Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR - store husdyr (Line) > Ortopædi og artritis hest > Flashcards

Ortopædi og artritis hest Flashcards

1
Q

Hvad er Navicular disease/hovsenebenssyndrom?

A

En gruppe af skader/sygdomme, der alle er karakteriseret ved en positiv ramusblokade.

Skader involverende hovsenebenet og strukturer relateret hertil, dvs. skader i én eller flere af flg. strukture

  • Hovseneben
  • Hovsenebenets ligamenter (impar og collaterale)
  • Bursa podotrochlearis
  • Den dybe bøjesens
  • Distale anular ligament
  • Hovleddet
  • Hov leddets kollaterale ligamenter
  • Den elastiske ballepude
  • Hovens dragter og sål

Udgør ca. 1/3 af alle forbenshaltheder

Både unilateralt og bilateralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn to teorier for patogenesen Navicular disease?

A

Vaskulær teori:

Manglende evidens.

Biomekanisk teori:

Degenerative forandringer i hovsenebenet og relaterede strukturer opstår som følge af abnorme belastninger på disse strukturer

Kompression af hovsenebenet fra DDFT

Stort træk i ligamenter

(Mange studier under bygger denne teori)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er de kliniske tegn ved Navicular disease?

A

Konformation:

Navicular disease:

  • 72% Bagtil brudt tåakse
  • 8% Fortil brudt tåakse
  • Heel pain (kronisk):*
  • 77% Lang tå/lav dragt/underløbne dragter
  • Ubalancerede hove
  • Asymmetri mellem hove
  • Ved langvarig halthed kan ses forsnævrede hove med høje dragter og tendens til fortil brudt tåakse (aflastning)
  • Store heste som har en meget lille hov, kan have tendes til at få hovsenebenssyndrom.
  • Ofte forstærket digital puls
  • Atrofi af stråle, forsnævret hov, høje dragter
  • Kan være positive for hovvisitering
  • Rørstilling
  • Halt et eller begge forben (kort stiv gang)
  • Forværres på hårdt underlag og ved longering
  • Kan have positiv bøjeprøve og kileprøve
  • Positiv ramus-blokade (palmar digital nerve)
  • Mange også positiv hovledsblokade
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke kliniske undersøgelser skal man lave ved Navicular disease?

A

Klinisk undersøgelse:

  • Primært forben, bagben sjældent
  • Digital pulsation
  • Palpation af tåen
  • Hovvisitering
  • Mønstring og longe
    • Værre på hårdt underlag
    • Værre på longe hårdt underlag
  • Bøjeprøve
  • Kileprøve

Analgesier:

  • Ramusblokade
  • Hovledsanalgesi
  • Analgesi Bursa podotrochlearis

Billeddiagnostisk:

  • Røntgen
  • Ultralyd
  • MRI
  • CT
  • Scintigrafi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er behandlingen af Navicular disease?

A
  • Boksro/kontrolleret motion, 3-6 uger
  • Akut ligament eller distal DDFT: ro 6-12 måneder.
  • Beskæring/beslag for balance og lettet overrulning er helt essentielt.

Medicinsk:

  • Nsaid
  • Intraarticulær behandling (hovled, evt. bursa)
    • Triamcinolon/methylprednisolon
    • Hyaluronsyre
  • Systemisk
    • Hyaluronsyre
    • PSGAG
  • Oral supplement-effekt tvivlsom
    • Glucosamin
    • Chondroitinsulfat
  • Øvrige
    • Tiludronate
    • Shockwave

Ved manglende effekt af medicinsk behandling, beslag mv.

Kirurgi:

  • Neurektomi
    • Anvendes meget sjældent
    • Etik/komplikationer
  • Desmotomi af hovsenebenets kollaterale ligamenter
    • Varierende effekt
    • Når øvrige behandlinger ikke har effekt

Den behandling som virker på én hest, virker ikke nødvendigvis på en anden hest – meget individuelt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er definitionen af forfangenhed/laminitis?

A

Inflammation af hovvæggens laminae som resulterer i degeneration og nekrose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er ætiologien bag laminitis?

A
  • EMS
  • Overload af kulhydrater
  • Septiske lidelser
  • Corticosteroid induceret
  • Traumatisk ved overbelastning
  • Toxiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er patofysiologien bag laminitis?

A

Degeneration/nekrose i lamina ødelægger forbindelse mellem hornvæg og hovben.

Laminært ødem→Thromber →Iskæmi →Nekrose →Løsning af hovben.

Træk i den dybe bøjesene dislokerer hovben.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er de kliniske symptomerne på akut laminitis?

A
  • Meget smertefuld invaliderende lidelse.
  • Akut laminitis kræver behandling her og nu!

Akut:

  • Fortil afvigende benstilling, forhove oftest værst
  • Forstærket pulsation og varme hove – laminær ødem
  • Ømhed i tåen for visitering, øm ved bank på hornvæg
  • Højgradig halthed – vil ikke bevæge sig/liggende
  • Nedstemt
  • Forhøjet puls og respiration
  • Drejning af hovben (på vej til kronisk)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er de kliniske symptomerne på kronisk laminitis?

A
  • Halthed i varierende grad
  • Kan godt have symptomer som akut
  • Dobbelt hovslag, lander meget med dragten først
  • Ikke parallelle vækstlinier i hoven
  • Flad sål – fuldhov
  • Bred hvid linie
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan ser laminitis ud på røntgen?

A
  • Ventral/palmar rotation af hovbenspids
  • Øget afstand mellem dorsal hovvæg og hovben
  • Ventral dislokering af ekstensor proces i forhold til kronrand
  • Sænkning af hovben
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan behandles akut laminitis?

A
  • Fjerne den udløsende årsag
  • Behandle den udløsende lidelse Smertebehandling
  • Nsaid: Phenylbutazon/flunixin
  • Aflaste/mindske træk i den dybe bøjesene:
  • Vægtbæring på stråle og bageste del af sålen
  • Dybt sand
  • Elevere dragter med kile 18°
  • Gips
  • Støtte under strålen
  • Aflastning af tåen
  • Tykt lag strøelse – gerne sand
  • Hvis tidligt stadie - køling af benet
  • Sko med støtte under stråle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan behandles kronisk laminitis?

A

Behandling af evt. smerter

  • Nsaid: Phenylbutazon/flunixin

Aflaste/mindske træk i den dybe bøjesene:

  • Sko med vægtbæring på stråle og bageste del af sålen
  • Aflastning af tåen
  • Tykt lag strøelse – gerne sand

Beskæring/beslag:

  • Forebygge yderligere rotation
  • Langsigtet – genoprette hovfunktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er prognosen ved laminitis?

A
  • Reserveret til slet afhængig af sværhedsgrad mm
  • Graden af drejning og sænkning
  • Afstand fra extensor process til kronrand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er White line disease?

A
  • Separation af hovvæg fra lamina.
  • Revne/skade I den hvide linje er indgang for vækst af bakterier og/eller svampe
  • Ofte en kronisk tilstand
  • Kun mild eller ingen halthed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er disponerende faktorer for white line disease?

A
  • Excessiv fugt (mudrede folde)
  • Meget tørre omgivelse
  • Dårlig hovkvalitet, revnede hove
  • Kronisk laminitis – bred hvid linje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan behandles white line disease og hvad er prognosen?

A
  • Fjerne alt løst horn, også revnet horn
  • Beslag som aflaster området, eks. Heartbar
  • Desinficering af område indtil tørt (iod)
  • Opbygning med kunstigt horn

Prognose:

  • Hvis god respons på behandling – god prognose
  • Ofte recidiv hvis: dårlige hove, bred hvid linje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er sur stråle?

A
  • Bakteriel infektion i strålefuren eller dragtgruber
  • Karakteriseret ved sort, ildelugtende, nekrotisk materiale
  • Keratolytiske organismer, ofte F. necrophorum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er symptomerne på sur stråle?

A
  • Halthed +/-
  • Dyb strålefure, øm
  • Mørk ildelugtende materiale i strålefuren
  • Ødelagt stråle
  • Lower foot pain ved instabilitet mellem baller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan behandles sur stråle og hvad er prognosen?

