Fordøjelsessystemet Flashcards
(69 cards)
1
Q
Hvad er næringsstoffer?
A
Næringsstoffer er stoffer, der har betydning for kroppens normale funktion. De deles op i energigivende næringsstoffer som kulhydrater, fedt og proteiner, samt vitaminer og mineraler, som ikke giver energi, men har andre vigtige funktioner
2
Q
Hvilke næringsstoffer giver energi til kroppen?
A
De energigivende næringsstoffer er kulhydrater, fedt og proteiner. Alkohol forbrændes også til energi, selvom det ikke betragtes som et næringsstof i traditionel forstand
3
Q
Hvordan måles næringsstoffer?
A
Næringsstoffer måles i kalorier eller joule
4
Q
Hvad er kulhydrater, og hvad bruges de til i kroppen?
A
Kulhydrater dannes af planter og bruges næsten udelukkende til at fremstille energi i kroppens celler. De findes i fødevarer som kartofler, brød, ris og frugt
5
Q
Hvilket kulhydrat findes i blodet, og hvilken betydning har det?
A
Glukose er det monosakkarid, der findes i blodet, og det har stor betydning for kroppens funktion som energikilde
6
Q
Hvad er monosakkarider, og hvilke typer findes der?
A
Monosakkarider er de mindste og simpleste kulhydrater. Eksempler inkluderer glukose, fruktose og galaktose
7
Q
Hvad er forskellen på monosakkarider, disakkarider og polysakkarider?
A
Monosakkarider er enkle kulhydrater, disakkarider består af to monosakkarider, og polysakkarider er lange kæder af monosakkarider. Polysakkarider som stivelse og kostfibre findes i planter og bruges som energikilder eller til at fremme fordøjelsen
8
Q
Hvad er triglycerider, og hvor findes de?
A
Triglycerider er fedtstoffer, der hovedsageligt bruges til energi og findes i både animalske produkter som kød og mælk og i planteolier og nødder
9
Q
Hvordan opdeles fedtsyrer i forskellige typer?
A
Fedtsyrer kan være mættede, monoumættede eller polyumættede, afhængig af bindingerne mellem kulstofatomerne i deres struktur
10
Q
Hvad er kolesterol, og hvilken funktion har det?
A
Kolesterol findes kun i animalske produkter og er vigtigt for dannelsen af cellemembraner, hormoner og D-vitamin. Det kan også bidrage til åreforkalkning
11
Q
Hvad er proteiner, og hvad bruges de til i kroppen?
A
Proteiner består af aminosyrer og bruges til at opbygge og vedligeholde væv og celler, samt til at støtte immunforsvaret
12
Q
Hvad er essentielle og ikke-essentielle aminosyrer?
A
Essentielle aminosyrer kan ikke dannes i kroppen og skal indtages gennem kosten, mens ikke-essentielle aminosyrer dannes i leveren
13
Q
Hvilken rolle spiller proteiner i blodet?
A
Proteiner i blodet er vigtige for kroppens immunforsvar og for transport af stoffer som ilt
14
Q
Hvilken rolle spiller alkohol som næringsstof?
A
Alkohol er et energigivende makronæringsstof, og ved forbrænding af 1 g ren alkohol dannes en energimængde på 30 kJ
15
Q
Hvilken funktion har vitaminer og mineraler i kroppen?
A
Vitaminer og mineraler fungerer som hjælpestoffer i kroppens enzymprocesser og spiller en rolle i mange fysiologiske funktioner som nervefunktion, immunsystemet og knoglesundhed
16
Q
Hvilke vitaminer er fedtopløselige, og hvilke er vandopløselige?
A
De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K, mens de vandopløselige vitaminer er B- og C-vitamin
17
Q
Hvad er elektrolytter, og hvilke mineraler fungerer som elektrolytter?
A
Elektrolytter er mineraler, der opløses i kroppen som ioner og hjælper med at opretholde væskebalancen. Eksempler på elektrolytter er natrium, kalium og jern
18
Q
Hvad er calciums funktion i kroppen?
A
Calcium findes i knoglerne og er vigtigt for knoglesundhed og muskel- og nervefunktion
19
Q
Hvad består første del af fordøjelseskanalen af, og hvad er dens funktion?
A
Første del af fordøjelseskanalen består af mundhulen (cavitas oris), spiserøret (oesophagus) og mavesækken (ventriculus). Denne del af kanalen sørger for nedbrydning af næringsstofferne i den spiste mad
20
Q
Hvilken proces starter i mundhulen under fordøjelsen?
