Muskulære lidelser Flashcards
Hvilke undersøgelser kan foretages til diagnostik af muskulære lidelser?
Klinisk undersøgelse:
-
Inspektion af hesten – på afstand og tæt på
- Symmetri af musklerne på hesten
- Passer musklernes størrelse til hestens størrelse, alder og race?
- Rektal undersøgelse:
- Ofte har hestene med mindre muskelaktivitet, svært ved at tisse, fordi de har sværet ved at stille sig i den stilling de skal stå i for at urinere (lider af dysuri). Derfor vil de have en stor blære.
-
Mønstring – Der ses efter tegn på haltheder eller neurologiske symptomer
- Muscle weekness kan ligne neurologiske lidelser hvor de slæber føderne. Men hvis det er en muskelsygdom vil der ikke være ataksi.
- Rhabdomyolyse kan ligne halthed, men er en generaliseret muskellidelse
-
Palpation - Her mærkes der efter ømheder
- Kan være så toniske at det kan kræve at man bruger en hammer for palpation
- Er meget subjektivt og kan derfor ikke stå alene
- Arbejdsprøve – Man prøver at fremprovokere muskelsmerter
Paraklinisk undersøgelse:
-
Blodprøve – her måler man på en række muskelparametre
- inflammationsparametre:
- PCV: dehydrering
- Hæmotologi
- Inflammations markører
- CK – Er meget sensitiv overfor beskadigelse af skeletmuskulatur og hjertemuskulatur Stiger voldsomt ved muskelbeskadigelse = 10.000-100.000 gange. Stiger inden for få timer og falder igen inden for få dage – skal derfor analyseres inden for 12 timer (er meget labilt)
- ASAT – Er sensitiv for skeletmuskulaturen, myocardiet, leveren og erytrocytter. Denne stiger også meget ved muskelskade. Stiger langsomt og falder over flere uger! Fortæller mere at tilstanden er kronisk
- LDH – er ikke så specifik og bruges ikke rigtig - er specifik for skeletmuskulatur, myokardie og lever
- inflammationsparametre:
-
Urinanalyse – Man måler på elektrolytter og stoffer der udskilles i urinen
- Myoglobin – farver urinen mørk og tyder på muskelskade. Myoglobin frigives straks ved muskelskade og udskilles hurtigt via nyrerne. –> er god til at diagnosticere motionsinduceret rhabdomyolyse
- Kalium og Magnesium – er mere foderafhængigt og bruges derfor ikke så tit
-
Gentest:
- PSSM – polysaccharide storage myopathy
- HYPP – hyperkalemic periodic paralysis
- GBED – glucose branching enzyme deficiency
- Malignant hyperthermia
-
Elektromyografi – EMG – Måler den elektriske aktivitet
- Normalt er det en meget lav aktivitet i ro
- Kan måle om den i ro er spændt/hyperaktiv, hvilket er tegn på skade
-
Scintigrafi – Bruges til at måle mistænkte dybe muskelskader, der ikke blev fundet ved den kliniske undersøgelse
- Bruger MDP (Technetium-99 m methylene diphosphonate) der optages af beskadigede muskelceller
- Der tages billeder 3 timer efter injektion
-
Ultralyd – Bruges hvis det er svært at mærke musklerne ordentligt
- Man kan med denne metode sammenligne musklerne
- Man kan se nekroser og bylder
-
Muskelbiopsi – Er en nem metode, der typisk tages på bagpartsmusklerne
- True cut
- Punch
- Send til laboratorium, best så frisk som muligt!
De parakliniske undersøgelser bruges rigtig meget, da det er svært at stille diagnosen ud fra de kliniske undersøgelser.
Hvor hurtigt efter en muskeskade kan man måle creatine kinase (CK)?
Efter 4 timer, ellers er det ikke sikkert at CK er steget endnu.
Nævn klassifikationer af muskellidelser:
- Ændret muskeltonus
- Muskelatrofi
- Muskelnekrose/rhabdomyolyse
Hvilke årsager kan der være til ændret muskeltonus?
Ændret muskeltonus – her ses der en forøget muskeltonus – kan være neurogent eller:
- Myopati:
- Kramper
- Stivhed
- Tetanus
- Laminitis
- Antrax
- Strykforgiftning
- Epilepsi
- Elektrolytforskydninger
- Periodisk spasticitet
- Stiff horse syndrom
- Arvelig myotoni hos ged
- Elektrolytforstyrrelser:
- Equine hyperkalæmisk periodisk paralyse – HYPP
- Hypocalcæmi (kan dog også ses som nedsat muskeltonus)
Hvilke årsager kan der være til muskelatrofi?
- Neurogent – 50 % af muskelmassen forsvinder på 2-3 uger og kan skyldes slag på nerven
- Underernæring – kan komme postoperativt, og ikke unormalt at de taber op til 100 kg på en uge
- Corticosteroider
- Immunmedieret
- Manglende brug
Hvilke årsager kan der være til muskelnekrose/rhabomyolyse?
Muskelnekrose – rhabdomyolyse
Ikke relateret til motion
- Infektiøst
- Nutritionelt
- Toksisk
- Traumatisk (kompartment syndrom hos liggende dyr eller under anæstesi)
Relateret til motionering (exertional rhabdomyolyse)
- Foderbetinger
- Overtræning
- Kroniske og tilbagevendende episoder
Hvad er ætiologien bag hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP)?
Tilstanden er arvelig, med et autosomalt dominant mønster. Tilstanden skyldes en defekt i Na-kanalerne i muskulaturen.
- Na-influx
- K efflux
Dette medfører en konstant depolarisering af cellemembranen og efterfølgende muskelsvaghed.
Hvem rammes af hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP)?
Man ser hyppigst tilstanden i Western heste, såsom Quarter, American Paint og Appaloosa. Disse har højst sandsynligt nedarvet tilstanden fra den samme forfader. Hestene er ofte muskelfyldte og flotte.
Racerne er tiltagende i DK, og dermed er tilstanden også.
Hvilke symptomer ses med hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP)?
Symptomerne kan variere fra milde symptomer, til svære symptomer, hvor der ses:
Episoder er kendetegnet ved:
- Asymptomatiske - daglige episoder
- Prolaps af tredje øjenlåg
- Larynx paralyse
- Muskel fasciculationer (vedvarende muskelsammentrækninger)
- Svedudbrud
- Paralyse
- Svejer
- Sidder som en hund
- Kollaps
- Tachycardi
- Tachypnø evt. dyspnø
- Inspiratorisk stenoselyd – grundet trachealkollaps
- Ængstelighed
- Kan fade døde om
Tilstanden varer typisk 15-60 min.
Hvordan diagnosticeres, behandles og forebygges hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP)?
Diagnostisk:
- Kliniske symptomer
- Hyperkalæmi under anfald
- Forøget K i blod
- CK og ASAT kan være forøget
- Genetisk testning: Afstamning og DNA –> Man kan sende man eller halehår til undersøgelse.
Behandling:
Det gælder om at komme af med Kalium, da problemet er at det ikke optages i cellerne – dette kan gøres via:
- Let motionering
- Kun foder med lavt indhold af K.
- Korn eller majs sirup –> Stimulerer optagelsen af Kalium i cellerne, da glucose optages via en co-transporter med Kalium
- Acetazolamid PO
- Calcium gluconat IV – da calcium i blodet vil øge tærskelværdien, hvorved der skal mere kalium til før muskelkontraktionerne nedsættes.
- Tracheostomi ved dyspnø
- Nogle heste ender med at være på en kronisk diæt.
Forebyggelse:
- Undgå avl med bærer
- Tildeling af foder med en reduceret mængde kalium - kan kræve at der laves en foderanalyse
- Regelmæssig motion
- Suppler med vitamin E og selen
- undgår frie radikaler
Hvad er equine motor neuron disease (EMND) og hvad er symptomerne?
Ved EMND vil man se degeneration af motoriske neuroner samt oxidative skader - som enten er skyld i eller årsag til lav Vit E. (Dette vides ikke).
Der ses alvorlig svaghed og atrofi i type I muskelfiber - hvilket kan ses på dyrets kropsholdning.
Hovedsageligt rammer der heste uden adgang til frisk græs (vit E).
Symptomer:
- Stor appetit
- Står med benene under sig
- Elevateret halerod
- Fascikulationer
- Skifter vægten fra ben til ben
- (Rammer muskel som hesten bruger til at stå. Ikke hjertemuskel fx)
- Hovedet er ikke bare nede, det hænger faktisk bare. Men halen er faktisk hævet? Når de går er det faktisk sådan okay, men når de står stille er det mere besværligt.
Hvordan diagnosticeres equine motor neurin disease (EMND)?
- Lav vit E (muligvis fordi hesten ikke har adgang til frit græs)
- Mild forhøjede muskel enzymer
- Muskelbiopsi haleroden muskel
- Muskelfibrene bliver mindre og mindre.
Hvordan behandles equine motor neuron disease (EMND) og hvad er prognosen?
Behandling:
- Vit E tilskud
Prognosen afhænger af:
- Antal neuroner påvirket
- Reversibel eller irreversibel neuron skade
Hvad er patogenesen af poly saccharide storage myopathy (PSSM)?
Der sker en ophobning af glycogen i musklerne, op til 4 gange det normale. Samtidig er der en nedsat glycogen synthase aktivitet –> der er en øget produktion, en øget optagelse i musklerne og en nedsat udskillelse –> kan ikke komme ud af musklerne og der udvikles ømhed.
De lyse områder er de normale celler med normal glycogenindhold.
De mørke områder er celler med unormal højt niveau af intracellulært glycogen.
Hvem rammes af poly sarccharide storage myopathy (PSSM)?
Dette er en relativ nybeskrevet sygdom, der især ses hos varmblodsheste, Quater heste og tunge hesteracer/trækheste, hvilket tyder på en arvelig komponent.
Derudover rammer det:
- Mere rolige heste
- I god stand eller overvægtig heste
- Heste med forstyrret motions rutine
Hvorfor forekommer post-anesthethic myopathy?
Det er de store heste/store køer som ligger ned. Musklerne er ikke vant til at bære så meget vægt. Dessuden spiller blodtrykket også en rolle her.