A

Prognose:

God hvis behandling itide

  • Behandling:
  • Fjerne disponerede faktorer
  • Tør stald
  • Skære strålen ren for dårlig strålehorn
  • Oprensning af strålefure og desinfektion
  • Udtørring, iod, salicylsyre
  • Uddannelse af ejer i hovpleje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er de kliniske symptomer på hovbyld?

A
  • Ofte højgradig halt, ‘fraktur’ halt
  • Forstærket digital puls
  • Ømhed for visitering i det afficerede område af sålen
  • Opbrud i kronranden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan behandles en hovbyld og hvad er prognosen?

A

Behandling

  • Skabe drænage
  • Fjerne alt undermineret horn
  • Varme sæbebade
  • Bandagering indtil udtørring
  • Ved store læsioner, ‘Hospital Plate’
  • Sko med såler og pakning
  • Hvis infektion i dybere strukturer:
    • Systemiskantibiotikaognsaid
  • HUSK TETANUSSTATUS

Prognose

  • God hvis ej involvering af dybere strukturer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad kan påvirke knogleudviklingen hos føl?

A

Energi og protein

  • For højt energiindtag kan give vækstforstyrrelser (Især proteiner spiller en rolle)
  • Pludselig stigning i energiindtag kan give forstyrrelser (fx når den går fra mælk til kraftfoder)
  • Proteinmangel giver dårlig kvalitet af knogler

Kobber (og zink)

  • Vigtigt for dannelse af collagen som vi skal bruge i ledbrusken.
  • Tilskud til hoppen går ikke i mælken. Derfor skal det gives direkte til føllet.
  • For høj zink forstyrrer knogleudviklingen. For høj i forhold til kobber, så dæmpes optagelsen af kobber.

Calcium og fosfor

  • For højt fosforindhold hæmmer calciumoptagelsen.
  • Forhold Calcium:Fosfor skal være ca. 1 1/2

Biomekanik:

  • Vækstlinie følsom for kompression/tension. (Jo mere kompression inden for den tid hvor føllet vokser, jo hurtigere vokser knoglen. Overstiger man den fysiologiske grænse for kompressionen, så falder knogleudviklingen drastisk.)
  • Vækstraten vokser med stigende kompression inden for fysiologiske grænser
  • Intrauterin lejring

Genetik:

  • Bygning: F.eks. indfodet, fransk benstilling, parallelforskudte forknæ
  • Hurtig vækst, kvalitet af knogler, osteochondrose

Sygdom:

  • F.eks. placentitis hos hoppen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er physitis?

A

Forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i vækstlinien.

Ikke en inflammatorisk tilstand, men dysplasi i vækstlinien, der udløser de klassiske inflammationstegn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er de kliniske symptomer på physitis?

A
  • Hård hævelse omkring physis
  • +/-ømhedfordybpalpation og +/- varme
  • Halthed, fra let stiv gang til svær grad halthed (liggende) (fordi den bliver øm på alle 4 ben samtidig, det er en generaliseret lidelse.)
  • ofte unge dyr, i en flok af plage. Der ser man bare at den er lidt mere sløv end den plejer, ser ikke nødvendigvis at den er stiv i gangen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan diagnosticerer man physitis?

A

Røntgen!

  • Irregulært fortykkede vækstlinier
  • Sklerose af knoglevæv omkring vækstlinie (tæthed af knoglevæv)
  • Læbedannelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan behandles physitis og hvad er prognosen?

A

Foderanalyse/foderkorrektion

  • Reducere energi
  • Sikre korrekt mængde/sammensætning af protein
  • Sikre tilstrækkelig mineraltilskud
  • Sikre korrekt forhold mellem mineraler
  • Boksro – restriktiv motion
  • Nsaid – vigtigt at smertestille, også ved lavgradig halthed.

Prognose:
God – hvis tidlig behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan ser vinklingsanamolier ud?

A

Vurdering af benstilling

Forben:

  • Drejer udad hos unge føl
  • Vinkler vurderes skråt forfra

Bagben:

  • Vinkler vurderes bagfra
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er årsagerne til vinklingsanomalier?

