Kap. 11 Kvindelige genitaliers patologi Flashcards
(28 cards)
Blødningsforstyrrelser kan inddeles i hvilke 4 hovedgrupper? s. 355
- Blødning i relation til graviditet
- Blødning i den fertile alder iøvrigt
a) kraftige, men regelmæssige blødninger
b) uregelmæssige blødninger: amenore, oligomenore,
kontaktblødning, metroragi. - Postmenopausal blødning (dvs. mindst et år efter menopausen)
- Blødning sekundær til prævention og hormon theray replacement (HTR)
Cytolytiske undersøgelse af vagina og cervix (celleprøve fra livmoderhalsen) anvendes som led i screening for pæneoplastiske forandringer med det sigte at identificere celleforandringer i det ikke-invasive stadie af cervix-cancer.
Da forstadier til livmoderhalskræft er asymptomatiske og ikke kan påvises makroskopisk, er der indført et landsdækkende screeningsprogram, der anbefaler hvilke procedure og forholdsregler? s. 356
Celleprøve fra livmoderhalsen udført hver 3. år af alle kvinder i alderen 23-50 år og hver 5. år for kvinder i alderen 50-65 år.
- Udføres på raske kvinder, og ikke er en diagnostisk test
- Undersøgelsen er behæftet med en usikkerhed på 6% af alle prøver er falsk negative.
- Obs. hvis der opstår cancer imellem screenings intervaller kan de også skyldes en opstået intervalcancer, (men forstadier er ofte ca. 10 år om at udvikle sig til invasiv cancer - dvs. god mulighed for at detektere)
Resultat:
- Ved påvisning af LSIL anbefales ny undersøgelse efter 6-12 mdr.
- Ved påvisning af HSIL henvises patienten til udredning hos gynækolog.
Ekstra: Screening: hvorfor bruger vi ikke PCR til at påvise DNA-virus ved yngre?
- Ikke specifik nok, hvorfor man bruger smear
Patologen spiller en en central rolle i diagnostikke af præmaligne og maligne tilstande af de kvindelige genitalier.
Hvad har specielt betydning for patientens prognose og videre behandling - fx i operationspræp er tumors? s. 357
Specielt den maligne tumores udbredelse og resektionsrandens forhold har betydning for patientens prognose og videre behandling.
Vulvaregionen er, i lighed med perianale region, en hyppig lokalisation for kønsvorter (kondylomer).
Hvilken neoplasi er dette, hvad er den associationeret med, hvem får den?
Benign, oftest eksofytisk vækst (planocellulært papillom) på hud og slimhindeoverflader, inkl. nedre genitalier
- HPV kan også inducere mere diskrete, flade læsioner, som især ses i vagina og cervix, som kan ligge til grund for senere udvikling af dysplasi og cancer.
Associeret med HPV af genotypen 6 og/eller 11, som ikke har onkogent potentiale.
- HPV 6 og 11 er den hyppigste (95%) årsag til kønsvorter (kondylomer)
Unge mennesker
Hvilke histologiske forandringer er associeret med HPV-infektion (7 stk)? s. 359
- Koilocyt: perinukleære opklaringer omkring lille pyknotisk kerne.
- Hyperkeratose: flere lag ad anukleært keratin svarede til den mest superficielle del af pladeepitelet
- Parakeratose: keratiniserede celler med små pyknotiske kerner.
- Papillomatose: luminale projektioner opbygget af centralt placerede grundstokke af karførende bindevæv, beklædt med flerlaget pladeepitel.
- Dyskeratose: for tidlig/abnorm keratinisering af enkelte celler lokaliseret til dybe del af pladeepitelet.