A
I mundhulen blandes maden med spyt, og den mekaniske nedbrydning begynder. Tænderne og tungen hjælper med at tygge og finde maden, hvilket forbereder den til den kemiske nedbrydning, der sker senere
21
Q
Hvilken del af fordøjelsessystemet tager sig af den mekaniske nedbrydning af maden?
A
Den mekaniske nedbrydning starter i mundhulen, hvor tænderne og tungen hjælper med at finde maden. Æltning af maden fortsætter længere ned i fordøjelseskanalen, hvor fordøjelsessekreter også spiller en rolle
22
Q
Hvordan adskiller de mekaniske og kemiske processer sig i fordøjelsen?
A
De mekaniske processer omfatter fysisk nedbrydning af maden (for eksempel tygning og æltning), mens de kemiske processer involverer fordøjelsesenzymer, der klipper madens molekyler i små stykker for at nedbryde næringsstofferne til mindre molekyler
23
Q
Hvad er fordøjelsesenzymer, og hvordan fungerer de?
A
Fordøjelsesenzymer er stoffer, der fremmer kemiske reaktioner uden at ændre sig selv. De fungerer som katalysatorer, der nedbryder molekyler i maden til mindre stykker, hvilket letter optagelsen af næringsstofferne i fordøjelsessystemet
24
Q
Hvad er tænderne (dentes) funktion i fordøjelsen?
A
Tænderne bruges til at bide maden over, tygge og finde den. Dette hjælper med den mekaniske nedbrydning af maden, som er en forberedelse til den kemiske nedbrydning
24
Hvilke faktorer påvirker enzymers funktion?
Enzymers funktion påvirkes af pH-værdien på det sted, hvor de virker, samt temperaturen. De fleste enzymer virker bedst ved neutral pH (pH 7) og ved en temperatur på omkring 37 grader. En ændring i pH eller temperatur kan nedsætte enzymets funktion eller få det til at gå i stykker
25
Hvad er forskellen på mælketænder og blivende tænder?
Mælketænder er de første tænder, man får, og de falder ud omkring 5-7-års alderen. Blivende tænder vokser frem og erstatter mælketænderne, og de fleste får deres blivende tænder omkring 18-års alderen. Mange får også visdomstænder senere
26
Hvad er tungen (lingua) rolle i fordøjelsen?
Tungen hjælper med at forme ordene og styre maden i munden, så den kan tygges ordentligt og blandes med spyt. Den indeholder også smagsløg, som registrerer forskellige smagsindtryk, der hjælper med at stimulere spytproduktionen
27
Hvilke faktorer aktiverer produktionen af spyt?
Spytproduktionen stimuleres af det parasympatiske nervesystem, og den øges, når maden kommer i munden. Der findes også små spytkirtler i mundhulen, der konstant producerer spyt for at holde mundens slimhinder fugtige
28
Hvad er spyt (saliva), og hvilke funktioner har det?
Spyt dannes i spytkirtlerne og består primært af vand, mucin og amylase. Mucin smører maden, så den lettere kan bevæge sig gennem mundhulen og spiserøret, mens amylase nedbryder polysakkarider i maden. Spyt indeholder også antistoffer, der hjælper med at beskytte mod bakterier
29
Hvordan sker synkningen af maden i fordøjelsessystemet?
Når maden er tygget, føres den opad og bagud mod pharynx (svælget), hvor muskelkontraktioner starter synkerefleksen. Epiglottis lukker af til luftvejene, mens bagtungen presser maden ned i oesophagus, og lukkemusklen åbner, så maden kan passere ned i mavesækken (ventriculus)
30
Hvad er spiserørets (oesophagus) funktion i fordøjelsen?
Spiserøret fører mad og drikke fra pharynx til mavesækken (ventriculus). Det er cirka 25 cm langt og løber gennem thorax, bag trachea og foran ryghvirvlerne, før det passerer gennem diaphragma og når ventriculus
31
Hvordan er spiserøret opbygget, og hvad er dets funktionelle betydning?
Yderst et lag af bindevæv, der bla. holder den fast til de omkringliggende væv
Næste lag består af muskulatur på langs af oesophagus
Tredje lag er et cirkulært, ringformet lag af muskulatur
Inderste lag er en slimhinde dækket af flerlaget pladeepitel, som kan tåle sliddet fra det, man synker. Spredt i slimhinden findes der små kirtler, som danner slim, der virker smørende på maden, der passere gennem oesophagus
32
Hvad er peristaltik, og hvordan hjælper det med fordøjelsen?
Peristaltik er bølgeagtige muskelbevægelser, der bevæger maden gennem fordøjelsessystemet. I spiserøret og tarmene hjælper disse muskelbevægelser med at skubbe maden fremad mod mavesækken og videre gennem tarmene
33
Hvad er mavesækkens funktion, og hvor ligger den?
Mavesækken (ventriculus) ligger i venstre side af abdomen, under den venstre diaphragmakuppel. Den er ansvarlig for at modtage og blande maden med mavesaft, hvilket nedbryder maden kemisk og forbereder den til videre nedbrydning i tarmene
34
Hvad er sphincter, og hvilken funktion har det i mavesækken?
Sphincter er lukkemuskler, der findes ved to steder i mavesækken: ved overgangen fra spiserøret til mavesækken (cardia) og ved overgangen fra mavesækken til duodenum (pylorus). Sphincteren ved cardia forhindrer mavesækkens indhold i at løbe tilbage i spiserøret, mens pylorus sphincteren regulerer overgangen af maveindhold til tarmene
35
Hvordan er mavesækkens væg opbygget?
Yderst findes et lag af bindevæv, som er en del af bughinden, peritoneum. Peritoneum er et stort hindesystem, der mere eller mindre omgiver alle organer i abdomen og holder dem på plads
Næstyderst findes et lag længdegående glat muskulatur
I midten findes et cirkulært lag af glat muskulatur
Det næst inderste lag består af skråt
Det inderste lag er en slimhinde, dækket af et lag cylinderformede epitelceller. I slimhinden er der fordybninger med kirtelceller. Der er mange blodkar i slimhinden
36
Hvad indeholder mavesaften, og hvad er dens funktion?
Mavesaften består af vand, saltsyre, pepsinogen, mucin og intrinsic factor
Saltsyre aktiverer pepsinogen og dræber mikroorganismer
Pepsinogen omdannes til pepsin, som nedbryder proteiner
Mucin beskytter maveslimhinden mod at blive ætses af syre og fordøjet af pepsin
Intrinsic factor er nødvendigt for optagelsen af B12-vitamin i tarmen
37
Hvordan stimuleres produktionen af mavesaft?
Mavesaftens produktion stimuleres af det parasympatiske nervesystem, som aktiverer kirtelcellerne i mavesækken. Dette sker, når maden kommer ind i maven, og muskelkontraktioner begynder
38
Hvilke stoffer kan absorberes gennem mavesækkens væg?
Få stoffer kan absorberes i mavesækken, herunder glukose, alkohol og visse lægemidler. Disse stoffer føres med blodet til leveren
39
Hvor lang tid tager det for mavesækken at tømme sig?
Det tager cirka 3 timer for et normalt måltid at blive tømt fra mavesækken. Ved flydende kost sker tømningen hurtigere. Maden blandes med mavesaft og omdannes til chymus, som derefter transporteres videre til duodenum i små portioner
40
Hvad er opkastning (vomitus), og hvordan sker det?
Opkastning er tømning af mavesækken via oesophagus og munden. Det starter med øget kvalme og spytproduktion. Diaphragma og bugvæggens muskler trækker sig sammen, hvilket øger trykket i abdomen. Dette lukker pylorus og åbner cardia, hvilket skaber peristaltiske bevægelser, der skubber maveindholdet op og ud af munden
41
Hvad er brækcenteret, og hvilken rolle spiller det i opkastning?
Brækcenteret er placeret i medulla oblongata og styrer opkastningsrefleksen. Det koordinerer de nødvendige muskelbevægelser og funktioner, som gør det muligt at tømme mavesækken ved opkastning
42
Hvad er længden på tyndtarmen, og hvordan er den opdelt?
Tyndtarmen (Intestinum tenue) er cirka 6-7 meter lang og er opdelt i tre hovedafsnit:
Duodenum (tolvfingertarmen): Den første del af tyndtarmen, som er omkring 25 cm lang og tager imod fordøjelsessaft fra bugspytkirtlen (pancreas) og galde fra galdeblæren
Jejunum: Den midterste del af tyndtarmen, hvor størstedelen af næringsstofferne absorberes. Jejunum er ca. 2-3 meter langt og er den del af tyndtarmen med den største mængde folder og villi (tarmtotter), som hjælper med optagelsen af næringsstoffer
Ileum: Den sidste del af tyndtarmen, som er længere end jejunum og strækker sig fra den midterste del til overgangen til tyktarmen. Det er her, optagelsen af vitaminer (som B12) og mineraler slutter, og galdesalte bliver genoptaget for at blive sendt tilbage til leveren
43
Hvordan virker tarmmotorikken i tyndtarmen?
Tarmmotorikken, eller de peristaltiske bevægelser, i tyndtarmen er ansvarlig for at skubbe chymus (maden i dens fordøjede form) gennem tarmen. Dette sker ved sammentrækning og afslapning af glatte muskelceller i tarmvæggene.
Peristaltik: Denne bølgebevægelse skaber fremadskridende bevægelser, som hjælper med at transportere chymus.
Segmentering: Udover peristaltik sker segmentering, hvor tarmen skaber små segmenter, der blander chymus med fordøjelsessaftene og giver en bedre nedbrydning af næringsstoffer.
Tarmmotorikken bliver stimuleret af både nervesignaler (parasympatisk nervesystem) og strækningen af tarmen, som sker, når maden fylder tarmen
44
Hvad sker der i duodenum under fordøjelsen?
I duodenum (tolvfingertarmen) begynder den vigtigste del af fordøjelsen af maden. Når chymus kommer fra mavesækken, blandes den med væsker som bugspyt og galde
Bugspyt fra pancreas indeholder enzymer som amylase (nedbryder stivelse), lipase (nedbryder fedt) og trypsin (nedbryder proteiner)
Galde fra galdeblæren hjælper med at emulgere fedt, så det lettere kan nedbrydes af lipase
I duodenum neutraliseres den sure chymus af hydrogencarbonat, som gør pH-niveauet passende for enzymernes aktivitet
Fordøjelsen af stivelse fortsætter i duodenum, hvor amylase nedbryder stivelsen til maltose, og fedt bliver nedbrudt til fedtsyrer og glycerol
45
Hvordan optages næringsstoffer som fedt og vitaminer i tyndtarmen?
Fedt og fedtopløselige vitaminer optages effektivt i tyndtarmen gennem en proces, der involverer miceller
Miceller er små, vandopløselige strukturer dannet af galdesalte, der indkapsler fedtstoffer, monoglycerider, kolesterol og fedtopløselige vitaminer som A, D, E og K
Disse miceller bringer fedtet tættere på tarmens epitelceller, hvor fedtstofferne kan blive absorberet
Når fedtsyrer og monoglycerider er optaget i cellerne, bliver de pakket om til triglycerider og transporteret via lymfesystemet til blodet
De galdesalte, der ikke absorberes, bliver reabsorberet i ileum og returneres til leveren via det enterohepatiske kredsløb
46
Hvordan fungerer fordøjelsen af kulhydrater i jejunum og ileum?
I jejunum og ileum fortsætter nedbrydningen og absorptionen af kulhydrater
De disakkarider, der kommer fra duodenum, som maltose, sukrose og laktose, bliver nedbrudt til monosakkarider (som glukose) af enzymerne maltase, sukras og laktase, der findes på tarmens epitel
De monosakkarider, der dannes, bliver hurtigt absorberet gennem tarmens væg og transporteret til blodbanen
Glukose, den primære energi-kilde, optages via specifikke transportproteiner i tarmens celler, og dets optagelse hjælpes af hormoner som insulin, som frigives ved det høje blodsukker
47
Hvilken rolle spiller inkretinhormoner i fordøjelsen?
Inkretinhormoner er en gruppe af hormoner, der produceres i tarmens celler i jejunum og ileum som reaktion på næringsstoffer i chymus. Inkretinhormonerne har flere funktioner:
Stimulere frigivelsen af insulin: De hjælper med at regulere blodsukkeret efter et måltid ved at stimulere bugspytkirtlen til at frigive insulin
Hæmme frigivelsen af glukagon: Glukagon virker modsat insulin og hæmmer derfor produktionen af glukose fra leveren
Stimulere mæthed: Inkretinhormonerne hæmmer appetitten ved at signalere til hjernen, at kroppen har modtaget næring
Hæmme ventrikelstrømningen: De forsinker tømningen af mavesækken for at sikre en grundigere fordøjelse og absorption af næringsstoffer
48
Hvilke enzymer er ansvarlige for nedbrydning af proteiner i tyndtarmen?
Nedbrydningen af proteiner i tyndtarmen starter i mavesækken, hvor pepsin begynder at opdele store proteiner til mindre peptider. Når disse peptider når duodenum, fortsætter nedbrydningen med enzymer fra pancreas:
Trypsin nedbryder polypeptider til mindre peptider og aminosyrer
Peptidaser på tarmens epitel afslutter nedbrydningen af disse peptider til aminosyrer, som kan optages i blodet
48
Hvad er det enterohepatiske kredsløb, og hvordan fungerer det?
Det enterhepatiske kredsløb er en proces, hvor galdesalte udskilles fra leveren til galdeblæren og derefter til duodenum, hvor de hjælper med fordøjelsen af fedt. Efter fedtnedbrydningen bliver galdesaltene reabsorberet i ileum og returneres til leveren via blodet
Galdesaltene kan genbruges mange gange i fordøjelsen, hvilket gør systemet meget effektivt
Når fedt og fedtopløselige vitaminer er nedbrudt og optaget, kan galdesaltene transporteres tilbage til leveren og blive genanvendt til næste fordøjelse af fedt
49
Hvad er den primære funktion af tyktarmen?
Den primære funktion af tyktarmen er at absorbere vand og ioner fra tarmindholdet og opbevare de ufordøjelige dele, indtil de udskilles som fæces. Når chymus (den semi-fordøjede mad) ankommer til tyktarmen, indeholder det kun vand, ioner og ufordøjelige stoffer som kostfibre. Tyktarmen bidrager til at regulere væskebalancen i kroppen ved at absorbere det overskydende vand og dermed gøre chymus til en mere fast form
50
Hvordan fungerer absorptionen af ioner i tyktarmen?
Absorptionen af ioner i tyktarmen sker gennem specielle ionpumper, der findes i tarmvæggens celler. Disse pumper transporterer ioner som natrium, kalium og klorid fra tarmindholdet ind i blodet. Væsken i tarmindholdet følger med disse ioner gennem osmose, hvilket reducerer tarmindholdets vandindhold og gør det mere koncentreret, hvilket er nødvendigt for dannelsen af fæces. Denne proces er afgørende for at opretholde kroppens elektrolytbalance og væskebalance
50
Hvad er funktionen af tarmbakterierne i tyktarmen?
Tarmbakterierne i tyktarmen, også kaldet tarmfloraen, har flere vigtige funktioner. De hjælper med at nedbryde ufordøjelige kostfibre og omdanner dem til kortkædede fedtsyrer, som kan optages og bruges som energi af kroppen. Bakterierne producerer også K-vitaminer og B-vitaminer som biotin og pantotensyre, som er nødvendige for kroppens funktion. Desuden spiller tarmbakterierne en vigtig rolle i at beskytte mod skadelige patogene bakterier ved at konkurrere om plads og næring, hvilket kan reducere risikoen for infektioner
51
Hvad består fæces af, og hvordan dannes det?
Fæces består af døde og levende tarmbakterier, ufordøjelige fødevarerester, affaldsstoffer som bilirubin (der stammer fra galden), og lidt vand. Fæces dannes i tyktarmen, hvor vand og ioner absorberes fra tarmindholdet. De ufordøjelige bestanddele som kostfibre, der ikke kan fordøjes af kroppen, og bakterier samles og dannes til fæces, som opbevares i endetarmen, indtil det udskilles gennem analkanalen
52
Hvordan fungerer tarmens peristaltik, og hvilken rolle spiller den i tyktarmen?
Peristaltik er den muskulære bevægelse, der skubber tarmindholdet frem gennem fordøjelsessystemet. I tyktarmen er peristaltik afgørende for at flytte tarmindholdet fremad, så vand og ioner kan absorberes, og ufordøjelige rester kan forberedes til udskillelse som fæces. Peristaltik i tyktarmen er langsommere end i tyndtarmen, hvilket giver tid til absorption af vand og næringsstoffer. Det hjælper også med at sikre, at tarmindholdet ikke bliver for flydende og opretholder den nødvendige konsistens til fæcesdannelse
53
Hvordan er tyktarmen opbygget anatomisk?
Tyktarmen, eller colon, er omkring 1,5 meter lang og strækker sig fra tyndtarmens indmunding til endetarmen. Den er opdelt i flere sektioner:
Caecum (blindtarmsområdet) – Begyndelsen af tyktarmen, hvor appendix vermiformis (blindtarmsvedhænget) er placeret.
Colon ascendens – Den opadgående del, der strækker sig langs højre side af maven mod leveren.
Colon transversum – Den tværgående del, der strækker sig tværs over maven.
Colon descendens – Den nedadgående del, der strækker sig ned mod venstre side.
Colon sigmoideum – Den S-formede del, der fører til endetarmen.
Tyktarmen er omgivet af peritoneum (bughinden), og de indre vægge er dækket af slimhinde, som beskytter og hjælper med at transportere tarmindholdet
54
Hvordan fungerer absorptionen af vand i tyktarmen?
Absorptionen af vand i tyktarmen sker ved osmose. Når ioner som natrium og kalium aktivt transporteres fra tarmindholdet ind i tarmens blodkar, skaber dette en koncentrationsforskel, som trækker vandet med sig gennem cellernes vægge. Denne proces gør chymus mere koncentreret og skaber den fasthed, der er nødvendig for dannelsen af fæces. Absorptionen af vand er essentiel for at opretholde kroppens væskebalance og forhindre dehydrering
55
Hvordan opstår defækation, og hvad sker der i kroppen under denne proces?
Defækation, eller afføring, udløses, når fæces presses ned i ampulla recti (endetarmens nederste del) og strækker tarmvæggen. Strækreceptorer i tarmvæggen registrerer dette og sender signaler til defækationscentret i rygmarven, hvilket udløser flere refleksreaktioner.
Den parasympatiske refleks øger peristaltik i rectum og tyktarmen og presser fæces mod analkanalen.
Den indre ringmuskel, m. sphincter ani internus, slapper af, så fæces kan passere ind i analkanalen.
Den ydre ringmuskel, m. sphincter ani externus, er under somatisk kontrol og kan holdes lukket, så afføringen kan holdes tilbage indtil det er passende at udskilles
56
Hvad er portåresystemet, og hvilken funktion har det i fordøjelsen?
Portåresystemet er et system af vener, der leder blod fra mave-tarm-kanalen, milten og pancreas til leveren, før det returneres til resten af kroppen. Efter fordøjelsen i tarmene absorberes næringsstoffer som glukose, aminosyrer og vitaminer i blodet. Blodet fra tarmene samles i portåren (v. portae hepatis) og transporteres til leveren, hvor det behandles og filtreres. Leveren kan justere blodets sammensætning, fjerne toksiner og opbevare eller udskille næringsstoffer efter behov, inden det sendes videre til resten af kroppen
57
Hvilken rolle spiller peritoneum i forhold til tyktarmen og andre abdominale organer?
Peritoneum er en tynd bindevævshinde, der beklæder indersiden af bughulen og de fleste abdominale organer. I relation til tyktarmen er peritoneum afgørende for at holde organerne på plads og beskytte dem mod mekanisk skade. Tyktarmen er enten helt eller delvist omgivet af peritoneum. De sektioner, der er frihængende, som jejunum og ileum, har mesenterier, som holder dem på plads og tillader bevægelse. Peritoneum har også en rolle i transporten af blodkar og nerver til organerne
58
Hvad er leverens overordnede funktioner i forhold til metabolisme og stofskifte?
Leveren spiller en central rolle i kroppens stofskifte og metabolismen, da den er ansvarlig for at omsætte næringsstoffer fra maden. Dette inkluderer:
Omsætning af kulhydrater – Leveren konverterer fruktose og galaktose til glukose og lagrer overskydende glukose som glykogen. Når blodsukkeret er lavt, frigives glukose fra glykogenlagrene til blodet
Omsætning af aminosyrer – Leveren danner proteiner, deaminerer aminosyrer og kan omdanne aminosyrer til glukose ved lavt blodsukker
Omsætning af fedt – Leveren nedbryder triglycerider, omdanner glycerol til glukose, forbrænder fedtsyrer og syntetiserer lipoproteiner
Kolesterolmetabolisme – Leveren producerer kolesterol, som bruges til cellemembraner, D-vitamin og steroidhormoner
59
Hvordan bidrager leveren til nedbrydningen af røde blodlegemer?
Leveren spiller en vigtig rolle i nedbrydningen af røde blodlegemer (erytrocytter), der har en levetid på ca. 120 dage. Denne proces sker i makrofager i leveren, milten og knoglemarven. Hæmoglobinet i de gamle erytrocytter spaltes i to dele:
Globin – Nedbrydes til aminosyrer, som genbruges til opbygning af andre proteiner
Hæm – Omdannes til jern og bilirubin. Jern transporteres til knoglemarven for at bruges til produktion af nye røde blodlegemer, mens bilirubin udskilles i galden og bidrager til afføringens farve
60
Hvordan fungerer det enterohepatiske kredsløb i relation til galdesure salte?
Det enterohepatiske kredsløb beskriver processen, hvor galdesure salte, der dannes i leveren fra kolesterol, sendes til tarmen via galdevejene for at hjælpe med fedtfordøjelsen. En stor del af galdesure saltene optages igen i den sidste del af tyndtarmen og føres tilbage til leveren via portåresystemet. Denne cyklus hjælper med at bevare galdesure salte i kroppen, hvilket er nødvendigt for effektiv fedtfordøjelse og absorption af lipider
61
Hvad er leverens rolle i nedbrydning af alkohol?
Alkohol optages i mave-tarm-kanalen og transporteres med blodet til leveren, hvor det nedbrydes. I leveren omdanner CYP-enzymer alkohol til ethanal (acetaldehyd), som videre nedbrydes til eddikesyre. Denne proces er vigtig for at eliminere alkohol fra kroppen. Leveren kan kun metabolisere en vis mængde alkohol per time, og overskydende alkohol kan forårsage leverskader over tid
62
Hvordan reguleres appetitten, og hvilken rolle spiller hypothalamus?
Appetitten reguleres af et center i hypothalamus, der opdeler sig i et sultcenter og et mæthedscenter. Sultreaktionen udløses, når sanseceller registrerer lavt blodsukker, lavt indhold af GLP-1 og insulin, samt når mavesækken er tom. Mæthedsfølelsen udløses, når mavesækken er fyldt, og niveauerne af glukose, GLP-1 og insulin stiger. Syns-, lugte- og smagssansen har også betydning for appetitten og kan udløse sult- eller mæthedsfornemmelser
63
Hvordan dannes og anvendes D-vitamin i kroppen?
D-vitamin dannes i huden som et forstadie ved påvirkning af ultraviolet lys. Dette forstadie transporteres til leveren, hvor det omdannes til et andet forstadie. Den endelige aktivering af D-vitamin, calcitriol, sker i nyrerne. D-vitamin er essentielt for kroppens evne til at optage calcium fra tarmen, hvilket er nødvendigt for knoglernes opbygning og vedligeholdelse samt et velfungerende immunforsvar
64
Hvordan er bugspytkirtlens eksokrine funktioner vigtige for fordøjelsen?
Bugspytkirtlen producerer bugspyt, som består af vand, hydrogencarbonat, amylase (til nedbrydning af kulhydrater), lipase (til nedbrydning af fedt) og trypsinogen (som aktiveres til trypsin for at nedbryde proteiner). Bugspyttet udskilles gennem ductus pancreaticus til duodenum, hvor det neutraliserer mavesyren og hjælper med fordøjelsen af næringsstoffer
65
Hvad er bugspytkirtlens endokrine funktion, og hvilke hormoner produceres?
Bugspytkirtlen har en endokrin funktion, hvor den producerer hormoner i de langerhanske øer. Der er to hovedtyper af celler:
Alfaceller, som producerer glukagon, der stimulerer frigivelsen af glukose fra glykogen i leveren (glykogenolyse) og dannelsen af ny glukose (glykoneogenese)
Betaceller, som producerer insulin, der fremmer optagelsen af glukose i cellerne og hjælper med at regulere blodsukkeret
66
Hvordan påvirker leveren opbygningen af lipoproteiner, og hvad er deres funktion?
Leveren syntetiserer lipoproteiner, som er komplekser af lipider og proteiner, der transporterer fedtstoffer som kolesterol og triglycerider i blodet. Der findes flere typer lipoproteiner, herunder HDL (high-density lipoprotein) og LDL (low-density lipoprotein). HDL transporterer kolesterol fra væv tilbage til leveren, mens LDL transporterer kolesterol fra leveren til cellerne. Leveren omdanner også kolesterol til galdesure salte, som udskilles i galden og hjælper med fordøjelsen af fedt