A

Ikke reponible

  • Uens længdevækst

Reponible (medfødte)

  • Mangelfuld/ inkomplet forbening

Slappe

  • ledbånd/ledkapsel

Korrekt diagnose (årsag) er vigtig, da terapien afhænger heraf!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan behandles uens længdevækst (vinklingsanomali)?

A
  • Retter sig mod at øge væksten i den ”korte” side, alternativt hæmme væksten i den ”lange” side.
  • Boksro/kontrolleret motion, evaluering efter 2-3 uger
  • Beskæring til balance, trimmes hver 14. dag
  • Evt. limsko med vinge, obs. Kan påvirke andre led.

Kirurgi:

  • Stimulering/hæmning af vækst.
  • Periosteal løsning (vækstøgning, konkave side)
    • Ingen overkorrigering
  • Transphyseal bridging (”bro” over vækstlinie, væksthæmning, konvekse side)
    • Risiko for overkorrigering
    • Implantat skal fjernes
  • Kombination af periosteal løsning og transphyseal bridging

Kirurgi skal foretages tidligt mens der er vækstpotentiale i knoglen:

  • forknæ (radius) < 6 mdr.
  • has (tibia) < 4 mdr.
  • kode (pibeknogle) < 2 mdr.

Føl ned til 2 uger kan opereres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er mangelfuld ossifikation?

A
  • Manuelt reponibel
  • Relateret til de små knogler i forknæ og has
  • For tidligt fødte føl, umodne føl og tvillingeføl (hvælvet pande, fin silkeagtig pels, krøllede ører)
  • Den bløde brusk sammentrykkes ved vægtbæring, risiko for kollaps af knogler.
  • Risiko for forbening i skæv form og kollaps af knoglen ―> risiko for udvikling af osteoarthritis
32
Q

Hvordan behandles inkomplet ossifikation og hvordan er prognosen?

A

Behandling:

  • Retter sig mod at undgå trykning og kollaps af knogler indtil der er tilstrækkelig ossifikation:
  • Boksro indtil tilstrækkelig forbening
  • Forbinding (gips/skinne) indtil forbening
    • Husk af hjælpe føllet op og die!
  • Røntgenkontrol efter 10-14 dage

Prognose:

  • Reserveret – god
  • Hvis kollaps af knogler: dårlig
33
Q

Hvordan behandles instabilitet i ledkapsel og hvordan er prognosen?

A

Terapi:

  • Retter sig mod at styrke de slappe strukturer omkring led: • Boksro
  • Let kontrolleret motion med hoppe 10-20 min. dagligt
  • Behandling af evt. traume

Prognose:

God

34
Q

Hvad er årsagen til instabilitet i ledkapsel?

A
  • Medfødt
  • Kan også ses efter traume, f.eks. hvis hoppen træder på føllet.
35
Q

Hvordan inddeles fleksordeformiteter?

A

Inddeles i congenitale og erhvervede fleksordeformiteter

Congenitale:
Oftest carpus og kodeled forben

Erhvervede:
Oftest hovled forben Kodeled forben

36
Q

Hvad er ætiologien bag fleksordeformiteter?

A
  • Funktionelt for korte bøjesener

Congenitale:

  • Ukendt, intrauterin lejring, genetiske og teratogene faktorer antages at have betydning

Erhvervede:

  • Hurtig tilvækst, genetik, smertevoldende tilstande som physitis, hovbyld m.v.
  • Kan udvikles på 5-7 dage
37
Q

Hvordan diagnosticeres fleksordeformiteter?

A

Congenitale:

  • Manipulation – reponibel/ikke reponibel (prognose)
  • Røntgen (Evt. misdannelse af knogle/led)

Erhvervede:

Hovled, oftest 1-6 måneder:

  • Tåvægsvinkel (Stadium I (<90°) eller II (>90°))
  • Svævende dragter/bukkehov
  • Røntgen, sekundære forandringer/årsag

Kodeled, 10-18 måneder (1-2 år):

  • Palpation af bøjesener
  • Røntgen, sekundære forandringer
  • Undersøgelse for udløsende faktorer (erhvervede)
38
Q

Hvordan behandles fleksordeformiteter?

