patologi (fra powerpoints) Flashcards

(318 cards)

1
Q

hvor mange lag har cornea?

A

5 lag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvordan inddeler man overordnet conjunktivitis?

A

bakteriel viral allergisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad er conjunktiva?

A

et lag af epitelceller, der dækker det bindevæv der udgør stromaet. det er et transparant væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

er conjunktiva vaskulær eller avaskulær?

A

den er vaskulær, fordi den indeholder blodkår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

hvad hedder rødme på fagsprog?

A

hyperæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad er den førende etiologi for bakteriel keratitis?

A

kontaktlinser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvad er den vigtigste årsag til kararakt? (grå stær)

A

aldring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvad er årsagerne til katarakt?

A

aldring traumerøjenkirurgi (intraokulær)systemsygdomme (diabetes især)uveitis farmaka (øjendråber)bestråling (radium og røntgestråling)arv/medfødt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvordan inddeler man katarakt overordnet?

A

lokalisation i linsen sværhedsgrad ætiologi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvilken farve får linsen ved en nuclear katarakt?

A

den centrale del af linsen får en gulbrun misfarvning pga ændringer i linseproteinernes struktur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvordan ses den bagre subkapsulære katarakt?

A

i spaltelampen vil det ses som uklarheder nær linsens bagflade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvordan ses kortikal katarakt?

A

ses som uklarheder der typisk er hvide, trekantede flager der strækker sig fra kanten af linsen ind mod centrum.
(kaldes for kortikale rytter eller spanger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvad er symptomerne på katarakt?

A

sløret syn blændingsgener monokulært dobbeltsyntiltagende myopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvad er senil-katarakt?

A

defineres som katarakt der er hos personer over 60 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvad er konsekutiv-katarakt?

A

øget hyppighed af katarakt ses ved en række systemiske sygdomme, og her kan katarakt betegnes som konsekutiv. (det vil sige at det er opstået som konsekvens af en anden sygdom) (kan fks ske ved diabetes)
(også ved downs syndrome)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvad er kompliceret katarakt?

A

kararakt der udvikles pga andre øjensygdomme (fks uveitis eller retina pigmentosa)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvad er traumatisk katarakt?

A

katarakt der opstår efter traumer (stompe eller penetration)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hvad er medikamentel katarakt?

A

medikamina kan give katarakt. hyppigste ved steroid , både som øjendråber og øjensalve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

hvad er kongenit katarakt?

A

hvis linsen er uklar ved fødsel eller bliver uklar kort efter fødsel. barnet kan udvikle amblyopi også hvis katarakten bliver fjernet. børnene har også øget risiko for glaukom. den erkendes ved at have en hvid pupil (ses ved en oftalmoskop)differienciel diagnose: retinoblastom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

hvad er symptomerne er der ved bagre subkapsulær katarakt?

A

blændingsgener

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

hvad er symptomerne ved senil katarakt?

A

snigende synstab over årene (kommer langsomt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

hvad er symptomerne på nuclær katarakt?

A

kan give tiltagende betydelig nærsynhed, såklalt myopisering. patienter oplever at de ikke kan læse med deres læsebriller nogle patienter klager om monokuært dobbeltsyn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvad bruger man for at undersøge katarakt ift diagnosering?

A

man bruger en spaltelampe.
eller et oftalmoskop

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

hvad er behandlingen for katarakt?

