Kirurgisk vurdering og behandling af degenerative rygsygdomme Flashcards

1
Q

Epidemiologien bag degenerative rygsygdomme og foredling?

A

Alvorlige forandringer i rygsøjlen (1- 5%)
- Cancer

Nerverods & Medullær påvirkning (5 -10%)
- Følgen af fx.
Cancer &
Degeneration

Uspecifikke lænderygsmerter
(80 – 85%)
- folkesygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ætiologien bag degenerative rygsygedomme

A

Efter tyveårsalderen begynder den aldersbestemte forandring af båndskiverne, discusdegenerationen.

Hvor hurtigt discusdegenerationen sker, afgøres overvejende af arvelige, familiære forhold og vævstype (80 pct.).

Herudover skyldes discusdegenerationen ydre påvirkning, hvoraf nogle af de vigtigste faktorer er rygning, inaktiv livsstil, overvægt og uhensigtsmæssige arbejdsbelastninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Patogenese bag degenerative rygsygdomme

A

Discusdegenerationen (Henfaldet af de glycoprotein produserende celler) gør, at vandindholdet i midten af båndskiven langsomt falder, og dermed at båndskivens tykkelse og elasticitet falder.

Båndskiven bliver derfor mere udsat for belastning og småskader, som giver små sprækker og svagheder i båndskivens yderste ring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

MR og ryg degeneration?

A

Det nedsatte osmotiske tryk i disci ses på T2 vægtede MR scanninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor starter discus degenerationen efter 20 års alderen???

A

Karforsyningen til disco intervertebrale henfalder!

–> Diffusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad betegnes degeneration i rygsøjlen? Og hvad er det?

A

Spondylarthrosis

Det er for langt de fleste individer, ikke en lidelse, men aldersbetinget degenerative bindevævs forandringer i disci intervertebralis, led flader og ligamenter, hvorfor spondylose også kaldes slidgigt.

85% over 60 år har slidgigt i en eller anden grad.

	Ses hos betydeligt yngre individer, i udtalt grad, pga. 	Blandt andet multi faktorielle arvelige årsager.

En tilstand, som ikke nødvendigvis giver symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

HVilken form for smerte (primære smerte)? og hvor? (degenerative ryg lidelser)

A

nociceptive

Myofasciale smerter lokalt i nakke og lænd, som følge af forkert belastning.

Sidenhen kan der komme refererede smerter til ekstremiteterne.

BEMÆRK:
De muskuloskeletale smerter minder om smerter fra tryk på og inflammation omkring rygmarven og/eller nerverødderne, men uden strikte segment og eller dermatom fordeling.’

Det samme gør sig gældende i resten af ryggen og lænden. Hvor smerten ligner smerter fra organer, cauda equina og neverods smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskrivelse af neurogene smerter

A

Smerten kan beskrives som sviende, stikkende, brændende, elektrisk eller som diffuse smerter med eller uden neuralgier (jagende paroksystisk (Periodevis), smerte langs en nerves udbredningsområde).

Disse smerteoplevelser er klinisk vigtige, men ikke patognomoniske (Specifikke), for neuropatiske smertetilstande, da de også kan forekomme i beskrivelsen af nociceptive smerter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Sammenfatning af årsagen til og dermed forskellen mellem Neurogene & Nociceptive smerter

A

Smerterne kan, uanset om de er akutte eller kroniske, maligne eller non-maligne, inddeles efter tilgrundliggende mekanisme, og hvor de udgår fra:

  • Nociceptive, somatiske (knogler, led, muskler, slimhinder). Irritation af vævet og de nociceptive følelegemer.
  • Nociceptive, viscerale (organrelaterede) Irritation af vævet og de nociceptive følelegemer.
  • Neuropatiske (nervevæv). Irritation af nerven.
  • Irritation er følgen af inflammation!
  • Sondring mellem nociceptiv og neurogen smerte, er et væsentligt differential diagnostisk Værktøj!!!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Årsager til nociceptive somatiske smerter.

A

De degenerative bindevævsforandringer i hvirvelsøjlens disci (Sammenfald dvs. Ændret Statik), - medfører øget belastning af ligamenter, led flader og muskulatur, som medfører vævsirritation og beskadigelse der udløser nociceptive smerte.

Alt det ovenstående medfører ændret Dynamik, - det vil sige ændret eller nedsat bevægelighed,- der fører til yderligere overbelastning af muskulatur og sene væv!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Muskel smerter

(undervises ikke på medicinstudiet)

A

Ved regionale muskuloskeletale smerter udvikles reaktive stramme bånd.

  • Taut bands, med lokale palpationsømme punkter kaldes “tender points”, mens punkter der udløser udstrålende smerte kaldes “trigger point”.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Regionale viscerale refererede smerter. Basis for refereret smerte:

A

De afferente viscerale fibre indløber ved de samme celler i baghornet som de somatiske afferente!
Dette medfører at patienten projicerer de viscerale smerter til det korresponderende somatiske område!

Hjerte: T1-T3

Galdeblære & Pancreas:
T7-T8

Testikler & Ovarier: T10-T11

Appendix: T11-T12

Colon & Ureter: T11-L1

Prostata & Cervix/Vagina:
S2-S4

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nerverods kompression. Kompression af axonet forårsager:

A

Delvis eller total lednings evne tab

Motorisk: parese

Sensorisk: paræstesier og følelsesløshed.

Reflexudfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor gør det ondt ved nerverodskompression?

A

Kompressionpå nerveroden er ikke i sig selv smertende.

På grund af fraværet af lymfekar i nerveroden er specielt afklemning af venerne kritiske for cellemiljøet.

Ødemdannelse adderer tryk til det eksterne tryk og øger den mekaniske kompression af axonerne.

Herved opstår hurtigt intraneural og perineural iskæmi og inflammation i og omkring nerveroden.

Iskæmi medfører lavt pH, der medfører sensitivering (øget følsomhed), af nociceptorerne (der fører smertesignalerne).

Iskæmien medfører efter kort tid celledød og dermed også en inflammatorisk reaktion, - med dermed forbundet smerte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Årsagerne til neuropatisk smerte kan være:

A

infektion (herpes zoster), metabolisk sygdom (diabetes mellitus), toksisk påvirkning (cytostatika), cancer (medullakompression), traume (plexus avulsion).

Degenerative processer i hvirvelsøjlens ligamenter ledflader og disci intervertebrales, med forkalkning i ligamenter og disses tilhæftninger på knoglerne (Osteofytdannelsen), spondylartrose, og discusprolaps, som medfører direkte tryk på nerverødder og mere perifere nervers forløb i og omkring hvirvelsøjlen.

Herudover er der også indirekte iskæmi udløste neuropatiske smerter, på grund af intermitterende kompromittering af til og fraførende blodkar, til nerverne i selve rygkanalen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Brachial plexus - differentialdiagnoser?

A

Pancoast tumor
Thorasic outlet syndrome
Nervus ulnaris og medianus afklemning
Neurinomer
Neurit
Etc……………

17
Q

Pleksus lumbosacralis - differentialdiagnoser

A

Tumor
Piriformis syndrom
Peroneus afklemning
Neurinomer
Neurit
Etc……………

18
Q

SYMPTOMER PÅ DISKUSPROLAPS OG FORSNÆVRING AF RYGMARVSKANALEN

A

Nerverodstryk giver smerter, som stråler fra nakkeregionen ud i armen. Der kan forekomme lammelser (Slap parese), af muskler i hånd, albue eller skulderled samt ændret følesans i armen.

Langsomt tryk på rygmarven:
Nakkesmerter og styringsbesvær i arme og ben.

Hurtig udviklet tryk på rygmarven:
Hurtig udvikling af lammelser i arme og ben.
Sphincter parese: manglende kontrol over vandladning og/eller afføring.

19
Q

Centrale smertemekanismer

A

Den nociceptive information går via det primære neuron ind til sekundære neuroner i rygmarvens baghorn. Ved større vævsskade ses desuden et systemisk interleukin-respons (IL-6, IL-1ß), som påvirker den centrale transmission af smerte, bl.a. gennem frisætning af prostaglandiner.

Vedvarende præsynaptisk stimulation kan give anledning til en glutamatinduceret facilitering af de sekundære og tertiære transmissionsneuroner. Dette medfører en øgning af cellens aktivitet, den såkaldte wind-up, dvs. en øgning af aktiviteten ved gentagen stimulering: sensibilisering

20
Q

Den centrale smerte perception

A

Ud over dem segmentale (I rygmarven), registrering og modulering af den indkomne smerte sker der også regulering i højere centre, hvor personlighed, humør og neurotiske træk indgår.

Selve tilvejebringelsen af smerteoplevelse, awareness, sker ved projektionen af signalet fra Thalamus til den frontale sensorisk cerebrale cortex, Formation reticularis og det limbiske system.

Samlet medfører disse forhold, at smerten opfattes som emotionel, ubehagelig.

21
Q

Substans released from damaged cells

A

Bradykinin

Kationer

NO - frie radikaler

Histamin

Prostaglandiner

Puriner

Serotonin

Tachykininer (substans P og nerurokinin A).

22
Q

Undersøgelse af nakken

A

Klinisk undersøgelse:
- Nakkeskulderågs konfiguration: Atrofi og Fejlstilling

  • Palpation: Spændinger Tender & Trigger punkter Pleksus Brachialis og arme.
  • Bevægelighed og medullær/nerverods provokation:
    Foramenkompressionstest∗, Lasegue ækvivalent og Lhermitte∗.
23
Q

Spinal stenose - anamnese?

A

Pseudoclaudicatio
- vindueskiggersyndrom

Balanceproblemer

Smerter i benene ved gang

Tungheds- og træthedsfornemmelse

Paræstesier i underben og fødder

24
Q

Spinal stenose - Obj. undersøgelse?

A

Gangen
- let foroverbøjet
- Små slæbende skridt

Normal neurologi

Svage eller manglende reflekser

Normal perifer cirkulation

25
Q

Spinal stenose - Billeddiagnostik?

A

MR
- Foretrukken

CT

Myelografi
- Obsolet?

26
Q

Spinal stenose - behandling?

A

Træning
- Balance
- Muskelstyrke

Smertebehandling
- NSAID
- Paracetamol

Laminectomi
- Flavum
- Rodkanal
- Kapselhypertrofi

27
Q

Spinal stenose - epidemiologi

A

Næste store ”folkesygdom”?
Den tavse epidemi
– I DK: 24/100.000
– I USA: 140/100.000
Stærk vækst ?

28
Q

Forskningsresultater for kirurgisk behandling af spinal stenose?

A

Forbedret gangdistance (over 1000 meter) og mindre smerte (VAS score).

29
Q

PROM for Spinal stenose

A

De 5 elementer

Bevægelighed
Personlig pleje
Sædvanlige aktiviter
Smerter/ubehag
Angst/depression

30
Q

Lumbal diskusprolaps anamnese

A

Varighed

Sværhedsgrad

Symptomer
- Lændesmerter
- Radikulære smerter, grad, lokalisation
- Pareser
- Sphinctersymptomer

31
Q

Lumbal diskusprolapser - Segmenter fordeling

A

L3 roden: 2. Diskus
- Hofteflexor
- Sens. Forsiden af femur

L4 roden: 3. Diskus
- Knæextension
- Sens: Forsiden af femur og knæ

L5 roden: 4. Diskus
- Dorsalflexion af fod
- Sens: lateralsiden af crus, fodryg, 1. tå

S1 roden: 5. Diskus
- Plantarflexion af fod
- Sens: bagsiden af læg, laterale fodrand

32
Q

Lumbal diskusprolaps - Konservativ behandling

A

Korrekt medicinering

Ingen ordinering af sengeleje

Fysioterapi ?
Kiropraktik ?

33
Q

Operationsindikationer ved lumbal diskusprolaps ?

A

Absolut, akut indikation:
- Blæreparese, sphincterparese, få timer

  • Svær parese
  • Akut indsættende med svind af smerter

______

Varighed:
Afhænger af sværhedsgrad, få dage til måneder

Pareser:
Sværhedsgrad, varighed

Smerteintensitet?
Varighed

34
Q

Kirurgi og lumbal discus prolaps - forskning? hvad siger den?

A

Laminotomy og discectomy…

Det konkluderes, at kirurgi opnår en betydelig hurtigere (de første 12 uger) smertelindring samt en hurtigere tilbagevenden til arbejds markedet og normale aktiviteter, men i et et længere tidsperspektiv behøver op til 56% af patienterne ikke kirurgi for at opnå denne bedring.

Operation for diskusprolaps er en rationel behandling, som kan anbefales til patienter med radikulære smerter og mindre neurologiske deficit, og bør anbefales til patienter med langvarige smerter og tydelige neurologiske deficit.

35
Q

Operationsteknik ved Lumbal diskusprolaps

A

Retraktion af dura + nerve

Prolaps fjernes

Diskus rømmes

36
Q

Spondylolistese - deformiteten, hvad er det?

A

Fremadglidning af en hvirvel i forhold til den underliggende.

Medfødt sammenvoksningsdefekt
Giver symptomer i ung alder efter traume senere
i 40 til 50 års alderen pga. degenerationen og/eller traume.

Giver: Ryg smerter og hvis der er nerverods påvirkning, ben
smerter.

Supplere med stående rtg. Hvor arcolysen tydligere
Ses og samtidig instabiliteten.

Skal altid henvises til rygkirurgisk vurdering!
- Men dette ikke
Ensbetydende at operation er den primære løsning.

Hvis der ikke
er nerverods påvirkning, instrueres i core træning og vigtigheden
af at være normalvægtig og ikke ryge.

Hvis der findes operations indikation er det med henblik
På at:
- Bevare nervevævets funktion med dekompression

  • Bevare og korrigere strukturel funktion med dese.
  • Sænke ryg og ben smerter.