Gastroenterologi Flashcards
(159 cards)
I behandling af svær overvægt med ledsagesygdomme kan indgå en gastric sleeve operation for at opnå et varigt vægttab.
Følgende udsagn vedr. gastric sleeve er korrekt (kun ét svar er korrekt):
A. Gastric sleeve er en partiel gastrektomi.
B. Ved en gastric sleeve indsættes et silikonebånd omkring cardia. Båndet kan strammes og løsnes via et kateter, i takt med vægttabet.
C. Ved en gastric sleeve bypasses det første stykke af tyndtarmen, så føden føres uden om ventriklen og duodenum.
D. Ved en gastric sleeve installeres der en ballon i ventriklen. Ballonens størrelse kan justeres og tilpasses.
E. Gastric sleeve er en slags ”omvendt” PEG sonde. Via sonden kan føden skylles ud umiddelbart efter et måltid.
I behandling af svær overvægt med ledsagesygdomme kan indgå en gastric sleeve operation for at opnå et varigt vægttab.
Følgende udsagn vedr. gastric sleeve er korrekt (kun ét svar er korrekt):
A. Gastric sleeve er en partiel gastrektomi.
B. Ved en gastric sleeve indsættes et silikonebånd omkring cardia. Båndet kan strammes og løsnes via et kateter, i takt med vægttabet.
C. Ved en gastric sleeve bypasses det første stykke af tyndtarmen, så føden føres uden om ventriklen og duodenum.
D. Ved en gastric sleeve installeres der en ballon i ventriklen. Ballonens størrelse kan justeres og tilpasses.
E. Gastric sleeve er en slags ”omvendt” PEG sonde. Via sonden kan føden skylles ud umiddelbart efter et måltid.
Hvilket af følgende udsagn om vægttabet efter laparoskopisk gastric sleeve er korrekt?
A. Vægten er nedadgående indtil den stabiliseres tæt ved idealvægten (IBW), hvorefter der oftest er en langsom vægtstigning.
B. Cirka halvdelen af patienterne når ned på deres idealvægt (IBW) indenfor 1-2 år efter operationen.
C. Der vil kun være et blivende vægttab, hvis patienten øger sin fysiske aktivitet.
D. De fleste patienter taber i vægt de første 6-12 måneder efter operationen, hvorefter vægten langsomt stiger. Efter 10 år er vægten i gennemsnit ca. 20% under operationsvægten.
E. Det typiske forløb efter operationen er et konstant vægttab de første 5-10 år, hvorefter vægten ofte stiger igen svarende til cirka halvdelen af det initialt opnåede vægttab.
Hvilket af følgende udsagn om vægttabet efter laparoskopisk gastric sleeve er korrekt?
A. Vægten er nedadgående indtil den stabiliseres tæt ved idealvægten (IBW), hvorefter der oftest er en langsom vægtstigning.
B. Cirka halvdelen af patienterne når ned på deres idealvægt (IBW) indenfor 1-2 år efter operationen.
C. Der vil kun være et blivende vægttab, hvis patienten øger sin fysiske aktivitet.
D. De fleste patienter taber i vægt de første 6-12 måneder efter operationen, hvorefter vægten langsomt stiger. Efter 10 år er vægten i gennemsnit ca. 20% under operationsvægten.
E. Det typiske forløb efter operationen er et konstant vægttab de første 5-10 år, hvorefter vægten ofte stiger igen svarende til cirka halvdelen af det initialt opnåede vægttab.
På billedet ser du et histologisk billede af et papillært thyroidea karcinom, som er tilfældigt fundet hos en patient, der er blevet opereret på benign indikation. Hvilket udsagn er sandt?
A. Incidensen af denne kræfttype er faldende
B. Diagnosen stilles på tumorcellerners morfologi/udseende
C. Vækstmåden er diagnostisk og altid papillær
D. Den maligne diagnose afhænger af om der er lymfeknudemetastaser
E. Denne tumor er karakteriseret ved en positiv calcitoninfarvning
På billedet ser du et histologisk billede af et papillært thyroidea karcinom, som er tilfældigt fundet hos en patient, der er blevet opereret på benign indikation. Hvilket udsagn er sandt?
A. Incidensen af denne kræfttype er faldende
B. Diagnosen stilles på tumorcellerners morfologi/udseende
C. Vækstmåden er diagnostisk og altid papillær
D. Den maligne diagnose afhænger af om der er lymfeknudemetastaser
E. Denne tumor er karakteriseret ved en positiv calcitoninfarvning
69-årig med KOL indlægges akut pga. afgang af blod fra tarmen. Der har ikke været mavesmerter eller opkastning. Han har nogle år været behandlet med Simvastatin, Metoprolol, Losartan, Marevan og Centyl. Ved ankomst bleg, klam, koldtsvedende og døsig. BT 96/44, puls 96, RF 22.
Ved rektaleksploration kvitteres store mængder rødt blod per rectum.
B-Hb 4,0 mM (8-11), B-Leukocytter 12,1x109/l (3-10), B-Trombocytter 210x109/l, P-INR 2,5 (< 1,2), P-Kreatinin 96μM (60-100), P-Karbamid 17mM (4-7), P-K 4,7mM, (3,5-4,8).
Den bedste plan i den akutte fase er:
A. Blodtransfusion, akut coloskopi, antibiotika i.v.
B. Akut coloskopi, saltvand hurtigt i.v., pausering af Marevan, vitamin K i.v.
C. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, intensiv observation, frisk frosset plasma.
D. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, frisk frosset plasma, intensiv observation, planlægning af
coloskopi.
E. Akut CT-angiografi, blodtransfusion, vitamin K i.v. og intensiv observation.
69-årig med KOL indlægges akut pga. afgang af blod fra tarmen. Der har ikke været mavesmerter eller opkastning. Han har nogle år været behandlet med Simvastatin, Metoprolol, Losartan, Marevan og Centyl. Ved ankomst bleg, klam, koldtsvedende og døsig. BT 96/44, puls 96, RF 22.
Ved rektaleksploration kvitteres store mængder rødt blod per rectum.
B-Hb 4,0 mM (8-11), B-Leukocytter 12,1x109/l (3-10), B-Trombocytter 210x109/l, P-INR 2,5 (< 1,2), P-Kreatinin 96μM (60-100), P-Karbamid 17mM (4-7), P-K 4,7mM, (3,5-4,8).
Den bedste plan i den akutte fase er:
A. Blodtransfusion, akut coloskopi, antibiotika i.v.
B. Akut coloskopi, saltvand hurtigt i.v., pausering af Marevan, vitamin K i.v.
C. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, intensiv observation, frisk frosset plasma.
D. Saltvand i.v. fulgt af blodtransfusion, frisk frosset plasma, intensiv observation, planlægning af
coloskopi.
E. Akut CT-angiografi, blodtransfusion, vitamin K i.v. og intensiv observation.
Patienten i forrige opgave har nu været behandlet i modtagelsen i en times tid. Der er givet 1000 ml isot NaCl og 2 portioner SAG-M. Han er fortsat svimmel, BT 105/50, puls 98. Hvad nu?
A. Akut coloskopi på operationsstue.
B. Intubering og akut gastroskopi.
C. Syrepumpehæmmer i.v.
D. Akut abdominal angiografi
E. Terlipressin 2mg i.v.
Patienten i forrige opgave har nu været behandlet i modtagelsen i en times tid. Der er givet 1000 ml isot NaCl og 2 portioner SAG-M. Han er fortsat svimmel, BT 105/50, puls 98. Hvad nu?
A. Akut coloskopi på operationsstue.
B. Intubering og akut gastroskopi.
C. Syrepumpehæmmer i.v.
D. Akut abdominal angiografi
E. Terlipressin 2mg i.v.
73-årig kvinde behandlet med betablokker, magnyl og NOAK pga. iskæmisk hjertesygdom med atrieflimmer indlægges akut pga. besvimelse fulgt af opkast af kaffegrumslignende materiale. Der er i ambulancen opsat 1000ml isot NaCl. Der er melæna, Er varm og tør, BT 110/50, puls 96/min. Bedste strategi er:
A. Pausering af magnyl, frisk frosset plasma i.v., syrepumpehæmmer i.v. og intensiv observation.
B. Fortsat nagnyl, højdosis syrepumpehæmmer i.v., intensiv observation.
C. Pausering af magnyl, akut gastroskopi efter frisk frosset plasma.
D. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., intensiv observation.
E. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., 2 portioner trombocytter i.v. og intensiv observation.
73-årig kvinde behandlet med betablokker, magnyl og NOAK pga. iskæmisk hjertesygdom med atrieflimmer indlægges akut pga. besvimelse fulgt af opkast af kaffegrumslignende materiale. Der er i ambulancen opsat 1000ml isot NaCl. Der er melæna, Er varm og tør, BT 110/50, puls 96/min. Bedste strategi er:
A. Pausering af magnyl, frisk frosset plasma i.v., syrepumpehæmmer i.v. og intensiv observation.
B. Fortsat nagnyl, højdosis syrepumpehæmmer i.v., intensiv observation.
C. Pausering af magnyl, akut gastroskopi efter frisk frosset plasma.
D. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., intensiv observation.
E. Pausering af magnyl, isot NaCl i.v., 2 portioner trombocytter i.v. og intensiv observation.
66-årig overvægtig kvinde med galdestensanfald gennem flere år indlægges akut pga. pludseligt indsættende svære abdominal smerter fulgt af opkastninger. Smerterne har nu varet knapt et døgn.
BT 145/78, puls 88, RF 24, temp 38,4 0C.
B-Hb 8,3 mM (7-10), B-Leukocytter 11,3x109/l (3-10), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 150 U/l (35-105), P-Amylase 889 U/l (15-65), P-Bilirubin 23 μM (10-22), P-Kreatinin 134 μM (45-95), P- Ca2+ 1,10mM (1,18-1,30), P-K 2,9 mM (3,5-4,8), P-Na 133 mM (135-145), P-CRP 145 mg/l (< 6).
Den bedste strategi er nu:
A. Bloddyrkning, antibiotika i.v., CT af øvre abdomen, væske og calcium i.v.
B. Bloddyrkning, antibiotika i.v., akut ERCP efter ultralydscanning.
C. Diuresemonitorering, morfin p.n., intensiv væsketerapi og parenteral ernæring.
D. Antibiotika i.v., morfin p.n., intensiv væsketerapi, sondeernæring og akut ERCP.
E. Diuresemonitorering, væsketerapi, ultralydscanning af galdeveje, morfin p.n.
66-årig overvægtig kvinde med galdestensanfald gennem flere år indlægges akut pga. pludseligt indsættende svære abdominal smerter fulgt af opkastninger. Smerterne har nu varet knapt et døgn.
BT 145/78, puls 88, RF 24, temp 38,4 0C.
B-Hb 8,3 mM (7-10), B-Leukocytter 11,3x109/l (3-10), P-ALAT 210 U/l (35-65), P-Bas fosfatase 150 U/l (35-105), P-Amylase 889 U/l (15-65), P-Bilirubin 23 μM (10-22), P-Kreatinin 134 μM (45-95), P- Ca2+ 1,10mM (1,18-1,30), P-K 2,9 mM (3,5-4,8), P-Na 133 mM (135-145), P-CRP 145 mg/l (< 6).
Den bedste strategi er nu:
A. Bloddyrkning, antibiotika i.v., CT af øvre abdomen, væske og calcium i.v.
B. Bloddyrkning, antibiotika i.v., akut ERCP efter ultralydscanning.
C. Diuresemonitorering, morfin p.n., intensiv væsketerapi og parenteral ernæring.
D. Antibiotika i.v., morfin p.n., intensiv væsketerapi, sondeernæring og akut ERCP.
E. Diuresemonitorering, væsketerapi, ultralydscanning af galdeveje, morfin p.n.
74-årig mand, der for et par år siden ved ERCP fik fjernet choledochussten. Ved undersøgelsen fandtes i duodenum flere divertikler, der antoges at have udløst galdestensygdommen. Man valgte ikke at foretage cholecystectomi. Har nu det sidste 1⁄2 år samtidigt med løsere afføring tabt 5 kg i vægt. Ingen mavesmerter, men har et års tid været i behandling med PPI pga. sure opstød og halsbrand.
B-Hb 7,7mM (8-11), Ery-MCV 108 fl (82-96), P-Folat 27 mM (6-30), P-Cobalamin 144 pM (200-400), P-INR 1,5 (< 1,2), 25-OH-vitamin D 35 nM (50-150), P-Bas fosfatase 100 U/l (45-105), P-CRP 8 mg/l (< 6).
Hans tilstand er mest sandsynligt forårsaget af:
A. Bakteriel overvækst af tyndtarm
B. Kronisk pankreatit
C. Coeliaki
D. Crohns sygdom i tyndtarmen
E. Nedsat galdeproduktion
74-årig mand, der for et par år siden ved ERCP fik fjernet choledochussten. Ved undersøgelsen fandtes i duodenum flere divertikler, der antoges at have udløst galdestensygdommen. Man valgte ikke at foretage cholecystectomi. Har nu det sidste 1⁄2 år samtidigt med løsere afføring tabt 5 kg i vægt. Ingen mavesmerter, men har et års tid været i behandling med PPI pga. sure opstød og halsbrand.
B-Hb 7,7mM (8-11), Ery-MCV 108 fl (82-96), P-Folat 27 mM (6-30), P-Cobalamin 144 pM (200-400), P-INR 1,5 (< 1,2), 25-OH-vitamin D 35 nM (50-150), P-Bas fosfatase 100 U/l (45-105), P-CRP 8 mg/l (< 6).
Hans tilstand er mest sandsynligt forårsaget af:
A. Bakteriel overvækst af tyndtarm
B. Kronisk pankreatit
C. Coeliaki
D. Crohns sygdom i tyndtarmen
E. Nedsat galdeproduktion
Du er KBU-læge i almen praksis. Der kommer en patient ind, som opfylder flere risikofaktorer for at udvikle leversygdom, da han drikker fem genstande dagligt, har et BMI på 33 kg/m2 og er kendt med type 2 diabetes.
Hvad vil nu være mest rigtigt at gøre i forhold til udredning for eventuel leversygdom?
A. Du bestiller en ultralydsscanning, og hvis beskrivelsen siger ‘steatosis hepatis’, så henviser du til en mavetarmmedicinsk afdeling.
B. Selvom han opfylder flere risikofaktorer, så er det så få patienter, der bliver leversyge, så du gør ikke yderligere, men sender patienten hjem igen.
C. Patienten opfylder flere risikofaktorer. Han er dermed en højrisikopatient og skal henvises kun på baggrund af anamnesen.
D. Du tager blodprøver. Du bruger ALAT til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
E. Du tager blodprøver. Du bruger FIB-4 til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
Du er KBU-læge i almen praksis. Der kommer en patient ind, som opfylder flere risikofaktorer for at udvikle leversygdom, da han drikker fem genstande dagligt, har et BMI på 33 kg/m2 og er kendt med type 2 diabetes.
Hvad vil nu være mest rigtigt at gøre i forhold til udredning for eventuel leversygdom?
A. Du bestiller en ultralydsscanning, og hvis beskrivelsen siger ‘steatosis hepatis’, så henviser du til en mavetarmmedicinsk afdeling.
B. Selvom han opfylder flere risikofaktorer, så er det så få patienter, der bliver leversyge, så du gør ikke yderligere, men sender patienten hjem igen.
C. Patienten opfylder flere risikofaktorer. Han er dermed en højrisikopatient og skal henvises kun på baggrund af anamnesen.
D. Du tager blodprøver. Du bruger ALAT til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
E. Du tager blodprøver. Du bruger FIB-4 til risikostratificering og til at lade dig guide om patienten har brug for yderligere udredning på en mavetarmmedicinsk afdeling.
Henry har cirrose. Under hans seneste indlæggelse blev han behandlet med humant albumin. Henry kan ikke huske, hvorfor han fik albumin, men han kan huske, at en ung læge fortalte ham, at albumin var gavnligt ved mange tilstande hos patienter med skrumpelever.
Ved hvilken tilstand er albumin IKKE indiceret?
A. “Large-volume” paracentese
B. Akut-nyresigt hepatorenalt syndrom
C. Hepatisk encefalopati
D. Spontan bakteriel peritonitis
E. Akut nyresvigt med P-krea >133 μmol/L
Henry har cirrose. Under hans seneste indlæggelse blev han behandlet med humant albumin. Henry kan ikke huske, hvorfor han fik albumin, men han kan huske, at en ung læge fortalte ham, at albumin var gavnligt ved mange tilstande hos patienter med skrumpelever.
Ved hvilken tilstand er albumin IKKE indiceret?
A. “Large-volume” paracentese
B. Akut-nyresigt hepatorenalt syndrom
C. Hepatisk encefalopati
D. Spontan bakteriel peritonitis
E. Akut nyresvigt med P-krea >133 μmol/L
Ved hvilken af følgende patienter med levercirrose vil primær profylakse med non- selektive beta-blokkere eller ligering, alt andet lige, ikke være indiceret?
A. NASH cirrose, Child-Pugh C med grad I varicer ved gastroskopi
B. Alkohol-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad II varicer ved gastroskopi
C. Cirrose på baggrund af alfa1-antitrypsin mangel, Child-Pugh C med red wale sign ved
gastroskopi
D. NASH-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad I varicer ved gastroskopi
E. Kryptogen cirrose, Child-Pugh A med grad III varicer ved gastroskopi
Ved hvilken af følgende patienter med levercirrose vil primær profylakse med non- selektive beta-blokkere eller ligering, alt andet lige, ikke være indiceret?
A. NASH cirrose, Child-Pugh C med grad I varicer ved gastroskopi
B. Alkohol-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad II varicer ved gastroskopi
C. Cirrose på baggrund af alfa1-antitrypsin mangel, Child-Pugh C med red wale sign ved
gastroskopi
D. NASH-relateret cirrose, Child-Pugh B med grad I varicer ved gastroskopi
E. Kryptogen cirrose, Child-Pugh A med grad III varicer ved gastroskopi
32 årig mand henvist på baggrund af halsbrand og sure opstød næsten dagligt gennem de sidste 6 måneder. Gastroskopi viser esophagitis (LA grad C)
Hvilken behandling vil du anbefale?
A. Antacida x 4
B. Protonpumpehæmmer i 4 uger
C. Protonpumpehæmmer kontinuerligt
D. Gaviscon
E. Konservative antirefluksråd
32 årig mand henvist på baggrund af halsbrand og sure opstød næsten dagligt gennem de sidste 6 måneder. Gastroskopi viser esophagitis (LA grad C)
Hvilken behandling vil du anbefale?
A. Antacida x 4
B. Protonpumpehæmmer i 4 uger
C. Protonpumpehæmmer kontinuerligt
D. Gaviscon
E. Konservative antirefluksråd
Søren 53 år, er kendt med levercirrose. Han indlægges, fordi han er skiftevis irritabel og motorisk urolig, skiftevis sløv grænsende til bevidstløs. P-ammonium forhøjet. CT- cerebrum uden akutte forandringer.
Hvilken behandling er førstevalgspræparatet til den aktuelle tilstand?
A. Rifaxamin
B. Laktulose
C. Diazepam
D. Haloperidol
E. Donepezil
Søren 53 år, er kendt med levercirrose. Han indlægges, fordi han er skiftevis irritabel og motorisk urolig, skiftevis sløv grænsende til bevidstløs. P-ammonium forhøjet. CT- cerebrum uden akutte forandringer.
Hvilken behandling er førstevalgspræparatet til den aktuelle tilstand?
A. Rifaxamin
B. Laktulose
C. Diazepam
D. Haloperidol
E. Donepezil
Kurt bliver indlagt akut pga. hæmatemese. Ved endoskopi påvises varicer grad 2-3 med cherry red spots. Disse bandes.
INR 2,9, trombocytter 105x109/l,
Hvilken medicinsk behandling kan stoppe de fleste akutte blødninger fra øsofagusvaricer?
A. Protonpumpehæmmere givet intravenøst
B. Phytomenandion iv
C. Tranexamsyre IV
D. Terlipressin IV
E. Frisk frosset plasma
Kurt bliver indlagt akut pga. hæmatemese. Ved endoskopi påvises varicer grad 2-3 med cherry red spots. Disse bandes.
INR 2,9, trombocytter 105x109/l,
Hvilken medicinsk behandling kan stoppe de fleste akutte blødninger fra øsofagusvaricer?
A. Protonpumpehæmmere givet intravenøst
B. Phytomenandion iv
C. Tranexamsyre IV
D. Terlipressin IV
E. Frisk frosset plasma
Kurt har levercirrhose, og klinisk undersøgelse og ultralyd viser, at han har udviklet ascites.
Hvilken behandling er førstevalg til behandling af ascites?
A. Furosemid
B. Spironolacton
C. Thiazid diureticum
D. Paracentese
E. Transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS)
Kurt har levercirrhose, og klinisk undersøgelse og ultralyd viser, at han har udviklet ascites.
Hvilken behandling er førstevalg til behandling af ascites?
A. Furosemid
B. Spironolacton
C. Thiazid diureticum
D. Paracentese
E. Transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS)
Kirsten på 27 år har gennem 5 år haft trykkende ubehag og smerter i den øvre del af maven. Hun har ikke halsbrand eller sure opstød. Hun har jævnligt kvalme. Hun har forsøgt forskellige diæter uden overbevisende effekt. Vægten er stabil. Egen læge har taget blodprøver og ultralydsskanning af abdomen, alt normalt. Hun anvender ikke noget medicin fraset paracetamol en sjælden gang.
Hvad vil du anbefale?
A. Behandle med proton-pumpe hæmmer i 4 uger
B. Se an, ny kontrol om 4 uger
C. Anbefale antacida x 4 dagligt i 4 uger
D. Helicobacter test, eradikationskur hvis positiv
E. Behandle med metoclopramid
Kirsten på 27 år har gennem 5 år haft trykkende ubehag og smerter i den øvre del af maven. Hun har ikke halsbrand eller sure opstød. Hun har jævnligt kvalme. Hun har forsøgt forskellige diæter uden overbevisende effekt. Vægten er stabil. Egen læge har taget blodprøver og ultralydsskanning af abdomen, alt normalt. Hun anvender ikke noget medicin fraset paracetamol en sjælden gang.
Hvad vil du anbefale?
A. Behandle med proton-pumpe hæmmer i 4 uger
B. Se an, ny kontrol om 4 uger
C. Anbefale antacida x 4 dagligt i 4 uger
D. Helicobacter test, eradikationskur hvis positiv
E. Behandle med metoclopramid
Hvor mange tilfælde er der årligt af spiserørs-/og mavesækskræft i Danmark?
A. Under 100 tilfælde
B. Ca. 250 tilfælde
C. Ca. 500 tilfælde
D. Ca. 1000 tilfælde
E. Ca. 5000 tilfælde
Hvor mange tilfælde er der årligt af spiserørs-/og mavesækskræft i Danmark?
A. Under 100 tilfælde
B. Ca. 250 tilfælde
C. Ca. 500 tilfælde
D. Ca. 1000 tilfælde
E. Ca. 5000 tilfælde
Du er læge på en kirurgisk afdeling på et sygehus med regionsfunktion (dvs. et ikke-universitetshospital).
Der er kommet svar fra røntgenafdelingen, hvor en 70-årig kvinde ved kontrol CT-skanning 36 måneder efter radikal operation for coloncancer har fået påvist to metastaser i leveren (se billede).
Hvad er den mest korrekte handling nu?
A. Måle ”levertal” (dvs. S-ALAT, S-bilirubin, S-GGT, S-basiske fosfataser)
B. Udføre koloskopi på egen afdeling
C. Henvise til røntgenafdelingen med henblik på en leverbiopsi
D. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling
E. Henvise til hospice til terminal pleje
Du er læge på en kirurgisk afdeling på et sygehus med regionsfunktion (dvs. et ikke-universitetshospital).
Der er kommet svar fra røntgenafdelingen, hvor en 70-årig kvinde ved kontrol CT-skanning 36 måneder efter radikal operation for coloncancer har fået påvist to metastaser i leveren (se billede).
Hvad er den mest korrekte handling nu?
A. Måle ”levertal” (dvs. S-ALAT, S-bilirubin, S-GGT, S-basiske fosfataser)
B. Udføre koloskopi på egen afdeling
C. Henvise til røntgenafdelingen med henblik på en leverbiopsi
D. Henvise til leverkirurgisk center med henblik videre behandling
E. Henvise til hospice til terminal pleje
Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten?
A. At være kvinde
B. Stigende alder
C. At være overvægtig
D. At have levercirrose
E. At have kronisk nyreinsufficiens
Hvad er ikke en kendt risikofaktor for at udvikle galdesten?
A. At være kvinde
B. Stigende alder
C. At være overvægtig
D. At have levercirrose
E. At have kronisk nyreinsufficiens
En 35-årig kvinde afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Hun indlægges nu, idet hun har bemærket, at hun har været gul i øjnene, og urinen har været nærmest hvid. Paraklinisk er bilirubin 30 (ref. < 20), ALAT 100 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 250 (ref. 35-105). Ved Bed-side ultralyd finder du konkrementer i galdeblæren, hvis væg ikke er fortykket. Der er ingen intrahepatisk kolestase.
Hvilken undersøgelse vil du mene, er den bedste at gå videre med i denne situation?
A. Bede en radiolog gentage ekstern ultralyd
B. CT-skanning over abdomen
C. Magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
D. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
E. Fæces elastase måling
En 35-årig kvinde afventer kolecystektomi på grund af galdeblæresten. Hun indlægges nu, idet hun har bemærket, at hun har været gul i øjnene, og urinen har været nærmest hvid. Paraklinisk er bilirubin 30 (ref. < 20), ALAT 100 (ref. 10-50) og basisk fosfatase 250 (ref. 35-105). Ved Bed-side ultralyd finder du konkrementer i galdeblæren, hvis væg ikke er fortykket. Der er ingen intrahepatisk kolestase.
Hvilken undersøgelse vil du mene, er den bedste at gå videre med i denne situation?
A. Bede en radiolog gentage ekstern ultralyd
B. CT-skanning over abdomen
C. Magnestisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
D. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP)
E. Fæces elastase måling
Der anvendes tit forskellige undersøgelsesmetoder i forbindelse med diagnostik af pancreascancer.
Hvilken af nedenstående vil dog sjældent være nødvendig?
A. Ekstern ultralyd over abdomen
B. CT-skanning over abdomen
C. Gastroskopi
D. Endoskopisk ultralyd (EUS)
E. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
Der anvendes tit forskellige undersøgelsesmetoder i forbindelse med diagnostik af pancreascancer.
Hvilken af nedenstående vil dog sjældent være nødvendig?
A. Ekstern ultralyd over abdomen
B. CT-skanning over abdomen
C. Gastroskopi
D. Endoskopisk ultralyd (EUS)
E. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
Hvilket tarmpatogen kan være årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom?
A. Stafylocuccs aureus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Escherichia Coli
E. Norovirus
Hvilket tarmpatogen kan være årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom?
A. Stafylocuccs aureus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Escherichia Coli
E. Norovirus
En 14 måneder gammel pige kommer til vurdering i børnemodtagelsen. Symptomdebut for 4 dage siden med opkastninger, diarré og feber. Opkastningerne er ophørt nu, men der er fortsat diarré. Der har ikke været blod i afføringen.
Pigen har spist og drukket sparsomt. Bleerne er nu tørre. Pigen sidder mest på armen af forældrene, men er vågen og lidt bleg.
Der har været flere syge med diarré i pigens institution.
Pigen er ellers rask og har fulgt det danske børnevaccinationsprogram. Familien har ikke været ude at rejse, eller spist rå svinekød, æg eller kylling.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Bacillus cereus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Salmonella enteritidis
E. Norovirus
En 14 måneder gammel pige kommer til vurdering i børnemodtagelsen. Symptomdebut for 4 dage siden med opkastninger, diarré og feber. Opkastningerne er ophørt nu, men der er fortsat diarré. Der har ikke været blod i afføringen.
Pigen har spist og drukket sparsomt. Bleerne er nu tørre. Pigen sidder mest på armen af forældrene, men er vågen og lidt bleg.
Der har været flere syge med diarré i pigens institution.
Pigen er ellers rask og har fulgt det danske børnevaccinationsprogram. Familien har ikke været ude at rejse, eller spist rå svinekød, æg eller kylling.
Hvad er mest sandsynligt årsag til patientens symptomer?
A. Bacillus cereus
B. Rotavirus
C. Vibrio Cholerae
D. Salmonella enteritidis
E. Norovirus
77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden.
Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation?
A. Norovirus.
B. Campylobacter.
C. Entamoeba histolytica.
D. Clostridium difficile.
E. Salmonella typhimurium.
77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden.
Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation?
A. Norovirus.
B. Campylobacter.
C. Entamoeba histolytica.
D. Clostridium difficile.
E. Salmonella typhimurium.