- Flerkernede celler - KARAKTERISTISK
- Akantose: brede tappe af pladeepitel, der prominerer ned i underliggende stroma
Vagine omtales ikke særligt i kapitlet, men hvilke 2 differential diagnoser er værd at huske på? s. 361
Inflammatiom - hyppige
- Candida albicans
- seksuelt overførste sygdomme
Neoplasi - sjældne
- Planocellulære karcinomer (ikke så hyppige som i cervix)
- Vaginal adenose (iatrogent påført) og udvikling til evt –> adenokarcinom (sjældent
- en af de karakteristiske lokalisationer for det sjældne embryonal rhabdomyosarkom
Livmoderhalskræft er 100% HPV forårsaget (typisk HPV 16 og 18 - sjældnere genotype 31, 33 og 45), men på trods af landsdækkende tilbud om screening af celleprøven fra livmoderhalsen for præneoplastiske forandringer, påvises årligt invasivt cervixcancer hos hvor mange?
ca. 400 danske kvinder (3. hyppigste kræft blandt kvinder i alderen 15-44 år)
Forstadier (dysplasi) til livmoderhalskræft forekommer hvor ofte?
Hvad er deres ætiologi, prognose, symptomer, og behandlingen af disse? s. 362
Forekomst:
- ca. 7.000 med HSIL/karcinom,
- ca. 4.500 som LSIL
- Forstadier til vercixcancer påvises oftes i alderen 20-40 år
Ætiologi: HPV-relateret, 13 genotyper har onkogene egenskaber
Patogenese
- Ved integration af HPV-genomet i værtscellen udtrykkes E6 og E7 → inaktivering af tumor suppressor p53 og pRb.
Symptomer: ikke symptomgivende
Kliniske fund
- portios slimhinde evt. leukoplagi-lignende og ændret karmønster
Behandling
- LSIL/CIN-I: kontrol hver ½ år
- HSIL/CIN-II/III: excision/konisation.
Hvor forekommer de dysplastiske forandringer i cervix uteri og hvillke andre “hot-spots” for cancerudvikling kender i til? s. 362-363 + 379
I transformationszonen (Portion/cervix). Dvs. i overgangsområdet fra pladeepitel til cylinderepitel, som præges af ændring af den normale lagdeling af epitelet samt forekomst af abnorme celler. - Transformationszonen skifter lokalisation med alder, menstruationscyklus og om man har født.
Andre “hot-spots”
- Tuba/peritoneum: epitel/mesotel
- eks. højmalignt serøst karcinom - Gastro-øsofageale overgang: kirtelepitel/pladeepitel
- Cardiaadenokarcinom
Den cellulæreovergangszoner (såkaldte junctional zones) er “hot-spots” for cancerudvikling. Disse graderes ud fra Bethesda-klassifikation overledes?
Normal –> ASCUS, ASCH –> LSIL –> HSIL –> invasivt karcinom
Forklaring:
- ASCUS: atypical squamous celler of uncertain sigificans)
- ASCH: atypical squamous, high grade lesion cannot be excluded
- LSIL: low-grade-squamous intraepithelial lesion = let grad af pladeepitelforandring = CIN-I
- HSIL: high-grade-squamous intraepithelial lesion = svær grad af pladeepitelforandring = CIN-II og CIN-III
Præp: 8.6 Cervix planocellulært karcinom - Ovarie (cystadenom)
Cercinoma cervicis uteri er malignt epitel, der gennembryder epitelets basalmembran og infiltrere underliggende stroma.
Hvilken histologisk type forekommer oftest?
- planocellulært karcinom 70%
- Adenokarcinom 10-15%
- Andre sjældne
Kræver biopsi for at adskille dem fra kondylomer
Carcinoma cervicis uteri stadieinddeles efter hvilket system og hvorledes + hvad har det med prognosen af gøre? s. 365
Hvad skal man desuden være opmærksom på ift. symptomerne?
T-stadieinddeling, som er den VIGTIGSTE prognostiske indikator
- Tis: Carcinoma in situ
- T1: Begrænset til uterus
- T2: Når uden for uterus, men involverer ikke bækkenvæggen eller nedre tredjedel af vagina.