A

den eneste anerkende behandling er operation
man fjerner den naturlige linse.
der placeres derefter en pseudofaki (falsk linse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Hvilke faktorer vægtes mest ved vurdering af, om en person skal opereres for katarakt?
Patientens gener (besvær i dagligdagen) vægtes mest, mens synsstyrken og andre objektive kriterier vægtes mindre.
26
Hvilket kriterium skal være opfyldt for, at en kataraktoperation kan komme på tale?
Katarakten skal nedsætte synet i en grad, så patienten ikke kan udføre daglige gøremål i et ønsket omfang.
27
hvad er visus grænsen for bilkørsel?
0,5 men det perifere syn skal også betragtes.
28
Efter en {{c1::katarakt }}operation er der øget risiko for {{c2::nethindeløsning. }}
29
Efter en {{c1::katarakt }}operation er der øget risiko for {{c2::nethindeløsning. }}
30
hvad er blepharitis?
en hyppig forekommende inflammation i øjenlaget, som påvirker personer i alle aldersgrupper.
31
hvordan fremstår blepharitis?
typisk ved irritation, brændende fornemmelse og kløe på øjenlagsranden, samt røde fortykkede øjenlågskanter.
32
er tilstanden blepharitis bi-lateral eller uni-lateral?
den er som regel bi-lateral
33
på hvilken måder kan blepharitis klassificeres?
som enten anterior eller posterior på baggrund af hvor inflammationen finder sted.
34
forekommer anterior eller posterior blepharitis oftest?
anterior forekommer oftest. den påvirker øjenlågshuden, øjenlågsvipperne og deres folikler. her ses ofte skældannelse og størknet fibrin omkring cellerne og rødme af øjenlagskanten.
35
hvad påvirker den posteriore blepharitis?
det påvirker de meibomske kirtler og kirtelulmundinger. her ses typisk forstoppelse af de olieproducerende kirtler, forringet tårekvalitet og rødme af øjenlagskanten.
36
hvordan behandles anteriort blepharitis?
daglig rengøring af cilierne med lunken vand og babyshampoo eller specielle rensprodukter. behandlingen gentages morgen og aften indtil tilstanden ophører.
37
hvordan behandles af posterior blepharitis?
ved varmeomslag og massage af øjenlåg, som har til formål at fjerne sekret fra det tilstoppede kirtler. fordi tilstanden fører til dårlig tårefilm, suppleres behandlingen ofte med dråber mod tørre øjne.
38
hvordan henviser man ved blepharitis?
henvisningen sker som udgangspunkt til almen praktiserende læge. henvisning til øjenlæge ved tilbagevendende, eller kroniske tilstande.
39
hvad er hordelum?(bykorn)
en akut betændelse af en af øjenlågets hårfolikler eller en udførselsgang fra talgkirtler som udmunder i øjenlågsranden. efter blepharitis, er det den næst hyppige øjensygdom, som vi møder i almen praksis.
40
hvordan fremstår hordeolum? (bykorn)
typisk fremstår tilstanden som en markant lokal ømhed, med rædt og hævet øjenlag.
41
hvordan inddeles hordeolum? (bykorn)
inddeles efter placeringekstern hordeolum: påvirker kirtler i øjenlågets forreste lamel. intern hordeolum: påvirker meibomske kirtler som er placeret i den baggerste lamel.
42
hvad er Chalazion? (hagkorn)
en fibrotisk knude som mest almindeligt opstår i de meibomske kirtler, efter et ophævet hordeolum. tilstanden er sjældent i almen praksis.
43
hvordan fremstår Chalazion? (hagkorn)
fremstår som rund, glat og modsat hordeolum uden ømhed. hvis knuden er placeret i det øvre øjenlåg , kan det trykke på cornea og forårsage sløret syn og astigmatisme.
44
hvordan behandles hordeolum?(bygkorn)
varmeomslag af 15 minutters varighed tre gange dagligt. hvis tilstanden ikke forbedres, kan de kræve en henvisning til behandling med antibiotisk øjensalve, indtil røde og hævelse er forsvundet. i sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at operere.
45
hvordan sker henvisningen af hordeolum?
som udgangspunkt til almen praktiserende læge. det er sjældent nødvendigt med henvisning til øjenlægen, men der kan henvises med henblik på kirurgisk indgreb.
46
hvordan behandles chalazion og hvordan henvises det?
behandlingen: invasiv og sker ved kirurgisk incision. henvisning: som udgangspunkt til alment praktiserende læge, som kan henvise med henblik på kirurgisk indgreb.
47
hvad er præseptal cellulitis?
diffus betændelse af øjenlåget foran orbitale septum.
48
hvad er postseptal cellulitis?
diffus betændelse bag det orbitale septum. stærke smerter, feber, påvirket almen tilstand, nedsat bevægelighed af øjet og eventuelt proprosis. det er en faretruende tilstand! rammer ofte børn, og er ikke hyppigt i butikkerne.
49
hvordan skelner man mellem præ-og post cellulitis? og hvordan henvises der?
det kan være problematisk. diagnoseres på baggrund af en CT-scanning. altid tage udgangspunkt i at det er den postseptale cellulitis som er den faretruende tilstand. henvisning: akut, og skal ske til vagthavende via 1813! vigtigt at have information om patientens almene tilstand, og øjets bevægelighed når der ringes til vagthavende øjenlæge.
50
hvad er Ptosis?
• Abnormal lav position af øvre øjenlåg
51
hvilken metoder er der til at udmåle ptosis?
Marginal-reflex distance (MRD)Ved udmåling af den marginale refleks distance, ses på afstanden imellem pupilrefleksen og det øvre øjenlåg. Normalt ligger den på mellem 4 - 4,5 mm.Vertikal øjenspalte åbningVed udmåling af den vertikale øjenspalte, måles afstanden imellem øvre og nedre øjenlåg. Normalt måles en distance på 7-10 mm hos mænd og 8-12 mm hos kvinder.Sammenligning imellem øjenlåg:Mild ptosis – 2 mm forskel Moderat ptosis – 3mm forskel Svær ptosis – 4mm forskel eller mere
52
hvad er nogle tilstande der kan give pseudo-ptosis?
• Manglende suport til øjenlåg fx Micropthalmos, enopthalmos, kunstig øje • Contralateral lågretraktion • Ipsilateral hypotropi • Løs hud rundt øjnene (Dermatochalisis)
53
hvad er horners syndrome og hvordan afdækkes tilstanden og hvordan henvises der?
Er en sjælden parese, som følger af en læsion i hjernen. Tilstanden er vigtigt at få afdækket nærmere, da læsionen kan være opstået i forbindelse med en faretruende tilstand.Afdækning foregår ved øjenundersøgelse: • Øjenlåg – mild ptose som kan være kombineret med invers ptosis. • Pupiller – anisokori, hvor øjet med ptose er kontraheret (miose). • Motilitet – Kan være påvirket. henvisning: som udgangspunkt akut til øjenlæge. vær OBS hvis tilstanden er pludselig opstået, fulgt af smerter eller opstået i forbindelse med et traume. (så skal der henvises direkte til skadestuen!)
54
hvad er entropion?
indad drejning af øjenlagetUdad rotation af nedre øjenlåg • Ingen kontakt mellem bulbus og øjenlågskant • Tåreflåd (epiphora)
55
hvad er Trichiasis?
indad drejning af cilier årsager: hordeolum, trachom og blepharitis.
56
forklar olielaget?
• Ca 0,1 µm • Forebygger fordampning • Producers i de meibomske kirtler består af: Cholesteryl estereCholesterol Triglycerider Phospholipider
57
forklar vandlaget?
Ca 8 μm Udgør største delen af tårefilmen Produceres i tårekirtelen (og de assisterende kirtler)består af: 98-99% vand Salte Proteiner Lysozymer Glucose
58
forklar mucinlaget?
Ca 0,8 µm Stabiliserer tårefilmen og ”forankrer” den til cornea Produceres I conjunctivas goblet cellerSlimlag der sidder fast på epithelcellernes mikrovilliCornea er hydrofob Vandlaget er hydrofilt
59
hvad er årsagen til tørt øje syndrome?
Kan opstå som følge af for lidt tåreproduktion fra tårekirtelen (Sjögrens syndrom), men er oftest betinget af for hurtig fordampning, på grund af problem med meibomske kirtler.
60
hvad er symptomerne ved tørt øje syndrome?
irritation fremmedlegeme fornemmelseustabil visus kløe photophobi (der er færre symptomer, når øjnene er lukkede)patienter klager heller ikke direkte om, at deres øjne er tørre, de klager nogle gange om tåreflad)
61
hvilken tester kan bruges for at diagnosticere tørt øje?
TBUT (fordampning): • Under 10 sekunder er abnormalt Shirmers test (produktion): • Over 10 mm wetting er normalt • 6-10 mm ”borderline” • Under 6 mm abnormalt Rosbengal: • Farver døde celler • God test, men kan irritere øjet en del
62
hvad er dacroadenitis?
Problem i tårekirtelen (ofte bakteriel) • S-formet hævelse af øvre øjenlåg er typisk ved akut inflammation • Ømt ved palpering
63
hvad er Dacrocystitis?
Problem med tåresækken • Smertefuldt • Ikke unormalt med feber • Ofte som følge af forsnævring af tårekanalen og derved retention af bakterier i tåresækken
64
hvad ses på dette billede?
• Okluderet punktae
65
hvad ses på dette billede?
Stenosis (forsnævring) • Ectropion
66
hvad er manglende åbning af hasners membran?
Tåreflod (ensidig), gentagende conjunctivitis. • Går oftest over af sig selv – ellers sondering. Manglende Hasners membran: • Ca 5% af befolkningen
67
Ved hvert blink presses tårerne ned i tåresækken, hvor meget % i den inferiore og den superiore?
• 60% gennem Inferior punktum lacrimale. • 40% gennem Superior punktum lacrimale.
68
hvad består conjunktiva af?
et lag af epithelceller der dækker det bindevæv som udgør stromaet.
69
