Kap. 8 Lever, galdeveje og pancreaspatologi Flashcards Preview

Patologi - kapitelgennemgang > Kap. 8 Lever, galdeveje og pancreaspatologi > Flashcards

Flashcards in Kap. 8 Lever, galdeveje og pancreaspatologi Deck (20)
Loading flashcards...
1

Nævn nogle af de vigtigste symptomer ved leverlidelser og deres patogenese s. 266

HUSK hvilke fysiologiske processer står leveren for!

Ikterus: hæmolyse (øget dannelse af bilirubin), leverlidelse (hæmmet konjurgering og/eller sekretion) eller galdevejs obstruktion

Mørk urin: konjurgeret hyperbilirubinæmi (vandopløselig)

Ødem: reduceret osmotisk try i plasma forårsaget af hypoalbunæmi.

Ascitis: kombination af hypoalbunæmi, portalhypertension og sekundær hyperaldosteronisme.

Hæmatemese: sprængte øsofagusvaricer (portal hypertension)

Øget blødningstendens med hudblødninger (blå mærker): nedsat produktion af koagulationsfaktorer.

Spider nævi, gynækomasti: sekundært til øget koncentration af østrogener

Encefalopati: nedsat evne til at fjerne endogene eller eksogene toksiske stoffer, som har neurotransmitter egenskaber.

Bleg afføring: galdevejsobstruktion, nedsat mængde galdepigment i tarmen.

Xanthelasma: kronisk galdevejsobstruktion, medførende hyperkolestrolæmi med aflejring af lipider i huden.

Statorrhoea: kronisk galdevejsobstruktion med mangel på galde, som medfører nedsat optagelse af lipider i tarmen.

Pruritus (hudkløe): kronisk galdevejsobstruktion med ophobning af galdesalte.

Hepatomegali: øget størrelse af leveren pga. inflammation (fx. hepatitis), infiltration (fx. amyloid, fedt) eller tumor (primær eller sekundær (metastaser))

2

Nævn de hyppigste årsager til akut inflammation/leverskade s. 272:

Virale infektioner (Hepatitis infektioner A-E)
HAV) RNA, fækal-oral
HBV) DNA, parenteral, kropsvæsker
HCV) RNA, parenteral, kropsvæsker

Højt alkoholindtag
Medicininducerede skader
Galdevejsobstruktion.

3

Nævn de histologiske tegn på en akut viral hepatitis s. 273 - dvs. selvom det et forskellige agens har de samme histologiske forandringer:

Hepatitis A-E forårsager:
- Forstyrret lobulær arkitektur pga. hepatocytnekrose og inflammation
- Balloning (hydrop forandring)
- Apoptotiske legemer/acidofile (røde/eosinofile)
- Lymfocytilfiltration
- Kupffercellehyperplasi
- Gladeakkumulering i hepatocytter (kolestase) og galdekanalikuli

4

Hvilke hepatitis-virus-infektioner kan udvikle sig til kronisk hepatitis og hvad er disses for at udvikle sig til neoplasi?

HBV 10% kroniske hepatitisk og cirrose
HCV 80% kroniske hepatitisk --> cirrose

+ risiko for at udvikler sig til hepatocellulært karcinom
HBV: 1% årligt
HCV: 2-5% he

5

Definer kronisk hepatitis, udseende og mulige komplikationer til denne tilstand:

Kronisk hepatitis: Hepatitis i længere end 6 måneder, uden tegn på resolution
- Skyldes HBV, HCV, autoimmun (sjælden, men udgør ca. 20% af alle tilfælde af kronisk hepatitis)-

Udseende s. 281:
1: inflammatoriske grænsefladeaktivitet: Piecemealnekroser
2: Levercellenekroser = brofibroser
3: tiltagende fibrose med dannelse af fibrøse septa ml. prtalrum og centralcene (begyndende cirrose)

Komplikationer
- Udvikling af cirrose og primært hepatocellulært carcinom

6

Som pandent til de kroniske leversygdomme, hvilke galde-releterede kroniske sygdomme forekommer der og hvad karakteriserer dem:

Kolostase: galdeophobning
1) intrahepatisk kolestase:
i) hepatocellulær dysfunktion: virus, lægemidler eller alkoholisk leversygdom.

