GI kanalen (kvæg) Flashcards
(36 cards)
1
Q
Beskriv behandling af vomacidose
A
Behandling med endotoksisk shock
- Væske
- NSAID
- Evt. antibiotika (Bakterierne i vommen vil dermed falde, men antibiotika er nødvendigt ved sepsis)
- Tøm vommen
- Etabler en ny flora
2
Q
Hvad forårsager vomacidose?
A
- Øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleret foder)
- Mælkesyre ophobning
3
Q
Hvilke to forskellige typer vomacidose findes der?
A
Akut rumen acidose
- Her slipper dyret fri og foræder sig
Subakut rumen acidose:
- Dyret får for meget kraftfoder –> produktionssygdom –> giver sur vom
4
Q
Nævn klassifikationerner for vagal indigestion
A
Type 1: Failure of eructation
- Mekanisk obstruktion af esophagus/cardia (neoplasier)
- Funktionelle forstyrrelser, der nedsætter eructation
Type 2: Failure of omasal transport (fra retukulum til omasum)
- Mekanisk obstruktion (Papillomer, placenta og fremmedlegmer)
- Funktionelle forstyrrelser (abscesser, adhærencer, traumatisk reticuloperitonitis)
Type 3: Failure of abomal outflow
- Mekanisk obstruktion af pylorus (neoplasier, foderpakninger, trichobezoar (hårboller))
- Funktionelle forstyrrelser (neuromuskulære beskadigelse fx efter højresidig løbedrejning)
5
Q
Hvad er vagal indigestion?
A
- Subakut-kronisk distention af formaverne
- Dækker over mange forskellige sygdomme
- Et symptom, ikke en diagnose
- Kan være resultat af :
- Funktionelle forstyrrelser
- Mekaniske forstyrrelser.
6
Q
Nævn to typer trommesyge?
A
- Gaslomme
- Skummende
7
Q
Hvad er symptomerne på BVD?
A
- 90 % er subkliniske - evt. med mild feber og leukopeni
- 10 % primær transient BVD
- Ofte 6-12 mdr. gamle kalve
- Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarre, pneumoni.
- Immunosuppression
- Blødninger, trombocytopeni
- Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve
8
Q
Nævn symptomer, diagnostik og behandling for orf
A
Kliniske symptomer:
- Unge dyr (3-6 mdr.)
- Papler, pustler, kruster på læbe, næse, kronrand, øjne, genitalier og patter.
- Øm i mund og ben
- Sekundær bakteriel infektion (mastitis)
Diagnotisk:
- Virus påvisning fra svaber af læsioner/skrope
Behandling:
- Selv limiterende, lad skorpe sidde, pas på sekundære bakterier og myiasis.
9
Q
Hvad er ætiologien samt de kliniske tegn for ondartet katarrhfeber?
A
Ætiologi: Ovint herpes virus
Kliniske tegn:
- Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert)
- Erosiv stomatitis
- Mukopurulent næseflåd
- Høj feber
- diarre
10
Q
Beskriv behandling samt forebyggelse af vinterdysenteri
A
Behandling:
- Rent vand + elektrolytter
- Foder af god kvalitet
- I svære tilfælde: væske og/eller blodtransfussion
Forebyggelse:
- Ingen effektiv vaccine
- Isoleringen af nyindkøbte dyr i 2 uger
- “Isolering” af besætning ved udbrud
11
Q
Beskriv diagnostiske undersøgelser og behandling af salmonella
A
Diagnose:
- Gødningsprøver til bakteriologisk undersøgelse
- Mælkeprøver - antostof påvisning (ELISA)
- Blodprøver - Antistof påvisninng (ELISA)
(antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter kliniske tegn)
Behandling:
- Ved diarre: Isolering og skærpet hygiejne
- Symptomatisk:
- Væske + elektrolytter (metobolisk acidose)
- NSAID (endotoxemi)
- Antibiotika: Ved akutte infektioner, eller resistens dyrkning.