A

Congenitale:

  • Terapi bør iværksættes med det samme.
  • Bandagering med skinne/gips – pas på trykninger – skinner palmart/plantart
  • Smertestillende medicin, nsaid – obs mavesår!
  • Limsko/kunsthorn, tåforlængelse hovled
  • Oxytetracyklin 3 g iv. Kan gentages op til 3 gange i alt i den første leveuge.
  • Let motion på fast underlag - fysioterapi
  • Kirurgi (sjældent nødvendigt): Desmotomi på støttebånd – kan komme på tale, hvis manglende respons på anden terapi.

Erhvervede:

  • Vigtig med hurtig/målrettet terapi
  • Korrektiv beskæring/limsko/kunsthorn
    • Forlængelse af tå (hovled)
    • Forhøjelse af dragter (kodeled)
  • Motion på fast underlag
  • Smertestillende, nsaid – obs mavesår!
  • Kirurgi: Desmotomi af støttebånd
    • I den dybe bøjesene
    • I den overfladiske bøjesene
  • Behandle udløsende problem
  • Evt. foderkorrektion
39
Q

Hvad er osteochondrose?

A

Osteochondrose udvikles tidligt 0-6 mdr., symptomer ses oftest først senere.

Osteochondrose er en forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i epiphysen.

40
Q

Hvad er patogenesen bag osteochondrose?

A

Patogenese:

Vækstforstyrrelse ―> fortykket brusk / nekrose i dybden ―> revner/defekter i brusk eller retension―> dannelse af bruskflap eller cyste ―> forbening af bruskflap = OCD (ledmus).

OCD optræder hyppigst i tarsocruralled, femoropatellarled og kodeled.

Osteochondrose ses hyppigt i flere led (generaliseret lidelse)

Kan ses i alle diarthrodiale led
Dynamisk process, nogle heler af sig selv.

41
Q

Hvilke årsager er der til osteochondrose?

A
  • Genetisk disposition
  • Fejl i vaskularisering i epifysen
  • Fodringsbetinget: Energi, protein, ca/p, kobber, zink.
  • Biomechaniske kræfter/traume
  • Hormoner?
42
Q

Hvilke symptomer er der på osteochondrose?

A

Opstår oftest i 1⁄2-3 års alder.

Ledeffusion

Ingen eller mild halthed

Nogle heste får aldrig kliniske symptomer

43
Q

Hvordan behandles osteochondrose og hvad er prognosen?

A

Terapi:

Konservativ:

  • Primært meget unge med milde symptomer
  • Ro og kontrolleret motion
  • Foderanalyse/korrektion
  • Nsaid/intraartikulær behandling (cyster)

Kirurgisk:

  • Arthroskopi: Ekstirpation af fragmenter og debridement
  • Currettage af knoglecyster Evt. ingen, hvis ej symptomer

Prognose:

Afhænger af:

  • Læsionens sværhedsgrad og placering
  • Evt. tegn på osteoarthritis
  • Hestens alder
44
Q

Hvordan diagnosticeres osteochondrose?

A
  • Klinisk us.
  • Halthedsus. incl. analgesi
  • Røntgen: bilateralt/quadrilateralt evt. gentagne optagelser
  • Ultralyd
  • Arthroskopi
45
Q

Hvilke differentialdiagnoser er der til osteochondrose?

A
  • Physitis (unge dyr)
  • Osteomyelitis tæt på led (unge dyr)
  • Septisk arthritis (unge og voksne)
  • Synovitis (unge og voksne)
  • Osteoarthritis (voksne)
  • Traume (voksne)
46
Q

Hvad skal man være særligt opmærksom på ved developmental orthopedic diseases, DOD?

A
  • Mange lidelser hører under denne lidelse.
  • Tidlig målrettet behandling er vigtig ved stillingsanomalier (vinklings- og fleksordeformiteter)
  • Boksro/kontrolleret motion er en vigtig del af behandlingen.
47
Q

Hvilke undergrupper kan traumatisk arthritis inddeles under?

A
  • Type 1:* Synovitis og capsulitis, inkluderer distorsioner
  • Type2:* Traume med skade på ledbrusk og/eller ruptur af leddets støttende strukturer. Underinddeles i
  • Type 2A:* Alvorlige forvridninger, forrækkelser, ledbåndsskader, ledkapselrupturer.
  • Type 2B:* Meniskskader.
  • Type 2C:* Intraarticulære frakturer
  • Type 3:* Posttraumatisk osteoarthritis
48
Q

Hvordan opstår traumatisk arthritis?

A

Traumatisk arthritis opstår som følge af et traume og/eller gentagne mikrotraumer.

Symptomer afspejler således de klassiske inflammationstegn i varierende grad.

49
Q

Hvilke symptomer ses ved traumatisk arthritis?

A
  • Halthed
  • Ledeffusion (galle)
  • Varme
  • Periartikulært ødem
  • Ømhed
50
Q

Hvordan diagnosticeres traumatisk arthritis?

A
  • Anamnese
  • Kliniske symptomer (hævelse, varme, ømhed, halthed)
  • Billeddiagnostik:
    • Røntgen: Frakturer, (sub-) luksationer.
    • Ultralyd: Evaluering af ledkapsel,
    • ledbånd og synovialmembran.
  • Undersøgelse af synovi:
    • Makroskopisk:
      • Nedsat viskositet
      • Blodtilblanding
      • Klar/uklar
    • Lab.us.:
      • Forhøjet protein
      • Forhøjet leukocyttal
      • Diff. tælling
51
Q

Hvordan behandles traumatisk arthritis og hvordan er prognosen?

A

Terapi, afhængig af skadens omfang:

Distorsion:

  • Boksro/kontrolleret motion Kulde, 24-48 timer
  • Varmt omslag, de følgende 5-7 dage.
  • Systemisk: Nsaid: flunixin, meloxicam, phenylbutazon, firocoxib
  • Intraartikulær terapi: hyaluronsyre, triamcinolon m.fl.

Skade ledkapsel/ledbånd:

  • Immobiliserende forbinding/fiberglas gips

Hæmarthron:

  • Skylning af led

Artroskopi:

  • Ekstirpation af evt. frasprængte knoglefragmenter (chip frakturer)

Fraktur:

  • Intern fixering

Prognose: Afhængig af traumets omfang

52
Q

Hvad er definitionen på osteoarthritis (DJD, degenerative joint disease)?

A

Ledlidelse præget af nedbrydning af ledbrusk, ledbruskdegeneration, og fibrose af ledkapsel og ofte ledsaget af synovitis (deraf navnet osteoarthritis der refererer til en inflammatorisk tilstand).

53
Q

Hvordan inddels osteoarthritis?

A

Osteoarthritis = OA

OA inddeles i primær og sekundær OA.

Primær OA: En forudgående udløsende faktor kan ej identificeres.

Sekundær OA (traumatisk arthritis type 3): Opstår som følge af en anden ledlidelse, ex. traumatisk arthritis type 1+2, septisk arthritis, stillingsanomalier, osteochondrose.

54
Q

Hvad er symptomerne på osteoartritis?

A
  • Arthrose
  • Degenerativ ledlidelse
  • Osteoarthrose.
  • Halthed
  • Der kan være tendens til hesten ”varmer” sig ud af haltheden.
  • Ledeffusion +/-
  • Fast hævelse omkring led (ved udtalt periartikulær knoglenydannelse)
  • Nedsat bevægelighed, stift led (fibrose i ledkapsel)
55
Q

Hvad er patogenesen bag osteoarthritis?

A

Traumatisk påvirkning (mikrotraumer)

–> Inflammationsrespons

–> Frigivelse af inflammationsmediatorer: Cytokiner, metalloproteinaser

–> Ledbrusk-degeneration, vævsskade

Sygdomsprocessen menes at kunne starte flere steder. F.eks:

  • I ledkapslen (synovitis/capsulitis)
  • I det subchondrale knoglevæv (mikrofrakturer)
56
Q

Hvordan diagnosticeres osteoartritis?