Kronisk kolestatiske sygdomme
ii) Primær skleroserende kolangitis (intra og ekstra)
- Mænd (65% unge mænd)
- Associeret med KIT, særligt colitis ulcerosa (75-90 %
af pt.)
- Kan udvikles til kolangiocellulært carcinom 30%
- 5-10 gange øget risiko for colonadenokarcinom.

iii) Primær biliær cirrose (intra)
- Kvinder
- 90% patienter har Mitokondrielle antistoffer

2) ekstrahepatisk kolestase
i) galdesten
ii) tumor i galdeveje, porta hepatis eller pancreas (caput)

7

Risikoen for at udvikle alkoholisk leverskade afhænger af både størrelsen og varigheden af forbruget. Alkoholiske leverskader kan præsentere sig som s. 277:

- Steatose
- Alkoholisk steatohepatitis
- Cirrose
- Hepatocellulært karcinom

8

Præp 6.1 Lever steatose
• Parencymatøs degeneration
• Proteinophobning og mallory legemer
• 57-årig mand, kronisk alkoholist. Død af subdural blødning. Ved sektion påvises desuden stor, gul, butrandet lever.

Definer statose, udseende af cellen og redegør for inddelingen:

Stetose (fedtlever) er en abnorm, oftest reversibel ophobning af triglycerider i hepatocytterne
- En vækstforstyrrelse
- Store fedtdråber i levercellernes cytoplasma som presser kernerne ud til cellemembranen
- ofte i den centrilobulære zone (3)
- Symptomer: sjældne, evt. hepatomegali og let forhøjede leverenzymer.

Inddeling efter årsager:
1) Alkoholisk betinget (hepatotoksin)
2) Non-alkoholisk betinget: fedme, type II diabetes, hyperlipidæmi, kronisk stase, bypass-operationer, nogle svære spiseforstyrrelser.


9

Hvad adskiller alkoholisk steatose fra alkoholisk steatohepatitis s. 278?

Steatosen er forudsigelig, dosisafhængig og reversibel.

10

Hos en gruppe af patienter med alkoholisk og ikke-alkoholisk steatose ses histologiske et hepatitislignende bilede med betegnelsen hhv. alkoholisk steatohepatitis og ikke-alkoholisk steatohepatitis.

Hvilket mikroskopiske billede karakteriserer den alkoholiske steatohepatitis s. 279?

Alkoholisk steatohepatitis patogenese er et uafklaret sammenspil mellem alkoholiske, genetiske og immunologiske faktorer

HUSK: 6 forandringer
1) Lever-celle-ballooning (hydrop degeneration/forandring)
2) Levercellenekrose, specielt centrilobulært (zone 3)
3) Neutrofil granulocytinfiltration i relation til levercellenekrose og Mallorylegemer
4) Mallorylegemer (cytoplasmatiske hyalininklusioner)
5) Pericellulær fibrose
6) Statose

Forandringerne og inflammationen er reversibel, men det er uvist om det også gælder fibrosen.
Statohepatitisk har høj mortalitet: 30-50%

11

Hvilke metaboliske sygdomme forekommer i leveren?

1) Hæmakromatose: abnorm ophobing af jern i form af hæmosiderin. Aflejringer i andre organer også: hud, pancreas ("bronze-diabetes"), hjerte og hypofyse. - relativ hyppig
i) Primær hæmakromatose: autosomal recessic arvelig
sygdom
ii) Sekundær hæmakromatose

Ekstra: specialfarvningen er Berlinerblå/peals iron stain

2) Alfa-1-antitrypsinmangel: arvelig årsag til kronisk leversygdom og lungeemfysem
- sjælden.
- autosomal recessiv, børn
- PAS-farvning for alfa-a-antitrypsin

3) Wilsonssygdom
- kobberophobning
- sjælden

12

Definer cirrose og forekomsten:

Cirrose eller skrumpelever
i) Diffus destruktion af normal arkitektur
ii) Fibrøse septa
iii) Dannelse af regenerationsnoduli

DK ca. 12.000 patienter med levercirrose.

13

Cirrose er slutstadiet af flere forskellige leversygdomme. Hvilken årsag er i hhv. DK og globalt set den hyppigste årsag til cirrose?

DK: Alkoholrelateret leversygdom
Globalt: virushepatitis

Andre årsager:
- Steatohepatitis (alkohol- og noo-alkohol steatohepatitis)
- Kronisk hepatitis (viral, autoimmun)
- Metaboliske forandringer (hæmokromatose, Wilsons, alfa-i-antitrypsinmangel.
- Galdevejssygdomme: pimær biliær cirrose, primær skleroserende kolangitis, sekundær biliær cirrose (galdesten)
- ukendt/kryptogen

14

Hvilke vigtige komplikationer er der til levercirrose?

1) Portal hypertension
i) Portosystemiske venøse anastomoser (shunts) -->
øsofagusvaricer og caput medusa + fordi blodet
shuntes uden om leveren bliver affaldsstoffer ikke
clearet og dermed risiko for hepatisk encephalopati.
ii) Splenomegali (langvarig stase)

2) Ascitis: ansamling af serøs væske i bughulen
- Sinosoidale hypertention + nedsat kolloidt osmotisk
tryk pga. hypoalbuisme + hyperaldosteroisme

3) Leverinsufficiens
- Hypoalbuminæmi: ødemer
- Nedsat dannelse af koagulationsfaktorer: øget
blødningstendens og blåmærker
- Nedsat hormonnedbrydning fx. østrogen:
gynækomasti
- øget toksiske stoffer med neurotransmitterlignende
effekt --> motoriske, sanse og adfærdsforstyrrelser

4) Hepatocellulært karcinom

15

Hvilken malign tumor er den hyppigste i leveren?

Sekundær/metastaser er hyppigst.
- ofte adenokarcinom.

Benigne tumorer er sjældne, men den hyppigste benigne er hæmangiom.

16

Primære maligne levertumorer er i rækkefølge efter hyppighed:

1) Hepatocellulært karcinom
- ca. 2 pr. 100.000
- personer 60+ år.
- associeret med levercirrose uanset årsag, positive markører for en kronisk viral hepatitis, biokemiske holdepunkter for hæmokromatose, og i.v. stofmisbrugere.

2) Kolangiocellulært karcinom
- associeret med primær skleroserende kolangitis, cirrose og kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerose)
- 1,3 pr. 100.000

3) Hæmangiosarkom
- højmalign tumor

4) Hepatoblastoma:
- sjælden
- små børn.

17

Nævn årsager til galdevejobstruktion:

Ekstrahepatisk
- Galdesten (hyppigst, ofte kvinder, overvægtige, arvelig)
- Cancer i galdegangene
- Cancer i caput pancreatis
- Inflammatorisk striktur
- Iatrogen (accidental kirurgisk ligatur)

Intrahepatisk:
- Galdegangsatresi (neonatal persisterende ikterus)
- Primær biliær cirrose
- Primær skleroserende kolangitis

18

Komplikationer til galdeblæresten er s. 298 - tænk differentialdiagnoser:

Akut kolecystitis
- empyem, peritonitis, galdestensileus

Kronisk kolecystitis

Choledochussten
- ikterus, kolangitis, leverabces.

Akut pancreatitis
Galdeblærecancer

19

Inflammatoriske sygdomme i pancreas er oftest non-infektiøset betingede pga. galdesten og alkohol. Nævn nogle inflammatoriske forandringer ved akut pancreatitis:

- Ødem
- Parenchymnekrose, blødning, evtl områder med cystisk henfald.
- Fedtnekrose i og omkring pancreas.

20

Benigne tumorer fra pancreas er sjældne. Men maligne tumorer domineres af en typen - hvilken?

95% Adenokarcinoma pancreatis
- ca. 800 personer om året i DK
- lige hyppig blandt mænd og kvinder, ca. 50+ år med alderstop i gruppen 70-79
- ukendt årsag, men associeret med rygning og diabetes mellitus er en risikofaktor.
lokalisation: 65% i caput pancreatis
- 95% udgår fra gangepitelet
- Prognosen: 5-års-overlevelsen er på 10%