- T3: involverer bækkenvæg og/eller nedre tredjedel af vagina.
- T4: involverer urinblære og/eller rectum og/eller organer ekstrapelvint.
Samlet 5-års-overlevelse på 65%
Symptomer
- Følger progessionen fra asymptomatisk til symptomatisk. Dvs. symptomerne forekommer først i et avaceret stadie.
Hvordan er det med metastaseringen fra cervix cancer? s. 367
Overvejende lymfogen, men lokal spredning er et stort problem.
Hvilke kliniske fund eller komplikationer kan cervixkarcinomet resultere i? s. 366
- Cervikal stenose
- Hydroureter/hydronefrose
Efter større operationer i pelvis ses, især hos ældre kvinder med kardiovaskulær sygdom en øget risiko for lungeemboli.
Cervixpolyppen er en meget hyppig forandring, der repræsenterer lokaliseret vækst af endocervikalt væv, der prominerer op fra overfladen. s. 361-362
Har cervixpolyppen malignt potentiale
Nej, det er en ikke-neoplastisk vækstforstyrrelse.
Oftest asymptomatisk, men kan evt. bevirke til pletblødninger ved ruptur.
Årsag:
- kronisk inflammation
- traume
Cervistitis er inflammation i cervixslimhinden, som oftest skyldes non-infektiøs agens som traume og uterusprolaps. Hvis infektiøs betinget er det ofte seksuelt overførste agens (klamydia, gonokokker og HPV)
Cervistitis kan bevirke til ascenderende infektio og give ophav til andre infektioner + ophelingen efter infektionen kan bevirke til?
Ascenderende infektioner:
- Endometritis: inflammation i endometriet (indvandre evt. pga. TB)
- Salpingitis: inflammation i tubae
Komplikationer ved opheling med fibrose
- adhærencer og stenoser - risiko for ekstrauterin graviditet eller infertilitet
I forbindelse med patologiske tilstande i corpus uteri (endometriet), forekomemr ektopisk endometrivæv. Nævn de 2 udgaver og definer dem s. 368-369?
Adenomyose
- Forekomst af endometrieelementer (kirtler og stroma) i myometriet
- ofte hos den peri-menopausale, flergangsfødende
Endometriose
- Forekomst af endometrievæv uden for corpus uteri fx. ovarier, peritoneum (specielt fossa Douglasi)
- kun kvinder i den fertile alder
- “Chokoladecyster”
En ikke neoplastisk vækstforandring i corpus uteri (endometriet) skyldes en ændret balance mellem østrogen og/eller progesteron.
Ved østrogenoverskud bliver blødningerne kraftigere, og endometriet kan udvise hyperplasi. Ved endometriehyperplasi er endometriet fortykket, primært som følge af øget kirtelkomponent.
Hvorledes inddeles endometriehyperplasi morfologisk og hvad er risikoen for malign udvikling?
Ca. 50 tilfælde årligt
a) simpel endometrie hyperplasi - 0,1% risiko
- kirtel: regelmæssig
- Cytologisk karakteristika: regelmæssig
b) Kompleks uden atypi - 3% risiko
- Uregelmæssig
- Regelmæssig
c) Kompleks med atypi - 30% risiko.
- Uregelmæssig
- Uregelmæssig
Kitelepitelets cytologi (atypi vs. ikke-atypi) anses for den væsentligste prognostiske faktor.
Ligesom østrogen er den vigtigste faktor for at udvikle endometriehyperplasi, er det også den vigtigste faktor for at udvikle endometriekarcinom.
Hvilke karakteristika er der for endometriekarcinomer s- 374?
- malign tumor udviklet fra endometriets kirtelvæv = oftest adenokarcinomer
- ca. 770 om året
- 80% postmenopausale kvinder, som ofte er associeret med hyperplasi af omgivende endometrie.
- 5% kivnder uner 40 år, obs familiær historie.