- Neomycin (kalve)
- Sulfa-TMP eller amoxicillin
12
Q
Diagnostiske undersøgelser og behandling af trætunge
A
Diagnostiske undersøgelser:
- Biopsi og dyrkning fra læsion
Behandling:
- Natrium- eller kaliumiodid
- evt. antibiotika ved systemisk spredning
13
Q
Hvad er vinterdysenteri og hvilke differential diagnoser findes der for denne?
A
Bovint coronavirus (BCV) + andre risokofaktorer tilstede (stress, koldt vejr, ænderinger i foder osv. )
Diffential diagnoser:
- Vinterostertagiose
- Salmoneller (dog mere voldsom)
- BVD
14
Q
Nævn diagnostiske undersøgelser for ostertagiose?
A
Sommerostertagiose:
- McMaster
- Højt EPG i fæces
- Plasma
- Forhøjet pepsinogen
Vinterostertagiose:
- McMaster
- Lav EPG i fæces
- Plasma:
- Forhøjet pepsinogen
- Hypoproteinæmi
- Anæmi
15
Q
Nævn infektiøse gastrointestinale lidelser, der forekommer hos kvæg i Danmark
A
- Ostertagiose (Løbe-tarm strongylose)
- Salmonella
- Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose)
- Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
- BVD (bovin diarre virus)
- Vinterdysenteri
- Ondartet katarrhfeber (Herpes virus)
- Knogleactinomykose (Actinomycose bovis)
16
Q
Hvornår laver man rumenotomi?
A
- Vomacidose (Grutforgiftning)
- Tympani (Trommesyge)
- Traumatisk retikuloperitonitis
- Fremmedlegemer på overgangen mellem retikulum og omasum
17
Q
Hvordan forløber en rumenotomi?
A
Forberedelse:
- Analgesi
- Systemisk
- Lokal
- Epidural
- Antibiose (bredspektret) (for at de ikke får sårinfektioner)
- Antiinflammatoriske lægmidler
- Kirurgisk præparation af flanken
Incision:
- Incisionen skal ligge tæt på sidste ribben, men ikke nærmere end ca. 5 cm, da såret skal kunne sutureres
- Incisionen skal ligge højere end vommens sulcus longitudinalis (minimerer risiko for kontamination af bughulen)
Exploration:
- Efter laparatomi, men før rumenotomien eksploreres bughulen mhp. på yderligere diagnostik og prognose.
Rumenotomi:
- kan laves med eller uden vomramme.
- Tag en steril eksplorationshandske over dine rene hansker og incider vomvæggen.
- Øvrigeprocedure afhænger af indikationen
- Vomacidose: tøm vommen for indhold
18
Q
Nævn Differentil diagnoser til traumatisk reticuloperitonitis
A
- Mastitis
- Peritonitis
19
Q
Nævn ætiologi for traumatisk reticuloperitonitis
A
- Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme, som penetrerer reticulum
- Ståltråd, søm eller dækwire
- Koste-fibre
20
Q
Kliniske og parakliniske tegn ved traumatisk reticuloperitonitis
A
- Pludselig ophørt ædelyst.
- Nedsat/ophørt mælkeproduktion
- Mild evt. intermitterende feber
- Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik
- Positive smerteprøver
- Positiv glutaraldehydtest (efter nogle dage)
- Symptombilledet varierer afhængigt af skadens omfang
- Akut lokal peritonitis (evt. med spontan helbredelse)
- Kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse
- Diffus peritonitis
- Pericarditis
- (klokkebøjelyde)
- Pleuritis
21
Q
Nævn terapi ved traumatisk reticuloperitonitis
A
- Konservativ: Antibiose og ilægning af vommagnet
- Kirurgisk: Rumenotimi med tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme (er sjældent rentablt)
22
Q
Hvem rammest hyppigst af løbedilatation/-drejning?
A
Den højtydende malkeko de første 1-2 måneder efter kælvning.
23
Q
Hvilke kliniske og parakliniske fund ses ved venstresidig løbedislokation?
A
- Svingende ædelyst
- Nedsat mælkeproduktion
- Nedsat/ophørt vommotilitet
- Steelband ved perkussionsauskultation
- To dæmpningsgrænser ved perkussion
- Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (↓K+, ↓Cl-)
- Evt. ketose
24
Q
Hvordan behandler man løbedilatation/drejning?
