Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Dermatologi > Hud og Hudsygdomme (kap. 1) > Flashcards

Hud og Hudsygdomme (kap. 1) Flashcards

1
Q

Huden har mange funktioner og medvirker til at sikre betydningsfuld fysiologisk ligevægt, hvad angår (nævn 6):

A
  • Væske- og elektrolytbalance
  • Varmeregulering
  • Fysisk barriere mod varme, kulde, stråling, traumer, infektioner og påvirkning fra kontakt med toksiske kemikalier og produkter (pigmentsyntese og øget stratum corneumstykkelse beskytter mod UV)
  • Føleorgan (nervesystemet)
  • Kommunikationsorgan (psykosocial og seksuel betydning)
  • Immunologisk og metabolisk organ (Syntetisere D-vitamin)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor stor en del udgør huden af kropsvægten? Og hvad er overfladearealet ca.?

A
  • Huden udgør 1/12 af kropsvægten

- Overfladearealet er ca. 1,8 kvadratmeter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv hvordan huden er udviklet (ektodermal-, mesodermal-, samt crista neuralis-oprindelse og oprindelse fra knoglemarven)

A
  • Ektodermal oprindelse: Epidermis, svedkirtler, talgkirtler, apokrine kirtler, negle og hår
  • Mesodermal oprindelse: Dermis
  • Crista neuralis: Melanocytter
  • Knoglemarven: Langerhansceller/dendritiske celler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Benævn tykkelsen og lagene i epidermis.

A
  • Tykkelse: 0,05 - 1mm (tynd hud i ansigt til tyk hud i hånd- og fodflader)
  • Lag: Stratum basale, stratum spinosum, stratum granulosum og stratum corneum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken celletype udgør 95% af epidermis? Og hvad producerer de (4 ting)?

A

Keratinocytter (afstødningen i stratum corneum tager ca. en måned*). De producerer:

  • Keratin
  • Fedtstoffer (lamellar bodies - vamdafvisende effekt)
  • Peptider (antimikrobielle egenskaber)
  • Inflammationsmediatorer (cytokiner og kemokiner)

*Fun fact: Denne cyklus ændres ved sygdom - giver skæl og blæredannelse. Desuden ændres nogle af produkterne ved sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad bestemmer hudfarven?

A

Vi har lige mange melanocytter uanset etnicitet (1 for hver 10 keratinocytter). Det er produktionen af melanin og størrelsen af melanosomer, der bestemmer hudfarven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn de 2 typer af melanocytter

A
  • Eumelanin (brunsort) - beskytter mod UV-stråling

- Fæomelanin (rødgul) - kan bidrage til DNA-skade ved bestråling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad bruger man til at påvise Langerhansceller i epidermis?

A

Antistoffer rettet mod cellens særlige overfladeantigen (CD1).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er funktionen af Langerhansceller?

A

De er antigenpræsenterende celler og producerer cytokiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er funktionen af de ekkrine kirtler?

A

De udskiller sved, hvormed de regulerer temperatur og væskebalancen.

Fun fact: der er flest i ansigtet, og færrest på lårene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke typer hår findes der?

A
  • Terminalhår (hovedbund og kønsbehåring). Disse er hår med marv
  • Lanugohår (foster) / vellushår (fra fødslen). Disse er hår uden marv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor finder man ikke hårsække?

A

Hånd- og fodflader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke kirtler producerer hudtalg/hudfedt?

A

Talgkirtlerne (glandulae sebaceae). Findes især i de seboroiske områder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor er de seboroiske områder?

A

Hårbund, centralt i ansigtet, på brystet og ryggen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan dannes neglene?

A

Som hornplader ved vækst fra både negleroden og neglelejet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor tykt er dermis?

A

Mellem 1-2 mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad afgrænser dermis og epidermis?

A

Basalmembranen

*Fun fact: Beskadigelse af basalmembranen ligger til grund for en række bulløse sygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad består dermis af, og hvilke lag har den?

A

Grundsubstans (celler og intercellulær substans)
Lag:
- Stratum papillare (øverste del mod epidermis)
- Stratum reticulare (overgangen til subcuts er ikke anatomisk velafgrænset)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvor findes karsystemet (og i hvilket lag findes lymfekarsystemet)?

A

I dermis (små arterioler og venoler, som løber parallelt med huden i stratum reticulare, og sender slynger o i stratum papillare, hvor der desuden findes lymfekar).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan er nervesystemet repræsenteret i dermis?

A
  • Autonome motoriske nerver til svedkirtler og mm. arrectores pilorum
  • Sensoriske til berøring, vibration, tryk, smerte og kløe (frie nerveender, Meissners (berøring) og Pacinis (tryk) legemer)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilken celletype findes særligt i dermis?

A

Fibroplaster, der producerer kollagen, elastin og reticulin m.m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad gør mastcellerne?

A

Frigør histaminerne ved inflammatoriske reaktioner (især ved urticaria).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad gør de dendritiske celler?

A

Præsenterer antigener (ligesom de Langerhanske celler i epidermis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er det vigtigste ekstracellulære element i dermis?

A

Kollagen

25
Q

Hvor finder man kollagen i kroppen?

A

Hud, knogler, sener, brusk, cornea, basalmembraner og kar

26
Q

Hvad kan bruge til at måle syntesehastigheden af kollagen? Og hvad kan det bruges til?

A
  • Type III-prokollagens aminoterminale propeptid (PIII-NP).
  • Kan bruges til at kontrollere methotrexatbehandlingen, hvor øget kollagendannelse i leveren kan være en bivirkning.

Fun fact: mutationer I generne, der koder for kollagenfibre kan føre til bulløse sygdomme, da bindingen mellem dermis og epidermis ikke er tilstrækkelig stærk

27
Q

Hvad er elastiske fibre betegnelsen for?

A

De makromolekylære strukturer, der med basis i kollagen dannes i dermis og former vævet.

  • strukturen er løs i stratum papillare
  • og fast i stratum reticulare
28
Q

Hvad er det, der medfører løs hud og rynker med alderen og ved solpåvirkning?

A

Det stigende antal crosslinks i kollagen, som svækker hudens elasticitet (der sker bl.a. en glykosylering af kollagenet)

29
Q

Hvad består subcutis af?

A

Bindevæv og celler, der kan opbevare fedt.

30
Q

Hvad er funktionen af subcutis (2 stk.)?

A
  • Varmeisolering

- Beskytter mod traumer

31
Q 
Nævn de celler, der findes i:
- Epidermis (3) - stationære celler
- Dermis (5) - stationære celler
- Mobile celler (5)
Slå op på side 20, tabel 1.1. for at se en oversigt, og deres funktion.
A

Epidermis:

  • Keratinocytter
  • Melanocytter
  • Langerhansceller

Dermis:

  • Fibroblaster
  • Endotelceller
  • Mastceller
  • Dendritiske celler
  • Nervefibre

Mobile celler:

  • T-lymfocytter
  • Monocytter
  • Neutrofile granulocytter
  • Eosinofile celler
  • Basofile celler
32
Q

Hvilke 2 overordnede grupper af celletyper findes der?

A
  • Stationære celler: der normalt findes i huden

- Mobile celler: der kommer ind som inflammatoriske celler fra blodbanen

33
Q

Hvilke allergi-typer ses i huden?

A

Type 4 og type 1 reaktioner

34
Q

Hvad ser man typisk ved eksemsygdomme, mutant T-cellelymfom og psoriasis (angående T-lymfocytter)?

A
  • En ansamling af aktiverede CD4+ T-lymfocytter

- En migration af T-lymfocytter op i epidermis

35
Q

Hvilke celler ser man ved atopisk dermatitis?

A

Aktiverede T-lymfocytter og op til 10% eosinofile celler.

36
Q

Hvor mange procent af hudtumorere forårsages af UV-stråling?

A

85%

37
Q

Hvad er den vigtigste UV-inducerede DNA-skade?

A

Dobbeltbindinger i pyrimidinerne (cyklobutandimerer)

38
Q

Hvad forstår man ved hudmikrobiomet?

A

Huden som vært for talrige bakterier, virus og svampe..

Fun fact: der er ca. 1 mio. bakterier pr. kvadratcentimeter hud

39
Q

Hvilke punkter skal med i anamnesen?

A
  • Allergi
  • Dispositioner
  • Tidligere sygdomme
  • Den aktuelle sygdom
  • Øvrige organsymptomer
  • Medicinindtagelse
  • Sociale forhold
  • KRAM-faktorer
40
Q

Hvilke 2 ting skal med i den dermatologiske undersøgelse?

A
  • Helbredsundersøgelse
  • Detailundersøgelse

Foretages afklædt og i god belysning, når relevant

41
Q

Hvilke elementer skal med, for at beskrive fordelingen af hudforandringerne (3)?

A
  • Lokalisation
  • Udbredelse
  • Symmetri
42
Q

Hvilke elementer skal med i detailundersøgelsen?

A
  • Form
  • Farve
  • Konsistens
  • Afgrænsning
  • Overflade

Obs! symptomerne kan variere i kroniske og akutte stadier af sygdommen - gentagne objektive undersøgelser er nødvendige

43
Q

Hvad er tegn på, at epidermis er afficeret?

A

Afskalning

44
Q

Hvad er en blødning i huden tegn på?

A

Beskadigelse af blodkar, som ved vaskulitis

45
Q

Hvad er kvaler tegn på?

A

Histaminmedieret ødem

46
Q

Hvilke laboratorieundersøgelser kan man evt. udføre (3)?

A
  • Blodprøver (forprøver til systemisk behandling)
  • Allergologisk udredning (priktest, specifik IgE måling, epikutantest)
  • HIstologiske undersøgelser (beskrevet i kap. 2)
47
Q

Hvilke 4 betegnelser anvendes til at beskrive specifikke områder?

A
  • Centrale områder
  • Perifere områder
  • Fleksorsider (bøjesider)
  • Ekstensorsider (strækkesider)

Se s. 23, figur 1.4 for demonstration

48
Q

Der findes mange specifikke sygdomme, som er tilknyttet særlige lokalisationer. Se s. 23-24, tabel 1.2 for disse.

A

Der findes mange specifikke sygdomme, som er tilknyttet særlige lokalisationer. Se s. 23-24, tabel 1.2 for disse.

49
Q

Exanthema betyder udslæt. Se flashcards for ‘Hudens morfologi’ samt s. 25-26 for betegnelser for udseende af hudforandringer og lokalisation tabel 1.3 og 1.4

A

Exanthema betyder udslæt. Se flashcards for ‘Hudens morfologi’ samt s. 25-26 for betegnelser for udseende af hudforandringer og lokalisation tabel 1.3 og 1.4

50
Q

Definer følgende forandringer:

  • Hyperkeratose
  • Crusta
  • Ekskoriation
  • Lichen
  • Lichenisering
  • Skæl
  • Atrofi
A

Definer følgende forandringer:

  • Hyperkeratose: for kraftig horndannelse
  • Crusta: Skorpedannelse, ofte grundet ekssudat af plasma, celler og bakterier
  • Ekskoriation: substanstab grundet kradsning
  • Lichen: flad ca. 5 mm stor papel “skive”
  • Lichenisering: En fortykkelse af hudens lag grundet krads
  • Skæl: Øget, synlig afstødning af hornlaget
  • Atrofi: Udtynding af huden pga. substanstab
51
Q

Definer de følgende betegnelser for udseende og lokalisation:

  • Akralt:
  • Annulært:
  • Arkuat:
  • Centrifugalt:
  • Circinat:
  • Diskoid:
  • Lineært:
  • Nummulat:
  • Plaque:
  • Poikiloderma:
  • Polymorft:
  • Retikulært:
  • Serpignøs:
A

Definer de følgende betegnelser for udseende og lokalisation:

  • Akralt: Forandringer perifert på kroppen (ører, hænder, fødder, m.m.). Modsat kaldes centralt.
  • Annulært: Ringformede elementer
  • Arkuat: Bueformet afgrænsning
  • Centrifugalt: Forandring, der spreder sig udad
  • Circinat: Ringformede eller buede afgrænsninger
  • Diskoid: Et skiveformet element, et mindre plaque
  • Lineært: Lineære forandringer
  • Nummulat: Størrelse som mønter
  • Plaque: Velafgrænsede forandringer i “pletter” ofte op til adskillige centimeter i størrelse
  • Poikiloderma: Vekslende hypo- eller hyperpigmenteret hud med telangiktesier
  • Polymorft: “mange former”, f.eks. vekslende forandringer
  • Retikulært: Et netagtigt mønster
  • Serpignøs: Elementer formet som “slanger” eller “guirlander”
52
Q

Definer erythema

A

Rødme i huden, der forsvinder ved tryk - skyldes øget kardilatation

53
Q

Farven af erytghema skal beskrives i forskellige nuancer, nævn dem med eksempler (6 stk).

A
  • Blegrød (urticaria)
  • Lyserød (eksem)
  • Højrød (eksem, psoriasis)
  • Rødviolet (lichen rüber, lupus erythematosus)
  • Rødbrun (ledsagende celleinfiltrat eller blødning)
  • Purpura (blødning i huden - forsvinder ikke ved tryk)
54
Q

Hvad skal man have med i beskrivelsen af formen?

A
  • Størrelse
  • Afgrænsning (regelmæssig/uregelmæssig, skarp/uskarp)
  • Konsistens (infiltreret/ikke-infiltreret (fortykkelse af vævet))
  • Udseende og lokalisation som beskrevet i tabel 1.4 s. 26 og på et andet flashcard i denne gruppe
55
Q

Hvor mange danskere har haft en hudsygdom indenfor det seneste år (%)? Og hvor mange har en kronisk hudlidelse (%)?

A
  • 18%

- 6%

56
Q

Hvor mange får håndeksem i løbet af et år?

A

10%

57
Q

Hvad skal man gøre ved mistanke om erhvervsbetinget hudsygdom?

A

Anmelde det (pligt)

58
Q

Hvor mange hudsygdomme behandles på hospitalet?

A

10%

Dermatologi (29 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions