Uge 6 - sunhed og sygdom Flashcards
(24 cards)
Definition på sunhed
en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom, smerter og andre skavanker.
Definition på sygdom
En sygdom defineres generelt som en unormal tilstand i kroppen eller sindet, der medfører nedsat funktion, ubehag, eller symptomer hos den ramte person.
Folkesygdom i Danmark efter rang:
Hjerte-kar-sygdom
Type-2 diabetes
Osteoporose
Muskel - og skeletsygdom
Overfølsomhedssygdom
Pkykiske lidelser
KOL
Cancer
Oversigt over forskellige typer af lidelser
Medfødte og erhvervede tilstand
Degenerative tilstande (det aldrende øje)
Akutte og kroniske lidelser
Primære og sekundære sygdomme
Lokale og systemiske sygdomme
Infektion, inflammation og autoimmune sygdomme
Traumer
Hvad betyder det at stille en diagnose?
At stille en diagnose betyder at identificere og navngive en tilstandhos det enkelte individ baseret på informationer, observationer samt patienten subjektive klager. At stille en diagnose er en proces, hvor en fagperson er inde over, og der tages hånd om disse informationer, undersøgelser, tests, resultater og en vurdering, som vil resultere i en behandling. At stille en diagnose er med til at sikre, at patienten får den rigtige behandling og omsorg.
Hvordan adskiller en biomedicinsk sygdomsforståelse sig fra en patientcentreret forståelse?
Den biomedicinske (sundhedsfaglige / lægelige / videnskabelige) forståelse har fokus på fakta og konkrete mål -udredning, gradering, behandling, prognose. Typisk vil man som fagperson antage, at patienten er interesseret i den ‘fulde pakke’ og vil tilslutte sig den plan, der bliver lagt -målet er jo at finde svar og kurere / mindske gener.Ud fra en mere patientcentreret vinkel vil man i stedet se på det individuelle tilfælde. Hvem er patienten? Hvordan påvirker sygdommen deres liv og hverdag? Hvordan vilbehandlingen påvirke dem? Er der andre behandlingsformer, der vil give bedre mening for patienten? Ønsker patienten overhovedet udredning og behandling?
Hvilke konsekvenser har det for sundhedsprofessionelle, hvis en tilstand ikke defineres som en sygdom?
Det kan være svært at henvise til en konkret og godkendt behandling, der for patienten evt. kan udløse tilskud fra det offentlige
Den biomedicinske sygdomsmodel:
Sygdom sidestilles med biologiske fejlfunktioner. ’Apparatfejl-modellen’.Finde fejlen –opklare hvorfor fejlen er opstået –om muligt udbedre fejlen –afhjælpe gener fra fejlen –opstille prognosen.Lægens opgave er af naturvidenskabelig karakter.Modellens kritikere opfatter den som ’forsimplende’.Men hvornår kan en ’variant’ egentlig defineres som en fejlfunktion –altså en diagnose? Hvordan definerer man normalen? Dette dilemma bliver endnu sværere, når man forsøger at lægge modellen ned over psykiske sygdomme frem for fysiske.
Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel:
Et modsvar til den biomedicinske models tendens til at forsimple –opfatter sygdom som et bredere fænomen.Helhedsforståelse –det enkelte menneskes psykiske og sociale forhold (herunder livsstil) har indvirkning på opståelsen, forståelsen og håndteringen (og dermed også prognosen) af sygdom.De 3 faktorer i modellens navn skal forstås i tæt samspil med hinanden. En sygdom har ofte rod i noget genetisk / biologisk –men de psykiske og sociale faktorer (fx arbejdsliv) kan være medvirkende til at afgøre, om sygdommen opstår.Når sygdommen behandles, er det derfor heller ikke nok kun at følge det biologiske / biomedicinske spor.
Den humanistiske sygdomsmodel:
Forståelsen af sygdommen knyttes til forståelsen af det enkelte menneske.Hvad betyder sygdommen / diagnosen for patienten selv? Hvilken indflydelse har sygdommen i deres liv og dagligdag?Opfatter personen overhovedet tilstanden som en sygdom? Opfatter desig selv som patient? Bliver de begrænsede af tilstanden, eller fortsætter de efter bedste evne trods ændrede vilkår?Hvad der er sygdom for én person, er det ikke nødvendigvis for en anden?Afhænger ikke kun af personens mentale tilgang til tilstanden, men også af deres vilkår og livsomstændigheder.Modellen skelner mellem ’disease’ (den fysiske, biologiske tilstand, der afviger fra normalen) og ’illness’ (den grad af lidelse, tilstanden påfører den enkelte)
Hvad er inflammation
nflammation referer til kroppens naturlige immunrespons på skader og infektioner. Kort sagt, det er en beskyttelsesmekanisme, hvor immunsystemet aktiveres for at bekæmpe infektioner, vævsskader og fjerne skadelige stoffer. Der findes to typer inflammation, akut og kronisk inflammation.
Hvad er de klassiske tegn på inflammation?
Smerte, rødme, hævelse, varme og nedsat funktion. (ledsmerter).
Mikroorganismer: Hvordan kategoriseres de?
De kategoriseres i bakterier, virus, svampe og parasitter
Bakterier: Hvad kendetegner dem?
De er prokaryote, dvs. de har ikke en cellekerne.
De har en cellevæg, der kan variere (Gram-positiv eller gram-negativ).
De formerer sig ved celledeling.
Bakterier: eksempler på sygdomme
mellemørebetændelse, halsbetændelse, øjenbetændelse og urinvejsinfektion
Virus: Hvad kendetegner dem?
De er mindre end bakterier, og består af DNA eller RNA omgivet af en proteinkapsel.
Kan ikke formere sig uden en værtscelle.
Virus: eksempler på sygdomme
Influenza, COVID-19, forkølelse.
Svampe: Hvad kendetegner dem?
De er eukaryote, dvs. de er organismer med en cellekerne.
Kan være encellede eller flercellede.
Kan angribe hud, slimhinde eller andre organer.
Svampe: eksempler på sygdomme
Svampeinfektion i hovedbunden, fodsvamp, neglesvamp, candidiasis.
Parasitter: Hvad kendetegner dem?
Eukaryote organismer.(med cellekerne).
Kan være encellede eller flercellede.
Parasitter: eksempler på sygdomme
Malaria
Hvad er homeostase og hvilken funktion har mekanismen?
Homeostase er ligevægt eller balance, og beskriver kroppens evne til at opretholde et stabilt indre miljø for at kunne fungere optimalt. Kroppen bruger særligt det endokrine system og nervesystemet som kommunikationssystemer til at registrere og opretholde denne balance.
Hvordan inddeles homeostase typisk?
Opdeles typisk i processer eller mekanismer.
Hvilken inddeling er den hyppigstforekommende?
Negativ feedback. Mekanisme som kroppen bruger til at opretholde balance og stabilitet i sine indre processer. Det virker ved at modvirke ændringer i kroppen og bringe den tilbage til en optimal tilstand.
