Ortopædisk kirurgi Flashcards
(186 cards)
Steps i den objektive undersøgelse
Look + Feel + Move + Test = Plan
Hvad anvender man i behandingen 0-48 timer
POLICE
P: Protection
OL: Optimal loading
I: Ice
C: Compression
E: Elevation
Tidligere RICE
Hvilke diagnostiske undersøgelser har vi lært om?
- Blodprøver
- Billeddiagnostik
- Røntgen
- CT-scanning
- UL-scanning
- MR-scanning
INVASIV:
- Punktur
- Biopsi/Podning
- Blokader = steroidinjektion (Binyrebakhormon)
- Atroskopi
Hvilke blodprøver har vi lært om?
- Blodprocent: Hæmoglobin
- Nyretal: Kreatinin og eGFR
- Langtidsblodsukker: HbA1c
- Muskelhenfald: Kreatininkinase og myoglobin
- Infektion: CRP, Leukocytter
- Væske og elektrolytforstyrrelse: NA+ og K+
Hvornår bruges røntgen
- God til direkte knogleforandringer – fraktur, artrose, cyster osv.
- Fremmedlegemer
- Der ses også indirekte tegn i rt fks. væske
- Billigt og hurtigt, afgiver kun lidt stråling
Hvornår anvender man ultralyd?
- Særligt god til: Bløddele tilgængeligt fra hudområde, væskeansamlinger og læsioner i muskler, sener og bursae
- Ingen stråling
- Hurtig og let tilgængelig
- Dynamisk undersgelse
- Ulempe: Undersøgerafhængig
Hvornår bruger man CT-scanning
- Detaljerede billeder af kroppens indre organer, knogler, blodkar og væv
- Godt overblik over komplekse forhold, særlig ved intraartikulære frakturer
- Kan laves med kontrast
- Særlig god til komplicerede brud
- 3D-remodellering
- Kan være mere vanskeligt at tolke end røntgen
- patientens størrelse kan være et problem
- Stråling, det er rtg-stråler man bruger
Hvornår bruger man MR-scanning
- Bruges til at undersøge både blødt væv og knogler, og giver mere detaljerede billeder end røntgen
- MR-scanning er velegnet til at undersøge bl.a. diskusprolapser, ledbåndsskader, muskelskader, og kræfttumorer.
- Ingen stråling
- tidskrævende
- Ikke alle kan gå i skanneren
- Patientens størrelse kan være et problem
Hvorfor anvenner man punktur (invasiv diagnostik)
Mistanke om infektion (septisk artrit). Man stikker en nål ind i leddet og tager væske ud, som undersøges.
Hvorfor anvenner man biopsi? (invasiv diagnostik)
Man tager et stykke væv ud, bruges især til infektionsdiagnostik, men også til patologi.
Hvorfor anvenner man artroskopi (kikkertundersøgelse) (Invasiv dagnostik)
Godt overblik, prøvertagning og behandling med det samme muligt.
Hvorfor anvenner man knoglescintigrafi? (invasiv diagnostik)
Mistanke om knoglesygdom – knogleaktivitet ”lader op”. Sjældent brugt i ortopædkirurgien.
Hvilke frakturtegn kigger man efter ved mistanke om fraktur?
- Fejlstilling/deformitet
- Lokal hævelse
- Misfarvning
- Knogleømhed - direkte OG indirekte ømhed
- Nedsat funktion
- Smerter
- Relevant traume!
Hvilke traumemekanismer er der?
Akut traume:
- Lavenergitraume - oftest osteoporose
- Højenergitraumse - trafikuheld, fald fra højder osv.
Spontant:
- osteoporotiske rygsammenfald
- Knoglemetastaser
- Stressfrakturer/træthedsbrud
Typer af frakturer? (Se slide 9, powerpoint 2)
- Tværfraktur: Direkte traume
- Skråfraktur: Direkte eller indirekte traume
- Spiralfraktur: Vridtraume
- Komminut fraktur: Brud i flere dele. Stor - direkte kraftpåvirkning
- Kompressionsfraktur: Knusning af knogle
- Udisloceret vs disloceret
- Intraartikulær fraktur
- Luksationsfrakturer
Hvilke typer børnefrakturer findes der? VIGTIGT
- Torus - knoglen bukker, men ikke knækker helt igennem
- Greenstick - knoglen knækker på den ene side, mens den forbliver intakt på den anden side, ligesom en grøn gren, der knækker
- Salter Harris - knoglebrud, der involverer vækstzonen (epifyseskiven)
Hvad er den mest almindeige Salter-Harris frakturtype (Salter-Harris classification) VIGTIGT
Above growth plate
Vejledende bandageringstid OE?
Distalt humerus: 4-6 uger
Distalt radius: 5 uger
Metacarpal: 4 uger
Phalangis: 3-4 uger
Skadesmekanismer
Skade – inflammation – Resolution/granulation (arvæv)
Små skader kan hele op og blive som det var før
Større skader heler op med arvæv
Typer af frakturheling
Indirekte heling - med callus
Direkte heling - uden callus
Callus er nydannet mineraliseret bindevæv omkring knogleenderne i et knoglebrud. Det kan ofte føles som en bule på brudstedet. Kallus bliver senere til normalt knoglevæv.
De 3 typer af ligamentskader
- Overbelastning – irritation
- Partiel ruptur: Forstuvning (leddistortion): Ledskade med en partiel ruptur af ledbånd og bevaret ledstabilitet
- Total ruptur – evt. med afrivning fra knogletilhæftning (med eller uden knogle)
Typer af ledskred
Luksation - komplet udskridning
Subluksation - delvis udskridning
Hvorfor får vi fibersprængninger?
Traumer og overbelastningsskader
Opstår når musklen strækkes ud over sin normale grænse. Ofte lokale, diffuse smerter.
Grader af fibersprænging
- Forstrækning med lokal ømhed og hævelse
- Delvis ruptur med stor smerter, nedsat bevægelighed og nedsat kraft
- Total ruptur ovenstående symptomer samt palpabel defekt