Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

GF > Nyre og urinveje > Flashcards

Nyre og urinveje Flashcards

(85 cards)

Start Studying
1
Q

Hvad er nyrernes overordnede funktion i kroppen?

A

Nyrernes urindannelse fjerner uønskede stoffer fra blodet og justerer vand- og elektrolytindholdet i blodet, så kroppens indre miljø (homeostase) opretholdes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor ligger nyrerne anatomisk, og hvad betyder ‘retroperitonealt’?

A

Nyrerne ligger retroperitonealt, dvs. bag bughinden (peritoneum), bagerst i bughulen. De er placeret omtrent på niveau med 12. ribben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor ligger den højre nyre (ren dexter) lidt lavere end den venstre (ren sinister)?

A

Fordi leveren optager plads under højre diafragma, skubber den højre nyre en smule nedad i forhold til venstre nyre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv kort nyrernes størrelse og ydre opbygning

A

Farve: rødbrune

Størrelse: ca. 10–12 cm i højden

Ydre kapsel: Glat, fast bindevævskapsel

Der uden om kapslen et tykt, beskyttende fedtlag (perinefatisk fedt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er hilum renale, og hvilke strukturer passerer her?

A

Hilum (bilum) renale er åbningen på nyremedialsiden, hvor blodkar (a. renalis ind, v. renalis ud) og urinveje (plyer, calyces og ureter) passerer ind og ud af nyren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken arterie forsyner hver nyre med blod, og hvor stammer den fra?

A

Hver nyre forsynges af en nyrearterie, a. renalis, som er en sidegren fra aorta abdominalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor meget blod gennemstrømmer nyrerne dagligt, og hvor stor en del af blodvolumen passerer per time?

A

Ca. 180 liter blod pr. døgn.

Blodvolumen (ca. 5 liter) passerer nyrerne ca. 15 gange hver time

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad hedder venen, der fører blod væk fra nyren?

A

V. renalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilket endokrint organ ligger oven på hver nyre, og hvad producerer det?

A

Glandula suprarenalis (binyren) ligger ovenpå hver nyre og danner hormoner (fx cortisol, aldosteron og adrenalin), der styrer en række organfunktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv nyrernes indre struktur: cortex renalis vs. medulla renalis

A

Nyrebarken (cortex renalis): Den ydre, lysere del, hvor den indledende filtrering finder sted.

Nyrermarven (medulla renalis): Indeholder 8–15 pyramideformede pyramider med spidser (papiller), som er rettet ind mod nyrebækkenet (pelvis renalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan er nefronerne placeret i cortex og medulla?

A

Hvert nefron har en del i cortex (glomerulus og Bowmanske kapsel samt den proximale og distale tubulus) og en del i medulla (Henles slynge og samlerør)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er funktionelle enheder i nyrerne, og hvor mange er der?

A

De funktionelle enheder kaldes nefroner; der findes mange millioner af dem i begge nyrer tilsammen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er samlerør (ductus papillaris), og hvilken rolle spiller de i urindannelsen?

A

Samlerørene løber gennem pyramiderne i medulla og opsamler den næsten færdigdannede urin fra flere nefroners tubuli, før urinen ledes til pelvis renalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange urinproducerende enheder (nefroner) bidrager til den daglige urinmængde?

A

Hvert nefron producerer blot en lille del af den samlede daglige urinmængde; tilsammen bliver det til omkring 1–2 liter urin pr. døgn hos en voksen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad består urin primært af, og hvilke hovedstoffer indeholder den?

A

Urin består hovedsageligt af vand samt forskellige opløste stoffer, bl.a.

Carbamid (urea): Affaldsprodukt fra proteinomsætning

Urinsyre (acidum uricum): Nedbrydningsprodukt fra puriner

Kreatinin: Affaldsprodukt fra musklernes energistofskifte (markør for nyrefunktion)

Urobilin: Nedbrydningsprodukt fra bilirubin (giver gullig farve)

Ammoniak: Dannes ved aminosyremetabolisme, omdannes i leveren til urea

Hormoner: Erytropoietin (EPO) og renin, produceret i nyren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan varierer urinens pH, og hvad betyder det?

