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt nyresygdom

C. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g hos en patient med diabetes uden anden kendt nyresygdom

D. En urin-albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes uden anden kendt nyresygdom

E. En urin-albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g og en estimeret GFR < 60 ml/min hos en patient med diabetes

Question 3

Diabetisk autonom neuropati kan have flere forskellige kliniske udtryk (symptomer og tegn). Hvilket af nedenstående er IKKE et typisk tegn på diabetisk autonom neuropati?
A. Blæreparese
B. Impotens
C. Gastroparese
D. Nedsat variabilitet i hjertefrekvens
E. Perifer facialisparese

Answer 3

Diabetisk autonom neuropati kan have flere forskellige kliniske udtryk (symptomer og tegn). Hvilket af nedenstående er IKKE et typisk tegn på diabetisk autonom neuropati?
A. Blæreparese
B. Impotens
C. Gastroparese
D. Nedsat variabilitet i hjertefrekvens
E. Perifer facialisparese

Question 4

Du ser i din klinik en 58-årig mand med type 2-diabetes gennem 18 år kompliceret med diabetisk polyneuropati, mikroalbuminuri, forhøjet blodtryk og tidligere PCI efter AMI. Han angiver at have problemer med sin ene fod. Ved undersøgelsen finder du venstre fod moderat hævet og ødematøs, let rødme og varmere end højre fod. Foden er ændret i form, men der er ingen sår eller fissurer. Han har ikke været udsat for noget traume, dyrker ikke noget særlig motion. Ingen smerter. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Lokal infektion i venstre fod
B. Venstresidig Charcot-fod
C. Akut iskæmi af venstre fod
D. Forstuvning af venstre fod
E. Overbelastning med stress-fraktur af venstre fod

Answer 4

Du ser i din klinik en 58-årig mand med type 2-diabetes gennem 18 år kompliceret med diabetisk polyneuropati, mikroalbuminuri, forhøjet blodtryk og tidligere PCI efter AMI. Han angiver at have problemer med sin ene fod. Ved undersøgelsen finder du venstre fod moderat hævet og ødematøs, let rødme og varmere end højre fod. Foden er ændret i form, men der er ingen sår eller fissurer. Han har ikke været udsat for noget traume, dyrker ikke noget særlig motion. Ingen smerter. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Lokal infektion i venstre fod
B. Venstresidig Charcot-fod
C. Akut iskæmi af venstre fod
D. Forstuvning af venstre fod
E. Overbelastning med stress-fraktur af venstre fod

Question 5

Diabetisk retinopati kan findes og udvikles hos visse diabetespatienter. Hvor hyppigt konstaterer man tegn til diabetisk retinopati hos ny-diagnosticerede patienter med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes?
A. Hos henholdsvis ca. 0% og 6% af patienterne
B. Hos ca. 20% af patienterne uafhængig af diabetes type
C. Hos henholdsvis ca. 10% og 30% af patienterne
D. Man finder aldrig retinopati hos nykonstaterede diabetes patienter uanset type
E. Hos henholdsvis ca. 25% og 10% af patienterne

Answer 5

Diabetisk retinopati kan findes og udvikles hos visse diabetespatienter. Hvor hyppigt konstaterer man tegn til diabetisk retinopati hos ny-diagnosticerede patienter med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes?
A. Hos henholdsvis ca. 0% og 6% af patienterne
B. Hos ca. 20% af patienterne uafhængig af diabetes type
C. Hos henholdsvis ca. 10% og 30% af patienterne
D. Man finder aldrig retinopati hos nykonstaterede diabetes patienter uanset type
E. Hos henholdsvis ca. 25% og 10% af patienterne

Question 6

Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort
påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Desuden kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal egen læge udfylde diabetesattest ved ansøgning om kørekort?
A. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
B. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer uanset hvilken kategori af kørekort, der søges.
C. skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
D. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
E. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.

Answer 6

Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2. Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort
påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Desuden kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal egen læge udfylde diabetesattest ved ansøgning om kørekort?
A. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
B. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer uanset hvilken kategori af kørekort, der søges.
C. skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
D. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
E. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.

Question 7

Hvilken af følgende screenings-tests er mest passende for en asymptomatisk 45-årig kvinde med type 2-diabetes, som har et glykeret hæmoglobinniveau (HbA1c) på 68 mmol/mol, men ellers normale blodprøveresultater?
A. Spot urin kreatinin koncentration
B. Spot urin albumin/kreatinin-ratio
C. 24-timers urin totalt protein
D. Urin stixs analyse
E. Spot urin proteinkoncentration

Answer 7

Hvilken af følgende screenings-tests er mest passende for en asymptomatisk 45-årig kvinde med type 2-diabetes, som har et glykeret hæmoglobinniveau (HbA1c) på 68 mmol/mol, men ellers normale blodprøveresultater?
A. Spot urin kreatinin koncentration
B. Spot urin albumin/kreatinin-ratio
C. 24-timers urin totalt protein
D. Urin stixs analyse
E. Spot urin proteinkoncentration

Question 8

Ud over træning og kostråd, hvad er det mest passende næste skridt til behandling af type 2- diabetes hos en overvægtig 28-årig gravida 1, para 1 kvinde med et glykeret hæmoglobinniveau (HbA1c) på 73 mmol/mol (mål, 53 mmol/mol), polycystisk ovariesyndrom og oligomenoré, der ønsker at blive gravid og som ophørte med metformin for 3 måneder siden på eget initiativ?
A. Start sitagliptin (DPP4 hæmmer)
B. Genoptag metformin
C. Start clomifen (ovulationsstimulerende stof)
D. Start Ezetimibe (kolesterol absorptionshæmmer)
E. Start glyburide (sulfonylurinstof)

Answer 8

Ud over træning og kostråd, hvad er det mest passende næste skridt til behandling af type 2- diabetes hos en overvægtig 28-årig gravida 1, para 1 kvinde med et glykeret hæmoglobinniveau (HbA1c) på 73 mmol/mol (mål, 53 mmol/mol), polycystisk ovariesyndrom og oligomenoré, der ønsker at blive gravid og som ophørte med metformin for 3 måneder siden på eget initiativ?
A. Start sitagliptin (DPP4 hæmmer)
B. Genoptag metformin
C. Start clomifen (ovulationsstimulerende stof)
D. Start Ezetimibe (kolesterol absorptionshæmmer)
E. Start glyburide (sulfonylurinstof)

Question 9

Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig hos en ældre patient med type 2-diabetes, som ikke har taget insulin i flere dage og har et fastende glukoseniveau på 44 mmol/l, et normalt aniongab, en normal blod-pH, mild hyponatriæmi, sløvhed og forvirring?
A. Primær binyrebarkinsufficiens
B. Diabetisk ketoacidose
C. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand
D. Diabetes insipidus
E. Ethylenglycol indtagelse

Answer 9

Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig hos en ældre patient med type 2-diabetes, som ikke har taget insulin i flere dage og har et fastende glukoseniveau på 44 mmol/l, et normalt aniongab, en normal blod-pH, mild hyponatriæmi, sløvhed og forvirring?
A. Primær binyrebarkinsufficiens
B. Diabetisk ketoacidose
C. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand
D. Diabetes insipidus
E. Ethylenglycol indtagelse

Question 10

Hvilken af følgende behandlinger anbefales for at minimere langsigtet kardiovaskulær risiko hos en 67-årig kvinde, der har type 2-diabetes, total kolesterol på 6,3 mmol/l, LDL- kolesterolniveau på 2,7 mmol/l, HDL-kolesterolniveau på 0,94 mmol/l, triglyceridniveau på 1,6 mmol/l og en 16,7% estimeret 10-års risiko for udvikle aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom?
A. Fenofibrat 145 mg dagligt
B. Eicosapentaensyre fiskeolie 2 gram to gange dagligt
C. Atorvastatin 80 mg dagligt
D. Niacin extended release 500 mg dagligt
E. Pravastatin 20 mg dagligt

Answer 10

Hvilken af følgende behandlinger anbefales for at minimere langsigtet kardiovaskulær risiko hos en 67-årig kvinde, der har type 2-diabetes, total kolesterol på 6,3 mmol/l, LDL- kolesterolniveau på 2,7 mmol/l, HDL-kolesterolniveau på 0,94 mmol/l, triglyceridniveau på 1,6 mmol/l og en 16,7% estimeret 10-års risiko for udvikle aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom?
A. Fenofibrat 145 mg dagligt
B. Eicosapentaensyre fiskeolie 2 gram to gange dagligt
C. Atorvastatin 80 mg dagligt
D. Niacin extended release 500 mg dagligt
E. Pravastatin 20 mg dagligt

Question 11

Hvilken af følgende medicinændringer eller tilføjelser er mest passende for en patient med type 2-diabetes, som udskrives efter hospitalsindlæggelse for et myokardieinfarkt med ST-segment elevation, som har en venstre ventrikel ejektionsfraktion på 28%, men ingen kliniske tegn på hjertesvigt, og som udskrives med følgende medicin lisinopril (ACE hæmmer), metoprolol (beta- blokker), atorvastatin (statin), metformin, ticagrelor (antikoagulation) og aspirin?
A. Tilføj digoxin
B. Skift metoprolol til carvedilol
C. Tilføj oral furosemid
D. Tilføj spironolacton
E. Tilføj SGLT2-hæmmer

Answer 11

Hvilken af følgende medicinændringer eller tilføjelser er mest passende for en patient med type 2-diabetes, som udskrives efter hospitalsindlæggelse for et myokardieinfarkt med ST-segment elevation, som har en venstre ventrikel ejektionsfraktion på 28%, men ingen kliniske tegn på hjertesvigt, og som udskrives med følgende medicin lisinopril (ACE hæmmer), metoprolol (beta- blokker), atorvastatin (statin), metformin, ticagrelor (antikoagulation) og aspirin?
A. Tilføj digoxin
B. Skift metoprolol til carvedilol
C. Tilføj oral furosemid
D. Tilføj spironolacton
E. Tilføj SGLT2-hæmmer

Question 12

I henhold til såvel WHOs diagnostiske klassifikationssystem (International Classification of Diseases) som det amerikanske klassifikationssystem (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) skal bestemte kriterier være opfyldt for at diagnosen anorexia nervosa kan etableres.
Kun ét af følgende kriterier indgår i de diagnostiske kriterier, hvilket?
A. Optagethed af mad og madkunst.
B. Manglende appetit.
C. Forvrænget kropsopfattelse.
D. Nervøs vægring mod indtagelse af fedt (fedtfobi).
E. Lanugobehåring.

Answer 12

I henhold til såvel WHOs diagnostiske klassifikationssystem (International Classification of Diseases) som det amerikanske klassifikationssystem (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) skal bestemte kriterier være opfyldt for at diagnosen anorexia nervosa kan etableres.
Kun ét af følgende kriterier indgår i de diagnostiske kriterier, hvilket?
A. Optagethed af mad og madkunst.
B. Manglende appetit.
C. Forvrænget kropsopfattelse.
D. Nervøs vægring mod indtagelse af fedt (fedtfobi).
E. Lanugobehåring.

Question 13

En 35-årig kvinde med mangeårig anorexia nervosa indlægges til intensiv re-ernæring efter gradvist vægttab over de seneste 10 måneder på 20% til BMI 12,5 kg/m2. Hun får målt rektal morgentemperatur på 35,0 ° C.
Hypotermien bør følges op med følgende kliniske tiltag (kun ét korrekt svar):
A. Hun skal holde sengen og pakkes ind i termofolie indtil temperaturen er normaliseret.
B. Det skal tilstræbes, at hun indtager varme drikke flere gange dagligt.
C. Der skal tages bloddyrkninger, da den lave legemstemperatur formentlig er et symptom på Systemic Inflammatoric Response Syndrome (SIRS).
D. Isoleret set afstedkommer den lave temperatur ikke yderligere, da det er forventeligt ved en patient i hvile med så lavt et BMI.
E. Hun skal genoptræne musklerne gradvist sammen med fysioterapeuten.

Answer 13

En 35-årig kvinde med mangeårig anorexia nervosa indlægges til intensiv re-ernæring efter gradvist vægttab over de seneste 10 måneder på 20% til BMI 12,5 kg/m2. Hun får målt rektal morgentemperatur på 35,0 ° C.
Hypotermien bør følges op med følgende kliniske tiltag (kun ét korrekt svar):
A. Hun skal holde sengen og pakkes ind i termofolie indtil temperaturen er normaliseret.
B. Det skal tilstræbes, at hun indtager varme drikke flere gange dagligt.
C. Der skal tages bloddyrkninger, da den lave legemstemperatur formentlig er et symptom på Systemic Inflammatoric Response Syndrome (SIRS).
D. Isoleret set afstedkommer den lave temperatur ikke yderligere, da det er forventeligt ved en patient i hvile med så lavt et BMI.
E. Hun skal genoptræne musklerne gradvist sammen med fysioterapeuten.

Question 14

Kronisk sialoadenitis er ikke sjældent ved spiseforstyrrelser. Det er en følge af (kun ét svar er korrekt):
A. Atrofi af kirtlerne ved kronisk underernæring.
B. Misbrug af motilitets stimulerende laksantia.
C. Gentagne opkastninger gennem længere tid.
D. Misbrug af diuretika.
E. Gentagne hypoglykæmier.

Answer 14

Kronisk sialoadenitis er ikke sjældent ved spiseforstyrrelser. Det er en følge af (kun ét svar er korrekt):
A. Atrofi af kirtlerne ved kronisk underernæring.
B. Misbrug af motilitets stimulerende laksantia.
C. Gentagne opkastninger gennem længere tid.
D. Misbrug af diuretika.
E. Gentagne hypoglykæmier.

Question 15

Hvilken struktur skal man være opmærksom på hos en patient med et adenom i hypofysen hvis man vurderer at patienten har påvirkning af syn/synsfeltet?
A. Chiasma opticum
B. Thalamus
C. Meninges
D. Cornea
E. Cerebellum

Answer 15

Hvilken struktur skal man være opmærksom på hos en patient med et adenom i hypofysen hvis man vurderer at patienten har påvirkning af syn/synsfeltet?
A. Chiasma opticum
B. Thalamus
C. Meninges
D. Cornea
E. Cerebellum

Question 16

En patient er henvist til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om akromegali. Hvilken primære test/undersøgelser bestiller du til afklaring?
A. MR skanning af hypofyse
B. Væksthormon stimulationstest
C. CT skanning af thorax og abdomen
D. Oral glukosebelastning med måling af væksthormon og måling af IGF1
E. Knogleskanning

Answer 16

En patient er henvist til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om akromegali. Hvilken primære test/undersøgelser bestiller du til afklaring?
A. MR skanning af hypofyse
B. Væksthormon stimulationstest
C. CT skanning af thorax og abdomen
D. Oral glukosebelastning med måling af væksthormon og måling af IGF1
E. Knogleskanning

Question 17

Hvilke af følgende tilstande kan forårsage forhøjet prolaktin i blodet?
A. Kun graviditet
B. Kun fysisk stress
C. Kun psykisk stress
D. Kun p-pille brug
E. Graviditet, fysisk stress, psykisk stress og p-pille brug kan alle forårsage forhøjet prolaktin i blodet.

Answer 17

Hvilke af følgende tilstande kan forårsage forhøjet prolaktin i blodet?
A. Kun graviditet
B. Kun fysisk stress
C. Kun psykisk stress
D. Kun p-pille brug
E. Graviditet, fysisk stress, psykisk stress og p-pille brug kan alle forårsage forhøjet prolaktin i blodet.

Question 18

Fru Pedersen, 64 år har været til DXA scanning. Hun har T-score på -2,4 i ryg og -1,7 i hoften. Z-scores er -0,5 og -0,6 henholdsvis.
Hvilket udsagn om T- og Z- scores afspejler bedst virkeligheden?
A. Z-scoren afspejler bedst frakturrisikoen, da den tager højde for alderen
B. Hos kvinder – men ikke hos mænd – ligger T-scores lavere end Z-scores
C. T-score falder som regel med alderen
D. Z-score, men ikke T-score afhænger af det anvendte refererencemateriale
E. Hvis Z-scoren ligger højere end T-scoren er det tegn på osteopetrose

Answer 18

Fru Pedersen, 64 år har været til DXA scanning. Hun har T-score på -2,4 i ryg og -1,7 i hoften. Z-scores er -0,5 og -0,6 henholdsvis.
Hvilket udsagn om T- og Z- scores afspejler bedst virkeligheden?
A. Z-scoren afspejler bedst frakturrisikoen, da den tager højde for alderen
B. Hos kvinder – men ikke hos mænd – ligger T-scores lavere end Z-scores
C. T-score falder som regel med alderen
D. Z-score, men ikke T-score afhænger af det anvendte refererencemateriale
E. Hvis Z-scoren ligger højere end T-scoren er det tegn på osteopetrose

Question 19

En 20 årig dreng har fået påvist lavt vitamin D niveau i blodet. Hvilken vitamin D forbindelse produceres ikke i den menneskelige organisme ?
A. Vitamin D2 (ergocalciferol)
B. Vitamin D3 (cholecalciferol)
C. 1,25 dihydroxy vitamin D3
D. 25 hydroxy vitamin D3
E. 24, 25 dihydroxy vitamin D3

Answer 19

En 20 årig dreng har fået påvist lavt vitamin D niveau i blodet. Hvilken vitamin D forbindelse produceres ikke i den menneskelige organisme ?
A. Vitamin D2 (ergocalciferol)
B. Vitamin D3 (cholecalciferol)
C. 1,25 dihydroxy vitamin D3
D. 25 hydroxy vitamin D3
E. 24, 25 dihydroxy vitamin D3

Question 20

En yngre kvinde henvender sig med udtalte knoglesmerter gennem 6 måneder. Egen læge mistænker Osteomalaci
Hvilken laboratorieværdi afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle?
A. 25-OH-vitamin D
B. P- Basisk fosfatase
C. S- Sur Fosfatase
D. S- Fosfat
E. P-Ioniseret calcium

Answer 20

En yngre kvinde henvender sig med udtalte knoglesmerter gennem 6 måneder. Egen læge mistænker Osteomalaci
Hvilken laboratorieværdi afspejler bedst mængden af umineraliseret knogle?
A. 25-OH-vitamin D
B. P- Basisk fosfatase
C. S- Sur Fosfatase
D. S- Fosfat
E. P-Ioniseret calcium

Question 21

En 50 årig mand har fået taget blodprøver pga. måneder varende træthed. Plasma ion-Calcium er 1,38 mmol/l (1,18-1,32 mmol/l) og PTH < 0,8 (1,2-6,8)
Hvilken tilstand kan med stor sikkerhed udelukkes?
A. Vitamin D forgiftning
B. Idiopatisk hypoparathyroidisme
C. Malign sygdom
D. Sarcoidose
E. Tilstand med høj knogleturnover

Answer 21

En 50 årig mand har fået taget blodprøver pga. måneder varende træthed. Plasma ion-Calcium er 1,38 mmol/l (1,18-1,32 mmol/l) og PTH < 0,8 (1,2-6,8)
Hvilken tilstand kan med stor sikkerhed udelukkes?
A. Vitamin D forgiftning
B. Idiopatisk hypoparathyroidisme
C. Malign sygdom
D. Sarcoidose
E. Tilstand med høj knogleturnover

Question 22

En 75-årig mand har fået udskrevet lægemidlet Teriparatide (Forsteo) på medicinsk afd. Hvilket udsagn om lægemidlet er mest korrekt:
A Teriparatide er et godt alternativ til osteoporosepatienter, der ikke tåler alendronat
B. Teriparatide skal gives sammen med alendronat eller zoledronsyre
C. Hypocalcæmi er en hyppig bivirkning, som primært skyldes øget mineralisering af knoglerne
D. Kæbenekrose er en frygtet bivirkning til teriparatide, men forekommer yderst sjældent
E. Teriparatide øger knogleomsætningen

Answer 22

En 75-årig mand har fået udskrevet lægemidlet Teriparatide (Forsteo) på medicinsk afd. Hvilket udsagn om lægemidlet er mest korrekt:
A Teriparatide er et godt alternativ til osteoporosepatienter, der ikke tåler alendronat
B. Teriparatide skal gives sammen med alendronat eller zoledronsyre
C. Hypocalcæmi er en hyppig bivirkning, som primært skyldes øget mineralisering af knoglerne
D. Kæbenekrose er en frygtet bivirkning til teriparatide, men forekommer yderst sjældent
E. Teriparatide øger knogleomsætningen

Question 23

En 32-årig kvinde, gravid i uge 11 henvises, da der er målt et plasma-TSH på 0,11 mU/l (reference-interval: 0,3-4,0). Hun er ikke kendt med tidligere thyroidea-sygdom. I anden anledning blev der målt plasma-TSH for 6 mdr. siden, der dengang var normal. Hun er aktuelt præget af sin graviditet med lidt morgenkvalme, men er ellers velbefindende.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Plasma T4 og T3 bør måles, og niveauerne er sandsynligvis forhøjede.
B. Diagnosen kan stilles ved hjælp af ultralydsskanning og skintigrafi af thyroidea.
C. Hun har sandsynligvis fået Graves’ sygdom.
D. Hvis plasma T4 er forhøjet, er der indikation for behandling med propylthiouracil.
E. Thyroidea-funktionen normaliseres sandsynligvis spontant i løbet af graviditeten.

Answer 23

En 32-årig kvinde, gravid i uge 11 henvises, da der er målt et plasma-TSH på 0,11 mU/l (reference-interval: 0,3-4,0). Hun er ikke kendt med tidligere thyroidea-sygdom. I anden anledning blev der målt plasma-TSH for 6 mdr. siden, der dengang var normal. Hun er aktuelt præget af sin graviditet med lidt morgenkvalme, men er ellers velbefindende.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Plasma T4 og T3 bør måles, og niveauerne er sandsynligvis forhøjede.
B. Diagnosen kan stilles ved hjælp af ultralydsskanning og skintigrafi af thyroidea.
C. Hun har sandsynligvis fået Graves’ sygdom.
D. Hvis plasma T4 er forhøjet, er der indikation for behandling med propylthiouracil.
E. Thyroidea-funktionen normaliseres sandsynligvis spontant i løbet af graviditeten.

Question 24

En 54-årig mand henvises med lette thyrotoksiske symptomer. Blodprøver bekræfter, at han er thyrotoksisk. Der udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt), som viser, at der er let isotop- optagelse i spytkirtlerne (forventeligt), men stort set ingen optagelse i glandula thyroidea.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Hvis ultralydsskanning påviser en knude i den ene thyroidea-lap, er diagnosen med stor sandsynlighed thyrotoksisk thyroidea-knude.
B. Der er indikation for behandling med metimazol (Thycapzol).
C. Måling af thyroidea-peroxidase antistof (anti-TPO) er ikke indiceret, da han er thyrotoksisk.
D. Hvis han har haft halssmerter i forløbet, kan subakut (deQuervain’s) thyroiditis udelukkes på baggrund af skintigrafien.
E. Tilstanden kan forklares ved påvirkningen af en CT-skanning af abdomen med i.v. kontrast, som han fik udført for 2 mdr. siden.

Answer 24

En 54-årig mand henvises med lette thyrotoksiske symptomer. Blodprøver bekræfter, at han er thyrotoksisk. Der udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt), som viser, at der er let isotop- optagelse i spytkirtlerne (forventeligt), men stort set ingen optagelse i glandula thyroidea.
Hvilket udsagn er korrekt?
A. Hvis ultralydsskanning påviser en knude i den ene thyroidea-lap, er diagnosen med stor sandsynlighed thyrotoksisk thyroidea-knude.
B. Der er indikation for behandling med metimazol (Thycapzol).
C. Måling af thyroidea-peroxidase antistof (anti-TPO) er ikke indiceret, da han er thyrotoksisk.
D. Hvis han har haft halssmerter i forløbet, kan subakut (deQuervain’s) thyroiditis udelukkes på baggrund af skintigrafien.
E. Tilstanden kan forklares ved påvirkningen af en CT-skanning af abdomen med i.v. kontrast, som han fik udført for 2 mdr. siden.

Question 25

En 44-årig kvinde henvender sig til egen læge, da hun den seneste måned har haft trykfornemmelse i halsen (globulus). Ved nærmere udspørgen har hun i nogen tid haft lidt hjertebanken, hvis hun bliver stresset. Der tages blodprøver og udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt). Hvilket udsagn er korrekt? A. Radiojodbehandling vil ikke være indiceret. B. TSH-receptorantistof (Trab) bør måles, og er sandsynligvis positiv. C. Plasma-TSH er sandsynligvis over reference-intervallet. D. Hun bør henvises til udredning for thyroidea-cancer i kræftpakkeforløb E. Plasma-TSH er sandsynligvis under reference-intervallet

Answer 25

En 44-årig kvinde henvender sig til egen læge, da hun den seneste måned har haft trykfornemmelse i halsen (globulus). Ved nærmere udspørgen har hun i nogen tid haft lidt hjertebanken, hvis hun bliver stresset. Der tages blodprøver og udføres thyroidea-skintigrafi (billede vedlagt). Hvilket udsagn er korrekt? **A. Radiojodbehandling vil ikke være indiceret.** B. TSH-receptorantistof (Trab) bør måles, og er sandsynligvis positiv. C. Plasma-TSH er sandsynligvis over reference-intervallet. D. Hun bør henvises til udredning for thyroidea-cancer i kræftpakkeforløb E. Plasma-TSH er sandsynligvis under reference-intervallet

Question 26

Hvorledes vil du behandle en patient med salttabende adrenogenitalt syndrom? A. Prednisolon B. Væskerestriktion C. Hydrocortison og mineralocorticoid D. Mineralocorticoid E. P-piller

Answer 26

Hvorledes vil du behandle en patient med salttabende adrenogenitalt syndrom? A. Prednisolon B. Væskerestriktion **C. Hydrocortison og mineralocorticoid** D. Mineralocorticoid E. P-piller

Question 27

Hvordan stilles diagnosen fæochromocytom? A. Billeddiagnostik alene B. Høj renin og høje catecholaminer C. Høje catecholaminer og billeddiagnostik D. Høj cortisol og høje catecholaminer og billeddiagnostik E. Høj cortisol og billeddiagnostik

Answer 27

Hvordan stilles diagnosen fæochromocytom? A. Billeddiagnostik alene B. Høj renin og høje catecholaminer **C. Høje catecholaminer og billeddiagnostik** D. Høj cortisol og høje catecholaminer og billeddiagnostik E. Høj cortisol og billeddiagnostik

Question 28

I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgnvariation i cortisol niveau. Hvorledes er denne døgnvariation hos raske? A. Højest om morgenen B. Peaker med toppe ca. hver 2. time C. Ligger konstant hele døgnet D. Toppe omkring måltiderne E. Højest om aftenen

Answer 28

I forbindelse med udredning for Cushings syndrom udnyttes at raske har en døgnvariation i cortisol niveau. Hvorledes er denne døgnvariation hos raske? **A. Højest om morgenen** B. Peaker med toppe ca. hver 2. time C. Ligger konstant hele døgnet D. Toppe omkring måltiderne E. Højest om aftenen

Question 29

Omkring 80% af alle patienter med diabetes bor i lande med lav- eller mellemindkomst. Blandt nedenstående 5 fortolkninger, hvilken er MINDST vigtig? A. Tallet er ikke korrekt, da det ikke tager hensyn til fejldiagnosticering B. Tallet er misvisende, da der bor relativt færre i højindkomstlandene C. Tallet tager ikke hensyn til den højere diabetes-dødelighed i lav- og mellemindkomst landene D. Tallet tager ikke hensyn til forskelle i aldersfordelingen E. Tallet tager ikke hensyn til etniske forskelle mellem landene

Answer 29

Omkring 80% af alle patienter med diabetes bor i lande med lav- eller mellemindkomst. Blandt nedenstående 5 fortolkninger, hvilken er MINDST vigtig? **A. Tallet er ikke korrekt, da det ikke tager hensyn til fejldiagnosticering** B. Tallet er misvisende, da der bor relativt færre i højindkomstlandene C. Tallet tager ikke hensyn til den højere diabetes-dødelighed i lav- og mellemindkomst landene D. Tallet tager ikke hensyn til forskelle i aldersfordelingen E. Tallet tager ikke hensyn til etniske forskelle mellem landene

Question 30

Globalt set, hvilken af nedenstående risikofaktorer er vigtigst for type 2 diabetes patogenesen? A. Etnisk baggrund og dermed forbundet arvelig disposition B. Utilstrækkelig fysisk aktivitet C. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgesygdomme D. Urbanisering og dermed forbundne usunde kostvaner E. Gestational diabetes hos moderen

Answer 30

Globalt set, hvilken af nedenstående risikofaktorer er vigtigst for type 2 diabetes patogenesen? **A. Etnisk baggrund og dermed forbundet arvelig disposition** B. Utilstrækkelig fysisk aktivitet C. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgesygdomme D. Urbanisering og dermed forbundne usunde kostvaner E. Gestational diabetes hos moderen

Question 31

Hvad fejler dette barn med bensmerter og tidligt tandtab? Medicin: Nihil. (Calcitriol = 1,25 (OH)2 vitamin D, normalområde 60-180 pmol/l) A. Inhiberende calcium sensor mutation B. Hypofosfatæmisk rakitis C. Hypofosfatasi D. D-vitaminmangel E. PTH resistens

Answer 31

Hvad fejler dette barn med bensmerter og tidligt tandtab? Medicin: Nihil. (Calcitriol = 1,25 (OH)2 vitamin D, normalområde 60-180 pmol/l) A. Inhiberende calcium sensor mutation B. Hypofosfatæmisk rakitis **C. Hypofosfatasi** D. D-vitaminmangel E. PTH resistens

Question 32

Hvad fejler dette 11 måneder gamle barn? Medicin: Nihil. (Normalreference for p-insulin 18-174 pmol/l) A. Hyperinsulinæmisk hypoglykæmi (kongenit hyperinsulinisme) B. Diabetes pga. insulinresistens C. Ingenting ud fra det oplyste D. Neonatal transitorisk hypoglykæmi E. Idiopatisk ketotisk hypoglykæmi

Answer 32

Hvad fejler dette 11 måneder gamle barn? Medicin: Nihil. (Normalreference for p-insulin 18-174 pmol/l) **A. Hyperinsulinæmisk hypoglykæmi (kongenit hyperinsulinisme)** B. Diabetes pga. insulinresistens C. Ingenting ud fra det oplyste D. Neonatal transitorisk hypoglykæmi E. Idiopatisk ketotisk hypoglykæmi

Question 33

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)?

Answer 33

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)**

Question 34

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)?

Answer 34

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab**

Question 35

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)?

Answer 35

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)? **Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel**

Question 36

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)? **Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel** Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)?

Answer 36

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)? **Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel** Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)? **Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt**

Question 37

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)? **Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel** Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)? **Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt** De første blodprøver udkommer og viser BS 25, PH 7,20, HCO3 14 mmol/L, BE -15 mmol/L , Na 135 mmol/L, K 3,5 mmol/L Hvordan vil du behandle Emma de første timer (max 30)

Answer 37

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)? **Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel** Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)? **Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt** De første blodprøver udkommer og viser BS 25, PH 7,20, HCO3 14 mmol/L, BE -15 mmol/L , Na 135 mmol/L, K 3,5 mmol/L Hvordan vil du behandle Emma de første timer (max 30) **Isoton Nacl bolus 10-20 ml/kg herefter fortsættes væskebehandling**

Question 38

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)? **Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel** Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)? **Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt** De første blodprøver udkommer og viser BS 25, PH 7,20, HCO3 14 mmol/L, BE -15 mmol/L , Na 135 mmol/L, K 3,5 mmol/L Hvordan vil du behandle Emma de første timer (max 30) **Isoton Nacl bolus 10-20 ml/kg herefter fortsættes væskebehandling** Hvordan vil du behandle Emma de første døgn (max 30)

Answer 38

Du er praktiserende læge. Emma på 10 år kommer sammen med sin mor. Hun har kastet op det seneste døgn og er tiltagende sløv. Emma har gennem 14 dage klaget over træthed og derudover har hendes forældre bemærket, at hun har tabt sig, hun har øget tørst og er begyndt at stå op om natten for at tisse 4-5 gange. Hvad er den mest sandsynlige diagnose (max 10 ord)? **Diabetes (type 1) (ketoacidose)** Hvilke symptomer giver denne mistanke (max 10 ord)? **Øget tørst og polyuri, vægttab** Hvad er forklaringen på symptomerne? (max 10 ord)? **Osmotisk diurese, katabolisk tilstand pga. insulinmangel** Hvorledes udredes når Emma kommer i børnemodtagelsen (paraklinik og væsentlige objektiv vurdering) - (max 30 ord)? **Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, væske/nyretal, Syre/base, Blodketoner, Urin for sukker og ketonstoffer. Obj: Initiel hurtig ABCD, Almentilstand (farver, hudturgor, kontakt, respiration, kapillærrespons) Målte værdier: BT, P, RF, Sat, vægt** De første blodprøver udkommer og viser BS 25, PH 7,20, HCO3 14 mmol/L, BE -15 mmol/L , Na 135 mmol/L, K 3,5 mmol/L Hvordan vil du behandle Emma de første timer (max 30) **Isoton Nacl bolus 10-20 ml/kg herefter fortsættes væskebehandling** Hvordan vil du behandle Emma de første døgn (max 30) **Langsom korrektion af væskeunderskud og BS for at undgå cerebralt ødem. Insulininfusion startes efter 1-2 timer. Bicarbonat gives ikke til børn (kun undtagelsesvis). Kaliumsubstitution er obligatorisk.**

Question 39

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)?

Answer 39

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder, faste i mere end 10 dage, lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium.**

Question 40

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder, faste i mere end 10 dage, lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium.** Beskriv kort patogenesen ved re-ernærings syndromet (max 30 ord)

Answer 40

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder, faste i mere end 10 dage, lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium.** Beskriv kort patogenesen ved re-ernærings syndromet (max 30 ord) **Insulin og fosfat bør nævnes i besvarelsen. Insulin sekretion fører til influks af fosfat, kalium og magnesium i cellerne. Insulin sekretionen fører desuden til retention af Na og dermed væskeretention og evt ødemer og/eller hjertesvigt. Kan også nævne symptomerne og konsekvenserne på/af hypofosfatæmi og hypokaliæmi.**

Question 41

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder, faste i mere end 10 dage, lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium.** Beskriv kort patogenesen ved re-ernærings syndromet (max 30 ord) **Insulin og fosfat bør nævnes i besvarelsen. Insulin sekretion fører til influks af fosfat, kalium og magnesium i cellerne. Insulin sekretionen fører desuden til retention af Na og dermed væskeretention og evt ødemer og/eller hjertesvigt. Kan også nævne symptomerne og konsekvenserne på/af hypofosfatæmi og hypokaliæmi.** Hvordan forebygges re-ernærings syndromet (max 30 ord)?

Answer 41

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder, faste i mere end 10 dage, lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium.** Beskriv kort patogenesen ved re-ernærings syndromet (max 30 ord) **Insulin og fosfat bør nævnes i besvarelsen. Insulin sekretion fører til influks af fosfat, kalium og magnesium i cellerne. Insulin sekretionen fører desuden til retention af Na og dermed væskeretention og evt ødemer og/eller hjertesvigt. Kan også nævne symptomerne og konsekvenserne på/af hypofosfatæmi og hypokaliæmi.** Hvordan forebygges re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **Identificering af risiko patienter. Re-ernæring skal foregå kontrolleret i langsomt stigende energitrin (start low, advance slow) under monitorering af elektrolytter, især fosfat. Ikke et must, men fint hvis initiale energitrin kan nævnes (10-20 kcal (50-90KJ)/kg/dag). Tiamin/Wernicke kan også nævnes.**

Question 42

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder, faste i mere end 10 dage, lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium.** Beskriv kort patogenesen ved re-ernærings syndromet (max 30 ord) **Insulin og fosfat bør nævnes i besvarelsen. Insulin sekretion fører til influks af fosfat, kalium og magnesium i cellerne. Insulin sekretionen fører desuden til retention af Na og dermed væskeretention og evt ødemer og/eller hjertesvigt. Kan også nævne symptomerne og konsekvenserne på/af hypofosfatæmi og hypokaliæmi.** Hvordan forebygges re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **Identificering af risiko patienter. Re-ernæring skal foregå kontrolleret i langsomt stigende energitrin (start low, advance slow) under monitorering af elektrolytter, især fosfat. Ikke et must, men fint hvis initiale energitrin kan nævnes (10-20 kcal (50-90KJ)/kg/dag). Tiamin/Wernicke kan også nævnes.** Kvinden har hyppige daglige opkastninger. Hvilke særlige væske-elektrolytforstyrrelser kan forventes (max 30 ord)?

Answer 42

En 24 årig kvinde med kendt anorexia nervosa indlægges i FAM alment afkræftet efter et stort vægttab. Hvilke kliniske og anamnestiske tegn indikerer høj risiko for re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **BMI < 16, vægttab på mere end 15% over seneste 3-6 måneder, faste i mere end 10 dage, lav plasma koncentration af fosfat, kalium og/eller magnesium.** Beskriv kort patogenesen ved re-ernærings syndromet (max 30 ord) **Insulin og fosfat bør nævnes i besvarelsen. Insulin sekretion fører til influks af fosfat, kalium og magnesium i cellerne. Insulin sekretionen fører desuden til retention af Na og dermed væskeretention og evt ødemer og/eller hjertesvigt. Kan også nævne symptomerne og konsekvenserne på/af hypofosfatæmi og hypokaliæmi.** Hvordan forebygges re-ernærings syndromet (max 30 ord)? **Identificering af risiko patienter. Re-ernæring skal foregå kontrolleret i langsomt stigende energitrin (start low, advance slow) under monitorering af elektrolytter, især fosfat. Ikke et must, men fint hvis initiale energitrin kan nævnes (10-20 kcal (50-90KJ)/kg/dag). Tiamin/Wernicke kan også nævnes.** Kvinden har hyppige daglige opkastninger. Hvilke særlige væske-elektrolytforstyrrelser kan forventes (max 30 ord)? **Dehydrering, hypokaliæmisk metabolisk alkalose.**

Question 43

Du er læge i almen praksis. En kvinde på 24 år kommer til konsultation på baggrund af mælkeflåd og brystspænding fra begge mammae. Tilstanden har stået på et par måneder. Hun er ellers rask og normalvægtig. Har ikke andre symptomer. 1: angiv relevante spørgsmål og forslag til blodprøver ved første konsultation i almen praksis (max 25 ord)

Answer 43

Du er læge i almen praksis. En kvinde på 24 år kommer til konsultation på baggrund af mælkeflåd og brystspænding fra begge mammae. Tilstanden har stået på et par måneder. Hun er ellers rask og normalvægtig. Har ikke andre symptomer. 1: angiv relevante spørgsmål og forslag til blodprøver ved første konsultation i almen praksis (max 25 ord) **Menstruationscyklus, graviditetstest, brug af medicin, som kan påvirke prolaktin, mistanke om andre sygdomme, som kan påvirke prolaktin (se liste under 2).** **Blodprøver: Prolaktin, TSH, gravtest**

Question 44

Du er læge i almen praksis. En kvinde på 24 år kommer til konsultation på baggrund af mælkeflåd og brystspænding fra begge mammae. Tilstanden har stået på et par måneder. Hun er ellers rask og normalvægtig. Har ikke andre symptomer. 1: angiv relevante spørgsmål og forslag til blodprøver ved første konsultation i almen praksis (max 25 ord) **Menstruationscyklus, graviditetstest, brug af medicin, som kan påvirke prolaktin, mistanke om andre sygdomme, som kan påvirke prolaktin (se liste under 2).** **Blodprøver: Prolaktin, TSH, gravtest** 2: angiv faktorer, som påvirker prolaktin (max 30 ord)

Answer 44

Du er læge i almen praksis. En kvinde på 24 år kommer til konsultation på baggrund af mælkeflåd og brystspænding fra begge mammae. Tilstanden har stået på et par måneder. Hun er ellers rask og normalvægtig. Har ikke andre symptomer. 1: angiv relevante spørgsmål og forslag til blodprøver ved første konsultation i almen praksis (max 25 ord) **Menstruationscyklus, graviditetstest, brug af medicin, som kan påvirke prolaktin, mistanke om andre sygdomme, som kan påvirke prolaktin (se liste under 2).** **Blodprøver: Prolaktin, TSH, gravtest** 2: angiv faktorer, som påvirker prolaktin (max 30 ord) **Fysiologiske: søvn, stress, døgnrytme, graviditet, amning. Medikamina; antidepressiva, antiemetika, kvindeligt hormon, p-piller. Sygdomme: Prolaktinom, stilktryk, hypofysesygdomme (adenomer, stråling etc), hypothyreose, nyre/leverinsuff**

Question 45

Du er læge i almen praksis. En kvinde på 24 år kommer til konsultation på baggrund af mælkeflåd og brystspænding fra begge mammae. Tilstanden har stået på et par måneder. Hun er ellers rask og normalvægtig. Har ikke andre symptomer. 1: angiv relevante spørgsmål og forslag til blodprøver ved første konsultation i almen praksis (max 25 ord) **Menstruationscyklus, graviditetstest, brug af medicin, som kan påvirke prolaktin, mistanke om andre sygdomme, som kan påvirke prolaktin (se liste under 2).** **Blodprøver: Prolaktin, TSH, gravtest** 2: angiv faktorer, som påvirker prolaktin (max 30 ord) **Fysiologiske: søvn, stress, døgnrytme, graviditet, amning. Medikamina; antidepressiva, antiemetika, kvindeligt hormon, p-piller. Sygdomme: Prolaktinom, stilktryk, hypofysesygdomme (adenomer, stråling etc), hypothyreose, nyre/leverinsuff** 3: angiv forslag til relevant undersøgelsesforløb ved hyperprolaktinæmi (max 25 ord)

Answer 45

Du er læge i almen praksis. En kvinde på 24 år kommer til konsultation på baggrund af mælkeflåd og brystspænding fra begge mammae. Tilstanden har stået på et par måneder. Hun er ellers rask og normalvægtig. Har ikke andre symptomer. 1: angiv relevante spørgsmål og forslag til blodprøver ved første konsultation i almen praksis (max 25 ord) **Menstruationscyklus, graviditetstest, brug af medicin, som kan påvirke prolaktin, mistanke om andre sygdomme, som kan påvirke prolaktin (se liste under 2).** **Blodprøver: Prolaktin, TSH, gravtest** 2: angiv faktorer, som påvirker prolaktin (max 30 ord) **Fysiologiske: søvn, stress, døgnrytme, graviditet, amning. Medikamina; antidepressiva, antiemetika, kvindeligt hormon, p-piller. Sygdomme: Prolaktinom, stilktryk, hypofysesygdomme (adenomer, stråling etc), hypothyreose, nyre/leverinsuff** 3: angiv forslag til relevant undersøgelsesforløb ved hyperprolaktinæmi (max 25 ord) **Gentage prolaktin, øjenundersøgelse. Hvis gentaget forhøjet da MR-hypofyse – henvise til endokrinolog**

Question 46

Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes. Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)?

Answer 46

Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes. Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)? **Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.**

Question 47

Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes. Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)? **Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.** Hvordan kan det anamnestisk, klinisk og paraklinisk afgøres hvilken type diabetes har udviklet (max 30 ord)?

Answer 47

Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes. Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)? **Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.** Hvordan kan det anamnestisk, klinisk og paraklinisk afgøres hvilken type diabetes har udviklet (max 30 ord)? **Familieanamnese: Er der kendt monogen diabetes eller type 2 diabetes i familien, evt høretab (mitokondriel diabetes)? Mulige årsager til sekundær diabetes såsom pankreatiske lidelser. Grad af overvægt (BMI) og fedtfordeling (abdominal), måling af faste C-peptid og anti GAD antistoffer.**

Question 48

Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes. Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)? **Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.** Hvordan kan det anamnestisk, klinisk og paraklinisk afgøres hvilken type diabetes har udviklet (max 30 ord)? **Familieanamnese: Er der kendt monogen diabetes eller type 2 diabetes i familien, evt høretab (mitokondriel diabetes)? Mulige årsager til sekundær diabetes såsom pankreatiske lidelser. Grad af overvægt (BMI) og fedtfordeling (abdominal), måling af faste C-peptid og anti GAD antistoffer.** Hvis patienten viser sig at have type 2 diabetes, hvilken behandling inklusiv farmakologisk behandling skal patienten tilbydes, og hvilke forhold skal tages i betragtning (max 50 ord).

Answer 48

Du er læge i FAM og modtager en 46 årig kvinde med med nyopdaget diabetes. Hun er kendt med reumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-α-antistof). Hun har en blodglukose på 25 mM og HbA1c er 92 mmol/mol, ingen ketonuri, men leukocytose. Hun har haft et mindre vægttab, og lette symptomer på diabetes de seneste 3 måneder. Hun er let overvægtig, men der er ingen familiær disposition til diabetes. Hvilken behandling og udredning vil det være rationelt at starte i den akutte situation (max 30 ord)? **Hurtigtvirkende insulin efter skema suppleret med tablet kaleorid, og vurdering af kliniske og parakliniske (væsketal, infektionstal) tegn på dehydrering og udløsende infektion, sidstnævnte inklusiv relevant billeddiagnostik, og dermed vurdering af behovet for væsketerapi og antibiotika.** Hvordan kan det anamnestisk, klinisk og paraklinisk afgøres hvilken type diabetes har udviklet (max 30 ord)? **Familieanamnese: Er der kendt monogen diabetes eller type 2 diabetes i familien, evt høretab (mitokondriel diabetes)? Mulige årsager til sekundær diabetes såsom pankreatiske lidelser. Grad af overvægt (BMI) og fedtfordeling (abdominal), måling af faste C-peptid og anti GAD antistoffer.** Hvis patienten viser sig at have type 2 diabetes, hvilken behandling inklusiv farmakologisk behandling skal patienten tilbydes, og hvilke forhold skal tages i betragtning (max 50 ord). **Patienten skal informeres om den gavnlige effekt af livsstilsintervention i form af vægttab og øget fysisk aktivitet, og henvises til kommunale tilbud om dette. Når den akutte fase er overstået, kan patienten overgå fra insulin til behandling med metformin som optitreres. Mål for nyopdaget diabetes HbA1c < 53 mmol/mol, dog afhængig af andre faktorer. Hvis metformin ikke er nok eller ikke tåles, kan der med tiden tillægges DPP4-hæmmer, SGLT2-hæmmer, eller sulfonylurinstof. Hvis det stadig ikke er nok, kan der tillægges GLP1-analog eller basal-insulin. Hvis der er kendt hjertekarsygdom vil en SGLT2-hæmmer eller GLP1-analog være andetvalg. Valg af præparat afhænger af om der er normal nyrefunktion. Desuden skal der opstartes behandling med kolesterolsænkende medicin og evt. antihypertensiva.**

Question 49

Flere behandlingsmuligheder har en dokumenteret effekt i forhold til at mindske progression af diabetisk nefropati ved type 2-diabetes. Hvilken af nedenstående muligheder er den mest korrekte? A. Rygeophør, saltreduceret kost, behandling med sulfonylurinstof B. ACE-hæmmerbehandling, rygeophør, lipidsænkende behandling C. Angiotensin-2 receptor antagonist behandling, rygeophør, behandling med SGLT2-hæmmer D. Lipidsænkende behandling, saltreduceret kost, DPP4-hæmmer behandling E. ACE-hæmmerbehandling, insulinbehandling, DPP4-hæmmer behandling

Answer 49

Flere behandlingsmuligheder har en dokumenteret effekt i forhold til at mindske progression af diabetisk nefropati ved type 2-diabetes. Hvilken af nedenstående muligheder er den mest korrekte? A. Rygeophør, saltreduceret kost, behandling med sulfonylurinstof B. ACE-hæmmerbehandling, rygeophør, lipidsænkende behandling **C. Angiotensin-2 receptor antagonist behandling, rygeophør, behandling med SGLT2-hæmmer** D. Lipidsænkende behandling, saltreduceret kost, DPP4-hæmmer behandling E. ACE-hæmmerbehandling, insulinbehandling, DPP4-hæmmer behandling

Question 50

En 80-årig kvinde har fået målt serum-TSH to gange med én måneds mellemrum på henholdsvis 5,4 og 5,5 mU/l (ref: 0,3-4,0). Prøverne er målt som led i et almindeligt sundhedstjek. Hun føler sig rask. Hvilket udsagn er korrekt? A. Thyroidea-tallene gentages om ca. 6 mdr., idet behandling aktuelt ikke er indiceret. B. Knoglemineralindholdet (BMD) bør måles ved en DXA-skanning, og hvis nedsat, bør levothyroxin behandling startes. C. Serum T4 og T3 skal måles, idet værdierne afgør, om der er indikation for behandling. D. Kvinden er thyroidea-rask, da det er normalt, at serum-TSH stiger med alderen. E. Hvis antiTPO (thyroidea-peroxidase) er positiv, er levothyroxin behandling velbegrundet.

Answer 50

En 80-årig kvinde har fået målt serum-TSH to gange med én måneds mellemrum på henholdsvis 5,4 og 5,5 mU/l (ref: 0,3-4,0). Prøverne er målt som led i et almindeligt sundhedstjek. Hun føler sig rask. Hvilket udsagn er korrekt? **A. Thyroidea-tallene gentages om ca. 6 mdr., idet behandling aktuelt ikke er indiceret.** B. Knoglemineralindholdet (BMD) bør måles ved en DXA-skanning, og hvis nedsat, bør levothyroxin behandling startes. C. Serum T4 og T3 skal måles, idet værdierne afgør, om der er indikation for behandling. D. Kvinden er thyroidea-rask, da det er normalt, at serum-TSH stiger med alderen. E. Hvis antiTPO (thyroidea-peroxidase) er positiv, er levothyroxin behandling velbegrundet.

Question 51

En 47-årig mand henvender sig til egen læge med hastigt indsættende vægttab på 5 kg samt indre uro. Symptomerne startede for 5 uger siden. Han er tidligere rask. Der tages blodprøver. Resultaterne fremgår nedenfor. Serum-TSH < 0,01 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Serum-T4: 109 nmol/l (referenceområde: 60-130) Serum-T3: 2,3 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) AntiTPO (thyroidea peroxidase) antistof: 112 U/l (referenceområde: < 10) Hvilket udsagn er korrekt hvis man får nedenstående blodprøveresultater? A. Patienten har Hashimoto’s thyroiditis. B. Thyroidea-skintigrafi er nødvendig for at kunne stille en præcis diagnose. C. Man kan tillade sig at afvente behandling, eftersom serum-T4 er indenfor normalområdet, og serum-T3 kun er marginalt forhøjet. D. Serum-TSH kan ikke benyttes initialt som monitorerings-parameter under en behandling med antithyroid medicin. E. Hvis der ved ultralydsskanning påvises en knude i thyroidea, er diagnosen ”solitær toxisk thyroideaadenom”.

Answer 51

En 47-årig mand henvender sig til egen læge med hastigt indsættende vægttab på 5 kg samt indre uro. Symptomerne startede for 5 uger siden. Han er tidligere rask. Der tages blodprøver. Resultaterne fremgår nedenfor. Hvilket udsagn er korrekt hvis man får nedenstående blodprøveresultater? Serum-TSH < 0,01 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0) Serum-T4: 109 nmol/l (referenceområde: 60-130) Serum-T3: 2,3 nmol/l (referenceområde: 1,3-2,2) AntiTPO (thyroidea peroxidase) antistof: 112 U/l (referenceområde: < 10) A. Patienten har Hashimoto’s thyroiditis. B. Thyroidea-skintigrafi er nødvendig for at kunne stille en præcis diagnose. C. Man kan tillade sig at afvente behandling, eftersom serum-T4 er indenfor normalområdet, og serum-T3 kun er marginalt forhøjet. **D. Serum-TSH kan ikke benyttes initialt som monitorerings-parameter under en behandling med antithyroid medicin.** E. Hvis der ved ultralydsskanning påvises en knude i thyroidea, er diagnosen ”solitær toxisk thyroideaadenom”.

Question 52

En 66-årig kvinde henvender sig til egen læge, idet hun af og til føler det strammer omkring halsen. Hun kan også have fornemmelse af, at hun ikke kan synke maden frit. Ved palpation af halsen har man fornemmelse af en let struma. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea- sygdom. Serum-TSH er let nedsat 0,10 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0). Ved gennemgang af tidligere blodprøver fremgår det, at TSH også for 8 mdr. siden var nedsat. Hvilket udsagn er korrekt? A. Tilstanden medfører øget risiko for udvikling af andre sygdomme. B. Graves’ sygdom er den mest sandsynlige diagnose. C. Det nedsatte TSH afspejler, at der er en øget risiko for thyroidea-cancer. D. En operation for struma (total thyroidektomi eller hemi-thyroidektomi) vil være standardbehandling ved denne tilstand. E. Thyroidea-skintigrafi vil sandsynligvis vise en generel nedsat isotopoptagelse, eftersom serum- TSH er nedsat.

Answer 52

En 66-årig kvinde henvender sig til egen læge, idet hun af og til føler det strammer omkring halsen. Hun kan også have fornemmelse af, at hun ikke kan synke maden frit. Ved palpation af halsen har man fornemmelse af en let struma. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea- sygdom. Serum-TSH er let nedsat 0,10 mU/l (referenceområde: 0,3-4,0). Ved gennemgang af tidligere blodprøver fremgår det, at TSH også for 8 mdr. siden var nedsat. Hvilket udsagn er korrekt? **A. Tilstanden medfører øget risiko for udvikling af andre sygdomme.** B. Graves’ sygdom er den mest sandsynlige diagnose. C. Det nedsatte TSH afspejler, at der er en øget risiko for thyroidea-cancer. D. En operation for struma (total thyroidektomi eller hemi-thyroidektomi) vil være standardbehandling ved denne tilstand. E. Thyroidea-skintigrafi vil sandsynligvis vise en generel nedsat isotopoptagelse, eftersom serum- TSH er nedsat.

Question 53

En 32-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af et mindre vægttab, svedtendens og lidt natlig hjertebanken. Symptomerne startede for 3 uger siden. Der palperes en blød forstørrelse svarende til thyroidea. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom, men er familiært disponeret for dette. For 4 mdr. siden var TSH normal. Aktuelt gentages måling af serum-TSH. Hvilket udsagn er korrekt? A. Et normalt serum-TSH udelukker Hashimoto’s thyroiditis B. Patienten har med stor sandsynlighed Graves’ sygdom, uanset om hun har positiv TSH-receptor antistof (TRAB) eller ej. C. Hvis der påvises positiv anti-TPO (thyroidea-peroxidase) men negativ TRAB er stum thyroiditis en sandsynlig diagnose. D. Serum-TSH er sandsynligvis forhøjet. E. Thyroidea-skintigrafi er sjældent indiceret, hvis TSH er nedsat.

Answer 53

En 32-årig kvinde henvender sig til egen læge på grund af et mindre vægttab, svedtendens og lidt natlig hjertebanken. Symptomerne startede for 3 uger siden. Der palperes en blød forstørrelse svarende til thyroidea. Hun har ikke tidligere haft nogen thyroidea-sygdom, men er familiært disponeret for dette. For 4 mdr. siden var TSH normal. Aktuelt gentages måling af serum-TSH. Hvilket udsagn er korrekt? A. Et normalt serum-TSH udelukker Hashimoto’s thyroiditis B. Patienten har med stor sandsynlighed Graves’ sygdom, uanset om hun har positiv TSH-receptor antistof (TRAB) eller ej. **C. Hvis der påvises positiv anti-TPO (thyroidea-peroxidase) men negativ TRAB er stum thyroiditis en sandsynlig diagnose.** D. Serum-TSH er sandsynligvis forhøjet. E. Thyroidea-skintigrafi er sjældent indiceret, hvis TSH er nedsat.

Question 54

En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles serum-TSH på 8,2 mU/l (referenceinterval: 0,3-4,0). Der er stofskiftesygdom i familien. Prøven gentages efter 4 uger og viser nogenlunde samme værdi. Hvilket udsagn er korrekt? A. Hvis serum-T4 er normal, er der ikke indikation for behandling. B. Anti-TPO (thyroidea peroxidase) antistof er sandsynligvis positiv. C. Hvis hun sættes i behandling, skal hormonværdierne i blodet typisk kontrolleres efter 2-3 uger. D. Hvis hun har graviditetsønske, bør behandlingen udskydes til efter fødslen. E. Evt. behandling bør afvente, indtil der er foretaget en ultralydsskanning af thyroidea.

Answer 54

En 24-årig kvinde henvender sig med træthed igennem 6 mdr. Der måles serum-TSH på 8,2 mU/l (referenceinterval: 0,3-4,0). Der er stofskiftesygdom i familien. Prøven gentages efter 4 uger og viser nogenlunde samme værdi. Hvilket udsagn er korrekt? A. Hvis serum-T4 er normal, er der ikke indikation for behandling. **B. Anti-TPO (thyroidea peroxidase) antistof er sandsynligvis positiv.** C. Hvis hun sættes i behandling, skal hormonværdierne i blodet typisk kontrolleres efter 2-3 uger. D. Hvis hun har graviditetsønske, bør behandlingen udskydes til efter fødslen. E. Evt. behandling bør afvente, indtil der er foretaget en ultralydsskanning af thyroidea.

Question 55

Hvilke biokemiske forandringer kan ses ved Mb Cushing? A. Lavt kalium, højt natrium B. Højt Natrium, højt kalium C. Højt kalium, lavt Natrium D. Højt blodsukker, lavt natrium E. Lavt blodsukker, højt natrium

Answer 55

Hvilke biokemiske forandringer kan ses ved Mb Cushing? **A. Lavt kalium, højt natrium** B. Højt Natrium, højt kalium C. Højt kalium, lavt Natrium D. Højt blodsukker, lavt natrium E. Lavt blodsukker, højt natrium

Question 56

Hvorledes vil du behandle en patient med late onset adrenogenitalt syndrom? A. Prednisolon B. Væskerestriktion C. Hydrocortison D. Mineralocorticoid E. Hydrocortison og mineralocorticoid (også ok)

Answer 56

Hvorledes vil du behandle en patient med late onset adrenogenitalt syndrom? A. Prednisolon B. Væskerestriktion **C. Hydrocortison** D. Mineralocorticoid E. Hydrocortison og mineralocorticoid (også ok)

Question 57

I forbindelse med udredning for binyrebarkinsufficiens kan udnyttes at raske har en døgn variation i cortisol niveau. Hvorledes er denne døgnvariation hos raske? A. Højest om morgenen B. Peaker med toppe ca hver 2. time C. Ligger konstant hele døgnet D. Toppe omkring måltiderne E. Højest om aftenen

Answer 57

I forbindelse med udredning for binyrebarkinsufficiens kan udnyttes at raske har en døgn variation i cortisol niveau. Hvorledes er denne døgnvariation hos raske? **A. Højest om morgenen** B. Peaker med toppe ca hver 2. time C. Ligger konstant hele døgnet D. Toppe omkring måltiderne E. Højest om aftenen

Question 58

En patient er henvist til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om akromegali. Hvilke tests og undersøgelser bestiller du til afklaring? A. Væksthormon stimulationstest B. MR skanning af hypofyse C. Oral glukosebelastning med måling af væksthormon og måling af IGF1 D. CT skanning af thorax og abdomen E. Knogleskanning

Answer 58

En patient er henvist til endokrinologisk ambulatorium på mistanke om akromegali. Hvilke tests og undersøgelser bestiller du til afklaring? A. Væksthormon stimulationstest B. MR skanning af hypofyse **C. Oral glukosebelastning med måling af væksthormon og måling af IGF1** D. CT skanning af thorax og abdomen E. Knogleskanning

Question 59

Hvilket hormon udskilles fra hypofysebaglappen? A. Kortikotropin (ACTH) B. Kortisol C. Væksthormon D. Antidiuretisk hormon (ADH) E. Thyroideastimulerende hormon (TSH)

Answer 59

Hvilket hormon udskilles fra hypofysebaglappen? A. Kortikotropin (ACTH) B. Kortisol C. Væksthormon **D. Antidiuretisk hormon (ADH)** E. Thyroideastimulerende hormon (TSH)

Question 60

Et hypofyse-incidentalom… A. Er altid malignt B. Kan være en metastase C. Kræver aldrig kirurgisk indgreb D. Er aldrig malignt E. Er altid hormonproducerende

Answer 60

Et hypofyse-incidentalom… A. Er altid malignt **B. Kan være en metastase** C. Kræver aldrig kirurgisk indgreb D. Er aldrig malignt E. Er altid hormonproducerende

Question 61

Følgende udsagn vedrørende blodsukkerniveauet ved anorexia nervosa er sandt. A. Ved BMI < 16 er blodsukkeret habituelt ofte under 3 mmol/l som led i adaptationen til sult. B. Der er habituelt højt niveau af binyrebarkhormon som øger risikoen for hypoglykæmi. C. Hypoglykæmi ved svær anorexia nervosa ses typisk under re-ernæringen. D. Blodsukker niveauet kan være falsk lavt på grund af laktat acidose. E. Leverpåvirkning og excessiv motion øger risikoen for hypoglykæmi.

Answer 61

Følgende udsagn vedrørende blodsukkerniveauet ved anorexia nervosa er sandt. A. Ved BMI < 16 er blodsukkeret habituelt ofte under 3 mmol/l som led i adaptationen til sult. B. Der er habituelt højt niveau af binyrebarkhormon som øger risikoen for hypoglykæmi. C. Hypoglykæmi ved svær anorexia nervosa ses typisk under re-ernæringen. D. Blodsukker niveauet kan være falsk lavt på grund af laktat acidose. **E. Leverpåvirkning og excessiv motion øger risikoen for hypoglykæmi.**

Question 62

Re-ernæring efter længere tids sult og vægttab, kan kompliceres med re- ernæringssyndromet. Dette syndrom er biokemisk karakteriseret ved følgende plasma niveauer: A. Lavt fosfat, højt calcium og lavt kalium. B. Lavt calcium, lavt magnesium og lavt natrium. C. Lavt fosfat, lavt magnesium og lavt kalium. D. Højt calcium, lavt magnesium og lavt kalium. E. Højt CO2, lavt kalium og lavt fosfat.

Answer 62

Re-ernæring efter længere tids sult og vægttab, kan kompliceres med re- ernæringssyndromet. Dette syndrom er biokemisk karakteriseret ved følgende plasma niveauer: A. Lavt fosfat, højt calcium og lavt kalium. B. Lavt calcium, lavt magnesium og lavt natrium. **C. Lavt fosfat, lavt magnesium og lavt kalium.** D. Højt calcium, lavt magnesium og lavt kalium. E. Højt CO2, lavt kalium og lavt fosfat.

Question 63

En 57-årig kvinde fik foretaget en ukompliceret gastric bypass for 9 år siden. Hun får et dagligt tilskud af multivitamin, jern, B12-vitamin, calcium og D-vitamin. Hun henvises nu til endokrinologisk ambulatorium af egen læge på grund af træthed og jernmangel med nedenstående blodprøvesvar: Hæmoglobin (Hb) 8,6 mmol/L [7,3 – 9,5] Erytrocyt middelcellevolumen (MCV) 89 fL [85 - 100] Erytrocyt middelcelle hæmoglobinindhold (MCH) 1,9 fmol [1,7 - 2,1] Ferritin 12 mikrogram/L [15-200] Hvad vil nu være det mest korrekte at gøre ? A. Screening for Helicobacter Pylori og gastroskopi for at udelukke blødning fra anastomosenært ulcus. B. Optagelsen af jern søges øget med et ekstra tilskud af K-vitamin. C. Post gastric bypass kosten søges optimeret ved diætetisk vejledning med fokus på jernkilder og det perorale jern tilskud øges eventuelt. Der optages uddybende anamnese for årsager til træthed. D. Hun har jernmangel, da hun ikke kan optage tilstrækkeligt fra det sure miljø i duodenum, som maden passerer uden om. Hun skal derfor have intravenøst jerntilskud og efterfølgende kontrol af ferritin og Hb. E. Forebyggende behandling med proton pumpe hæmmer og regelmæssig blodprøvekontrol ved egen læge.

Answer 63

En 57-årig kvinde fik foretaget en ukompliceret gastric bypass for 9 år siden. Hun får et dagligt tilskud af multivitamin, jern, B12-vitamin, calcium og D-vitamin. Hun henvises nu til endokrinologisk ambulatorium af egen læge på grund af træthed og jernmangel med nedenstående blodprøvesvar: Hæmoglobin (Hb) 8,6 mmol/L [7,3 – 9,5] Erytrocyt middelcellevolumen (MCV) 89 fL [85 - 100] Erytrocyt middelcelle hæmoglobinindhold (MCH) 1,9 fmol [1,7 - 2,1] Ferritin 12 mikrogram/L [15-200] Hvad vil nu være det mest korrekte at gøre ? A. Screening for Helicobacter Pylori og gastroskopi for at udelukke blødning fra anastomosenært ulcus. B. Optagelsen af jern søges øget med et ekstra tilskud af K-vitamin. **C. Post gastric bypass kosten søges optimeret ved diætetisk vejledning med fokus på jernkilder og det perorale jern tilskud øges eventuelt. Der optages uddybende anamnese for årsager til træthed.** D. Hun har jernmangel, da hun ikke kan optage tilstrækkeligt fra det sure miljø i duodenum, som maden passerer uden om. Hun skal derfor have intravenøst jerntilskud og efterfølgende kontrol af ferritin og Hb. E. Forebyggende behandling med proton pumpe hæmmer og regelmæssig blodprøvekontrol ved egen læge.

Question 64

Hvad er livstidsprævalensen for kvinder for anorexia nervosa? A. Ca 0,2% B. Ca 2% C. Ca 5% D. Ca 10% E. Ca 15%

Answer 64

Hvad er livstidsprævalensen for kvinder for anorexia nervosa? A. Ca 0,2% **B. Ca 2%** C. Ca 5% D. Ca 10% E. Ca 15%

Question 65

En 31-årig kvinde med kendt anorexia nervosa, overspisninger og daglige opkastninger, indlægges i FAM med svimmelhed, hovedpine og almen svækkelse. BMI nogenlunde stationær (13-14) gennem de seneste to år. Opkastningerne er taget til de seneste dage. Hun udkommer med blodprøveværdier, der indikerer hypokaliæmisk metabolisk alkalose: Na: 131 [135 – 145] K: 2,4 [3,5 – 5,0] Kreatinin: 102 [70 – 100] Hydrogenkarbonat: 42 [21 – 27] CO2 total: 39 [22 – 29] Hvad består den primære behandling af? A. Infusion af isoton glucose og injektion af tiamin (B1 vitamin). B. Kalium besparende diuretika, infusion af 20% glukose og injektion af tiamin (B1 vitamin). C. Parenteral ernæring, infusion af Kalium-Natrium-Klorid (Kalium 51 mmol/l) og infusion af fosfat. D. Tvangsindlæggelse, infusion af Kalium-Natrium-Klorid (Kalium 51 mmol/l) og kontrolleret re-ernæring for at forebygge re-ernærings syndrom. E. Infusion af isoton natrium klorid (NaCl) og infusion af Kalium-Natrium-Klorid (Kalium 51 mmol/l).

Answer 65

En 31-årig kvinde med kendt anorexia nervosa, overspisninger og daglige opkastninger, indlægges i FAM med svimmelhed, hovedpine og almen svækkelse. BMI nogenlunde stationær (13-14) gennem de seneste to år. Opkastningerne er taget til de seneste dage. Hun udkommer med blodprøveværdier, der indikerer hypokaliæmisk metabolisk alkalose: Na: 131 [135 – 145] K: 2,4 [3,5 – 5,0] Kreatinin: 102 [70 – 100] Hydrogenkarbonat: 42 [21 – 27] CO2 total: 39 [22 – 29] Hvad består den primære behandling af? A. Infusion af isoton glucose og injektion af tiamin (B1 vitamin). B. Kalium besparende diuretika, infusion af 20% glukose og injektion af tiamin (B1 vitamin). C. Parenteral ernæring, infusion af Kalium-Natrium-Klorid (Kalium 51 mmol/l) og infusion af fosfat. D. Tvangsindlæggelse, infusion af Kalium-Natrium-Klorid (Kalium 51 mmol/l) og kontrolleret re-ernæring for at forebygge re-ernærings syndrom. **E. Infusion af isoton natrium klorid (NaCl) og infusion af Kalium-Natrium-Klorid (Kalium 51 mmol/l).**

Question 66

Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice. Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme? A. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge. B. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer. C. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandling følges med måling af HbA1c. D. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset. E. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.

Answer 66

Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice. Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme? A. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge. B. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer. **C. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandling følges med måling af HbA1c.** D. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset. E. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.

Question 67

Salem 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Der spises typisk et måltid efter solnedgang. Hans type 2 diabetes blev konstateret for 5 år siden, og han har på det seneste været velreguleret uden tilfælde af hypoglykæmi. Seneste HbA1c 54 mmol/mol. Hypertension og dyslipidæmi velbehandlet med hhv. ATII antagonist og statin. Hassan Salem har ikke fastet til Ramadan, siden han fik konstateret diabetes. Hvad vil du råde ham til? Medicin: Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl Tabl Atorvastatin 40 mg dgl Tabl Losartan HClthiazid 100/25 mg x 1 dgl Inj Insulin Semglee 24 ie til natten. A. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han reducere insulindosis med 15-30% og tage den i forbindelse med måltid ved solnedgang. Blodsukker bør måles hyppigt dvs morgen, middag, eftermiddag før og efter måltid ved solnedgang og eventuelt måltid før solopgang. B. Patienten bør stærkt frarådes at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør antidiabetisk behandling pauseres. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. C. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin pauseres under fasten, mens peroral antidiabetisk behandling fortsættes som vanligt. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. D. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin tages i vanlig dosis: Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. E. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i umiddelbart før måltid iht. blodsukkermåling forinden og iht. forventet kulhydratindtag ved måltidet.

Answer 67

Salem 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien. Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Der spises typisk et måltid efter solnedgang. Hans type 2 diabetes blev konstateret for 5 år siden, og han har på det seneste været velreguleret uden tilfælde af hypoglykæmi. Seneste HbA1c 54 mmol/mol. Hypertension og dyslipidæmi velbehandlet med hhv. ATII antagonist og statin. Hassan Salem har ikke fastet til Ramadan, siden han fik konstateret diabetes. Hvad vil du råde ham til? Medicin: Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl Tabl Atorvastatin 40 mg dgl Tabl Losartan HClthiazid 100/25 mg x 1 dgl Inj Insulin Semglee 24 ie til natten. **A. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør han reducere insulindosis med 15-30% og tage den i forbindelse med måltid ved solnedgang. Blodsukker bør måles hyppigt dvs morgen, middag, eftermiddag før og efter måltid ved solnedgang og eventuelt måltid før solopgang.** B. Patienten bør stærkt frarådes at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør antidiabetisk behandling pauseres. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. C. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin pauseres under fasten, mens peroral antidiabetisk behandling fortsættes som vanligt. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. D. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin tages i vanlig dosis: Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften. E. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i umiddelbart før måltid iht. blodsukkermåling forinden og iht. forventet kulhydratindtag ved måltidet.

Question 68

Hvilke faktorer øger risikoen for at udvikle type II diabetes? A. Rygning, race, kost, familiehistorie og højde B. Familiehistorie, hygiejne, rygning, stigende alder og hypertension C. Hygiejne, livsstil, genetik, rygning og fedme D. Familiehistorie, stigende alder, fedme, fysisk inaktivitet, hypertension og rygning E. Familiehistorie, alkoholforbrug, rygning, stigende alder og hypertension

Answer 68

Hvilke faktorer øger risikoen for at udvikle type II diabetes? A. Rygning, race, kost, familiehistorie og højde B. Familiehistorie, hygiejne, rygning, stigende alder og hypertension C. Hygiejne, livsstil, genetik, rygning og fedme **D. Familiehistorie, stigende alder, fedme, fysisk inaktivitet, hypertension og rygning** E. Familiehistorie, alkoholforbrug, rygning, stigende alder og hypertension

Question 69

En 12-årig pige møder op i Lægehuset med sine forældre, da de er bekymrede for, at hun er ved at udvikle diabetes. De har bemærket, at hendes vægt er steget meget i løbet af de sidste par år. Begge forældre har type 2-diabetes, og de ønsker at beskytte hende mod at udvikle det. Patienten har en tidligere sygehistorie med allergisk rhinitis og ved indskoling fandtes bekymring mht overvægt. Hun tager ikke nogen regelmæssigt ordineret medicin. Der er ingen familiehistorie med autoimmunitet. Ved fysisk undersøgelse har hun et BMI 3SD over median for hendes alder og køn, blodtryk på 108/78 mmHg, respirationsfrekvens på 16/ minut og en puls på 94/minut. Hun er ikke akut påvirket. Øvrig objektiv undersøgelse er normal. På POCT apparat er spotblodsukker 7,1 mmol/l. På laboratoriet findes normale blodprøver med hbA1c 45 mmol/mol Hvilken af nedenstående diagnoser er mest sandsynlig? A. Type 1 diabetes B. Type 2 diabetes C. Prædiabetes D. MODY (maturity-onset diabetes of youth) E. Der kan ikke stilles nogen diagnose nu

Answer 69

En 12-årig pige møder op i Lægehuset med sine forældre, da de er bekymrede for, at hun er ved at udvikle diabetes. De har bemærket, at hendes vægt er steget meget i løbet af de sidste par år. Begge forældre har type 2-diabetes, og de ønsker at beskytte hende mod at udvikle det. Patienten har en tidligere sygehistorie med allergisk rhinitis og ved indskoling fandtes bekymring mht overvægt. Hun tager ikke nogen regelmæssigt ordineret medicin. Der er ingen familiehistorie med autoimmunitet. Ved fysisk undersøgelse har hun et BMI 3SD over median for hendes alder og køn, blodtryk på 108/78 mmHg, respirationsfrekvens på 16/ minut og en puls på 94/minut. Hun er ikke akut påvirket. Øvrig objektiv undersøgelse er normal. På POCT apparat er spotblodsukker 7,1 mmol/l. På laboratoriet findes normale blodprøver med hbA1c 45 mmol/mol Hvilken af nedenstående diagnoser er mest sandsynlig? A. Type 1 diabetes B. Type 2 diabetes **C. Prædiabetes** D. MODY (maturity-onset diabetes of youth) E. Der kan ikke stilles nogen diagnose nu

Question 70

En 65-årig kvindelig patient med en 10-årig historie med diabetes type 2 kommer i almen praksis til årlig opfølgning. HbA1c 57mmol/mol på trods af at hun har fået metformin 500 mg 2 x 2 dgl plus en DPP-4-hæmmer i de sidste 12 måneder. Hendes BMI er 29 kg/m2. Nyrefunktionen er normal eGFR 64 ml/min/1,73 m2) men dog faldet fra >90 ml/min/1,73 m2. Hun har mild dyslipidæmi der er velbehandlet med et statin-præparat og hypertension, der er velbehandlet med en angiotensin II-receptorblokker (blodtryk ≤140/90 mm Hg). Patienten ønsker ikke behandling med insulin, da hun ikke ønsker at injicere sig. A. På baggrund af patientens ti-årige historie med diabetes sammenholdt med patienten alder er behandlingsniveau tilstrækkeligt og behandling fortsættes uændret B. Der er ikke indikation for yderligere medicinsk behandling men patienten bør opmuntres til vægttab, så BMI reduceres til 25 kg/m2 eller derunder. C. Behandling bør suppleres med SGLT 2 inhibitor D. Behandling bør suppleres med GLP1-RA, der fås som peroralt præparat E. Da der ses begyndende vigende nyrefunktion bør patienten anbefales insulin og metformin og Januvia seponeres.

Answer 70

En 65-årig kvindelig patient med en 10-årig historie med diabetes type 2 kommer i almen praksis til årlig opfølgning. HbA1c 57mmol/mol på trods af at hun har fået metformin 500 mg 2 x 2 dgl plus en DPP-4-hæmmer i de sidste 12 måneder. Hendes BMI er 29 kg/m2. Nyrefunktionen er normal eGFR 64 ml/min/1,73 m2) men dog faldet fra >90 ml/min/1,73 m2. Hun har mild dyslipidæmi der er velbehandlet med et statin-præparat og hypertension, der er velbehandlet med en angiotensin II-receptorblokker (blodtryk ≤140/90 mm Hg). Patienten ønsker ikke behandling med insulin, da hun ikke ønsker at injicere sig. A. På baggrund af patientens ti-årige historie med diabetes sammenholdt med patienten alder er behandlingsniveau tilstrækkeligt og behandling fortsættes uændret B. Der er ikke indikation for yderligere medicinsk behandling men patienten bør opmuntres til vægttab, så BMI reduceres til 25 kg/m2 eller derunder. **C. Behandling bør suppleres med SGLT 2 inhibitor** D. Behandling bør suppleres med GLP1-RA, der fås som peroralt præparat E. Da der ses begyndende vigende nyrefunktion bør patienten anbefales insulin og metformin og Januvia seponeres.

Question 71

Du er på besøg på plejehjemmet mhp. årlig opfølgning af type 2 diabetes hos Knud Hansen, som er 77 år og flyttede på plejehjem for ca 9 mdr siden pga demens. Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden. Patienten angiver sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet. Medicin: Tabl Metformin 500 mg 1x2 dgl Tabl Losartan 100 mg x1 dgl (angiotension II-receptorantagonist) Tabl Atorvastatin 40 mg x 1 dgl. Tabl Aricept (donepezil) 10 mg dgl. Paraklinisk: Blodtryk 142/83, Højde 1,73m, vægt 87 kg. s-Na+ 136, s-K+ 4,2, s-kreatinin 112, og eGFR 46 ml/min/1,73 m2. HbA1c er siden seneste årskontrol steget fra 57 mmol/l til 72 mmol/mol. Total kolesterol 6,6 mmol/l og LDL 3,7 mmol/l Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op. A. Tablet metformin bør øges til 500 mg 2x2 dgl B. Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være < 58 mmol/mol. C. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-75 mmol/mol) accepteres. D. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin. E. For denne patient er metformin kontraindiceret pga påvirket nyrefunktion. Antidiabetisk behandling bør ændres til andet peroralt antidiabetikum eller insulin.

Answer 71

Du er på besøg på plejehjemmet mhp. årlig opfølgning af type 2 diabetes hos Knud Hansen, som er 77 år og flyttede på plejehjem for ca 9 mdr siden pga demens. Han fik konstateret diabetes type 2 for 12 år siden. Patienten angiver sig velbefindende, han fremtræder let forvirret og hukommelsessvækket, men fungerer i øvrigt godt på plejehjemmet. Følges af øjenlæge, der ikke har konstateret tegn på diabetisk retinopati. Ses af fodterapeut hver 3. måned. Fødder er velplejede uden sår og med normal sensibilitet. Medicin: Tabl Metformin 500 mg 1x2 dgl Tabl Losartan 100 mg x1 dgl (angiotension II-receptorantagonist) Tabl Atorvastatin 40 mg x 1 dgl. Tabl Aricept (donepezil) 10 mg dgl. Paraklinisk: Blodtryk 142/83, Højde 1,73m, vægt 87 kg. s-Na+ 136, s-K+ 4,2, s-kreatinin 112, og eGFR 46 ml/min/1,73 m2. HbA1c er siden seneste årskontrol steget fra 57 mmol/l til 72 mmol/mol. Total kolesterol 6,6 mmol/l og LDL 3,7 mmol/l Plejehjemmets sygeplejerske spørger, om antidiabetisk behandling skal strammes op. A. Tablet metformin bør øges til 500 mg 2x2 dgl B. Behandlingsmål for hbA1c for denne patient bør være < 58 mmol/mol. **C. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-75 mmol/mol) accepteres.** D. For denne patient bør antidiabetisk behandling intensiveres med tillæg af insulin. E. For denne patient er metformin kontraindiceret pga påvirket nyrefunktion. Antidiabetisk behandling bør ændres til andet peroralt antidiabetikum eller insulin.

Question 72

45-årig mand med type 2-diabetes ses hos sin egen læge. Hans Hba1c er steget fra 50 til 65 mmol/mol de sidste 6 mdr. Ud over diæt for sin diabetes, får han tabl. Metformin 1000 mg x 2 dgl som tåles fint. Fastende glukose ligger på 8,5-12,5 mmol/l, mens det før aftensmaden ofte er >10 mmol/l. Patienten har også taget 7-8 kg på og har et BMI på 39. Han har ikke kendt hjertekarsygdom. Begge forældre har type 2 diabetes og faren har koronararteriesygdom og er amputeret over knæet. Blodtrykket er velreguleret på tabl. Losartan 100 mg dagligt. Får også tabl. Atorvastatin 40 mg dgl. Ud over kostvejledning, hvilken af nedenstående vil være det mest hensigtsmæssige tiltag mhp. at optimere denne patients diabetesbehandling? A. Fortsæt uændret med tabl. Metformin, start tabl. Januvia 25 mg dagligt. Plan: Telefonisk kontakt mhp. om behandling tåles om 2 uger. Tilråd blodsukkermåling to gange dagligt og aftal tid til opfølgning i konsultationen om 3 måneder. B. Seponer tabl. Metformin og start patienten med insulin Semglee 10 ie aften. Plan: Aftal måling af blodsukker før morgenmad, før frokost, før aftensmad og inden sengetid. Giv ny tid i konsultationen til gennemgang og justering af behandling om 2 uger. C. Fortsæt uændret med tabl. Metformin og tillæg insulin Semglee 10 ie aften. Plan: Aftal måling af blodsukker før morgenmad og giv ny tid i konsultationen til gennemgang og justering af behandling om 2 uger. D. Fortsæt uændret med tabl. Metformin. Tillæg inj Ozempic 0,25 mg/uge med stigende doser til 1 mg/uge. Plan: Telefonisk kontakt mhp. om behandling tåles om 2 uger. Aftal tid til opfølgning i konsultationen om 3 måneder. E. Henvis til Steno Diabetescenter mhp. optimering af antidiabetisk behandling, der åbenbart er svært dysreguleret hos en patient med betydelig risiko for diabetiske senkomplikationer.

Answer 72

45-årig mand med type 2-diabetes ses hos sin egen læge. Hans Hba1c er steget fra 50 til 65 mmol/mol de sidste 6 mdr. Ud over diæt for sin diabetes, får han tabl. Metformin 1000 mg x 2 dgl som tåles fint. Fastende glukose ligger på 8,5-12,5 mmol/l, mens det før aftensmaden ofte er >10 mmol/l. Patienten har også taget 7-8 kg på og har et BMI på 39. Han har ikke kendt hjertekarsygdom. Begge forældre har type 2 diabetes og faren har koronararteriesygdom og er amputeret over knæet. Blodtrykket er velreguleret på tabl. Losartan 100 mg dagligt. Får også tabl. Atorvastatin 40 mg dgl. Ud over kostvejledning, hvilken af nedenstående vil være det mest hensigtsmæssige tiltag mhp. at optimere denne patients diabetesbehandling? A. Fortsæt uændret med tabl. Metformin, start tabl. Januvia 25 mg dagligt. Plan: Telefonisk kontakt mhp. om behandling tåles om 2 uger. Tilråd blodsukkermåling to gange dagligt og aftal tid til opfølgning i konsultationen om 3 måneder. B. Seponer tabl. Metformin og start patienten med insulin Semglee 10 ie aften. Plan: Aftal måling af blodsukker før morgenmad, før frokost, før aftensmad og inden sengetid. Giv ny tid i konsultationen til gennemgang og justering af behandling om 2 uger. C. Fortsæt uændret med tabl. Metformin og tillæg insulin Semglee 10 ie aften. Plan: Aftal måling af blodsukker før morgenmad og giv ny tid i konsultationen til gennemgang og justering af behandling om 2 uger. **D. Fortsæt uændret med tabl. Metformin. Tillæg inj Ozempic 0,25 mg/uge med stigende doser til 1 mg/uge. Plan: Telefonisk kontakt mhp. om behandling tåles om 2 uger. Aftal tid til opfølgning i konsultationen om 3 måneder.** E. Henvis til Steno Diabetescenter mhp. optimering af antidiabetisk behandling, der åbenbart er svært dysreguleret hos en patient med betydelig risiko for diabetiske senkomplikationer.

Question 73

Ud over øget niveau af serum karbamid og kreatinin, hvilken af nedenstående laboratorie abnormaliteter er mest sandsynlig i en 32 årig mand med diabetes og såkaldt ”end-stage kidney disease” med faldende eGFR, der normalt tager calcitrol (d-vitamin) og sevelamer (fosfatbinder), men som ikke har taget disse præparater I de sidste 3 uger? A. Hypofosfatæmi B. Alkalose C. Hyperbilirubinæmi D. Hypokalæmi E. Hypocalcæmi

Answer 73

Ud over øget niveau af serum karbamid og kreatinin, hvilken af nedenstående laboratorie abnormaliteter er mest sandsynlig i en 32 årig mand med diabetes og såkaldt ”end-stage kidney disease” med faldende eGFR, der normalt tager calcitrol (d-vitamin) og sevelamer (fosfatbinder), men som ikke har taget disse præparater I de sidste 3 uger? A. Hypofosfatæmi B. Alkalose C. Hyperbilirubinæmi D. Hypokalæmi **E. Hypocalcæmi**

Question 74

En 53-årig mand med type 2 diabetes og overvægt (BMI 33), som i forvejen behandles med metformin, skal øges i glukosesænkende behandling fordi hans HbA1c er steget til 65 mmol/ml. Patienten er meget bange for hypoglykæmi. Hvilket præparat bør patienten derfor ikke få? A. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt. B. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof C. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer D. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer E. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt

Answer 74

En 53-årig mand med type 2 diabetes og overvægt (BMI 33), som i forvejen behandles med metformin, skal øges i glukosesænkende behandling fordi hans HbA1c er steget til 65 mmol/ml. Patienten er meget bange for hypoglykæmi. Hvilket præparat bør patienten derfor ikke få? A. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt. **B. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof** C. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer D. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer E. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt

Question 75

Som KBU læge i almen praksis kontaktes du af SOSU assistent fra det kommunale rehabiliteringscenter, hvor Anna Hansen 77 år er til genoptræning efter collum femoris fraktur, som hun pådrog sig ved et trafikuheld. Anna Hansen har boet alene i lejlighed på 1. sal siden hun for to år siden blev enke. Har hidtil klaret sig selv i det daglige. Fik for syv år siden konstateret type 2 diabetes type 2, der følges op årligt. Behandles med metformin 500 mg 2x2 dgl, Losartan 100 mg dgl. og Atorvastatin 40 mg dgl. Diabetes er velreguleret. Seneste HbA1c er 53 mmol/mol. Blodtryk, nyrefunktion og lipidstatus er også i orden. Under indlæggelsen blev patienten behandlet med insulin og peroral antidiabetikum var pauseret. Under indlæggelsen måltes blodsukker hver 3-4 time. Patienten blev udskrevet til rehabiliteringscenter dagen efter operation i vanlig medicinsk behandling. SOSU assistent spørger nu om, hvor ofte der skal måles blodsukker. A. Blodsukkermåling 4 gange om dagen skal fortsættes i en uge efter udskrivelse, indtil man er sikker på at blodsukre ligger stabilt. B. Der skal måles fasteblodsukker før morgenmad dagligt. C. Der skal tages en blodsukkerdøgnprofil 1 gang om måneden fremover. D. Der skal måles blodsukker forud for træning og øvelser, således at man sikrer, at der ikke opstår hypoglykæmi efterfølgende E. Da patienten efter udskrivelse behandles som vanligt og har været i stabil behandling i mange år, skal behandling følges med måling af hbA1c en til fire gange om året.

Answer 75

Som KBU læge i almen praksis kontaktes du af SOSU assistent fra det kommunale rehabiliteringscenter, hvor Anna Hansen 77 år er til genoptræning efter collum femoris fraktur, som hun pådrog sig ved et trafikuheld. Anna Hansen har boet alene i lejlighed på 1. sal siden hun for to år siden blev enke. Har hidtil klaret sig selv i det daglige. Fik for syv år siden konstateret type 2 diabetes type 2, der følges op årligt. Behandles med metformin 500 mg 2x2 dgl, Losartan 100 mg dgl. og Atorvastatin 40 mg dgl. Diabetes er velreguleret. Seneste HbA1c er 53 mmol/mol. Blodtryk, nyrefunktion og lipidstatus er også i orden. Under indlæggelsen blev patienten behandlet med insulin og peroral antidiabetikum var pauseret. Under indlæggelsen måltes blodsukker hver 3-4 time. Patienten blev udskrevet til rehabiliteringscenter dagen efter operation i vanlig medicinsk behandling. SOSU assistent spørger nu om, hvor ofte der skal måles blodsukker. A. Blodsukkermåling 4 gange om dagen skal fortsættes i en uge efter udskrivelse, indtil man er sikker på at blodsukre ligger stabilt. B. Der skal måles fasteblodsukker før morgenmad dagligt. C. Der skal tages en blodsukkerdøgnprofil 1 gang om måneden fremover. D. Der skal måles blodsukker forud for træning og øvelser, således at man sikrer, at der ikke opstår hypoglykæmi efterfølgende **E. Da patienten efter udskrivelse behandles som vanligt og har været i stabil behandling i mange år, skal behandling følges med måling af hbA1c en til fire gange om året.**

Question 76

En 18-årig ung kvinde med langvarig Type 1 diabetes og Hashimotos thyroiditis (behandlet med Eltroxin) startede på universitetet i en ny by for 3 måneder siden og klager nu over tør mund (så hun drikker vand om natten), øget vandladning, træthed og 3 kg vægttab trods øget appetit. Hvilken af følgende laboratorie test vil med størst sandsynlighed forklare hendes symptomer? A. Stor proteinuri B. Lave morgen serum kortisol værdier C. Øget Hba1c niveau D. Øget GAD antistof niveau E. Øget TSH niveau

Answer 76

En 18-årig ung kvinde med langvarig Type 1 diabetes og Hashimotos thyroiditis (behandlet med Eltroxin) startede på universitetet i en ny by for 3 måneder siden og klager nu over tør mund (så hun drikker vand om natten), øget vandladning, træthed og 3 kg vægttab trods øget appetit. Hvilken af følgende laboratorie test vil med størst sandsynlighed forklare hendes symptomer? A. Stor proteinuri B. Lave morgen serum kortisol værdier **C. Øget Hba1c niveau** D. Øget GAD antistof niveau E. Øget TSH niveau

Question 77

En 47 årig mand indlægges med svær hypoglykæmi. Har behov for kontinuerlig glukoseinfusion med 50-150 ml/time 20% glukose. Tilfældige målinger af plasma glukose, insulin og C-peptid viser tårnhøje insulin og C-peptid-værdier samtidig med meget lave glukose-værdier. CT-scanning viser 3 cm tumor i pankreas og talrige metastaser i leveren. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Glukagonom B. Adenokarcinom i pankreas med spredning C. Koloncancer med spredning D. Insulinom E. Små-cellet lungekræft med spredning

Answer 77

En 47 årig mand indlægges med svær hypoglykæmi. Har behov for kontinuerlig glukoseinfusion med 50-150 ml/time 20% glukose. Tilfældige målinger af plasma glukose, insulin og C-peptid viser tårnhøje insulin og C-peptid-værdier samtidig med meget lave glukose-værdier. CT-scanning viser 3 cm tumor i pankreas og talrige metastaser i leveren. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Glukagonom B. Adenokarcinom i pankreas med spredning C. Koloncancer med spredning **D. Insulinom** E. Små-cellet lungekræft med spredning

Question 78

Udover at påbegynde intravenøs væske og tage blod fra til dyrkning, hvad er det vigtigste øjeblikkelige næste skridt i behandlingen af en ældre patient med type 2-diabetes og perifer arteriel sygdom, som viser sig med ændret mental status, hypotension og hypotermi og et åbent væskende sår på hælen af venstre fod? A. Få et røntgenbillede af venstre fod B. Start bredspektret iv antibiotika C. Mål central venøs iltning D. Mål perifer tå – ankel tryk E. Bestil kirurgisk tilsyn

Answer 78

Udover at påbegynde intravenøs væske og tage blod fra til dyrkning, hvad er det vigtigste øjeblikkelige næste skridt i behandlingen af en ældre patient med type 2-diabetes og perifer arteriel sygdom, som viser sig med ændret mental status, hypotension og hypotermi og et åbent væskende sår på hælen af venstre fod? A. Få et røntgenbillede af venstre fod **B. Start bredspektret iv antibiotika** C. Mål central venøs iltning D. Mål perifer tå – ankel tryk E. Bestil kirurgisk tilsyn

Question 79

Hvilken af følgende diagnoser forklarer bedst unilaterale anstrengelsesudløste smerter i underekstremiteterne, der straks lindres ved hvile, hos en ældre kvinde med type 2 diabetes og med bilateralt fraværende fodpulser, bilateralt nedsat følelse i fødderne vurderet med monofilament og mildt bilateralt ødem i underbenene? A. Arteriel claudicatio B. Diabetisk neuropati C. Lumbal diskusprolaps D. Venøs insufficiens E. Neurogen claudicatio sekundært til lumbal spinal stenose

Answer 79

Hvilken af følgende diagnoser forklarer bedst unilaterale anstrengelsesudløste smerter i underekstremiteterne, der straks lindres ved hvile, hos en ældre kvinde med type 2 diabetes og med bilateralt fraværende fodpulser, bilateralt nedsat følelse i fødderne vurderet med monofilament og mildt bilateralt ødem i underbenene? **A. Arteriel claudicatio** B. Diabetisk neuropati C. Lumbal diskusprolaps D. Venøs insufficiens E. Neurogen claudicatio sekundært til lumbal spinal stenose

Question 80

En 70 årig kvinde er henvist til DXA scanning efter at have pådraget sig en colles fractur. Scanningen viser nedenstående Hvilket udsagn er rigtigt ? A: Negativt T-score tyder på osteoporose. Der er indikation for biokemisk screening mhp at kunne stille en endelig diagnose. B: Negativ T-score er ensbetydende med osteoporose, uanset hvad blodprøverne viser. C: Positiv Z-score taler imod osteoporose, men diagnosen kan alligevel stilles på baggrund af den tidligere collesfraktur. D: Den store forskel mellem Z- og T-score kan forklares ved patientens alder E: Diagnosen osteoporose kan kun stilles på baggrund af BMD i columna

Answer 80

En 70 årig kvinde er henvist til DXA scanning efter at have pådraget sig en colles fractur. Scanningen viser nedenstående Hvilket udsagn er rigtigt ? A: Negativt T-score tyder på osteoporose. Der er indikation for biokemisk screening mhp at kunne stille en endelig diagnose. B: Negativ T-score er ensbetydende med osteoporose, uanset hvad blodprøverne viser. C: Positiv Z-score taler imod osteoporose, men diagnosen kan alligevel stilles på baggrund af den tidligere collesfraktur. **D: Den store forskel mellem Z- og T-score kan forklares ved patientens alder** E: Diagnosen osteoporose kan kun stilles på baggrund af BMD i columna

Question 81

Mona Frandsen, 44 år, har fået taget blodprøver hos egen læge, fordi hun klagede over usædvanlig træthed. Ved den første prøvetagning var ionCa forhøjet til 1,43 mmol/l (øvre normalgrænse 1,32 mmol/l). Ved efterfølgende prøvetagning findes ionCA 1,45 mmol/l og PTH < 0,6 pmol/l Ved hvilke(n) af nedenstående tilstande ses typisk forhøjet se-calcium og lavt PTH ? A: Idiopatisk hypoparathyroidisme og pseudohypoparathyroidisme B: Vitamin D forgiftning og malign sygdom C: Malign sygdom og idiopatisk hypoparathyroidisme D: Vitamin D mangel og Sarcoidose E: Sarcoidose og pseudohypoparathyroidisme

Answer 81

Mona Frandsen, 44 år, har fået taget blodprøver hos egen læge, fordi hun klagede over usædvanlig træthed. Ved den første prøvetagning var ionCa forhøjet til 1,43 mmol/l (øvre normalgrænse 1,32 mmol/l). Ved efterfølgende prøvetagning findes ionCA 1,45 mmol/l og PTH < 0,6 pmol/l Ved hvilke(n) af nedenstående tilstande ses typisk forhøjet se-calcium og lavt PTH ? A: Idiopatisk hypoparathyroidisme og pseudohypoparathyroidisme **B: Vitamin D forgiftning og malign sygdom** C: Malign sygdom og idiopatisk hypoparathyroidisme D: Vitamin D mangel og Sarcoidose E: Sarcoidose og pseudohypoparathyroidisme

Question 82

Peter Larsen har fået konstateret osteoporose (nedsat BMD). Hans mor havde svær osteoporose og egen læge har ordineret alendronat Hvordan virker bisfosfonater på knogleceller? A Hæmmer osteoclasterne og stimulerer osteoblasterne B Stimulerer osteoblasterne C Stimulerer osteoclasterne D Hæmmer osteoblasterne og nedsætter dermed osteoclasternes aktivitet E Hæmmer osteoclasterne og nedsætter dermed osteoblasternes aktivitet

Answer 82

Peter Larsen har fået konstateret osteoporose (nedsat BMD). Hans mor havde svær osteoporose og egen læge har ordineret alendronat Hvordan virker bisfosfonater på knogleceller? A Hæmmer osteoclasterne og stimulerer osteoblasterne B Stimulerer osteoblasterne C Stimulerer osteoclasterne D Hæmmer osteoblasterne og nedsætter dermed osteoclasternes aktivitet **E Hæmmer osteoclasterne og nedsætter dermed osteoblasternes aktivitet**

Question 83

Fru Pedersen, 67 år har fået foretaget en DXA scanning 23/4-2022, som egen læge havde rådet til, fordi hun pådrog sig en Collesfraktur tilbage i 2020. DXA scanning viser T-score på -3,1 i ryggen og – 2,9 i hoften. Egen læge har derefter taget blodprøver som viser forhøjet basisk fosfatase til 150 U/l (øvre normalgrænse 105) Hvilket udsagn er forkert ? A: Den forhøjede basisk fosfatase kan tvangfrit forklares ved fruens brud B: Hvis den forhøjede basisk fosfatase er ledsaget af forhøjet PTH og lavt calcium er osteomalaci så sandsynlig, at der ikke behøves yderligere diagnostiske undersøgelser C: DXA-scanningen kan ikke skelne mellem osteoporose og osteomalaci D: Det meste Basisk fosfatase i blodet stammer fra lever eller knogler, men en del kommer fra andre organer E: Knoglederiveret basisk fosfatase afspejler osteoblasternes aktivitet

Answer 83

Fru Pedersen, 67 år har fået foretaget en DXA scanning 23/4-2022, som egen læge havde rådet til, fordi hun pådrog sig en Collesfraktur tilbage i 2020. DXA scanning viser T-score på -3,1 i ryggen og – 2,9 i hoften. Egen læge har derefter taget blodprøver som viser forhøjet basisk fosfatase til 150 U/l (øvre normalgrænse 105) Hvilket udsagn er forkert ? **A: Den forhøjede basisk fosfatase kan tvangfrit forklares ved fruens brud** B: Hvis den forhøjede basisk fosfatase er ledsaget af forhøjet PTH og lavt calcium er osteomalaci så sandsynlig, at der ikke behøves yderligere diagnostiske undersøgelser C: DXA-scanningen kan ikke skelne mellem osteoporose og osteomalaci D: Det meste Basisk fosfatase i blodet stammer fra lever eller knogler, men en del kommer fra andre organer E: Knoglederiveret basisk fosfatase afspejler osteoblasternes aktivitet

Question 84

Hr Jensen, 62 år, har ved et såkaldt rutinetjek hos egen læge fået påvist forhøjet ion-ca 1,37 mmol/l,(øvre normalgrænse 1,32). Hvilke(n) af nedennævnte tilstande er forbundet med forhøjet ion-Ca (dvs de fleste ptt med sygdommen har forhøjet ion-Ca, enkelte har normalt ion-Ca og ingen har nedsat ion-Ca) a) Primær og sekundær hyperparathyroidisme b) Sekundær og tertiær hyperparathyroidisme c) Primær og tertiær hyperparathyroidisme d) Pseudohypoparathyroidisme e) Osteomalaci

Answer 84

Hr Jensen, 62 år, har ved et såkaldt rutinetjek hos egen læge fået påvist forhøjet ion-ca 1,37 mmol/l,(øvre normalgrænse 1,32). Hvilke(n) af nedennævnte tilstande er forbundet med forhøjet ion-Ca (dvs de fleste ptt med sygdommen har forhøjet ion-Ca, enkelte har normalt ion-Ca og ingen har nedsat ion-Ca) a) Primær og sekundær hyperparathyroidisme b) Sekundær og tertiær hyperparathyroidisme **c) Primær og tertiær hyperparathyroidisme** d) Pseudohypoparathyroidisme e) Osteomalaci

Question 85

En 25-årig kvinde er henvist med diaré og vægttab samt jernmangelanæmi. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki… A. Endoskopi der viser afglattet mucosa i 2. stykke af duodenum og en positiv deamineret gliandin peptid- Ab(IgG) B. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG), men negativ transglutaminase-Ab (IgA). C. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi og positiv transglutaminase-Ab (IgA). D. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi E. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.

Answer 85

En 25-årig kvinde er henvist med diaré og vægttab samt jernmangelanæmi. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki… A. Endoskopi der viser afglattet mucosa i 2. stykke af duodenum og en positiv deamineret gliandin peptid- Ab(IgG) B. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG), men negativ transglutaminase-Ab (IgA). **C. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi og positiv transglutaminase-Ab (IgA).** D. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi E. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.

Question 86

47-årig mand møder ved egen læge til svar på blodprøver taget i forbindelse med det årlige helbredscheck. Intet medicinforbrug. Alkoholforbrug: ca. 14 genstande ugentligt Blodprøver: normal hæmatologi, elektrolytter, creatinin, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og CRP. P-amylase forhøjet: 550 U/l (28-100). Hvad vil du nu gøre? A. Anbefale alkohol-afholdenhed i en måned, efterfølgende kontrollere p-amylase B. Måle p-lipase C. Teste for arvelig pancreatit D. Henvise til UL øvre abdomen E. Henvise til CT abdomen

Answer 86

47-årig mand møder ved egen læge til svar på blodprøver taget i forbindelse med det årlige helbredscheck. Intet medicinforbrug. Alkoholforbrug: ca. 14 genstande ugentligt Blodprøver: normal hæmatologi, elektrolytter, creatinin, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og CRP. P-amylase forhøjet: 550 U/l (28-100). Hvad vil du nu gøre? A. Anbefale alkohol-afholdenhed i en måned, efterfølgende kontrollere p-amylase **B. Måle p-lipase** C. Teste for arvelig pancreatit D. Henvise til UL øvre abdomen E. Henvise til CT abdomen