Tarm-infektioner Flashcards

Question

Patogenese: Non- invasive bakterielle infektioner?

Answer 1

Under bakteriernes vækst i tarmen dannes enterotoksin, som fremkalder diarré. Sekretion af salte og vand. Eks: C. difficile, kolera, enterotoksinproducerende E.coli...

Answer 2

Invasion af tarmslimhinden som skaber en inflammatorisk reaktion. Sekretion og hæmmet reabsorption. TOksindannelse muligt. Eks. Campylobacter, salmonella og shigella.

Answer 3

Tyndtarm: - Salmonella - Campylobacter Tyktarm: - Shigella - Amøber - Campylobacter - Yersinia enterocolitica.

Answer 4

Kyllinger...

Answer 5

Hyppigste zoonose i DK. 1/3 erhverves i udlandet. Smittekilde: fjerkræ

Answer 6

Zoonose: 50% udland. Smittekilde: Svin og fjerkræ..

Answer 7

Zoonose: Smittekilde: Svinekød, evt svinekød

Answer 8

Human patogen: Smittekilde: person til person-kontakt eller fækalt forurenet fødevarer og vand

Answer 9

Hyppigste hospitalserhvervet infektion i Østdanmark. Fækal-oral smitte

Answer 10

Madforgiftning med toksin

Answer 11

Madforgiftning med toksin

Answer 12

Madforgiftnin. Entereotoksin dannet enteralt

Answer 13

Vandbakterier. Mild gastroenteritis

Answer 14

Prævalensen af salmonella blandt danske fjerkræ er faldet fra 20-30 % i 1994 til i dag 1-2 %. Der er risiko for at indføre salmonella via foder, derfor bl.a. regler for, at foder skal varmebehandles. Besætninger overvåges og smittede dyr slås ned. Kød fra smittede slagtekyllingeflokke skal varmebehandles inden markedsføring. Slagterier skal jævnligt undersøge undersøge kød for salmonella og varmebehandle ved fund af salmonella.

Answer 15

Hyppigste i DK, zoonose, maj-oktober, rammer især 15-45 årige. Utilstrækkeligt varmebehandlet fjerkræ. 1/3 udlandserhvervet Campylobacter jejuni(90%), campylobacter coli( 5%), campylobcater spp. (<5%) Invasiv(jejunum, ileum og så colon), sjældent bakteriæmi Inkubationstid 1-10 dage(2-4). Utilpashed, feber og influenza. Så blodig diarré og koliksmerter Let leukocytose og CRP forhøjelse. Dehydrering i svære tilfælde. Dyrkning og molekylær diagnose i fæces Selvlimiterende. Reaktiv artritis. Ligner colitis ulcerosa Campylobacter i fæces Symptomatisk. Ved langvarig sygdom azitromycin 500 mg dgl i 3 dage. Fjerkræ bør varmebehandles

Answer 16

Zoonose, sporadisk eller udbrud. Juni-oktober. Smittekilde:æg, svinekød, fjerkræ- 50% fra udlandet Salmonella enteritidis og s. typimurium Invasiv og fremkalder en inflammatorisk reaktion i lamina propria i tyndtarme. Kan danne enterotoksin der øger væskesekretion fra tarm. Bakteriæmi. Asymptomatisk 8-48 timers inkubationstid. Mavesmerter, kvalme, vandige,slimede, sjældent blodige afføringer. Høj temperatur Let leukocytose og CRP forhøjelse. Dehydrering i svære tilfælde. Påvises i fæces. 5-10% positive bloddyrkninger 4-10 dage. Obs immunsvækkede. Proteseinfektioner, kar, hjerte, meninges. Reaktiv artritis Fæces. Alternativt fra blod, abscesser eller andet væv Symptomatisk. Antibiotika er nødvendig ved svære tilfælde. Stege og koge madvarer tilstrækkeligt. Undgå overføring i køkkenet

Answer 17

Zoonose. Hyppigst i vinterhalvåret, Hyppigst hos børn < 5 år og voksne < 35 år. Smittekilde: Svinekød, på verdensplan rå mælk. Kan smitte fra person til person. > 50 serotyper. Den hyppigste serotype (O:3) Reaktiv polyartritis hos særligt disponerede inidvider HLA-B27 1-5 dage inkubationstid. Diarré, feber og abdominal smerter fra dage til uger. Ofte børn <5 år. Ofte mesenteriel adenitis Let leukocytose. Molekylærbiologisk eller dyrkning i fæces. Serologi. Selvlimiterende. Ligner appendicit. Postinfektiøs artritis og erythema nodosum kan vare uger. Diarré efterfulgt af ledsmerter og/eller erythema nodosum Symptomatisk. Ved bakteriæmi med antibiotika. Ciprofloxacin Varmebehandling af svinekød og pasteurisering af mælk

Answer 18

Hos mennesker. Overføres fra person til person. Eller via forurenede fødevarer eller vand. Jævnt fordelt over året. 100-200 om året 80% er rejserelateret. Shigella sonnei ( 60%), shigella flexneri (ca. 30%) og andre Invasion af tyndtarmslimhinden og derefter colon slimhinden. Kolitis. En undertype kan danne hæmolytisk uræmisk syndrom. 1-7 dages inkubationstid. Feber, mavesmerter, almen sygdomsfølelse, talrige vandtynde afføringer, efterfulgt af blodige afføringer Neutrofil leukocytose. I fæces via molekylærbiologisk eller dyrkning. 20% mortalitet hos ubehandlede. Dog forskel på undertyper. Sekundær sepsis Behandling iværksættes før svar. Dif diagnoser amøbedysenteri og colitis ulcerosa. Symptomatisk. Antibiotika ciprofloxacin/azitromycin Gode hygiejniske forhold

Answer 19

Forskelligt for typer. Smitter via vand, mad og direkte kontakt. Typisk kvæg, som ikke er tilstrækkelig varmebehandlet. Forskellige for de forskellige typer colibakterier Forskellige Bakterier påvises molekylærbiologisk eller ved dyrkning af fæces. Alvorligste forløb er VTEC, hæmolytisk –uræmisk syndrom (hæmolytisk anæmi, trombocytopeni og nyresvigt) udvikles 1uge efter symptomdebut Ved blodig diarré bør VTEC mistænkes Symptomatisk. Antibiotika kan være nødvendigt Varmebehandling af kød. God håndhygiejne

Answer 20

ETEC: - Patogenese: toksin - Klinik: Vandig diarre - Forekomst: Rejse, børn. VTEC/EHEC: - Patogenese: Verotoksin - Klinik: Blodig diarre, HUS (hæmolytisk uremisk syndrom). - Forekomst: Børn (zoonose). EPEC: - Patogenese: Adhæsion - Klinik: Diarre - Forekomst: Rejse, børn, langvarig. EIHEC: - Patogenese: Invasion - Klinik: Blodig diarre - Forekomst: Rejse, børn.

Answer 21

HUS = hæmolytisk uremisk syndrom m mikroangiopatisk anæmi, trombocytopeni og akut nyreskade 50 % kræver dialyse, 39 % varende skader på nyrerne Kan også have neurologiske symptomer (kramper, apopleksi, coma, neurologiske udfald) hos ca 4 % Antibiotika kan måske fremme udviklingen af HUS, anbefales generelt ikke

Answer 22

5000 i DK om året. Opstår under/efter hospitalsophold. Stigende incidens pga. stigende antibiotikaforbrug, ældre og virulent type. Nu faldende pga tiltag. Smittemåde: Fæko-oralt, via hænder. Alkohol resistente. En del asymptomatiske bærere. En ikke toksin producerende og en toksin producerende Feber, hyppige afføringer. Påvirket almen tilstand. Megacolon og ileus. Dehydrering. Neutrofil leukocytose. Stigende kreatinin og faldende albumin og forhøjet laktat. Påvises i fæces Fra selvlimiterende til svære forløb. Høj mortalitet hos ældre og recidivrate 10-20% Klinik, fæces og leukocytose

Answer 23

Asymptomatisk C. difficile bærer: - I fæces påvist C. difficle uden symptomer. Mild Clostridium difficile infekton: - Ingen tegn på svær colitis Leucocyttal < 15x10E9/l Svær Clostridium difficile infektion: Ved manifest Clostridium difficile infektion og 1 eller flere af nedenstående faktorer - Feber - Hæmodynamisk ustabile - Symptomer på ileus eller peritonitis - Leukocytosis > 15 x 10E9/l med venstreforskydning - Creatininværdier 50% > end normalværdier - Laktatforhøjelse - Påvist pseudomembranøs colitis Patienter >65 år, patienter med alvorlige co-morbiditeter, alvorlig sygdom eller patienter under immunsupprimerende behandling bør behandles som svære Clostridium infektioner, når de opfylder definitionen af Clostridium difficile infektion.

Answer 24

Asymptomatisk Clostridium difficile bærer Patienter som er bærer og ikke har symptomer skal ikke behandles Mild Clostridium difficile infektion behandles med - Tbl. Metronidazol 500 mg x 3 i 10-14 dage. Svær Clostridium difficile infektion behandles med - Kapsel Vancomycin 125 mg x 4 i 10-14 dage. - Behandlingen er altid per oral. eller... Seponér antibiotikum - Hvis antibiotika er nødvendig: find smalspektret Undgå peristaltik hæmmere og opioider Seponér syrepumpehæmmere Væskebehandling Hygejne

Answer 25

Recidiv af Clostridium difficile infektion Behandles som 1. gangs tilfælde. Der adskilles mellem mild og svær infektion. 2. Recidiv af Clostridium difficile infektion Tbl. Vancomycin 125 mg po x 4 dgl i 14 dage Tbl. Vancomycin 125 mg po x 2 dgl i 7 dage Tbl. Vancomycin 125 mg po x 1 dgl i 7 dage Tbl. Vancomycin 125 mg po hver anden dag i 7 dage Tbl. Vancomycin 125 mg po hver tredje dag i 14 dage Alternativ behandling er fidaxomicin 200 mg po x 2 dgl i 10 dage. 3. Ved gentagende recidiver (>3) Tbl. Vancomycin 125 mg po x 4 dgl i 14 dage umiddelbart efterfulgt af tbl. Rifaximin 200 mg po x 3 dgl. i 10 dage. Ved gentagne recidiver kan transplantation af fæces microbiota overvejes

Answer 26

Staph Aureus: - Skyldes varmestabilt præformeret toksin. Toksindannende bakterier har formeret sig. Kort inkubationstid. Kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. Varighed < 1 døgn. Bacillus Cereus: - Ligner staf aureus madforgiftning, afhænger dog af hvilket toksin. Enten diarré eller opkast præger billedet. C. Perfringens: - Kødretter ikke tilstrækkeligt kølet ned. Enterotoksin dannes i tarmen. Inkubationstid 6-24 timer. Vandig diarré og mavesmerter. Aeromonas, vibrio parahaemolyticus: - Let diarré. Symptomatisk behandling.

Answer 27

Tidsforløb Udseende af diarre (blodig) Andre syge Fødevareeksposition Antibiotikaanamnese REJSEANAMNESE evt. tyfus vaccine Immunsuppression Høj alder

Answer 28

Dehydrering Blodig afføring Temp > 38,5 Tegn til systemisk påvirkning (qSOFA) Varighed > 48 timer

Answer 29

Fæces til udredning for diarré (PCR) Væske og nyretal! A-gas hvis svært syge

Answer 30

VÆSKE – gerne peroralt hvis de kan Mængden (og arten) er et skøn baseret på diarre og almentilstand Kvalmestillende kan forsøges Antibiotika kan overvejes, kan man evt. vente til dyrkningssvar? - almentilstand - Immunsupprimerede - Sepsis?

Answer 31

Isoleret (+/- eget toilet). - Tjek retningslinjer for arbejdsplads. - Husk at overveje andre diagnoser. - Pt i første række - Vask + sprit hænder. Isolere ikke nogen der ikke skal isoleres.

Tarm-infektioner Flashcards

(58 cards)