hvad beklæder conjunktiva?
Det beklæder øjet fra limbus kanten, hvor det fra fornices overgår til indersiden af øjenlåget.
70
hvad indeholder conjunktiva?
Conjunctiva indeholder specialiserede gobletceller, som producerer det slimlag som hjælper med at binde tårefilmen til øjet, og i det conjunctivale stroma, findes immun-celler som aktiveres af immunforsvaret, når der bekæmpes infektioner.
71
hvad sker der når conjunktiva bliver forstyrret?
Når conjunctiva forstyrres bliver øjet rødt, og der forekommer conjunctival hyperæmi, som er kraftigst i fornices og på øjenlågets indersider. Fundet af conjunctival hyperæmi kan være tegn på sygdom
72
hvad er det primære symptom på conjunctivitis?
Det primære symptom på conjunctivitis er dilaterede kar som giver øjet et rødt udseende.
73
hvad er meget vigtigt at sikre sig ved conjunctival rødme?
det vigtigt at sikre sig at rødmen faktisk er placeret i det conjunctivale væv. kan gøres ved forsigtigt at skubbe til karrene med øjenlågskanten. Hvis de udspilede kar rykker sig, er de placeret i conjunctiva.
74
hvad er generelle symptomer på conjunctivitis?
irritationgrusfornemmelse rødme(tåreflad og kløe knytter sig til bestemte typer af conjunctivitis)
75
er conjunctivitis en hyppig tilstand?
Tilstanden er hyppigt forekommende og kan være yderst smitsom, hvilket understreger nødvendigheden af god hygiejne på klinikken.
76
hvordan behandles conjunctivitis?
I de fleste tilfælde vil tilstanden gå i sig selv over en periode på 1-2 uger, hvilket betyder at behandling og henvisning kun er nødvendig i svære tilfælde. Ved vurdering er det dog vigtigt at være opmærksom på mere alvorlige synstruende differential diagnoser såsom keratitis.
77
hvad er rødme et tegn på?
irritation
78
hvilke 3 underkategorier kan conjunctivitis inddeles i?
bakteriel viral allergisk alle 3 udgør tilsammen de hyppigste årsager til rødt øje.
79
oversigt over foreskellene mellem bakteriel, viral og allergisk conjunctivitis:
80
hvordan ser papiller ud?
karnøgler i midten virker røde oftest på indersiden af øjenlagetbrostensformede ofte mindre end folikler (0,1-1,0mm)
81
hvordan ser folikler ud?
kar rundt virker hvide forekommer både superiort og inferiort pyramide formede ofte større end papiller (0,5-2,0mm)
82
hvordan undersøges papiller og folikler?
i en spaltelampe diffus illumination medium til stor forstørrelse (16-25/40x)
83
hvad er ætiologien af papiller og folikler?
immunforsvars reaktion
84
hvad er symptomerne på papiller og folikler?
slimdannelse kløe kan forstærkes efter linsen fjernes stigene ubehag for kontaktlinser linserne forskubber sig dårlig visus grundet belagte linser
85
hvad er pinguecula?
en af de mest hyppige non-inflammatoriske conjunctivale tilstande i butikkerne. Det er en lille gullig eller hvid læsion, som typisk er placeret tæt på limbus i den nasale side, men den forekommer også temporalt. Tilstanden er ofte bilateral og giver i de fleste tilfælde ingen problemer for patienten, men kan forekomme med inflammation og fremmedlegeme fornemmelse.
86
hvordan kan man afdække pinguecula?
Tilstanden afdækkes i spaltelampen
87
kræver pinguecula behandling eller henvisning?
som udgangspunkt nejVed tilfælde af irritation kan der dog behandles med håndkøbs øjendråber som lindrer symptomerne. I svære tilfælde kan tilstanden behandles med kirurgi, men dette udføres primært ved kronisk inflammation eller hvis tilstanden er kosmetisk uacceptabel.
88
hvordan er prognosen ved pinguecula?
Prognosen for tilstanden er god, og den udvikler sig langsomt.I visse tilfælde kan tilstanden dog vokse indover det corneale væv og føre til tilstanden pterygium som kan forstyrre synet.
89
hvad er årsagen til pinguecula?
Årsagen til tilstanden tænkes at være relateret til miljøfaktorer såsom vind, støv og muligvis også eksponering af UV-stråler og alder.
90
hvad er subconjunctival hæmoragi?
subconjunktivale blødninger De ser ofte voldsomme ud og kan i mange tilfælde dække store dele af sklera. Tilstanden er dog ikke farlig og kan sammenlignes med et blåt mærke, som er en samling af blod under huden. Her dog kun dækket af det transparente conjunctivale væv.Tilstanden opstår ofte i forbindelse med et udefra kommende traume i forbindelse med fritidsaktiviteter, men kan også opstå ved f.eks. et kraftigt nys. Med tiden ved blødningen forsvinde af sig selv, og kræver derfor hverken behandling eller henvisning.
91
hvad består cornea af?
Cornea består af avaskulært bindevæv, som fungerer som øjets primære infektiøse- og strukturelle barriere.
92
sammen med tårefilmen er {{c1::cornea}} øjets vigtigste brydende medie, og bidrager med {{c2::2/3 }}dele af øjets samlede styrke.
cornea 2/3
93
sammen med tårefilmen er {{c1::cornea}} øjets vigtigste brydende medie, og bidrager med {{c2::2/3 }}dele af øjets samlede styrke.
cornea 2/3
94
hvad er cornea's vigtigste funktion?
Corneas vigtigste funktion er derved at opretholde sin facon, transparens og holde potentielle infektiøse agenter ude af øjet.
95
hvor mange lag består cornea af?
5 lag epitel bowmans membran stroma desments membranendothel
96
hvad afhænger cornea's facon og styrke af?
organisering af kollagene og styrke lameller
97
hvad afhænger hornhindens transparans af?
Glatte, intakte overflader • Minimal refleksion fra celler (transparent cytoplasma) • Kollagen i gitter-agtig struktur (Destruktiv interferens) • Velfungerende endothel lag (Pumpe funktion)
98
hvad er det typiske tegn for sygdom i epithelet?
stærke smerter Epithelet har regenerative egenskaber, hvilket betyder at eventuelle skader som ikke involverer stromaet, kan hele uden at der opstår arvæv.
99
hvad er det typiske tegn for sygdom i cornea's inderste lag?
nedsat transparans De dybere lag kan ikke regenerere, hvilket betyder at skader heler med arvæv, som permanent kan nedsætte corneas transparens. (nedsætter pumpefunktionen i endothellaget)
100
hvad vil der ske hvis der opstår skade ved corneale væv?
Opstår der skade på det corneale væv, kan de infektiøse agenter trænge ind i vævet og forårsage sygdom i form af keratitis, som følges af symptomer i form af smerte, lysskyhed og rødme i det omkringliggende væv.
101
hvad er cornea sammen med tårefilmen? :)
Sammen med tårefilmen er cornea øjets primære infektiøse- og strukturelle barriere. Derved udsættes den dagligt for infektiøse agenter, og er særligt udsat for skrammer og skader.
102
hvad kan infektionerne i cornea inddeles i ?
bakterielle virale atypiske de kræver allesammen akutte henvisninger til øjenlæge. Derved er skelnen imellem typen af keratitter primært interessant for øjenlægernes behandling.
103
hvad skal man altid gå ud fra, når en patient kommer ind med et rødt øje?
at patienten kan have keratitis. (uden behandling, kan føre til synstab) I de fleste tilfælde er rødt øje dog forårsaget af conjunctivitis, hvilket betyder at en grundig undersøgelse er nødvendig for at der ikke overhenvises. Her er særligt smerter og kontaktlinsebrug vigtige elementer i vurderingen.
104
hvad er vigtigt når man skal vudere keratitis eller conjunktivitis?
smerter og kontaktlinsebrug er vigtige elementer i vuderingen.
105
hvad forårsages de bakterielle keratitter ofte af?
kontaktlinsebrug (35-48%)derfor bærer optikkerne et stort ansvar
106
hvad er den næst hyppige risikofaktor der kan påvirke cornea's overflade?
tørre øjne (ofte efter operation)diabetes
107
hvor opstår keratitter der er opstået efter traume?
hobby erhverhv
108
hvordan kan bakterier trænge ind i cornea?
Bakterier kan trænge ind i cornea igennem små læsioner i epithel laget, hvilket fører til ødem og nekrose i stromaet.
109
hvas ses i det tidlige stadie af mikrobielle keratitter i en spaltelampe undersøgelse?
uklare grålige områder der opstår rødt smertende øjne
110
hvad opstår der i senere stadier af mikrobielle keratitter?
infektioner såsom hypopyon (hvor inflammatoriske celler samles i forkammeret)
111
hvordan henvises der ved bakterielle keratitter?
hurtig henvisning er essentielfordi nogle patogener kan ødelægge cornea henover et døgn (indenfor 24 timer)
112
hvad er nogle mikrobakterielle keratitter?
Pseudomonas Aeruginosa (Kontaktlinser) • Staph. Aureus (Hyppig) • Strep. Pneumoniae • Serratia spp • Klebsiella spp • E. Coli • Bacillus spp • Moraxella spp
113
hvilken keratit er mest hyppig ?(bakteriel eller viral)
De virale keratitter er mere forekommende end de bakterielle, og de er ikke nødvendigvis forårsaget af kontaktlinsebrug. Ofte foregår den primære infektion andre steder i kroppen, hvorefter virus inficerer cornea.
114
hvordan får virale keratitter adgang til kroppen?
Virussen får adgang til kroppen enten via kontakt- eller dråbe smitte, hvorefter den inficerer raske celler, og duplikeres. Når immunforsvaret bekæmper virus, sker det ved at værtscellerne destrueres, hvilket betyder at bekæmpelsen ofte resulterer i omfattende ødelæggelse af væv.
115
hvad er den mest hyppige patogen?
De mest forekommende patogener er Herpes Simplex, Herpes Zoster og Adenovirus, som alle er almindeligt forekommende i mange miljøer.
116
hvad er serligt vigtigt at være opmærksom på ved mistanke om viral keratitis?
patientens sygehistorie.
117
hvad kan tidligere forkølesessår være et tegn på?
infektion forårsaget af Herpes Simplex.
118
hvad vil man mistænkte ved skorpedannelser rundt om det inficerede øje?
Herpes Zoster virus
119
Hvad vil man mistænke hvis flere i familien har keratitis?
Adenovirus (På bagrund af dens høje smitsomhed) Hvis dette er tilfældes, HUSK steralisere alt udstyr!
120
Hvad dækker de atypiske keratitter?
Dækker over forskellig svampe og acantamoeba
121
I forbindelse med hvad, kan der forekomme svampeinfektioner?
Primært i forbindelse med andre sygdomme. (Hvor immunforsvaret svækkes, og svampen kan inficere cornea)
122
Hvem inficere Acantamoeba typisk?
Kontaktlinsebruger som ikke tager cl ud ifb. svømning og dem som renser med Vand. (85% som lider af acantamoeba er cl brugere!)
123
Hvilken rolle spiller tårfilmen samt øjets overflade?
en afgørende rolle i at beskytte mod infektioner. (Øjets overflade, herunder conjunktiva og cornea, udgør en fysisk barriere mod indtrængen af patogener. Tårefilmen skyller kontinuerligt partikler væk fra øjets overflade og indeholder samtidig antimikrobielle stoffer, der bekæmper de mikroorganismer der ikke fjernes ved blink.)
124
Hvad kan brugen af kontaktlinser gøre ved tårefilmen?
Den bliver forstyrret, hvilket resultere i både tørhed og øget friktion mod øjets overflade. (Denne forstyrrelse skaber et miljø, der er mere tilbøjeligt til at fremme patogener, da de lettere kan fastgøre sig til øjets væv. Samtidig kan mekanisk traume forårsaget af kontaktlinsebrug, især hvis de ikke passer korrekt, skabe mikrotraumer i hornhinden, hvilket yderligere øger risikoen for infektioner.
125
Hvad kan langvarig brugen af kontaktlinser føre til?
iltmangel i hornhinden*, hvilket svækker dens evne til at bekæmpe infektioner. Desuden vil kontaktlinser over tid føre til en desensitivering af cornea, som fører til en reducering af blinkefrekvensen og nedsætte tårefilmens udskiftning.
126
hvad er risikofaktoren for mikrobial keratitis hos kontaklinsebrugere?
127
Hvad er nogle råd til at formindske risikoen for mikrobial keratitis?
Korrekt linsehygiejne afgørene (for at undgå overførsel af skadelige mikroorganismer til øjet)
128
hvordan afdækker man katarakt ude i butikken?
ved brug af spaltelampenved hjælp af en optisk sektion (hvor er uklarhederne og hvor dybt ligger de)
129
hvilken spaltelampe indstilling bruger man at undersøge kortikal og subkapsulær katarakt?
retrobelysning i linsen
130
hvordan håndterer vi (optometrister) katarakt? (senil-katarakt)
vuderes på baggrund af et nike-skema. kommer enten i en moneterings katogori, eller henvist til øjenlægen.
131
hvad er de to vigtigste symptomer at være opmærksom på ved katarakt?
nedsat visus blændingsgener
132
hvilken venteliste skal en pt med senil-katarakt på?
normal venteliste (ikke akut) sygdommen udvikler sig langsomt
133
hvordan henviser vi præ-senil katarakt?
med det samme! (akut) der er ikke aldersbetinget, er udviklet pludseligt. hvorfor er katarakt udviklet før vi forventer det (før de er blevet 60 år)
134
hvordan henviser vi? (GENERELT)
ALTID PÅ SKRIFT !
135
hvad skal vi oplyse på skrift ved henvisning af katarakt til øjenlæge?
symptomer grad visus operations parathed kan godt komme med et bud på diagnose (henvisning af pt, ved henvisning af operation)
136
hvad er linsen ansvarlig for?
akkommodation
137
linsen indeholder ingen {{c1::blodår }}og ingen {{c2::nerver. }}
blodår
138
linsen indeholder ingen {{c1::blodår }}og ingen {{c2::nerver. }}
blodår
139
hvordan får linsen sin næring?
den omkringliggende kammervæske.
140
hvilke 3 dele består linsen af?
linsekapslen linsebarken (cortex)linsekernen (nukleus)
141
hvad er linsens vigtigste formål?
at være transparant.
142
hvad er det der før at linsen er transparent?
en særlig gitterliggende organisering af linsefibrene, med en afstand på 380-760nm.
143
hvad er katarakt og grå stær en betegnelse for?
uklarheder i linsen.
144
hvor mange % af patienter der er opereret for grå stær udvikler efterstær?
50% det er en hyppig komplikation for operationen.
145
hvad er linsen ansvarlig for?
akkommodationen
146
linsen er {{c1::avaskulær}} og har ingen {{c2::nerver.}}
147
linsen er {{c1::avaskulær}} og har ingen {{c2::nerver.}}
148
hvor modtager linsen sin næring fra?
den omkringliggende kammervæske. der er også gennem kammervæsken affaldsstoffer ledes ud.
149
hvilke 3 dele består linsen af?
Linse kapslen Linse barken (Cortex) Linse kernen (Nukleus)
150
hvilke 3 væv indeholder linsen?
Linse kapslen (Kollagene fibre) Linse epithelet (Kubiske epithelceller) Linse fibre (Protein/Crystaliner)
151
hvad sker der i den perifere del af linsen?
I den perifere del af linsen, deler epithelcellerne sig og differentieres til linsefibre, som organisere sig i lag. Processen varer ved hele livet.
152
hvad er linsens vigtigste formål?
at være transparant
153
hvordan kan det være at linsen er transparant?
Dette opnås ved en særlig gitterlignende organisering af linsefibrene, med en afstand på 380-760 nm.
154
hvilket formål har en særlig organisering af linsefibre?
Sikre passage for den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Udelukke så meget som mulig anden elektromagnetisk stråling. (UV)Enhver desorganisering af linsefibrene resulterer i problemer – herved bliver visus nedsat og der opstår katarakt som er dagens emne.
155
hvad er katarakt/grå stær?
Katarakt eller gråstær er betegnelsen vi bruger om uklarheder i linsen.
156
hvad opstår katarakt i forbindelse med?
aldring - det er irreversible.
157
hvad er den nuværende eneste mulighed for at behandle katarakt?
operation
158
hvad er vores (optometristens) rolle i forbindelse med katarakt?
afhjælpe symptomer og henvise patienter rettidigt, når de er klar til operation.
159
hvad er den mest vigtige faktor for udviklingen af katarakt?
aldring er den absolut vigtigste faktor for udviklingen. Linsens naturlige vækst-, samt oxidativt stress menes begge at være vigtige drivkræfter bag de uklarheder som opstår over tid.
160
Den oxidative stress opstår i takt med?
at linsen udsættes for UV-bestråling igennem hele livet, som absorberes i både epithelvævet og linsefibrene. Dette fører over tid til en nedsættelse af epithelets evne til at fjerne affaldsstoffer fra linsen, hvilket sætter gang i en række af ændringer i linsen.
161
hvad fører til gener som patienter oplever på grund af katarakt?
ophobning af væske imellem linsefibrene
162
hvad fører til det klassiske udseende for de sene stadier af katarakt?
Ophobning af gullige pigmenter i linsekernen
163
hvor mange % af dem der er 60 år har katarakt?
0.05
164
hvor mange % af dem er 75 år har katarakt?
0.5
165
hvor mange af dem der er 80 år har katarakt?
stort set alle.
166
årsag, placering og sværhedsgrad er klassifikationer man kan inddele {{c1::katarakt. }}
167
hvad er klassifikationerne til ætiologi af katarakt?
kongenit senil traumatisk konsekutiv kompliceret
168
hvad er klassifikationerne til lokalisation i linsen?
nuklear kortikal subkapsulær
169
hvilke klassifikationer er der af sværhedsgrad i forhold til katarakt?
immatur matur hypermatur morgagnis
170
hvad er kongenit katarakt, og hvad er årsagen til det?
det er katarakt der er medfødt. Uklar linse i forbindelse med fødsel • Rammer ved 3 ud af 10.000 fødsler' • Kan være både uni- og bilateral vær opmærksom på: øget risiko for amblyopi og øget risiko for glaukom. årsag: Arv, infektioner, medikamenter under fødsel differiancial diagnose: malign retinoblastom.
171
hvad er traumatisk katarakt?
det er katarakt der er opstået efter ulykke. Stumpe: kan udvikle sig over få dage Penetrerende: endnu hurtigere Vossius ring: • Forhøjet tryk i øjet • Pigment fra iris sætter sig på forreste del af linsen Stjerneformede uklarheder Luxation lentis eller subluxation Laceration af linsekapslen
172
hvad er medikamentel katarakt?
katarakt der er forårsaget af brug af medicin. steroider (binyrebarkhormon)Bruges bla. til at dæmpe immunrespons ved operationer, eksem, allergi mm. • Kan appliceres som øjendråber, øjensalve eller systemisk • Katarakt er en almindelig bivirkning ved langtidsbrug • Risikoen øges med faktor 5 • Typisk kortikal- eller bagre subkapsulær katarakt • Børn udvikler hurtigere en katarakt • Uklarheden formes af epitelceller beliggende i det posteriore cortex og kapsel.
173
hvordan kan diabetes føre til katarakt? (konsekutiv katarakt)
Diabetes øget koncentration af glukose i blodet kan over til fore til såkalt diabetisk katarakt. den øgede mængde af glucose optages i linsen fra kammervæsken og metaboliseres til et stof som kaldes sorbitol. den øgede koncentration af sorbitol fører til at der strækkes vand ind i cellen, hvorefter den svulmer og mister deres transparans.
174
hvordan kan atopisk dermatitis føre til katarakt? (konsekutiv katarakt)
Udtalt eksem kan i kraft af sig selv eller som følge af behandling med binyrebarkhormon, føre til udvikling af katarakt
175
hvad kan downs syndrome potentielt have med katarakt at gøre?
Personer med downs syndrom er af ukendte årsager i højere risiko for at udvikle katarakt.
176
hvad er nogle faktorer der kan forårsage kompliceret katarakt? (kompliceret katarakt)
Kronisk anterior uveitis/iridocyklitis Retinitis pigmentosa Høj myopi Akut vinkel luknings glaukom (glaukomflecks)
177
i hvilke 3 undergrupper kan senil katarakt inddeles i?
nuklear katarakt kortikal katarakt subkapsulær katarakt Det er helt almindeligt at se mere end én type af katarakt i en linse!
178
kan man have mere end 1 type katarakt i linsen?
ja, det er almindeligt.
179
hvad kaldes u-klarheder i linsekernen?
nuklear katarakt.
180
hvad er nuklear katarakt?
det er uklarheder i linsekernen.Det er den hyppigste form for katarakt og den ses som regel bilateralt. På grund af dens placering kan den tidligt i forløbet føre til gener for patienten. For hyperope kan den dog føre til midlertidig forbedring af synet, da den øgede koncentration af linsefibre medfører et myopisk skift.
181
hvad er symptomerne på nuklear katarakt?
afstandssynet et mere påvirket tiltagende myopi progredierer langsomt monokulært dobbeltsyn linsen bliver gul/brunlig i farven
182
hvad kaldes u-klarheder i linse cortex?
kortikal katarakt.
183
hvad er kortikal katarakt?
uklarheder i linse cortex.Den udvikler sig typisk perifert og vokser over længere tid ind mod midten, hvor patienten vil opleve de mest udtalte synsgener. På grund af placeringen, kan den være svær at se uden dilaterende lægemidler. Tilstanden er som regel bilateral, men assymetrisk og er kendetegnet ved at den ligner ”egerne på en cykel”.
184
hvad er symptomerne ved kortikal katarakt?
ofte asymptomatisk udvikler sig langsomt monokulært dobbeltsyn glare/blænding fra billygter
185
hvad kaldes uklarheder under den posteriore linsekapsel?
subkapsulær katarakt
186
hvad er subkapsulær katarakt?
Uklarheder under den posteriore linsekapsel kaldes subkapsulær katarakt.Den forstyrrer allerede tidligt i forløbet patienten, på grund af dens placering. Over tid vokser den sig større i retning mod perifærien. Den er atypisk fordi den ofte opstår hos personer under 50 år, især i forbindelse med længere tids brug af binyrebarkhormon.
187
hvad er symptomerne ved subkapsulær katarakt?
forstyrrer synet tidligt og markant!glare/blænding fra billygter læseproblemer
188
hvilke sværhedsgrader kan katarakt inddeles i?
immatur (umoden) matur (moden) hypermatur (overmoden)morgagnis
189
hvad kendetegner sværhedsgraden immatur?
linsen er (delvis) gennemskinnelig
190
hvad kendetegner sværhedsgraden matur?
linsen er helt uigennemskinnelig/opaque.
191
hvad kendetegner sværhedsgraden hypermatur?
rynket anterior kapsel sekundær iritis (fakoanafylaksi)sekundær glaukom (fakolytisk glaukom)
192
hvad kendetegner sværhedsgraden morgagnis?
særlig udtalt hypermatur (ses sjældent i DK)cortex er flydende og linsekernen flyder ned i bunden.
193
sværhedsgrad - gradingsskema! :)
194
hvad er de forskellige metoder man kan anvende for at undersøge katarakt?
i spaltelampenstilles skarpt på linsen med en optisk sektion. Hvis det er svært at få et overblik pga. lille pupil, så formindsk vinklen på spalten indtil linsen kan sesOftalmoskopider stilles skarpt på linsen i en afstand af 15-20 cmuklarheder ses som sorte gryn mod den røde fundus-refleks. for kongenit katarakt er fravær af rød fundusrefleks et vigtigt tegn.Pencil lygteOBS: ingen rødrefleks ved brug af pencil lygteNukleær: brunlig misfarvning // Kortikal: Hvide flager som strækker sig fra kant og ind mod centrum.
195
på baggrund af følgende, kan diagnosen katarakt stilles af optikeren?
anamnesedårlig visus nedsat visus i forhold til tidligere målinger objektive fund (spaltelampen og oftalmoskop)myopisering
196
hvad er vigtigt at fortælle patienten når du siger at de har katarakt?
Husk altid at fortælle klienten historien om at katarakt er en normal aldersrelateret udvikling – ligesom rynket hud og gråt hår.
197
Henvisning til ØL {{c1::skal altid være skriftligt. }}
198
hvad skal en skriftlig henvisning til ØL indeholde ved henvisning for katarakt?
• Subjektive klager • Evt. sygdomshistorie • Bedste korrigerede visus (evt. Pinhole) • Intraokulært tryk • Spaltelampe fund (Anterior segment, Posterior segment) • Operations parathed
199
hvordan skal man henvise i forhold til Kongenit/infantil katarakt?
Henvises så hurtigt som muligt for at undgå amblyopiudvikling.
200
hvordan skal man henvise patienter med tegn på linse-uklarheder før 60-årsalderen? (pre-senil)
Altid henvise! for at udelukke bagvedliggende sygdom.
201
kan man udelukkenende bruge visus som operarionsindikation?
nej, visus alene er ikke nok til at være en operationsindikation.
202
hvornår skal man henvise i forhold til aldersbetinget katarakt?
henvises når der opstår synsgener, som skaber problemer i hverdagen.
203
er der en aldersgrænse for katarakt-operation?
nej.
204
hvordan tages den endelige afgørelse om en patient med katarakt skal opereres?
Den endelige afgørelse om operation tages efter en samlet vurdering af patientens sociale situation, alder, sundhedstilstand og synskrav. Det er af central betydning, om katarakten er ensidig eller dobbeltsidig
205
hvad skal man sikre patienter der har katarakt, men ikke oplever synsproblemer?
Patienter med katarakt, men uden synsproblemer, skal forsikres om, at der ikke er tale om en sygdom, men om en aldersforandring. "Det er lige så normalt at have grå stær, som at have gråt hår".
206
hvad afhænger det optimale tidspunkt for en grå stær operation af hos den individuelle patient?
Det optimale tidspunkt for grå stær operation for den enkelte patient afhænger af flere forhold. Som regel vil operationsindikationen stilles på baggrund af en afvejning af de objektive fund, f.eks. synsstyrke og spaltelampeundersøgelse, subjektive klager, f.eks. blænding, nedsat kontrastfølsomhed, læsebesvær, monokulær diplopi samt de risici, der er forbundet med et operativt indgreb hos den enkelte patient. Herudover tages der hensyns til forhold såsom tab af køreevne og selvstændighed. Operationstidspunktet er ikke kritisk for resultatet.
207
hvad bruges NIKE-score til?
NIKE-Score bruges til at bestemme om der er indikation for operation.
208
hvem tager den endelige afgørelse om en patient skal opereres for katarakt, eller om problemet skal løses på andre måder?
Øjenlægen!
209
hvad er nogle postoperative komplikationer der kan komme af en katarakt-operation?
hyfæmi (blødning)infektion: iritis, bakteriel endofalmi. cornealt ødem (ofte forbigående)cystoidt makulært ødemdysfotopsi ptose
210
hvad har patienter en øget risiko for efter en katarakt-operation?
nethindeløsning tidlig operation fører til større risiko.
211
1-5 dage efter kataraktoperation:
Subjektive klager Smertevurdering Ukorrigeret VA IOP anterior segment: cornea anterior kammer IOLincision
212
hvornår er synet stabilt efter en katarakt-operation?
efter ca. 2-6 uger.
213
er det normalt at der opstår astigmatisme efter katarakt-operation?
det kan ske ja.
214
der opstår {{c1::efterstær ved 50%}} af patienter efter katarakt-operation.
215
tabel med overblik af katarakt klassificeringer :)
216
hvad er Uveitis en betegnelse for?
en generel betegnelse for inflammation i uvea. det kan nogle gange udvikle sig til en synstruende tilstand (men som med god rettidig behandling sjældent er mere end en gene)
217
hvordan kan Uveitis klassificeres?
Klassificeres på baggrund af hvor inflammationen finder sted. Anterior uveitis (iris; corpus cilliaris)Intermediær uveitis (glaslegeme; perifære retina;parsplana)Posterior uveitis (choroidea; retina) Panuveitis (hele øjet)
218
hvordan kan Uveitis klassificeres på baggrund af ætiologi?
man skelner mellem infektiøse og ikke-infektiøse årsager. infektiøse ætiologi: Bakterier (Syfilis; tuberkulose; borreliose m.fl.) Vira (Herpes simplex; herpes zoster; cytomegalovirus; HIV m.fl.) Parasitter (Toxoplasmose, toxocara m.fl.) Svampe (Candida, aspergillus, histoplasmose m.fl.) ikke-infektiøse ætiologi: autoimmune sygdomme traumer maskaradyndromer (kræft; okulær iskæmi)
219
hvordan kendetegnes anterior uveitis?
det er primært iris og strålelegemet som påvirkes af inflammationen. Den anteriore del af uvea er udgøres af iris og strålelegemet, hvor den væske, der fylder forsiden af øjet produceres
220
hvad er den mest hyppige form af uveitis?
anterior uveitis. udgør omkring 50% af alle uveitis tilfælde. Heldigvis er prognosen god, så længe tilstanden bliver tilset af en øjenlæge
221
hvordan kendetegnes akutte tilfælde af Anterior Uveitis?
pludselig opstået og begrænset varighed.
222
hvad er symptomerne ved Anteroir Uveitis?
smerter, rødme og fotofobi.
223
hvordan kendetegnes Uveitiis med bergænset varighed?
Hvis tilstanden aftager, og inflammationen ikke vender tilbage i mindst tre måneder uden behandling, siges det, at sygdommen har begrænset varighed.
224
Varer sygdommen (Anterior Uveitis) {{c1::længere end 3 måneder, eller recidiverer betegnes tilstanden som kronisk}}, hvilket forværrer prognosen.
225
hvordan afdækker man om en patient har Anterior Uveitis?
Afdækning af anterior uveitis foregår i spaltelampen, ved undersøgelse af det ydre øje. Herudover undersøges lysvejen i det forreste kammer, hvor man kigger efter inflammatoriske celler. Supplerende udmåles det intraokulære tryk og der foretages undersøgelse af retina.
226
hvad skal man gøre ved mistanke om akut anterior uveitis?
Ved mistanke om akut anterior uveitis, henvises patienten akut til øjenlæge, som påbegynder behandling med anti-inflammatoriske medikamenter, muligvis kombineret med en dilationskur.
227
hvad dækker Posterior Uveitis over?
over en række sjældne inflammatoriske tilstande, placeret i den bagerste del af øjet. sygdomsbilledet varierer på baggrund af inflammationens fokus og tilstedeværelse af vitritis.
228
På baggrund af inflammationens placering, skelnes der mellem {{c1::retinitis, choroiditis og vasculitis}}, som hver især producerer en række identificerbare kliniske fund. (Posterior Uveitis)
229
hvad er de mest almindelige symptomer på posterior uveitis?
sløret syn svævende uklarheder (floaters) (smerter of fotofobi er sjældent)
230
hvad kan man i spaltelampen se som en følge af vitritis?
inflammatoriske celler og sløring af corpus vitreum.
231
hvordan er prognosen ved vitritis?
sygdommens progression er almindeligtvis langsom, og prognosen ved tidlig behandling er god. Påvirkning af retina eller synsnerven kan føre til permanent synstab, hvilket betyder at tidlig opsporing og henvisning til behandling er essentiel.
232
hvad er den mest hyppige årsag til posterior uveitis?
toksoplasmose.
233
hvordan forårsages toksoplasmose?
forårsages af en infektion af protozoen Toxoplasma Gondii, som blandt andet smitter mennesker igennem kontakt med katte fæces.
234
Toxoplasmose vurderes til at være årsag til {{c1::mellem 20-60% af alle tilfælde }}af posterior uveitis, og op mod {{c2::halvdelen af den voksne befolkning har udviklet antistoffer overfor parasitten.}}
235
Toxoplasmose vurderes til at være årsag til {{c1::mellem 20-60% af alle tilfælde }}af posterior uveitis, og op mod {{c2::halvdelen af den voksne befolkning har udviklet antistoffer overfor parasitten.}}
236
hvad kan der ske hvis en gravid kvinde smittes med toksoplasmose?
barnet kan få retino-choroiditis.
237
hvordan ser arvæv ud der er opstået af toksoplasmose?
skarp afgrænset med pigmentering i randzonen.
238
Raske menneskers immunsystem vil være stærkt nok til at bekæmpe parasitten (toksoplasmose), hvilket betyder at der oftest kun ses {{c1::arvæv.}}
239
hvad er Intermediær Uveitis?
Intermediær uveitis er oftest en kronisk tilbagevendende inflammatorisk tilstand, som udspringer fra glaslegemet, eller alternativt fra den perifere del af retina- eller pars plana. Tilstanden udgør kun ca. 5% af alle uveitis tilfælde og er derved relativt sjælden. I 80% af tilfældene forekommer intermediær uveitis bilateralt, men optræder asymmetrisk - især i de tidlige stadier.
240
hvad er symptomerne ved intermediær uveitis?
sløret syn svævende uklarheder (floaters)
241
hvad ses ved Pars Plantis?
et mere akut og sværere sygdomsbillede, hvilket ofte involverer smerter.
242
Intermediær uveitis er i flere tilfælde associeret med {{c1::systemiske sygdomme }}såsom Multipel Sclerose og sarcoidosis- og i ikke-vestlige lande også tuberkulose.
243
hvordan er prognosen ved intermediær uveitis?
Prognosen for sygdom varierer, men er som udgangspunkt god ved rettidig behandling. Hyppige komplikationer inkluderer ødemer i makula og synsnerven, samt katarakt og dannelse af epiretinal fibrose. Henvisning er vigtig, men vær opmærksom på at tilstanden ofte er kronisk tilbagevendende.
244
hvad er forskellen på beligne og maligne tumorer?
benigne tumorer er harmløse maligne tumorer er farlige
245
hvordan opstår forhøjet stofskifte?
Overproduktion af thyroideahormoner.
246
Hvad medfører overproduktion af thyroideahormoner?
En generel accelerering af kroppens funktioner.
247
Hvilke psykiske påvirkninger kan forhøjet stofskifte give?
Nervøsitet, søvnløshed og følelsesmæssig ustabilitet.
248
Hvilke fysiske forandringer kan opstå ved forhøjet stofskifte?
Vægttab, varmeintolerance, svedtendens og hurtig puls.
249
hvad oplever mange med forhøjet stofskifte trods øget aktivitetsniveau?
oplever træthed trods øget aktivitetsniveau, ligesom muskelkraft og menstruation kan påvirkes. Vedvarende hormonpåvirkning kan også give ændringer i hud, øjne og kredsløb.
250
hvad hedder forhøjet stofskifte også?
Hyperthyreose
251
Hvad skyldes lavt stofskifte?
Utilstrækkelig produktion af thyroideahormoner.
252
Hvad medfører lavt stofskifte i kroppen?
En generel nedsættelse af kroppens funktioner.
253
hvad er symptomerne ved for lavt stofskifte?
Symptomerne udvikler sig ofte gradvist og kan være diffuse. Mange oplever træthed, kuldeintolerance, vægtøgning og nedsat koncentrationsevne. Huden bliver tør, og håret skørt – ofte ses også tab af øjenbryn yderst. Tarmen arbejder langsommere, hvilket kan give forstoppelse. Hos kvinder kan menstruationen blive kraftigere og fertiliteten påvirkes. Hjerterytmen bliver langsommere, og der kan opstå hævelse af ansigt, hænder og fødder. I svære tilfælde udvikles myxødem med ødemer og lav puls.
254
hvad er TAO? (Thyroidea-associeret orbitopati)
en autoimmun inflammatorisk tilstand, hvor vævet omkring øjnene påvirkes, særligt i relation til stofskiftesygdom – oftest Graves’ sygdom. TAO er den hyppigste årsag til proptose hos voksne og forekommer hos ca. 25–50 % af patienter med Graves. Tilstanden er mere udbredt blandt kvinder, men har ofte et mere alvorligt forløb hos mænd. Den typiske debutalder er mellem 30 og 50 år, men tilstanden ses også hos ældre.
255
hvad er symptomerne ved TAO?
Symptomerne kan spænde fra milde gener som tørhed og trykken bag øjet til svær inflammation med dobbeltsyn og synstruende komplikationer. Sygdommen kan optræde før, samtidig med eller efter diagnosen af stofskiftesygdom, og forløbet varierer betydeligt fra person til person.
256
hvad er Exophthalmus? (TAO)
Exophthalmus betegner fremspring af øjet fra orbita og er et centralt klinisk fund ved TAO. Tilstanden skyldes hævelse af de ekstraokulære muskler og øget væskeindhold i det retrobulbære væv, hvilket skubber øjet fremad. Exophthalmus kan være ensidig eller dobbeltsidig og måles typisk med et Hertelexoftalmometer. Sammen med exophthalmus ses ofte øjenlågsretraktion, hvor øjenlågets kant trækkes opad (øvre låg) eller nedad (nedre låg), så en større del af sclera eksponeres. Dette giver øget fordampning af tårefilmen, hvilket kan føre til tørhed, svie og tåreflåd. Retraktionen bidrager også til det karakteristiske stirrende blik og kan forværre eksponeringen af cornea, især ved nedsat blink. I sværere tilfælde øges risikoen for keratopati, og patienten kan opleve både ubehag og nedsat synskvalitet.
257
hvordan undersøges eksophthalmus?
Måling af eksophthalmus med exoftalmometer og vurdering af øjenmotilitet kan afdække begrænset bevægelighed, ofte i opad- eller sideblik. Tårefilm bør vurderes med BUT og evt. Schirmer-test. Ved dobbeltsyn eller mistanke om synsnervepåvirkning bør der udføres visusmåling, farvesynstest og evt. pupilundersøgelse. Ved fund, der ikke kan forklares ved almindelige okulære årsager, eller ved tydelig systemisk mistanke, bør patienten henvises til egen læge med henblik på videre udredning.
258
hvad er de kliniske tegn for eksophthalmus?
Kliniske tegn kan inkludere øjenlågsretraktion, eksophthalmus, nedsat blinkfrekvens, tørhed og øget tårefilmfordampning.
259
hvad bruges en Exoftalmometer til i praksis?
Exoftalmometri anvendes til at vurdere graden af øjenfremspring og er relevant ved mistanke om orbitapåvirkning. Ved brug af Hertel-exoftalmometer placeres instrumentets fod mod laterale orbitakant på begge sider. Patienten ser på et fast punkt i horisontal blikretning. Aflæsning sker via spejl, hvor man måler afstanden fra corneas apex til orbitakanten, som normalt måler 12–21 mm for kaukasiske voksne. En forskel på mere end 2 mm mellem øjnene vurderes som patologisk. Har man ikke adgang til et exoftalmometer, kan en lineal anvendes til at foretage en grov vurdering. Den holdes vandret hen over hver laterale orbitakant, og afstanden til corneas apex estimeres. Selvom metoden er mindre præcis, kan den indikere asymmetri og behov for videre vurdering.
260
hvad bruges øjenmotilitets testen til ved mistanke om thyroidea relateret øjenpåvirkning?
Motilitetstesten udføres for at vurdere øjenmusklernes funktion og opdage eventuelle restriktioner i bevægeligheden. Ved thyroidearelateret øjenpåvirkning ses ofte nedsat bevægelse, især i opad- eller sideblik, typisk grundet fibrose og hævelse af de ekstraokulære muskler. Patienten instrueres i at følge et fikspunkt, fx en pen eller lys, i alle otte blikretninger uden at bevæge hovedet. Nedsat motilitet kan ledsages af dobbeltsyn, som bør afklares med covertest. Ved asymmetri eller begrænsning, især ved fravær af neurologiske tegn, kan fundet være en vigtig indikator på orbitapatologi og bør føre til videre henvisning.
261
hvad bruges til at vudere tårefilmens stabilitet, ved stofskifte relaterede tilstande?
Tårefilmen kan påvirkes ved stofskifterelaterede tilstande, især ved øget fordampning eller nedsat produktion. Break-up time (BUT) anvendes til at vurdere tårefilmens stabilitet. Fluorescein dryppes i øjet, og patienten blinker et par gange. Med spaltelampe og koboltblåt lys måles tiden fra sidste blink til første tørre område på cornea ses. En BUT under 10 sekunder indikerer ustabil tårefilm. Schirmer-test måler den basale tåreproduktion. En papirstrimmel placeres i nedre fornix uden bedøvelse, og efter 5 minutter måles væde i millimeter. Under 5 mm tyder på nedsat tåreproduktion. Kombinationen af disse tests giver en indikation af, om tørre øjne skyldes nedsat mængde eller nedsat kvalitet af tårefilmen.
262
hvad kræver en god håndtering af thyroidea-associeret orbitopati?
Håndtering af thyroidea-associeret orbitopati (TAO) kræver tværfaglig indsats, hvor optometristen spiller en vigtig rolle i den løbende vurdering og lindring af patientens visuelle gener. Optometristen kan bidrage med monitorering af visus, dobbeltsyn og øjenmotilitet samt vurdere tørhed og tårefilmens funktion. Hjælpemidler som prismekorrektion ved diplopi, optimering af refraktion og vejledning i brug af kunstige tårer kan forbedre livskvaliteten betydeligt. Ved progression eller mistanke om synsnervepåvirkning henvises til øjenlæge, som vurderer behov for billeddiagnostik, medicinsk behandling eller kirurgi. Samspillet mellem faggrupper sikrer rettidig indsats og helhedsorienteret patientforløb.
263
Hvad er den primære årsag til stigningen i kræfttilfælde?
At befolkningen bliver ældre, hvilket øger risikoen for kræft.
264
Hvilke kræftformer er mest almindelige i Danmark?
Brystkræft, prostatakræft, lungekræft, tyktarmskræft og modermærkekræft.
265
Hvor almindelig er cancer i og omkring øjet?
relativt sjældent
266
Hvilken rolle spiller optometristen i opdagelsen af øjencancer?
Ofte den første sundhedsprofessionelle, der opdager tidlige forandringer. Det stiller krav til både klinisk vurdering og tværfaglig kommunikation
267
hvorfor er det vigtigt at have kendskab til kræft, og kende alarmsignaler, når man er optometrist?
Mange maligne tumorer kan ligne harmløse tilstande, f.eks. basalcellekarcinom, der ofte forveksles med eksem, eller pigmenterede conjunctivale læsioner, der kan ligne nævi. Det gør det afgørende at have et vågent klinisk blik og kende til typiske alarmsignaler. Derfor skal vi have et overblik over de cancertyper, man som optometrist kan møde i praksis. I denne lektion vil vi fokusere på forandringer i øjets forreste segment og omkring adnexa. Formålet er at skærpe evnen til at skelne mellem benigne og potentielt maligne fund, og forstå hvordan vi som faggruppe kan bidrage til tidlig opsporing og sikre patientsikkerhed.
268
er det optometristens rolle, at diagnosticere cancer?
nej. men vi har et ansvar for at kunne genkende mistænkelige forandringer, dokumentere fundet korrekt og vurdere, om der er behov for henvisning til almenpraksis. Det kræver både faglig viden, systematik i undersøgelsen og mod til at handle ved usikkerhed.
269
hvad er en cancercelle?
Cancercellen er en celle med tab af kontrol over vækst og regulering. Den deler sig ukontrolleret, reagerer ikke på signaler om at stoppe, og undgår kroppens normale forsvarsmekanismer.
270
hvad er forskellen mellem normale celler og cancerceller?
Normale celler:Ensartet cellestrukturSfærisk form, enkelt cellekerneStor mængde cytoplasmaKontrolleret vækstForbliver på deres tiltænkte placeringCancerceller:Uensartet celleform og størrelse Flere uregelmæssige former og mørkere cellekerne Lille mængde cytoplasma Ukontrolleret vækst Kan sprede sig til andre steder i kroppen (metastase)
271
hvad er en tumor?
En tumor er en unormal vækst af celler, som kan være enten benign, præmalign eller malign. Betegnelsen dækker altså både godartede og ondartede forandringer. Tidlig identifikation af disse forandringer – særligt præmaligne og maligne – er central for både prognose og behandlingsmuligheder.
272
hvad er en benign tumor?
Benigne tumorer: vokser langsomt, forbliver lokaliserede og infiltrerer ikke det omkringliggende væv. De udgør ikke en direkte trussel mod liv eller syn, men kan skabe gener ved placering eller størrelse.
273
hvad er præ-maligne forandringer?
Præmaligne forandringer: er celleforandringer med potentielt malignt udviklingsforløb. De har ikke invaderet væv endnu, men kan over tid udvikle sig til cancer, hvis de ikke behandles.
274
hvad er maligne tumorer?
Maligne tumorer:vokser ukontrolleret, invaderer lokalt og har potentiale til at sprede sig til andre væv eller organer. Det er denne kombination af vækst og spredning, der definerer cancer.
275
billede med forskellene mellem benigne og maligne tumorer :)
276
tumorer i og omkring øjets forreste segment kan enten være primære eller sekundære, hvad er forskellen på dem?
De fleste tumorer, som optometristen møder i praksis, vil være lokaliserede primære tumorer. Primære tumorer opstår i væv, som findes naturligt i øjet og dets omgivelser. Sekundære tumorer er enten metastaser fra andre steder i kroppen eller opstår ved direkte invasion fra nærliggende strukturer – fx hud, bihuler eller orbita.
277
Tumorens vævsmæssige oprindelse har betydning for, hvordan den præsenterer sig klinisk og for den videre behandling. Hvilke vævstyper er relevante i øjenområdet?
Epitel: dækker conjunctiva og øjenlåg. Tumorer herfra omfatter basalcellekarcinomer, planocellulære karcinomer og præmaligne epiteliale forandringer Melanocytter: findes i conjunctiva og iris. Tumorer spænder fra benigne nevi til maligne melanomer Adnexale strukturer: f.eks. talg- og svedkirtler i øjenlåget. Sjældne, men alvorlige tumorer som sebaceøs karcinom kan forekomme Støttevæv og immunceller: f.eks. conjunctivalt lymfom, som har et systemisk behandlingsforløb Optometristens opgave er at kunne koble udseende, lokalisation og forløb med en forståelse for vævstype og oprindelse – og reagere ved mistanke om malignitet.
278
tabel over malignitetstegn og hvem der har øget risiko :)
279
tabel med opmærksomhedspunkter ved mistanke om cancer i øjet :)
280
Hvilke benigne tilstande kan maligne tumorer i øjenlåget ligne?
Papillomer, chalazion og xanthelasmata.
281
Hvad er den hyppigste maligne tumor i øjenlåget?
Basalcellekarcinom
282
hvad kan tumorer i øjenlåget påvirke?
Tumorer i øjenlåget kan påvirke både synet, øjenfunktionen og patientens udseende, hvilket øger sandsynligheden for, at patienten selv opsøger professionel hjælp.
283
Hvilke er de primære benigne øjenlågsforandringer?
Papillomer og nævi.
284
hvordan registreres øjenlågsforandringer typisk?
Forandringer registreres typisk i forbindelse med rutineundersøgelse, som refraktion eller billedoptagelse. Det stiller krav til klinisk opmærksomhed – særligt fordi flere maligne tumorer kan ligne benigne tilstande som papillomer, chalazion eller xanthelasmata.
285
Hvordan er forløbet typisk for benigne tumorer i øjenlåget?
langsomt og stabilt.
286
Hvad er optometristens opgave ved benigne øjenlågsforandringer?
At skelne det stabile fra det atypiske og reagere på vækst, formændringer eller betydning for funktion.
287
Hvorfor skal benigne tumorer i øjenlåget stadig have opmærksomhed?
Fordi de skal differentieres fra maligne forandringer.
288
Hvad er den hyppigste benigne tumor i øjenlåget?
Papillomer.
289
Hvordan ser papillomer typisk ud?
Bløde, epiteliale udvækster, ofte stilkede og papillomatøse.
290
Hvad er papillomer forbundet med?
Papillomavirus.
291
Hvilken risiko har papillomer for malignitet?
ingen. men de kan være kosmetisk generende.
292
Hvad er karakteristisk for nævi i øjenregionen?
Pigmenterede læsioner med glatte kanter, stabile over tid. Ændring i pigment, form eller størrelse bør give anledning til kontrol. de bliver typisk synlige omkring puberteten.
293
Hvad er xanthelasmata, og hvad skyldes de? (benign)
Xanthelasmata er gullige aflejringer i øjenregionen, som skyldes lipidophobning i makrofager. De ses ofte hos patienter med hyperlipidæmi, men kan også forekomme uden systemisk lidelse.
294
Hvordan præsenterer kapillære hæmangiomer sig, og hvem får dem?
som røde, bløde masser hos spædbørn. (benign) De forsvinder typisk spontant, men kan påvirke synsudviklingen ved placering over pupil eller optisk akse.
295
Hvad er kavernøse vaskulære malformationer også kaldet?
Portvinspletter.
296
hvad er Kavernøse vaskulære malformationer ? (benign)
er medfødte vaskulære misdannelser, som vokser langsomt og ikke forsvinder spontant. De er ofte forbundet med dybere vaskulære komponenter og kan være led i Sturge-Webers syndrom.
297
Hvilke tre maligne tumorer er vigtigst i øjenlåget?
De vigtigste maligne tumorer i øjenlåget er basalcellekarcinomer, planocellulære karcinomer og tumorer udgående fra meibomske kirtler. De adskiller sig fra benigne forandringer ved deres tendens til invasion, vævsødelæggelse og i visse tilfælde metastasering.
298
Hvad er den hyppigste maligne tumor i øjenlåget?
Basalcellekarcinom. udgør ca 400 nye tilfælde i dk årligt
299
hvor opstår basalcellekarcinom typisk?
Tumoren opstår typisk langs øjenlågsranden, ofte medialt. Klinisk ses en fast knude med en hvidlig rand, og små blodkar, og evt. centralt vævstab. De er lokalt invasive, men metastaserer yderst sjældent. Enkelte morfologiske undertyper – fx den scleroserende infiltrative variant – kan vokse dybt og involvere orbita.
300
hvad er planocellulært karcinom? (malign)
Planocellulært karcinom er sjældnere, men har større metastasepotentiale, især til regionale lymfeknuder. Tumoren ses ofte ved nedre øjenlåg og præsenterer sig som viser sig som hård hud, der kan danne sår og skorper. Prognosen er dårligere end ved basalcellekarcinom, hvorfor tidlig opsporing er vigtig.
301
hvad er meibomske karcinomer? (malign)
Meibomske karcinomer udgår fra de tarsale talgkirtler og er både sjældne og aggressive. De kan sprede sig overfladisk i epitelet, og ligne både chalazion og blefaritis. Mistanke bør opstå ved tilbagevendende forløb uden behandlingseffekt eller ved diffus vækst over lang tid.
302
hvad skal optometristen være opmærksom på, ved mistanke om maligne tumorer i øjenlåget?
Optometristen skal være særlig opmærksom på sår, der ikke heler, ændringer i ciliekontur, nye blodkar, og asymmetri i strukturer, som ikke stemmer med det godartede mønster. Ved mistanke bør fundet dokumenteres og henvises med tydelig mistanke om malignitet.
303
hvad er malignt melanom i øjenlåget?
Malignt melanom i øjenlåget er en sjælden, men aggressiv tumorform. Den kan opstå selvstændigt eller udvikles fra et tidligere nævus. Mistanke bør opstå ved asymmetrisk pigmentering, ujævn kant, farvevariation, og ved tilstedeværelse af satellitforandringer i det omkringliggende væv. Nodulære elementer og vaskularisering kan også være til stede. Tidlig opdagelse er afgørende, da melanomet har potentiale for fjernmetastase.
304
hvad er sjældne maligne tumorer der kan opstå i øjenlåget?
Sebaceøs karcinom, som udgår fra meibomske kirtler og kan brede sig superficielt i epitelet. Ofte fejltolket som chalazion eller blefaritis. Merkelcellekarcinom, en neuroendokrin hudtumor, som vokser hurtigt og har høj risiko for metastasering. Forekommer typisk hos ældre og ses som en rødviolet, fast knude. Disse tilstande er usædvanlige, men klinisk relevante, fordi de kan forveksles med inflammatoriske eller benigne tilstande. Ved manglende behandlingseffekt, uklar afgrænsning, eller tilbagevendende bør malignitet overvejes.
305
hvad skal man være opmærksom på, ved forandringer i øjenlåget?
Ved vurdering af forandringer i øjenlåget bør man være opmærksom på, om læsionen afviger fra det typiske forløb for en benign tilstand. Det gælder især ved ændringer i størrelse, form, struktur eller funktion, som ikke stemmer med tidligere fund eller med patientens oplysninger om varighed og udvikling. De vigtigste kliniske faresignaler er tidligere opsummeret, men bør holdes for øje ved enhver vurdering:Vedvarende sår, hurtig vækst, cilietab, fødekar eller tilbagevenden af en tidligere behandlet læsion er alle fund, der bør føre til dokumentation og mulig henvisning.
306
hvad bør den optometriske vurdering baseres på, når vi taler om tumorer?
307
hvad skal optometristen gøre, hvis de ikke kan udelukke malignitet af en tumor?
Hvis malignitet ikke kan udelukkes, bør fundet fotodokumenteres og henvises til øjenlæge med tydelig mistanke og begrundelse. Eventuel behandling afhænger af fundets art.
308
hvordan behandles benigne tumorer, og hvad kræver maligne tumorer ift. henvisning?
Benigne tumorer fjernes som regel med mindre kirurgi, især hvis de giver gener eller vokser. Maligne tumorer kræver henvisning til øjenafdeling, hvor der tages en vævsprøve, og behandlingen kan inkludere operation og i nogle tilfælde supplerende behandling. Målet er at fjerne forandringen og bevare funktion og udseende.
309
hvorfor kan man udvikle tumorer i conjunctiva? og hvordan inddeles læsionerne?
Conjunctiva er et væv, der er særligt udsat for UV-stråling, og som derfor kan udvikle både godartede og ondartede tumorer. De fleste forandringer er benigne, men enkelte kan være præmaligne eller invasive, og det er vigtigt at kunne skelne dem klinisk. Tumorerne opdeles i benigne læsioner (fx papillomer og nævi), præmaligne forandringer (CIN) og maligne tumorer (planocellulært karcinom og malignt melanom).
310
hvad er vigtigt for at kunne henvise ved mistanke om tumor ?
En systematisk spaltelampeundersøgelse med dokumentation af størrelse, form og udvikling over tid er afgørende for at kunne følge eller henvise fund med sikkerhed.
311
Den typiske vurdering og eventuelle henvisningsbeskrivelse vil indeholde? (ved tumorer)
Afgrænsning: veldefineret eller diffus Stabilitet: uændret eller voksende Farve: pigmenteret, farveløs eller vaskulariseret Lokalisation: • Nasale læsioner ses hyppigt ved benigne forhold • Temporale læsioner er mindre almindelige og bør vurderes kritisk • Limbale læsioner – især med karindvækst – kan være udgangspunkt for præmaligne og maligne forandringer
312
hvordan opdages benigne tumorer typisk?
Benigne conjunctivale tumorer opdages oftest tilfældigt i forbindelse med undersøgelse i spaltelampen. De kræver sjældent behandling, medmindre der ses ændringer i udseende eller vækstmønster, som kan indikere underliggende patologi.
313
hvad er den hyppigste benigne forandring?
Den hyppigste benigne forandring er nævus. Den er ofte medfødt og fremstår upigmenteret i barnealderen, men pigmenteres typisk i puberteten. Udviklingen er som regel stabil efter teenagealderen, men efterfølgende ændringer i form, farve eller størrelse bør give anledning til fornyet vurdering.
314
hvordan presenterer papillomer sig?
Papillomer præsenterer sig som bløde, uregelmæssige udvækster, hyppigst lokaliseret i den nasale conjunctiva. De er ofte forbundet med HPV og kan ligne andre overfladiske læsioner.
315
hos hvem ses oftest præ-maligne læsioner, herunder conjunctival intraepithelial neoplasi (CIN), og hvad er det assosieret med?
Præmaligne læsioner, herunder conjunctival intraepithelial neoplasi (CIN), ses især hos midaldrende mænd og er associeret med høj UV-eksponering. De fremstår typisk som hvidlige, gelatinøse masser nær limbus, og kan være vanskelige at skelne fra papillomer eller pterygier. Biopsi kan være nødvendig ved diagnostisk usikkerhed. Ved tvivl bør læsionen dokumenteres, følges over tid, og ved tegn på progression eller atypisk udvikling henvises til øjenafdeling med henblik på nærmere udredning.
316
hvor opstår planocellulært karcinom typisk, og hvordan ser det ud?
Planocellulært karcinom opstår typisk limbalt og ses som en hvidlig, ujævn eller gelatinøs masse, ofte med fortykket væv og fødekar. Det kan ligne pterygium, men vokser hurtigere og er oftest asymmetrisk. Tumoren kan vokse ind i cornea og er dermed den hyppigste årsag til korneale tumorer, som ellers er sjældne. Planocellulært karcinom er associeret med UVstråling, ses oftest hos ældre mænd og kræver billeddokumentation og hurtig henvisning til øjenafdeling med henblik på biopsi og behandling.
317
hvordan ser Malignt melanom ud?
Malignt melanom viser sig som en pigmenteret læsion med uregelmæssige konturer og elevation, ofte udgående fra nævus. Ændringer i pigmentering, vækst eller form bør altid vurderes kritisk. Tumoren er oftest sort, ujævn og eleveret, og kan trænge ind i sclera og danne fødekar. Tilstanden er sjælden, men har høj mortalitet, hvis diagnosen forsinkes. Tidlig henvisning ved mindste tvivl er afgørende.
318
hvordan ser Conjunctivalt lymfom ud, og hvordan henviser vi?
Conjunctivalt lymfom præsenterer sig som en blød, laksefarvet, pudeformet læsion, ofte bilateral og uden tegn på inflammation. Hvis fundet ikke har en oplagt reaktiv årsag, bør det give mistanke og føre til billeddokumentation og henvisning. Behandles primært med stråling og kræver systemisk udredning, da sygdommen ofte er led i en mere udbredt lymfoproliferativ tilstand.