Teorier fra bogen Flashcards
The covariation model (dansk: Kovariationsmodel):
En teori, der fastslår, at for at danne en tilskrivning om, hvad der forårsagede en persons adfærd, bemærker vi mønstret mellem, hvornår adfærden opstår, og tilstedeværelsen eller fraværet af mulige årsagsfaktorer. (eksempel med chefen der skælder medarbejder Hannah ud )
Self-Awareness Theory:
handler om, at når vi fokuserer på os selv, kommer vi automatisk til at evaluere og sammenligne vores adfærd med vores indre standarder og værdier - vi bliver selvbevidste idet vi påtager os en objektiv, dømmende rolle, hvor vi evaluerer på os selv set fra et objektivt udefra-perspektiv
causal Theories:
Teorier, som vi opstiller til at forklare vores egne følelser og adfærd. Disse kausale teorier er ofte nogle, vi lærer fra kulturen gennem fraser som fx “Det er sundt at græde” (s.150)
Social comparison theory
Ideen om, at vi lærer om vores evner og holdninger at kende ved at sammenligne os med andre mennesker
* Hvis man donerer 50 kr til velgørenhed, og om følelsen af at være gavmild afhænger af om ens veninde har doneret 10 eller 100 kr.
S. 156 Overjustification effect:
Tendensen til, at folk ser deres adfærd som forårsaget af tvingende ydre årsager, hvilket får dem til at undervurdere, i hvor høj grad den var forårsaget af iboende årsager
* Efter belønning er blevet en ting, så glemmer personer at de en gang rent faktisk nød aktiviteten
Self-Affirmation Theory
som er teorien om at man for at mindske sin dissonans for en bestemt uhensigtsmæssig adfærd, ved at undskylder denne adfærd med at man er god til andre ting. (s.190)
Self-Evaluation Maintenance Theory
der er den dissonans man oplever når en tæt på os præstere bedre end os i noget vi selv ligger meget betydning i. det kan fx være at spille guitar.(s192)
Terror management theory
fremlægger hvorfor vi har selvtillid, de siger at selvtillid er den buffer der beskytter folk mod forfærdelige tanker som død. (s.198)
Reactance theory:
Når mennesker føler, at deres adfærdsmæssige frihed bliver truet eller begrænset, kommer de i en ubehagelig tilstand af reactance (reaktans), som de kan reducere ved at indgå i den forbudte aktivitet (s. 233).
Elaboration likelihood model:
En model, der forklarer to forskellige måder, hvorpå overbevisende kommunikation kan forårsage en ændring i holdninger: centralt, når individet er motiveret og har evnen til at tillægge argumenterne sin opmærksomhed, og perifert, når individet ikke tillægger argumenterne nogen særlig opmærksomhed, men i stedet bliver overbevist af overfladiske karakteristika.
Reactance theory:
Når mennesker føler, at deres adfærdsmæssige frihed bliver truet eller begrænset, kommer de i en ubehagelig tilstand af reactance (reaktans), som de kan reducere ved at indgå i den forbudte aktivitet.
Social Impact Theory:
udviklet af Bibb Latane (1981); ifølge denne teori findes der tre variabler, som forklarer og udpensler sandsynligheden for at en person vil handle konformt på baggrund af social indflydelse/påvirkning; s. 258
- Gruppens styrke; hvor vigtig er gruppen? Jo vigtigere gruppen er, jo mere tilbøjelig er man til at blive konformt påvirket af gruppens normative pres
- Immediacy: Hvor tæt er man fysisk placeret ift. gruppen. Konformitet stiger, jo tættere gruppemedlemmer er på os fysisk.
- Number; Hvor mange personer er med i gruppen? Jo flere mennesker, der er i gruppen jo større bliver gruppens normative pres.
Contingency Theory of Leadership (s.305)
er ideen om at effektiviteten af en leder afhænger både af hvor opgave orienteret eller relations orienteret lederen er og hvor meget kontrol lederen har over gruppen.
Propinquity Effect (danske: Nærhedseffekt.) (s.320)
betyder at jo mere vi ser og interagerer med mennesker, desto mere tilbøjelige er de til at blive vores venner.
Mere Eksponeringseffekt: (s.322
er at jo mere eksponering vi har for en stimulus, desto mere tilbøjelige er vi til at kunne lide den.