A
Løben skal reponeres
- Konservative metoder
- Diæt og rulning (og slagtning efter nogle dage på hø-diæt)
- Ca. 5 % permanent succes (kun hvis koen holdes på Hø-diæt)
- Diæt og rulning (og slagtning efter nogle dage på hø-diæt)
- Kirurgiske metoder
- Åbne
- Laparotomi
- Højre side (Hannover metoden)
- Venstre side (Utrecht metoden)
- Laparotomi
- Åbne
- Minimalt invasive kirurgiske metoder
- Toggle pin
- Laparoskopi
25
Nævn behandling af venstresidig løbedislokation
Kirurgisk behandling
* Åbne procedurer (Åbne metoder giver større sikkerhed, og der kan diagnosticeres andre sygdomme)
* Hannover metoden
* Kombination af højresidig laparotomi og omentopexi
* Utrecht metoden
* Kombination af venstresidig laparotomi og omentopexi i midtlinien
* Minimalt invasive procedurer (Minimalt invasive metoder er skånsomme, men noget med usikre og tillader ingen/begrænset diagnostik)
* Transcutan abomasopexi (toggle pin)
* Laparaskopisk abomasopaxi (toggle pin)
26
Hvilke tenikker er minimalt invasive løbedilatation/-drejning?
* Transkutan abomasopexi
* Toggle-pin, Sterner-Grymer
* Laparoskopisk abomasopexi
27
Hvordan er prognosen for alle typer venstresidig løbedilatation?
God for alle typer indgreb
28
Hvad er det vigtigste sympsom på højresidig løbedilatation/-dislokation?
Steelband i højre flanke.
Ellers er symptombillede som ved VSLD.
29
Hvilke kliniske og parakliniske fund ses ved højresidig løbedrejning (abomasal volvolus)?
* Meget påvirket almentbefindende
* Ingen ædelyst
* Ophørt vommotilitet
* Shocksymptomer
* Steelband i højre side
* Højgradig metabolisk alkalose
30
Hvilken behandling benyttes ved højresidig løbedrejning?
Akut kirurgi
31
Nævn 3 blindtarmslidelser
* Cecal dilatation og dislokation
* Cecal volvulus
* Cecal torsion
32
Hvilke kliniske symptomer ses ved cecumdilatation?
* Subakut forløb (dage)
* Let anorexi
* Inspektion: evt hævelse midt i højre flanke
* Steelband i højre flanke
* Volvolus/torsion: mere akutte sympotomer
33
Nævn behandling for cecumlidelser
**Medicinsk behandling:**
* Calcium intravenøst
* Motion
* Rehydrering
* 10-12 % recidiv
**Kirurgisk behandling**
* Højresidig laparotomi
* Isolere apex
* Kan befinde sig udenfor omentum majus og i recessus intestinalis
* Typhlotomi
34
Nævn de 4 former for rektal prolaps
I: Mukosa alene
II: Alle lag af rektum
III: Type II med colon desc. intusussception
IV: Rektum/colon desc. prolapberer ud gennem anus
35
Behandling ved rektal prolaps:
**Ingen nekrose, reponérbar**
* Forsøg reponering og anlæggelse af Bühner
* Epidural blokade med lidokain
* Vaskogapplicér hyperosmotisk
* behandling og lidokain gel topikalt
* Bühner
* Skal tillade passage af 2-3 fingre
* Fjernes efter 1 uges tid
**Nekrose, irreponibel, type IV**
* Forskellige teknikker
* Submucosalresection
* Amputation
* Eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose
36
Hvordan udføres en utrecht?
* Omentet: fortløbende sutur langs løbens curvatura major
* Midtlinien: to sutur-ender føres ud til en hjælper
* Knyttes eksternt i midtlinien (af hjælper)
* Three-layerclosure – To lag fortøbende simpel i muskellagene – Ford interlocking i huden – Tre afbrudte knudesuturer i den ventrale sårvinkel
* Stent syes på