A
  • Anamnese
  • Kliniske symptomer
  • Ofte positiv bøjeprøve
  • Diagnostiske analgesier
  • Røntgen
    • Periartikulær eksostoser (osteofyter)

Forsnævret ledspalte (udtynding af brusk)

Subchondral sklerosering

  • Ultralyd
  • Scintigrafi
  • CT
  • MRI
  • Diagnostisk arthroskopi
57
Q

Hvordan behandles osteoarthritis?

A

Retter sig mod at gøre hesten symptomfri.

Konservativ:

  • Nedsat arbejdsbelastning,
  • Evt. en periode med boksro og kontrolleret motion.

Medicinsk:

  • Systemisk: Nsaid, PSGAG Intraartikulær behandling
  • Orale chondroprotectiver

Korrektiv beslag:

  • Balance, stødabsorption, lette overrulning
  • Afhænger af konformation

Kirurgisk:

  • Curretage, grafting
  • arthrodese: ankylose ―> smertefrihed
    • Ankylose:
      • “Low-motion” led (ringfod/spat): fortsat atletisk brug
      • “High-motion” led (kodeled): avlsbrug
58
Q

Hvad er septisk arthritis (synovitis)?

A
  • Infektion i synovialhule (led, seneskeder, bursaer).
  • Der er sjældent overgriben fra inficeret led til subkondralt knoglevæv, men ofte omvendt (føl).

Typer af synovitis:

  • Hæmatogen.
  • Lokal penetration.
  • Traumatisk.
  • Iatroge
59
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved septisk synovitis i føl?

A

Hæmatogen – føl:

  • Varierende grad af halthed – obs flere led, flere ben.
  • Hævelse, varme og ømhed omkring led
  • Evt. feber
  • Evt. andre infektiøse foci – navle, luftvej, GI
  • Bakteriæmi/septikæmi

Lokal penetration:

  • Lavgradig halthed i indledende faser, samt hvor der er åbent ind til leddet.
  • Højgradig halthed (som fraktur) i senere stadier (> 24 timer med udspiling af ledkapsel.
  • Klassiske inflammationstegn: Hævelse, varme, ømhed.
  • Evt. feber
  • Ét eller flere hævede led (føl)
  • Obs anamnese om at hoppen har trådt på føllet
60
Q

Hvordan diagnosticeres septisk synovitis?

A
  • Ultralydsskanning
    • Effusion
    • Synovial proliferation
  • Knogleliniens regelmæssighed
  • Arthroskopi
    • Især mhp. prognose (skader på ledbrusk)
  • Blodprøver
    • Almindelige infektions tegn, mindre sensitivt end analyse af ledvæsken.
  • IgG-niveau
61
Q

Hvordan behandles septisk arthritis?

A
  • Antibiotika
  • Systemisk.
  • Intraartikulær.
  • Regional perfusion
  • Nsaid (obs. mavesår)
  • Inficeret ledvæske fjernes.
  • Lavage, Liggende (arthroskopisk/med 14-18G kanyle)
  • Behandle evt. primærinfektion
  • Behandle for lavt IgG-niveau
  • Obs. Øvrige led
62
Q

Hvad er prognosen for septisk arthritis?

A

I bedste fald reserveret ved etableret infektion, jo hurtigere behandling institueres, jo bedre prognose!

Afhænger af mange faktorer:

  • Lidelsens varighed
  • Antallet af afficerede led
63
Q

Hvad er tendinitis?

A
  • Den superficielle bøjesene, SDFT
  • Den profunde bøjesene, DDFT
  • Støttebåndet til den profunde bøjesene, ALDDFT
  • Støttebåndet til den superficielle bøjesene, ALSDFT
  • Hyppig lidelse hos sportsheste
  • Oftere SDFT end DDFT
  • Oftere forben end bagben
  • Oftest midt piberegion
  • Forbindelse mellem muskel og knogle, fjedervirkning
  • Højt indhold af collagen type I, kan modstå stor trækkraft
  • Ved træk kan længden kan øges op til 20%
  • Skade ved stræk ud over fysiologiske grænser – enkelt stræk eller cumulative stræk pga. Udtrætning
  • Fibrøst ved med lav blodgennemstrømning → lang helingstid, måneder
  • Heler med arvæv → risiko for recidiv
64
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved tendinitis i den superficielle bøjesene (SDFT)?

A
  • Konvex palmar kontur
  • Hævelse og varme
  • Ømhed ved palpation
  • Halthed primært ved alvorlige læsioner
65
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved tendinitis i den profunde bøjesene, DDFT?

A
  • Moderat halthed
  • Hævelse, diffus
  • Hvis læsion distalt i hovregionen – ingen hævelse
  • Hævelse distale seneskede
66
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved desmitis i støttebåndet til den profunde bøjesene, (ALDDFT)?

A
  • Tydelig hævelse
  • Akut moderat til højgradig halthed
67
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved støttebåndet til den superficielle bøjesene, ALSDFT desmitis?

A
  • Hævelse og effusion i den proksimale seneskede
68
Q

Hvordan diagnosticeres tendinitis?

A
  • Kliniske symptomer
  • Diagnostiske analgesier
  • Ultralydsskanning
    • Transversalt og longitudinelt
    • cross sectional area
    • echogenicity
    • fiber alignment
  • MRI
    • Distale læsioner i hovregionen
69
Q

Hvordan behandles tendinitis?

A
  • Kontrol af akut inflammation
  • Akut tendinitis:
    • Nsaid, kulde, ro, bandagering
  • Kontrolleret motion med gradvis øgning
    • Måneder op til 1 år
    • Kontrol hver 2. måned: Klinisk us. og ultralyd
    • Opheling (ultralyd) styrer motionsprogram
    • Kirurgi: Desmotomi anular ligament, ALSDFT, tenoskopi distale seneskede
    • Korrektiv beskæring, distal DDFT
70
Q

Hvad er gaffelbåndsdesmitis?

A
  • Funktion: Understøttelse af koden ved vægtbæring
  • Hyppig skade hos sportsheste
  • Forben og bagben
  • Kan være bilateral
  • Optræder proksimalt, midbody og i gaffelbåndsgrene.
  • Degenerativ gaffelbåndsdesmit (bagben)
  • Kan være kombineret med avulsionsfrakturer og griffelsbensfrakturer
71
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved gaffelbåndsdesmitis?

A

Akut skade:

  • Hævelse, varme, øm for palpation – ellers begrænsede kliniske tegn

Traumatisk akut skade:

  • 4-5 grader halt, hyperekstenderet kode (dropped fetlock)

Kronisk skade:

  • Varierende grad af halthed, tydeligst med benet udvendigt på longe
  • Fortykket gaffelbånd
  • Kan være associeret med sesamoiditis, periosteitis eller fraktur af griffelben og kodeseneben
  • Predisposition: rette hase og hyperekstension af koder
72
Q

Hvordan stilles diagnosen for gaffelbåndsdemitis?

A
  • Kliniske symptomer
  • Diagnostic analgesia hvis skaden ikke kan lokaliseres vha. kliniske symptomer
  • Ultralydsskanning
    • Stor variation mellem heste
  • Røntgen mhp. Knogleforandringer
  • MRI: Proximal desmitis, adherencer, økonomisk dyr
  • Nuclear scintigrafi: Knogleskader
73
Q

Hvordan behandles gaffelbåndsdesmit?

A

Akut:

  • Dæmpe inflammation
  • Nsaid, kulde, bandage, kontrolleret motion

Kronisk:

  • Monitorering vha. ultralyd hver 2. måned
  • Rehabilitering over måneder op til 1 år
  • Behandlingafgriffelbensfraktur
  • Ekstracorporal shockwave og splitting af gaffelsbåndsgrene kan have en positiv effekt
  • Intralæsion injektion af PRP/stamceller mangler endnu evidens.
  • Proksimal desmit bagben:
    • Desmotomi
    • Fasciotomy
    • Plantarmetatarsalneurectomi.
  • Akut traumatisk SD:
    • protective splint to prevent fetlock
74
Q

Hvordan behandles acute traumatic desmit/nedbrækning?

A
  • Skinneforbinding/fiberglas gips til at forhindre fleksion af kodeleddet.
  • Sygebeslag, der understøtter koden.
75
Q
A

MKR - store husdyr (Line) (16 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions