Muskulære lidelser Flashcards
(39 cards)
Forklar hvorfor muskelsygdomme kan være svære at diagnosticere
Muskelsygdomme kan være svære at diagnosticere, da symptomer kan være identiske hos dyr med:
- Pleuritis, pleuropneumoni: Gør så ondt at man kan have svært ved at trække vejret og nærmest ikke kan bevæge sig
- Elektrolytforstyrrelser: Når membranpotentialet i cellerne ændres, opfører cellerne/cellepopulationerne sig mærkeligt
- Kolik: Kan ligne et muskulært problem men også den anden vej rundt
- Nedsat præstation: Om det er muskulært problemt eller alt andet kan være svært
- Diverse haltheder
Forklar hvorfor anamnesen er vigtig samt hvad man gerne vil vide
Muskellidelser kan være intermitterende og udløses evt. af ydre stimuli og derfor er anamnesen vigtig:
- Varighed
- Ydre faktorer, f.eks. motion
- Fodring, kan dyret have indtaget toksiske stoffer
- Andre dyr afficeret, evt. familiære forbindelser
Forklar om den kliniske undesøgelse af et dyr, hvor det ligner, at den har muskulære lidelser
Inspektion af hesten, tæt på og på afstand, symmetri, atrofier etc. Det er vigtigt at sammenligne og inspicere grundigt
Mønstring; halt, neurologiske symptomer (ofte både paretiske og ataksiske)
Palpation (NB: Nogle dyr kræver tilvænning). Nogle gange har de ondt, andre gange er de kildne.
Perkussion
Rygreflekser
Nogle gange må disse heste udsættes for bøjeprøver og halthedsundersøgelser. Kvæg kan man ikke lave bøjeprøver på
Forklar hvilke faktorer, man kan se på når man laver parakliniske tests
CK
ASAT
LDH
Myoglobin
Forklar om CK som muskelmarkør
Det er en fin sensitiv markør for skeletmuskulatur og hjertemuskulatur beskadigelse. Den reagerer hurtigt (indenfor få timer) og falder hurtigt igen. Stiger maks. 1-3 x normalværdi efter motionering i normale heste (NB stiger 10-30 x hos distanceheste efter løb). Det er meget labilt, men skal analyseres under 12 timer og ellers køles ned.
Forklar om ASAT som muskelmarkør
Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie, lever, erytrocytter. Den stiger langsomt (peak 24 timer) og falder over flere uger. CK og ASAT supplerer hinanden for at give en idé om tidshorisonten.
Forklar om LDH som muskelmarkør
Den er ikke særlig god, men altid nævnt.
Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie og lever, men ikke helt så specifik som CK og ASAT
Forklar om myoglobin som muskelmarkør
Frigives straks ved muskelbekadigelse og udskilles hurtigt via nyrer. Den er god til motionsinduceret rhabdomyolyse (nekroser), men kun få laboratorier kan måle den.
Myoglobinuri: Mørkfarvet urin (rustfarvet) (simpel test: adskilles fra hæmaturi ved hjælp af cytologi/man laver en udstrygning og ser efter erythrocytter)
Forklar om motionstest ift. muskelmarkører
Kan bruges til at fremprovokere rhabdomyolyse/ muskelnekrose. Hvis den er utrænet er det nok at skridte og trave den i 15 minutter for at fremprovokere dette
CK og ASAT
Før motionering (T0):
- CK < 200 IU/L
- ASAT < 400 IU/L
Efter motionering: T4 timer: Ingen muskelstivhed
- CK < T0 x 2
T24: Ingen muskelstivhed
- CK = T0
- ASAT < T0 x 1,5
Benævn hvilke parakliniske tests, man kan lave
Blodprøve
Urinanalyse (Fraktional ekskretion), bruges sjældent i Danmark, da der er stor daglig variation i elektrolytudskillelse i urin. Den er meget følsom
Elektromyografi (EMG), bruges sjældent i Danmark. Man måler ved denne test musklernes elektriske aktivitet
Scintigrafi, bruges sjældent
Ultralydsundersøgelser er godt ved mistanke om traume eller fibrose
Muskelbiopsi: Tager som regel meget aktive muskler og kan adskille de forskellige fibre ved farvning
Genetiske tests, da nogle af sygdommene er arvelige
Forklar om de 3 klasisfikationer af muskellidelser
Ændret muskltonus
Muskelatrofi
Muskelnekrose (rhabdomyolyse)
Forklar om ændret muskeltonus (en klassifikation af muskulære lidelser - inddelinger og eksempler)
Forøget muskeltonus (neurogent eller myogent udløst): tetanus, antrax, strykningforgiftning, epilepsi, elektrolytforskydning, periodisk spasticitet, stiff horse syndrome, arvelig myotoni hos ged, equine hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP) hypocalcæmi (evt. også nedsat muskeltonus). Det er typisk, at UMN(upper motor neuron) ikke er så godt kørende. Det er UMN der dæmper musklernes excitation.
Nedsat muskeltonus/weakness: botulisme, equine motor neuron sygdom, hypokalæmi.
Forklar om muskelatrofi (en klassifikation af muskulære lidelser)
Musklerne omdannes hele tiden
Neurogent betinget (50% af muskelmasse tabes i løbet af 2-3 uger). Muskulaturen falder hurtigt hvis den ikke stimuleres.
Underernæring, kortikosteroider, immunmedieret, manglende brug af muskler. Vægttab kan ses fra dag til dag.
Forklar om muskelnekrose (en klassifikation af muskulære lidelser - hvad sker der, inddeling)
Hver gang musklernes trækkes sammen ophobes Calcium i musklerne som skal væk. Ved muskelskader får calcium lov til at blive ophobet i cellerne.
Ikke relateret til motionering: Infektiøst, nutritionelt, toksisk, traumatisk (kompartment syndrom hos liggende dyr eller under anæstesi)
Relateret til motionering (exertional rhabdomyolyse), (heste): Fodringsbetinget, overtræning, kroniske og tilbagevendende episoder
Forklar om spastisk parese hos kvæg (forekomst, patogenese, symptomer, terapi)
Forekomst: Kalve 2-7 måneder gamle. Ses sjældent i Danmark.
Patogenese: Ionkanal deffekt, muskelafslapning forsinket. Arveligt hos SDM
Symptomer: Klinisk ses uni- eller bilateral ret knæ og hasevinkel på grund af kontinuerlig kontraktion af m. gastrocnemius. Hasen kan ikke bøjes, bakker, hopper, løfter og abducerer ben evt. i længere tid.
Terapi: Ingen
Forklar om myotoni hos hest og ged (myotonia congenital - forekomst, patogenese, symptomer, terapi, prognose)
Forekomst: Unge dyr under 1 år gammel. Geder: ”fainting goats”.
Patogenese: sandsynligvis arvelig defekt i klorid-ionkanaler. Musklen har derfor svært ved at slappe af igen efter kontraktion.
Symptomer: Buler over bagpartsmuskulatur (ser veludviklet ud). Aftryk i muskulatur persisterer efter perkussion. Stiv gang. Udløses især ved ophidselse og ved hurtig bevægelse. Hos hest kan der evt. ses muskelatrofi, især hos quarterhorses og appaloosa
Terapi: Ingen
Prognose:
Milde tilfælde: Ingen forværring og dyrene klarer sig
Svære tilfælde: Fører ofte til euthanasi
Forklar om HYPP (Hyperkalæmisk Periodisk Paralyse - årsag, forekomst, symptomer)
Årsag: Arvelig (autosomal dominant) defekt i Na-kanaler i skeletmuskulatur. Cellemembraners hvilepotentiale ændres, hvilket til sidst fører til muskelsvaghed. Der er Na influx og K eflux i myocytter. Behandlingen vil rette sig mod kalium.
Forekomst: Western heste (Quarter, American Paint, Appaloosas – 4%). Lidelsen er nedarvet fra ”Impressive” (355.000 afkom). Disse afkom er ofte muskelfyldige og flotte (vinder shows og kåringer). Racerne er tiltagende populære i Danmark.
Symptomer: Varierer fra asymptomatisk til svære symptomer som muskel fasciculationer, svedudbrud, svejer, sidder som en hund, kollaps, takykardi og takypnoe evt. dyspno. Evt. inspiratorisk stenoselyd. Larynxmuskulatren bliver også påvirket. Dyret er ængsteligt. Varighed 15-60 min.
Forklar om HYPP (Hyperkalæmisk Periodisk Paralyse - diagnostik, terapi, forebygge)
Diagnostik: Kliniske symptomer, evt. forøget Kalium i blod, CK og ASAT evt. lidt forøget. Afstamning, DNA. Man prøver at undgå at avle på dyr med defekten/bærere heraf.
Terapi: Let motionering. Korn eller majs sirup (stimulerer via insulin K influx i cellerne). Insulin er gode til at tage kalium med ind i cellerne. Acetazolamid PO (øger K udskillelse over nyrer), calcium gluconat IV (forøget calcium i blod øger tærskelværdien og musklernes excitabilitet nedsættes), dextrose IV, bicarbonat IV. Tracheotomi ved dyspnoe
Forebyggelse: Undgå avl med bærer af defekt. Fodring: Reducer kalium i foder (undgå alfalfa hø, soya, melasse, elektrolyttilskud). Lav evt. foderanalyse. Regelmæssig motion, suppler med Selen, vitamin E.
Forklar om udmattelse hos distanceheste (forekomst, symptomer, diagnose, terapi, forebyggelse)
Forekomst: Distanceheste kan tabe op til 15 l sved/time, hvilket medfører lavt Cl, K og Mg samt dehydrering og overophedning. Der er altså tab af elektrolytter. Det ændrer på nervernes exitabilitet med gentagne stimulering af musklerne
Symptomer: Stivhed, kramper under bevægelse, evt. tegn på shock, evt. ses diafragma kramper.
Diagnose: Symptomer, CK og ASAT kun let forøget. Ej myoglobinuri.
Terapi: Væsketerapi
Forebyggelse: Foder med øget indhold af NaCl og KCl
Forklar om diafragma kramper (forekomst, årsag, symptomer, terapi, forebyggelse)
Forekomst: Distanceridning, hypocalcæmi, evt. i forbindelse med medicinering
Årsag: Langvarig motion, varmt vejr, hypocalcæmi som følge af laktation, stress, transport, GI problemer
Symptomer: Diafragma kontraheres på grund af muskelkramper ofte i takt med hjerte (n. frenicus går over hjertet), ses som flankerne kontraheres (uni- eller bilateralt). Evt. dehydrering, feber, nedstemt. Diafragma trækker sig spontant sammen, så det ligner hikke).
Terapi: Calcium borogluconat
Forebyggelse: Ikke entydigt. Nogle mener man skal supplere med calcium og magnesium, andre mener lavt calciumindhold i foderet i dagene optil, hvorefter kroppens evne til at mobilisere calcium forbedres. Man skal løse det underliggende problem.
Forklar om hypocalcæmi hos hest (forekomst, symptomer, diagnostik, terapi)
Forekomst: Lakterende hopper, heste ved langvarig transport eller ridning
Symptomer (minder meget om tetanus): Øget muskel tonus, stiv gang, muskel fasciculationer (temporalis, masseter, triceps), trismus, dysfagi, savlen, nervøsitet. Evt. liggende, evt. død. Den kan komme ind med slap parese
Diagnostik: Hypocalcæmi
Terapi: Calcium borogluconat evt. fortyndet i 1 liter saltvand eller dextrose for at undgå hjertetoxicitet
Forklar om antrax/miltbrand (agens, forekomst, symptomer)
Agens: Bacillus anthracis. Toxinproducerende og sporedannende aerobe.
Forekomst: Herbivorer inkl. mennesket (zoonose), men især ruminanter. Smitter græssende dyr via foder/græs inficeret med sporer. Ofte i våde perioder og i alkaliske jorde. Sjældnere spredning via blodsugende insekter. Den går i blodet og giver kramper.
Symptomer: Inkubationstid: 1-14 dage. Perakut/akut forløb som følge septikæmi. Det er oftest letalt. Der ses feber, uro, depression, ødemer, kramper, evt blødninger fra kropsåbninger. Dør som følge af toxisk shock med hypotension og organsvigt.
Forklar om antrax/miltbrand (diagnose, terapi, prognose, forebyggelse)
Diagnose: Kan forveksles med clostridium eller forgiftninger. Direkte mikroskopi af blod (store gram positive stave) eller dyrkning
Terapi: Penicillin eller tetracyklin, vaccination (ej i DK)
Prognose: Reserveret til slet
Forebyggelse: Dyr må ikke obduceres for at mindske sporespredning. Det er en anmeldepligtig Liste 1 sygdom. Ved spredte, døde dyr, skal man ikke åbne dyrene med det samme. Sporene overlever godt, så dyret skal ikke åbnes midt på marken.
Benævn ikke-anstrengelsesudløst rhabdomyolyser (4) og nutritionelle og toksiske myonekroser (3)
Ikke anstrengelsesudløst rhabdomyolyse:
- Clostridium myonekroser
- Strep. Equi myonekroser
- Immunmedieret myonekroser
- Sarcocyst infektion
Nutritionelle og toksiske myonekroser
- Traumatiske (langligger, anæstesi)
- Anstrengelsesudløst rhabdomyolyse
- Exertional rhabdomyolyse (ER), på dansk bl.a. betegnet som nyreslag og påskesyge