A

Normalt pH ≈ 6 (let sur)

Ved stor urinudskillelse kan pH falde til 4,5–6, hvis overskud af syrer udskilles

pH påvirkes af stofskifte (proton-eksport) og kost

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken rolle har elektrolytter i urinen, og hvilke faktorer påvirker deres koncentration?

A

Elektrolytterne Na⁺, Cl⁻, K⁺ og Ca²⁺ udskilles i varierende mængder afhængigt af:

Saltindtag: Regulerer Na⁺ og Cl⁻-niveauet

Aldosteron: Øger K⁺-ekskretion ved vævsskade og regulerer blodtryk

Blodets Ca²⁺-koncentration: Øger Ca²⁺-udskillelse (risiko for nyre-/urinvejesten)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er diurese, og hvordan måles den?

A

Diurese er urinvolumen produceret og udskilt af nyrerne i et givent tidsrum (fx pr. døgn eller pr. time)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er normal døgndiurese hos en voksen, og hvad er minimum for tilstrækkelig affaldsudskillelse?

A

Normal: 1–2 L/døgn

Minimum: ≥ 0,5 L/døgn for effektiv urea/affaldsudskillelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke tilstande giver øget henholdsvis nedsat diurese?

A

Øget diurese: Overskydende væske i kroppen (fx ved væskeoverload eller diuretika)

Nedsat diurese (oliguri): Vandmangel eller nedsat nyrefunktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er et nefron, og hvor mange findes der i en nyre?

A

Nefronet er nyrenes funktionelle enhed. Én nyre indeholder ca. 1 million nefroner, som hver danner en lille del af dagens urin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke dele består et nefron af, og hvor er de placeret?

A

Bowmans kapsel + glomerulus (cortex)

Proximale tubulus (cortex)

Henles slynge (cortex → medulla → cortex)

Distale tubulus (cortex)

Samlerør (medulla), ender i pelvis renalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv kort de tre processer, der danner urin i nefronet

A

Filtration: Blodplasma presses over i Bowmans kapsel → præurin

Reabsorption: Næringsstoffer, elektrolytter og vand optages tilbage til blodet

Sekretion: Affaldsstoffer, medicin og overskydende ioner udskilles aktivt (tubulær sekretion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er præurin (glomerulusfiltrat), og hvordan adskiller det sig fra urin?

