F12: Kelly m.fl. Industrialiserings intellektuelle oprindelse og dynamisk komplementaritet

Question 1

Forskelle på Kelly m.fl. og Morkyr imod Allen.

Answer 1

Over de seneste forelæsninger har vi diskuteret to prominente industrialiseringeteorier:
- Mokyr: Den Industrielle Oplysningstid
- Allen: Kul

En central forskel mellem de to bidrag: Allen´s teori leverer et svar på “Hvorfor England” (og ikke fx Frankrig), mens Mokyr´s ikke gør.

Question 2

På baggrund af en Kelly m.fl.´s, artikel, var niveauet af humankapital højest i Frankrig eller England.

Answer 2

Det gennemsnitlige humankapitalniveau var højere i England på tidspunktet for industrialiseringen
- “Humankapital” skal her forstås meget bredt: Kognitive evner, Ikke-kognitive evner samt sundhed.

Question 3

Hvordan var der implikationer på et højere humankapitalniveau?

Answer 3

Hastigere adoptionstempo af “best practise” viden (propositional viden) –> Teknologisk fremgang (akkumulation af prescriptive viden).

Højere produktivitet og derigennem lønniveau. (Konsistent med Allen´s observation om løn i England.)

Dybere og mest relevante årsager til højere humankapital? Bedre ernærning frembragt af “Old Poor law”. Bedre mesterlære/lærlingesystem (apprenticeship).

Question 4

Hvad er Kelly m.fl. industrialiseringsmodel´s formål, egenskaber og forudsigelse som er inde for rammerne af Mokyr´s teori om den industrielle oplysningstid?

Answer 4

Formålet med modellen er at studere den dynamiske sammenhæng mellem humankapital og teknologisk stade og dermed industrialiseringen.

Modellen har følgende egenskaber:
- Tidlige udviklingsstadier er karakteriseret ved en “lavindkomst ligevægt”, hvor humankapital og det teknologiske stade stagnerer. Industrialiseringen karakteriseret ved en dynamisk proces, hvorved humankapital og det teknologiske stade “sætter af”.

Forudsigelse: Steder (regioner, lande) der initialt (før 1700 tallet) er karakteriseret ved et relativt “højt” humankapitalniveau industrialiserer først.

Question 5

Hvad er forskellen på “propositional” og “Prescriptive” knowlegde?

Answer 5

Mest centrale variable i modellen:

A ̄ : Det “globale vidensniveau”.
Fortolkning indenfor Mokyr´s ramme: Niveauet for “propositional” knowlegde
- Antages eksogent givet (opdagelser).

A : Lokale (region, land) teknologiske stade; “innovation”. Fortolkning indenfor Mokyr´s ramme: “Prescriptive” knowlegde.
- Antages endogent, og stimuleres af et højere humankapitalniveau (igen: bredt fortolket) i individerne i samfundet.

Bemærk pendant til Allen: Global vidensniveau (inspiration) antages udefra givet, mens “implementeringsomfang” (“perspiration”) ønskes forklaret.

Question 6

Modellens centrale variable?

Answer 6

A ̄ : Det “globale vidensniveau”.

A : Lokale (region, land) teknologiske stade; “innovation”.

H: Humankapitalniveauet generelt i samfundet.

Question 7

Hvilke fire mekanismer bygger modellen på?

Answer 7

Teknologisk fremskridt:

Mekanisme 1: Højere “globalt” vidensniveau –> hastigere tekniske fremskridt/ innovation.

Mekanisme 2: Højere humankapital –> hastigere tekniske fremskridt

Mekanisme 3: Højere lokalt teknologiniveau –> højere per capita indkomst (produktionfunktion)

Humankapital akkumulation:

Mekanisme 4: Større indkomst –> Mere investering i humankapital

Systemet fanger “dynamisk komplementaritet” mellem humankapital (bredt defineret) og teknologi, og derved muligheden for såvel gode som onde “cirkler”.

Question 8

Den dynamiske komplementaritet tillader gode og onde cirkler, hvordan? Hvad vil afgøre om, der er tale om “gode” eller “dårlige” cirkler?

Answer 8

Tillader både et scenarie hvor økonomien ender i en ond cirkel (lavt hk niveau og teknologi niveau), og i en god cirkel med højt hk niveau og teknologisk stade.

Ekspansion af vidensfronten (det globale teknologiske stade) kan transformere økonomien og medvirke til “industrialisering”. (flere opdagelser, eller at mere “propositional” viden blot stilles tilrådighed for “praktikerne”)

Question 9

Hvad er “advantages of backwardness”?

Answer 9

Udgangspunkt i ligning vidensakumulation:

(A ̄/At 1) = ∆at = δ(a ̄ - a_t- 1) - m_t -1

hvor m_t (misery) = - h

Sagt med andre ord, kan man kalde det fordelen ved at være bagud:

Fordelen ved at være bagud, er at det giver mulighed for hurtigere catch-up vækst. Altså hvis der er et lavt teknologisk stade, A, relativt til niveauet af opdagelser, A ̄, hvilket giver mulighed for en stor vækst, da A kan stige meget. Kombineret med højt niveau af human kapital, H, muliggør hurtigere catch-up. Uden det højere niveau af H, ville det ikke være muligt at lave hurtigt catch-up.

Question 10

Hvornår ophører vidensakkumulation?

Answer 10

Bemærk, at vidensakkumulation antages at ophøre, hvis vi rammer A = 1 (nedre grænse) eller A = A ̄.

Det betyder, at man ikke kan overskride vidensfronten A ̄. Altså kan man ikke øge Lokale (region, land) teknologiske stade; “innovation”, A, højere end det globale niveau, A ̄.

Question 11

Beskriv sammenhængen mellem investeringer, indkomst og humankapital. Hvorfor benytter vi parameteren v, når vi omskriver vores humankapital akkumulations ligning?

Answer 11

Udgangspunkt i ligningen humankapital akkumulation:

H_t= v*I_t-1

Hvis vi antager, at humankapital nedslides helt, fra periode til periode, så bestemmes niveauet af humankapital af investeringerne, som bestemmes pr. capita indkomsten. Parameteren v, angiver effektiviteten i produktionen af humankapital. Den indføres her for nemmere at kunne fange forskellen mellem Frankrig og England.

Question 12

Hvad betyder h=-m

Answer 12

Det betyder, at når human kapital er høje så er der lav missery, og når humankapital er lav så er der højere missery.

Question 13

Hvilke tre scenarier er mulige, når vi tænker fasediagram?

Answer 13

∆m kurven ligger overalt over ∆a; ∆a kurven ligger overalt over ∆m eller de skÊrer hinanden.

Question 14

Hvad er den økonomiske intuition, hvis ∆m kurven ligger overalt over ∆a?

Answer 14

Ond cirkel: ultimativt stigende misery og faldende teknologisk stade. “Fattigdomsfælde”. Steady state punkt ved høj misery.

Økonomiske intuition (initial situation i nederste venstre hjørne): Initial lav “misery” og lavt teknologisk stade relativt til a ̄:

Lav misery (høj hk) og lavt a leder til stigende i a (høj adoption; adv. of backwardness)

Lav misery (høj hk) og lavt a leder initialt til stigende misery.

Ultimativt opvejer stigende misery (m) advantages of backwardness,
hvorfor også a begynder at falde sfa lav vidensadoption. Skyldes at a ̄ (videnspotentialet) er beskedent (∆a = 0 ligger under ∆m = 0). VIGTIGT, hvis der ikke er et stort nok gap mellem a og a ̄, kombineret med høj hk, så vil økonomien blive fanget i en fattigdomsfælde.

Processen ender når a = 0 (dermed konstant per antagelse, jvf. akkumulationsligningen).

Question 15

Hvad så med når ∆m ligger under ∆a. Hvad er den økonomiske intuition?

Answer 15

God cirkel: ultimativt faldende misery og stigende teknologisk stade, helt frem til “videnskabsfronten”. “Industrialisering”.

Økonomiske intuition (initial situation i nederste venstre hjørne): Initial lav “misery” og lavt teknologisk stade relativt til a ̄:

Lav misery (høj hk) og lavt a leder til stigende i a (høj adoption; adv. of backwardness)

Lav misery (høj hk) og lavt a leder initialt til stigende misery.

Ultimativt opvejer advantages of backwardness den stigende misery,
hvorfor m begynder at falde. Skyldes at a ̄ (videnspotentialet) er stort (∆a = 0 ligger over ∆m = 0)

Processen ender når a = a ̄ (dermed konstant a per antagelse, jvf. akkumulationsligningen).

Question 16

Hvordan motiverer modellen eksistensen af et før-industrielt stagnationsregime (lavt H og A), og hvordan dette regime “opløses” når det (“globale”) vidensniveau (A ̄ ) får et tilpas højt niveau? Tag udgangspunkt i E og F eks.

Answer 16

Når A ̄ bliver tilpas højt opstår der (positiv) dynamisk komplementaritet, der sikrer hastig teknologisk fremgang (konvergens til “fronten”).
- I tilfældet a ̄ øges rykker ∆a = 0 linjen derfor op. Da E har lavest misery, vil de når a ̄ bliver tilpas stor, opnå “take-off” først. Ultimativt følger også F med, når a ̄ er blevet endnu større.

Med lidt god vilje kan dette siges at fange Mokyr´s grundidé. Den Industrielle Oplysningstid øger A ̄ i modellen - enten fordi vi får flere opdagelser, eller fordi mere A ̄ stilles tilrådighed (kulturel forandring hos “lærde”) - hvilket igangsætter processen.
- Accelererer innovationstempoet (prescriptive knowlegde) –> Hastigere TFP vækst (A indgår i produktionsfunktionen)

Nyt: Områder (regioner, lande) med et relativt højt humankapital niveau historisk, er de der først gennemløber industrialiseringen.

Question 17

Hvordan kan vi forklarer det hurtigere industrialiserings tempo i England kontra Frankrig v.h.a industrialiseringsmodellen?

Answer 17

Vi anvender modellen på England og Frankrig, for at prøve at forklare Englands hurtigere industrialiserings niveau, p.g.a. deres mere effektive HK akkumulation og derved lavere misery.

Vi antager at England har mere effektiv HK akkumulation end Frankrig. Ideen er, at diæten er bedre i England. Bedre sundhed –> mere effektiv HK akkumulation og dermed til mindre “misery”.

I nærværende model betyder dette, at vi har 2 ∆m = 0 kurver, hvor E´s kurve ligger under F´s. Som følge af højere effektivitet i humankapital akkumulationen (p.g.a bedre diæt, fx) vil det før-industrielle “misery” niveau være lavere i E end i F. Altså ligger E´s kurve under F´s.

Question 18

Hvordan kan man argumenterer for at denne industrialiserings model er et alternativ til Malthus modellen?

Answer 18

Modellen synes at levere en alternativ forklaring på “historien” end den Malthus modellen leverer

Stagnation indtil “for nylig”. Bemærk ikke i modstrid med teknologiske fremskridt op igennem historien; disse er blot ikke - i følge modellen - blevet adopteret.

Desuden kan modellen tilsyneladende levere en forklaring på, at industrialiseringen “pludselig” opstår; kræver “blot”, at A ̄ bliver tilstrækkeligt stor (måske har det bare taget meget lang tid?)

Heroverfor skal man holde for øje …

Modellen kan selvsagt ikke forklare den demografiske udvikling for
hovedparten af menneskelighedens historie; N er givet. Men hvad nu hvis man ikke er interesseret i N? Nærværende model kan jo forklare industrialiseringen, hvilket Malthus modellen (som vi har set den) IKKE kan!?

Question 19

Hvorfor er Kelly et al.´s industrialiseringsmodel dog knap så god som Malthus til at forklare stagnation?

Answer 19

Modellens evne til at forklare industrialiseringen hænger imidlertid på antagelsen om konstant befolkning: Når a øges, øges N ikke!
- Mekanisk drives afsættet af, at ∆a = 0 og ∆m = 0 “bytter plads”. Men hvis N vokser med a er dette ikke længere oplagt da begge kurver i så fald flytter op (cf n)!
- Implicit er det således også antaget, at det demografiske regime er forandret, siden proportionalitet mellem tekniske fremskridt (indkomst) og befolkningsstørrelse synes at have været den historiske norm.

Altså: Kelly et al.´s model kan IKKE siges at udgøre et alternativ til Malthus i forhold til at forklare “stagnationsregimet”, siden den forklarer mindre end Malthus modellen (kun stagnation, ikke demografi) i den før industrielle periode.

Question 20

Hvordan argumenterer Kelly et al for at Allen tager fejl?

Answer 20

Kelly et al fremfører en række indicier på, at arbejdskraftbesparende tekniske fremskridt (frembragt af høje lønninger) næppe kan have været forklaringen:

Var enhedsomkostningerne overhovedet højere? Altså: Var lønnen per humankapitalenhed (w/h) højere i England?
- Immigration. Hvis (w/h)E > (w/h)F burde man se immigration fra Frankrig til England. Men man ser det omvendte!
- Meget tyder på at fx Spinning Jenny var profitabel i Frankrig tidligt.

Allen fokuserer alene på processinnovationer. Mange nye produktinnovationer (nye varetyper, såsom dåsemad) i perioden, der ikke lader sig let klassificere som “arbejdskraftbesparende”.

Meget få optagne patenter fremhæver arbejdskraftbesparelse.
- Innovationer fremstår mere som nogle der substituterer energi (damp fremfor vand eller vind) snarere end arbejdskraftbesparende.

Question 21

Var humankapitalniveauet højere i England?

Answer 21

Ernæringstilstanden var højere i England i 18 Ârhundrede
- Kvantitet (Kcal) og kvantitet (e.g. protein indtag - fx kød)
- Lavere spædbarnsdødelighed
- Gennemsnitshøjden.

Implikationer af bedre ernæringstilstand?
- Empirisk er der en stærk sammenhæng mellem ernæringstilstand og lønninger i dagens udviklingslande (lidt at sammenligne med før-industrielle Europa). Se fx Weil (2007).
Sundhed; arbejdsindsats.
- Empirisk er der en stærk sammenhæng mellem sundhed og kognitive evner; Eppig et al (2010); Bleakley (2007). Konsistent med ìFlynn e§ektenî (Flynn, 1989)

Det er således ikke argumentet, at britterne var bedre uddannet (målt ved fx analfabetisme), men at de øvrige dimensioner af humankapital var i Englands favør (Måske særligt sundhed men også kognitive dimensioner, frembragt af ernæring)

Question 22

Kilden til forskel i ernæring?

Answer 22

Kelly m.fl. peger på sociale institutioner. Konkret fattigloven (“Old poor law”), 1601-1834.
- Hver kommune (eller sogn) udskrev ejendomsskat til at finansiere fattigstøtten.
- Forældre og børn forpligtet til at understøtte hinanden (pr 1601 var bedsteforældre ogs omfattet)
- Tilskyndelse til private bidrag (The statute of charitable uses)

Findes ogs sine steder p kontinentet, men anses for at vÊre mere gener ̄st.
Mindsker f ̄devareusikkerhed, og formegentlig gns. ernÊring og sundhed. Derigennem humankapital i den brede forstand.
Kelly et al. argumenterer ogs for, at ìmesterlÊreî systemet (apprenticeship) virkede bedre i England (tekniske kvalifikationer). Se diskussion i artiklen.

Question 23

Forklar misery ligningen?

Answer 23

∆mt = αn-lnγ-lnν-a_t1-(1-α)m_t1

Ligningen beskriver ændringen i misery, der er defineret som m=1/ℎ, hvor human kapital i Kelly m.fl.´s model skal fortolkes bredere end normlat, fx indeholder humankapita kognitive, ikke-kognitive evner samt sunhed. Misery afhænger positivt af befolkningen, da en øget befolkning mindsker pr. capita indkomsten og dermed humankapitalakkumulationen. Misery falder når, ved høj investering i humanpkapital og hvis effektiviteten af investeringerne er høje samt ved højere teknologiske stade i sidste periode. Endelig er der en negativ sammenhæng mellem niveau og vækst i humankapital grundet aftagende marginalafkast og derfor også mellem niveau og vækst i misery.

Question 24

Forklar ændringen i det teknologiske stade?

Answer 24

∆at = δ(a ̄ - a_t1) - m_t1

Ligningen beskriver ændringen i det teknologiske stade, som afhænger postivt af vidensfronten, α ̅, og negativt af det teknologiske stade fra sidste periode. Dog kan det have sin fordel at sidste periode tekenologiske stade var lav, da det muligør “advandtage of backwardness”, muligheden for kraftig vækst i det teknologiske stade. Afslutningsvis afhænger det negativt af niveauet af missery. Hvis niveauet af humankapital er initialt højt, så vil missery være lav, hvilket øger der teknologiske stade.