Infektionssygdomme

Question 1

Hvad er gastroenteritis?

Answer 1

Betændelse i mave- og tarmkanalen

Question 2

Hvilke mikroorganismer kan forsage gastroenteritis?

Answer 2

Virus og bakterier.
Campylobacter, Salmonella, Clostridiumdifficile, Diarréfremkaldende E. coli, Virus (f.eks. novovirus, rotavirus og adenovirus)

Question 3

Hvad er symptomerne på gastroenteritis (mave-tarm infektion)?

Answer 3

Diarré (>3 løse afføring/døgn)
Hyppighed
Volumen
Konsistens: Løs til vandtynd, blodig, eller slimet
Mavesmerter
Evt. opkastninger
Evt. kvalme
Evt. feber

Question 4

Hvordan smitter gastroenteritis?

Answer 4

Indtagelse af forurenet vand eller fødevarer
Smitte fra person til person (fæces/opkast)
Fækal forurening af omgivelserne (f.eks. på hospitalet, institutioner el. lign.)

Question 5

Hvordan diagnosticeres gastroenteritis?

Answer 5

Hvis ukompliceret, er der ikke behov for diagnostik, men ellers:
- Afføringsprøver (til dyrkning, PCR og evt. mikroskopi)
- Bakterier påvises vha. dyrkning og/eller PCR
- Virus påvises vha. PCR
- Parasitter påvises vha. af mikroskopi og/eller PCR.

Question 6

Hvordan behandles gastroenteritis?

Answer 6

Fleste tilfælde er ukomplicerede og selvlimiterende (=ikke behov for diagnose og behandling)

• Hvis ikke ukompliceret; erstatte væske-og elektrolyttab (mhp. at forhindre dehydrering)
• Antibiotikabehandling kan komme på tale men anbefales ikke generelt (og er nogle gange kontra-indiceret)
• Visse parasitinfektioner kræver behandling

Question 7

Hvordan forebygges gastroenteritis?

Answer 7

I DK:
- Forebyggelse via ”jord-til-bord kæden” (hedder nu One health)

• Fokus på hygiejne på hospitalerne mhp. at hindre udbrud med norovirus og Clostridium difficile
• Fokus på reduktion af forbrug af antibiotika (Clostridium difficile)

Globalt:
- Sørge for rent vand og forbedrede sanitære forhold.

Question 8

På en gymnastikhøjskole har en hel del af eleverne og lærerne pludselig fået diarré (gastroenteritis).
Eleverne bor på værelser sammen to og to –og deler toilet og bad. Eleverne hjælper til i køkkenet på højskolen.

1) Hvilke to hovedgrupper af mikroorganismer vil være de mest sandsynlige årsager?

Answer 8

Virus og bakterie.

Question 9

Nævn to speciesnavne indenfor hver af disse to hovedgrupper af mikroorganismer, som kan forårsage gastroenteritis.

Answer 9

Bakterier: Salmonella, Campylobacter, Clostridium difficile eller diarréfremkaldendeE. coli m.fl. Virus: Norovirus, Rotavirus, Adenovirus m.fl.

Question 10

Hvordan stilles diagnosen? gastroenteritis.

Answer 10

Ud fra det kliniske billede/symptomer og fæcesprøver, der sendes til lab. til dyrkning for bakterier og PCR for bakterier og virus

Question 11

Hvordan behandles tilfældene –og redegør hvorfor? gastroenteritis.

Answer 11

Ofte vil man ikke behandle, da tilfældene ofte vil gå over af sig selv. Evt. kan det blive nødvendigt at erstatte væske-og elektrolyttab, da man mister både væsker og elektrolytter, når man har diarré og opkastninger.

Question 12

Redegør for hvordan denne type af infektionssygdomme kan være en byrde for samfundet?
gastroenteritis.

Answer 12

Diarre er oftest ikke en alvorlig og behandlingskrævende sygdom, men da den er meget almindeligt forekommende kan den sfa. sygemeldinger og tabte arbejdsdage være en økonomisk belastning for samfundet.

Question 13

6) Du bliver bedt om at hjælpe højskolen med at forhindre flere tilfælde.
a) Hvad de skal gøre for at forhindre flere tilfælde af diarre?
b) Redegør for baggrunden for dine råd?

Answer 13

a)
Fjern de fødevarer der er kilden for at hindre nye tilfælde. Hvis man ikke kender kilden kan det være nødvendigt at fjerne alle fødevarerne.
Gøre rent i køkkenet.
Tage forholdsregler så dem, der har diarre, ikke smitter andre. Dette gøres enten ved at flytte/isolere dem, eget toilet til dem eller sørge for ekstra god hygiejne omkring dem

b)
Fjern kilden: Tilfældene skyldes fødevarer der har været kontamineret med bakterier/virus –enten i forbindelse med at fødevarerne blev produceret eller i forbindelse med håndteringen i højskolens køkken –hvorfor disse bør fjernes.

Rengøring: Der kan være mikroorganismer/smitte tilbage i køkkenet –hvorfor dette bør gøres rent.

Begræns smitte: -Folk med diarré udskiller mange sygedomsfremkaldende mikroorganismer i fæces. Både bakterier og virus af denne type smitter fæces-mund, så forebyggelse på højskolen kræver god hygiejne i køkkenet og i spisesalen.
-Håndsæbe, god rengøring m.m. på elevernes toiletter, da mikroorganismen findes i fæces.
-Adskillelse/isolation af dem der har diarre, da de udskiller de sygdomsfremkaldende mikroorganismer i fæces.

Question 14

Hvad er urinvejsinfektion?

Answer 14

Urinvejsinfektion er bakterievækst i urinvejene, + symptomer.

Question 15

Hvilke typer af urinvejsinfektioner er der?

Answer 15

Blærebetændelse (cystitis)
Nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis)
Urosepsis (infektion i urinveje med spredning til blodet/symptomer på blodforgiftning)
Urinrørsbetændelse (Chlamydiatrachomatis, Mycoplasma, Gonokokker)

Question 16

Hvilken befolkningsgrupper har ofte urinvejsinfektioner?

Answer 16

Kvinder i den fødedygtige alder,

Question 17

Hvad er urinvejenes naturlige forsvar mod infektioner?

Answer 17

Sammenklappet urinrør+ slimprop
- Urinstrøm ved hver vandladning
Lukkemekanisme ved urinledernes indmunding i urinblæren
- Slimhinder med slimlag og leukocytter
- Antistoffer og andre antibakterielle stoffer i urin.

Question 18

Hvad øger risikoen for urinvejsinfektion?

Answer 18

Samleje
Hormonmangel (kvinder) Ufuldstændig blæretømning (M+K)
Dårlig hygiejne
Urinblærekateter
Sukkersyge
Arvelighed

Question 19

Hvad er symptomerne på akut infektion i blæreslimhinden forårsaget af bakterien?

Answer 19

Smerter over blæren
Dysuri (smerter ved vandladning)
Pollakisuri (hyppige vandladninger)
Evt. blod i urin.

Question 20

Hvordan diagnosticeres blærebetændelse?

Answer 20

Diagnosen stilles ved klinik, urinstiks og/eller urinmikroskopi og urindyrkning

Ved recidiverende urinvejsinfektioner overvej urologisk problemstilling.

Question 21

Hvordan behandles blærebetændelse?

Answer 21

I nogle tilfælde forsvinder sygdommen af sig selv, uden behandling (1/2 tilfælde)

Ellers:

Fjern hvis muligt risikofaktor

Nogle mener tranebærsaft giver sur urin (lavt pH) der dræber bakterierne

Øget væskeindtag (=øget urin-flow)

Hvis der er symptomer, behandles det ofte med antibiotika

Question 22

Hvordan forebygges urinvejsinfektion?

Answer 22

Stor væske-indtagelse
Hyppig vandladning

Kvinden; lade vandet efter samleje

Fjern evt. urinvejskateter (hvis ikke nødvendigt). Ellers god hygiejne hvis ikke kan fjernes

Fjerne sten

Behandle blæretømningsbesvær
Evt.antibiotika før operation/indgreb

Tranebær –fup eller fakta

Question 23

Redegør for hvordan patienter får blærebetændelse (patogenesen)?

Answer 23

Oftest skyldes blærebetændelsen bakterier fra mave-tarmkanalen som forurener/koloniserer huden omkring anus og køns-og urinvejsåbningerne. Herefter kan bakterierne blive ført op i blæren via urinrøret og give blærebetændelse. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med samleje

Question 24

Angiv to symptomer på cystitis (blærebetændelse)

Answer 24

To af nedenstående:
Pollakisuri/hyppig vandladning
Dysuri/smertefuld vandladning
Ømhed over blæren
Fornemmelse af manglende blæretømning

Question 25

Man finder ud af, at patienten har en forstørret prostata og derfor har svært ved at komme af med urinen. Man beslutter derfor, at patienten skal have anlagt et urinvejskateter.

4) Redegør hvorfor dette kan være et problem i forhold til risikoen for at få blærebetændelse

Answer 25

Et urinvejskateter er et fremmelegeme som bakterierne kan kolonisere f.eks. ved dannelse af biofilm og hermed får bakterien lettere adgang til blæren.

Question 26

Angiv en alvorlig og muligt livstruende komplikation til en blærebetændelse

Answer 26

Urosepsis /sepsis /bakterier i blodet
Nyrebækkenbetændelse.

Question 27

Redegør for yderlig et tiltag med henblik på at forebygge, at vores patient med urinvejskatetret udviklinger denne komplikation

Answer 27

Ét af nedenstående:
God hygiejne omkring urinvejskatetret, så katetret ikke bliver koloniseret og så der ikke kommer bakterier op i blæren som herefter kan gå over i blodet.
Fjernelse af urinvejskatetret så snart det ikke er nødvendigt længere, så bakterierne der evt. har koloniseret det ikke kan kolonisere blæren og gå over i blodet

Question 28

Hvilken gruppe af mikroorganismer er den hyppigste årsag til akut rhinosinuit (forkølelse)?

Answer 28

Virus (kan også svare rhinovirus el. influenzavirus)

Question 29

Nævn minimum 2 symptomer på forkølelse

Answer 29

Næseflåd
Nys
Hævet slimhinde i næsen/tilstoppet næse

Question 30

Hos hvilken aldersgruppe forekommer der flest tilfælde af akut rhinosinuit (forkølelse)?

Answer 30

Hos børn

Question 31

Redegør for de samfundsmæssige omkostninger ved sygdommen

Answer 31

Dyr sygdom for samfundet, da mest almindelig luftvejssygdom.
Resulterer i et stort antal tabte arbejdsdage, da børn der oftest rammes smitter disse forældrene der selv bliver syge (og derfor bliver nødt til at blive hjemme fra arbejde) eller forældrene bliver nødt til at blive hjemme og passe deres børn.

Question 32

Nævn en ikke sjælden komplikation til akut rhinosinuithos (forkølelse) børn.

Answer 32

Akut otitismedia (mellemørebetændelse)

Question 33

Redegør for hvorfor det ikke er muligt at vaccinere for akut rhinosinuit (forkølelse).

Answer 33

Det er ikke muligt, da der findes mere 100 (mange) forskellige typer af virus, der kan forårsage akut rhinosinuit.

Question 34

Hvorledes behandles akut rhinosinuit (forkølelse)?

Answer 34

Der findes ingen specifik/målrettet behandling, hvorfor den primære behandling er symptombehandling. Denne kan bestå af næsedråber og smertestillende medicin

Question 35

En daginstitution har mange tilfælde af akut rhinosinuitter (forkølelse) blandt børnene. Du bliver kontaktet med henblik på at skulle give råd til institutionen om, hvorledes man kan nedbringe antallet af tilfælde. Hvad vil du råde dem til at fokusere på –begrund svaret?

Answer 35

De skal fokusere på forbedret håndhygiejne, da sygdommen smitter via dråbeinfektion. Sekret der indeholder virus fra den syge bliver f.eks. via nys/hoste afsat på egne hænder, ting og overflader. Herfra kan smitten overføres til hænderne på en ikke syg person, der putter fingrene i næsen/munden. Hermed skabes kontakt til slimhinden, hvilket skaber grundlag for, at infektionen kan etablere sig

Question 36

Hvad er pneumoni (lungebetændelse)?

Answer 36

Akut betændelse af lungevævet og de små bronkier, som er forårsaget af et infektiøst agens/mikroorganismer.

Question 37

Hvilke mikroorganismer forårsager pneumoni (lungebetændelse)?

Answer 37

Bakterier, virus, svampe.

Question 38

Hvordan diagnosticeres lungebetændelse?

Answer 38

Lungestetoskopi (dvs. lytte på lungerne)
Evt. røntgenundersøgelse
Blodprøve mhp. måling af infektionsindikatorer
Ekspektorat til dyrkning for bakterier og PCR for bakterier og øvrige mikroorganismer (f.eks. mycoplasma, virus m.fl.)

Question 39

Hvordan behandles lungebetændelse?

Answer 39

Hvis der er tale om en bakteriel infektion, skal der behandles med antibiotika, da dette slår bakterierne ihjel/ned (og på den både hjælper immunforsvaret med at bekæmpe infektionen).

Patientens grundtilstand skal behandles, da dette i sig selv kan være med til at forværre patientens pneumoni eller forringe patientens muligheder for at komme sig

Question 40

Hvordan smitter lungebetændelse?

Answer 40

Inhalation af mikroorganisme–Transport via blod fra andre infektionssteder i kroppen

Question 41

Hvordan forebygges der mod lungebetændelse?

Answer 41

Forebyggelse og behandling af grundsygdom
–Evt. vaccination af risikogrupper, undgå respirator, undgå Legionellai vand m.m.
–Hygiejneforanstaltninger

Question 42

Nævn navnet på den mikroorganisme der oftest forårsager samfundserhvervet pneumoni

Answer 42

Streptococcus pneumoniae/pneumokokker

Question 43

Patienten har feber, kulderystninger og almen ubehag. Nævn minimum 2 andre symptomer på pneumoni

Answer 43

(Produktiv/tør) Hoste
Smerte i thorax (brystkassen) i forbindelse med vejrtrækning
Hurtig vejrtrækning
Åndenød

Question 44

Redegør for hvorfor respiratoren kan være en risikofaktor for udvikling af pneumoni

Answer 44

Respiratoren gør, at mikroorganismer letter kan få adgang til de nedre luftveje. Bakterierne kan kolonisere/kontaminere respiratoren (danne biofilm), som gør at bakterierne lettere kan komme til i de nedre luftveje og forblive der.

Respiratoren kan forårsage skader på slimhinden og nedsætte slimhindernes normale forsvar mod infektioner.