- Sjældne som er høj maligne og ikke associeret med hyperplasi: clear-cell, serøst karcinom,
- Andre sjældne: sarkomer og blandingstumorer
T-stadie-inddeling af carcinoma endometrii
- T1: tumor begrænset til corpus uteri
- T2: tumor involverer cervix uteri
- T3: tumor vokser ekstrauterint, men stadig begrænset til pelvis og involvere ikke urinblære eller rectum.
- T4: tumor overskrider grænserne anført ved T3.
En benign tumoer udviklet fa myometriets glatte muskelceller, som er en meget hyppig tumor (ca. 25% af alle kvinder over 35 år) kunne være og hvilke komplikationer kan det have? s. 377
Leiomyom er en benign tumoer udviklet fa myometriets glatte muskelceller, som er en meget hyppig tumor.
- Ofte asymptomatisk, kan medføre blødning
komplikationer:
- fødselsproblemer og infertilitet
Hvis en kvinde kommer med symptomer som kvalme, opkast og vægttab, men er gået op i bukse-størrelse skal man tænke på hvilket organ? (Estrid)
Ovarier
symptomer på
1. Benigne neoplasier: få, tryksymptomer fra noboorganer
2. Maligne: først i avancerede stadier med øget abdominalomfang (tumorvækst og ascitis), blødningsforstyrrelser.
Ny forkning tyder på, atneoplastiske forandret tubaepitel kan være udgangspunkt for nogle af de tumorer, som traditionelt bliver opfattet som primære ovariekarcinomer.
Ovariets væsentligste sydomme hører under kategorien neoplasi, hvoraf størstedelen er af hvilken histologisk type?
Hvilke andre typer er der og hvem får oftest ovariecancer?
- Epithelial ovarietumorer ≈ 60%, voksne kvinder
- Kimcelletumorer ≈20% børn og unge
- Sex-cord-stroma/granulosacelletumorer ≈10% alle aldre
jo ældre man er jo større risiko for ovarietumor + generisk faktor som BRCA-mutation (oftere på 1 end 2) og ved mutation i DNA-mismatch-repair-gener som i HNPCC + høj social status.
Generelt inddeles ovariecancer benigne, borderline og maligne
Underinddel hhv. de epitelielle, kimcelletumorer og sex-cord-tumored og angiv evt. vigtigheder indenfor disse s. 385:
- Epithelial ovarietumorer ≈ 60%, voksne kvinder
i. Serøse ≈70% af alle ovariekarcinomerne.
ii. Endometrioide ≈ 10% af alle ovariekarcinomerne +
endometrioidlignende (clearcelle)
iii. Mucinøse: 75% benigne eller borderline - endocervix-
eller tamlignende epitel - UNILATERALE (hvis bilaterale
mucinøse er det metastaser fra peritoneum!)
iv. Andre sjældne:- Brenners tumor (urotellignede epitel)
- Kimcelletumorer/germinalcelletumor ≈20% børn og unge
i. Dysgerminomet
ii. Teratomet
iii. Det moderne teratom/dermatoid cyste ≈ 90% af alle
germinalcelletumorer = 2. hyppigste ovarietumor
iv. Blommesækstumor
v. Embryonale karcinom
vi. Koriokarcinomet - Sex-cord-stroma/granulosacelletumorer ≈10% alle aldre
i. Granulosacelletumor (thekomet + fibromet)
ii. Sertoliceller- og leudigcelletumorer:
- obs. hormonelt aktive. HCG-sekretion.
- Patienter med Peutz-Jeghers syndrom har øget risiko for at udvikle
Som en sekundær årsag til ovariecancer kan selvfølgelig være hvilke og fra hvor?
- Metastaser (7%) - oftest bilaterale!
- fra ventrikelcancer (Krukenbergs tumor - signetringsceller) –> disse har ikke god prognose!
- uterus, colon, mamma.