A

Præurin er initial filtrat af plasma (vand + små molekyler). Celler og plasmaproteiner forbliver i blodet. Præurin modificeres i tubulus ved reabsorption og sekretion, før det bliver færdigurin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Hvordan filtreres plasma i glomerulus?
Blodtryk i glomeruluskapillærer presser væske gennem pore i kapillærvæggens endotel og Bowmans indre kapselmembran. Små molekyler (vand, elektrolytter, affald) passerer, mens blodceller og proteiner tilbageholdes
24
Hvad er GFR, og hvad siger det om nyrefunktionen?
GFR (Glomerulær FiltrationsRate) er det volumen plasma, der filtreres pr. minut pr. 1,73 m² legemsoverflade. Normal GFR: 90–120 mL/min/1,73 m². Et fald indikerer nedsat nyrefunktion
25
Hvor meget plasma filtrerer nyrerne pr. døgn?
Cirka 180 L plasma (≈ 120 mL/min → 120 × 60 × 24 ≈ 172,800 mL/døgn)
26
Hvilken rolle spiller samlerørene i urindannelsen?
Samlerørene modtager filtrat fra mange nefroner, koncentrerer det (via hormon-reguleret vandreabsorption, fx ADH) og leder færdigurin til pelvis renalis
27
Hvordan udledes det filtrerede blod fra nefronet?
Det ufiltrerede blod forlader glomerulus via den efferente arteriole, forgrener sig til et peritubulært kapillærnet, hvor reabsorption sker, og samles til v. renalis
28
Hvad kaldes de tre tryk, der bestemmer nyrernes netto filtrations­tryk, og hvordan beregnes det?
De tre tryk er: Hydrostatisk tryk (Pₕ): Blodtrykket i glomeruluskapillærer, der presser filtrat ud (ca. 55 mmHg). Kolloidosmotisk tryk (π): Skabes af plasmaproteiner i blodet, som trækker væske tilbage (ca. 30 mmHg). Kapseltryk (Pₖ): Præurinens tryk i Bowmans kapsel, som modvirker filtreringen (ca. 15 mmHg). Netto filtrations­tryk (NFP) = Pₕ − (π + Pₖ) ≈ 55 − (30 + 15) = 10 mmHg
29
Hvorfor er det hydrostatiske tryk i glomerulus afgørende for urinproduktionen?
Uden et hydrostatisk tryk på mindst ca. 35–55 mmHg vil filtreringen ophøre, og der dannes ingen præurin. Den hydrostatiske drivkraft er derfor absolut nødvendig for at opretholde kontinuerlig urindannelse
30
Hvilken rolle spiller tight junctions i tubulusvæggen under reabsorption?
Tight junctions forhindrer, at opløste stoffer (fx affalds- eller næringsstoffer) lækker mellem tubuluscellerne tilbage til blodet, så reabsorptionen kan ske selektivt gennem cellemembraner via ionpumper og transportproteiner
31
Hvordan reabsorberes elektrolytter i nefronet, og hvad regulerer mængden?
Elektrolytter (Na⁺, K⁺, Ca²⁺ m.fl.) reabsorberes aktivt gennem specifikke ionpumper (fx Na⁺/K⁺-ATPase) i tubuluscellemembranen. Hormoner som aldosteron kan op- eller nedregulere disse pumper, så mængden af reabsorberet og sekreteret ion tilpasses kroppens behov
32
Hvor sker reabsorptionen af næringsstoffer som glucose og aminosyrer?
Næringsstoffer reabsorberes overvejende i den proksimale tubulus med transportere, der normalt optager næsten alt glucose og aminosyrer tilbage i blodbanen. Overskud deponeres i kroppen via andre mekanismer
33
Hvor stor en procentdel af det filtrerede vand reabsorberes i den proksimale tubulus, og ved hvilken proces?
Over 70 % af det filtrerede vand reabsorberes i den proksimale tubulus ved osmose, drevet af det kolloidosmotiske tryk fra plasmaproteiner i det omgivende kapillærnet
34
Hvordan sikrer nyrerne, at mindst 0,5 L urin dannes pr. døgn, selv ved maksimal vandreabsorption?
Ved at opretholde et osmotisk tryk i præurinen, så ikke al vand kan reabsorberes – særligt i Henles slynge, distale tubulus og samlerør, hvor vandreabsorption kan begrænses, hvilket sikrer en mindstediurese på ca. 0,5 L/døgn for at fjerne affaldsstoffer
35
Hvad er aktiv sekretion i nefronet, og hvilke stoffer udskilles på denne måde?
Aktiv sekretion er transport af bestemte molekyler direkte fra peritubulært blod ind i præurinen via energikrævende pumper. Eksempler: K⁺: Udskilles i distale tubulus og samlerør under stimulation af aldosteron. H⁺: Udskilles for at regulere syre-base balance. Visse lægemidler og toksiner: Aktiv fjernelse for hurtigere elimination
36
Hvordan hjælper nyrerne med at forebygge hyperkaliæmi?
Ved at øge sekretionen af K⁺ i distale tubuli og samlerør via Na⁺/K⁺-ATPase-pumper, der stimuleres af hormonet aldosteron, så overskydende kaliumioner føres over i præurinen
37
Hvad forstås ved acidose, og hvordan deltager nyrerne i reguleringen af blodets pH?
Acidose er en tilstand med blod-pH < 7,35 (for surt blod). Nyrerne bidrager ved at: Sekretere H⁺ aktivt til præurin. Reabsorbere HCO₃⁻ (bicarbonat) fra præurinen tilbage til blodet
38
Hvordan adskiller fostrenes nyrefunktion sig fra den voksnes?
Fosterets nyrer har lavere filtrationskapacitet og kan kun delvist håndtere affaldsstoffer – derfor overtager moderen via placenta. Fostervand dannes og udskilles som urin til fostervandsrummet
39
Hvornår opnår barnet en nyrefunktion svarende til voksnes?
Først omkring 2-årsalderen udvikles GFR og koncentrationsevne til at matche voksnes nyrefunktion
39
Hvorfor har spædbørn dårlig urin-koncentration og lav tolerance for væskemangel?
Spædbørns nefroner og samlerør er umodne: Lav GFR og ineffektiv koncentration i Henles slynge. Begrænset hormonrespons (ADH). => Risiko for dehydrering og elektrolytforstyrrelser ved salt- eller væsketab
40
Hvad omfatter urinvejene, og hvad er deres overordnede funktion?
Urinvejene omfatter pelvis renalis (nyrebækken), ureteres (urinledere), vesica urinaria (urinblære) og urethra (urinrør). Deres funktion er at opsamle færdigurin, transportere den til blæren, lagre den til et passende tidspunkt og til sidst udskille den til omverdenen
41
Hvad karakteriserer overfladen på urinvejenes slimhinder?
Næsten hele indersiden er beklædt med overgangsepitel (urotel), som kan udvide sig og tåle vekslende væskevolumen og -sammensætning uden at miste tæthed
42
Hvordan er pelvis renalis opbygget, og hvilken rolle spiller calyces?
Pelvis renalis er den udposede start på urinvejene inde i hver nyre. Fra pelvis renalis udgår calyces (bægre), der omslutter pyramidespidserne og opsamler urinen fra samlerør. Væggen har glat muskulatur, der via peristaltiske bølger skubber urinen videre til ureter
43
Beskriv ureters forløb og vægstruktur
Forløb: 25–30 cm lange rør, løber retroperitonealt fra hver nyre ned til blæren, indmunder skråt gennem blærevæggen, hvilket fungerer som en énvejsventil. Væg: Udefra ind: bindevæv → glat muskulatur (peristaltik) → slimhinde med urotel
44
Hvordan forhindres tilbageløb af urin fra blæren til ureter?
Ureteres indgang løber skråt gennem den blærevæg, så når blæren fyldes og trykket stiger, presses den omkringliggende muskulatur tættere sammen og lukker
45
Hvad er detrusormusklen, og hvordan er den styret?
Detrusor vesicae er blærens glatte muskulatur arrangeret i flere lag og retninger, som sammen kan trække blæren sammen ved vandladning. Den er ikke viljestyret men reagerer på detrusorrefleksen
46
Hvordan adskiller urinblærens placering sig mellem mænd og kvinder?
Kvinder: Blæren hviler direkte på bækkenbunden og er foran vagina og uterus. Mænd: Blæren ligger over prostata og foran rectum. Ligamenter og bækkenbundsmuskler holder den på plads
47
Hvad er blærehalsen, og hvilke ringmuskler findes her?
Blærehalsen er overgangen fra blæren til urethra. Her findes den indre ringmuskel (m. sphincter vesicae), som er uviljestyret, og hos mænd lukkes den under ejakulation. Den ydre lukkemuskel (m. sphincter urethrae) er tværstribet og viljestyret som del af bækkenbundsmuskulaturen
48
Hvilke lag består urethra af, og hvordan beskytter den mod infektion?
Væg: Bindevæv → glat muskulatur → slimhinde. Slimhinde: Overvejende flerlaget pladeepitel ved udmundingen, som klarer gennemskylning. Kirtler: Slimproducerende kirtler i væggen udskiller bakteriedræbende stoffer
49
Beskriv længde og forløb af urethra masculina og feminina
Maskulin: 15–20 cm, løber gennem prostata (p. urethrae prostatica), bækkenbund (p. urethrae membranacea med ydre tværstribet sphincter) og corpus spongiosum til spidsen af penis (ostium urethrae externum). Feminin: 3–4 cm, løber gennem bækkenbunden til udmunding i forreste vestibulum mellem clitoris og vaginas forreste del, omgivet af viljestyret sphincter urethrae
50
Hvad er miktion, og hvilke dele af nervesystemet er involveret?
Miktion er tømning af urinblæren. Det styres af et komplekst samspil mellem det autonome og det somatiske nervesystem samt centre i medulla spinalis og hjernestammen
51
Hvilke tre ting kan nervesystemet gøre i forhold til vandladning?
Registrere blærens fyldning Sørge for, at blæren tømmes, når den er fyldt Forhindre tømning, selv når blæren er fuld
52
Hvilke to miktionscentre styrer den medfødte tømning, og hvor ligger de?
Sakrale vandladningscenter: Ligger nederst i medulla spinalis og styrer selve tømningen via en autonom refleks. Pontine vandladningscenter: Ligger i pons og styrer, hvornår tømningsrefleksen må starte
53
Hvornår modnes CNS, så barnet får viljestyring over vandladning?
Omkring 2–3-årsalderen udvikles de nødvendige forbindelser i CNS, så barnet kan kontrollere sin vandladning bevidst
54
Hvordan fungerer den autonome tømningsrefleks?
Strækreceptorer i blærevæggen registrerer fyldning og sender signaler til det sakrale og pontine vandladningscenter. Hvis blæren ikke er helt fyldt, hæmmer det pontine center tømning. Når refleksen aktiveres: Parasympatiske signaler: får detrusormusklen til at trække sig sammen og lukkemusklerne til at slappe af. Sympatiske signaler: aktiveres i modsat retning, når tømningsrefleksen hæmmes
55
Hvad sker der med urinrørets ringmuskler under miktion?
Under miktion afslappes både den indre og ydre lukkemuskel via parasympatiske signaler, så urinen kan passere ud gennem urethra
56
Hvordan lærer barnet viljestyring af vandladning?
Ved 2–3-årsalderen lærer barnet at sende bevidste signaler fra hjernebarken til det pontine center, så det stopper sin hæmning af den sakrale refleks. Tømningen kan forstærkes ved at spænde mavemusklerne, hvilket øger trykket på blæren
57
Hvad er homøostase?
Homøostase er kroppens evne til at opretholde et stabilt indre miljø med korrekt sammensætning af vand og opløste stoffer
58
Hvor i kroppen findes vandet, og hvordan fordeles det?
Ca. 2/3 af vandet findes inde i cellerne (intracellulærvæske). Ca. 1/3 findes uden for cellerne (ekstracellulærvæske), herunder: Vævsvæske Blodplasma Transcellulærvæske (fx ledvæske, cerebrospinalvæske
59
Hvilke funktioner har elektrolytter i kroppen?
De er vigtige for: Bevægelse Hjerteslag Energidannelse Forplantning Fordøjelse Tankevirksomhed
60
Hvordan får kroppen vand (vandindgift)?
Ved drikke (1–2 liter/døgn) Gennem føde (ca. 1 liter/døgn) Ved forbrænding i cellerne (ca. 0,3 liter/døgn, kaldet forbrændingsvand)
61
Hvordan mister kroppen vand (vandudgift)?
Gennem luftvejene: 0,3 L (eksspiration) Usynlig fordampning fra huden: 0,5 L (perspiratio insensibilis) Sved: 0,3 L (perspiratio sensibilis) Fæces: 0,1 L Urin: reguleres af nyrerne
62
Hvad er ADH, og hvor dannes det?
ADH (antidiuretisk hormon) er et peptidhormon, der dannes i hypothalamus. Det mindsker vandudskillelse og koncentrerer urinen
63
Hvordan virker ADH i kroppen?
Øger vandreabsorption i nyrernes distale tubuli og samlerør Mindsker diuresen ved høj ADH-koncentration Øger også vandoptagelse i tyktarmen
64
Hvad regulerer frigivelsen af ADH?
Blodets osmotiske tryk Fyldning af hjertets forkamre (under diastole) Angiotensin II Døgnrytme
65
Hvordan påvirker blodets osmotiske tryk ADH?
Stigning i tryk (væsketab): ADH frigives Fald i tryk (væskeoverskud): ADH-frigivelsen hæmmes, og diuresen stiger
66
Hvad er elektrolytbalance?
Det er opretholdelsen af passende koncentrationer af elektrolytter i blodet, hvilket er afgørende for kroppens funktioner
67
Hvilken rolle spiller nyrerne i elektrolytbalance?
Filtrerer alle elektrolytter Reabsorberer elektrolytter ved hjælp af hormoner Udskiller overskud gennem urin
68
68
Hvilke hormoner regulerer elektrolytbalance, og hvordan?
Aldosteron: Øger Na⁺-reabsorption og K⁺-udskillelse Angiotensin II: Stimulerer aldosteron og vasokonstriktion Atrialt natriuretisk peptid (ANP): Hæmmer aldosteron, fremmer udskillelse af Na⁺ og vand Parathyroideahormon (PTH): Øger Ca²⁺ i blodet Calcitonin: Sænker Ca²⁺ i blodet
69
70
71
72
73
73
74
75
75
76
77
78
79

GF (17 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions