Tilgang til patient med vomitus, diarre, ikterus, abdominal distention og vægttab Flashcards

1
Q

Hvilken tilstande kan give ptyalisme?

A
  • Kvalme
  • Hepatisk encephalitis
  • CNS hyperreaktivitet
  • Hyperthermi
  • Kemisk stimulering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken tilstande kan give pseudoptyalisme?

A
  • Smerter i mundhulen
  • Oral eller pharyngeal dysfagi
  • Lammelse af n. facialis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Forklar hvordan regurgitation fremstår og årsagen dertil?

Regurgitation

A

Fremstår: Regurgitation opstår pludseligt, uden prodromal kvalme og uden diafragma bevægelser.
Årsag: Mekanismen er fjernelse af mad, slim og væske fra halsen, og består hovedsagligt af ufordøjet mad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forklar hvordan vomitus fremstår?

Vomitus

A

Fremstår ved foregående prodromal kvalme, og diafragma bevægelser ved udstødelse. Kan bestå af både fordøjet og ufordøjet foder, og med og uden indhold af galde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Sygdomsproces - Lokalisering

Hvilken ekstraalimentære lidelser i lever, pancreas og galdegange kan give vomitus? og hvilken værdier (blodanalyse) forventes ændret i såfald?

Vomitus

A
  • Hepatitis (leverlidelse): Forhøjet ALAT, BASP, nedsat total protein
  • Cholecystitis: Forhøjet BAPS, GGT
  • Pancreatitis: cPLI positiv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken ekstraalimentær lidelse i nyre kan give vomitus? og hvilken værdier (blodanalyse) forventes ændret i såfald?

Vomitus

A
  • Uræmi: Forhøjet kreatinin, urea og unormal urinvægtfylde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken ekstraalimentær infektiøse lidelse kan give vomitus? og hvilken værdier (på blodanalyse) forventes ændret i såfald?

Vomitus

A
  • Pyometra: Forhøjet CPR (akut fase protein)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken ekstraalimentær metabolisk lidelse kan give vomitus? og hvilken værdier (blodanalyse) forventes ændret i såfald?

Vomitus

A

Adrenal insufficiens (addisons): Unormal Na/K ratio, højt cortisol niveau

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken andre ekstraalimentære lidelser kan give vomitus?

Vomitus

A
  • Hypercalcæmi: Høj total calcium
  • Diabetisk ketoacidose: Høj glukose, ketonuri, glukosuri
  • Tumor i CNS (pladsopfyldende): Neurologiske symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Lokalisering af problemet

Hvordan finder vi ud af om vomitus er et primært eller sekundært gastrointestinalt problem?

Vomitus

A
  • Hæmatologisk og biokemisk profil
  • Urinprøve analyse

Kan alle ekstraalimentære lidelser udelukkes lokaliseres problemet til gastrointestinal kanalen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Sygdomsproces

Hvilken gastroinstestinale anormalier kan give vomitus?

Vomitus

A
  • Fremmedlegeme i ventrikel eller tarm
  • Ventrikel dilatation
  • Foderallergi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Sygdomsproces

Hvilken gastroinstestinale metaboliske påvirkninger kan give vomitus?

Vomitus

A
  • NSAID induceret gastritis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sygdomsproces

Hvilken gastroinstestinale neoplastiske eller nutritionelle lidelser kan give vomitus?

Vomitus

A
  • Neoplasi ventrikel/tarm
  • Foderintolerance
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Sygdomsproces

Hvilken gastroinstestinale inflammatoriske lidelser kan give vomitus?

Vomitus

Vomitus

A
  • IBD (inflammatory bowel disease)
  • Gastritis, enteritis, colitis
  • Parvovirus, coronavirus
  • Giardia, cryptosporidier
  • Salmonella, campylobacter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Ekstraalimentære årsager til kronisk intermitterende diarre?

Kronisk intermitterende diarre

A
  • Hypoadrenocorticisme (addisons)
  • Leversvigt (hypoalbuminæmi)
  • Nyrelidelse, proteintabende nefropati (hypoalbuminæmi)
  • Eksokrin prancreas insufficiens

Ekstraalimentære årsager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Alimentære årsager (DAMN IT) til kronisk intermitterende diarre i tynd- eller tyktarm?

Kronisk intermitterende diarre

A

D: Lymfangiektasi (ekssudativ enteropati)
A: Foder hypersensitivitet
M: Ingen
N: Lymfom, foder responsiv diarre (FRD)
I: Infektiøs (bakteriel, viral, parasitær), inflammatorisk tarmsygdom (IBD), immunmedieret FDR, antibiotika responsiv diarre (ARD)
T: Toksiner fra foder, traumatisk skade

Alimentære årsager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Patient med kronisk intermitterende diarre (lokalisering)

For at finde lokaliseringen bør vi starte med at lave?

Kronisk intermitterende diarre

A

En hæmatologisk og biokemisk profil på patienten
Første trin er at be- eller afkræfte ekstraalimentære (systemiske) årsager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Lokalisering (ekstraalimentær lidelse)

Hvis lidelsen (ekstraalimentær) er lokaliseret til leveren og nyrerne bør vi se hvad på en blodprøve?

Kronisk intermitterende diarre

A
  • Hypoalbuminæmi som følge af manglende produktion (leversvigt) og proteintab via nyrerne (proteintabende nefropati)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Hvis lidelsen lokaliseret til tarmen (proteintabende enteropati) bør vi se?

Kronisk intermitterende diarre

A
  • Panhypoproteinæmi (både hypoalbuminæmi og hypoproteinæmi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Er problemet lokaliseret til den øvre del af tyndtarmen ses hvilken værdi ændret?

Kronisk intermitterende diarre

A

Et lavt niveau af serum vitamin B9 (folate B9)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad indikerer et højt niveau af serum folinsyre (folate B9)?

Kronisk intermitterende diarre

A
  • Kan indikere pancreas insufficiens eller bakteriel overvækst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Er problemet lokaliseret til den nedre del af tyndtarmen ses denne værdi ændret?

Kronisk intermitterende diarre

A

Et lavt niveau af serum vitamin B12 (cobalamin)

23
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved vægttab?

Kronisk intermitterende diarre

A

Tyndtarmen

  • Her absorberes størstedelen af næringen fra fodret (aminosyre, glukose mm.)
24
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved polyfagi?

Polyfagi, stor appetit

Kronisk intermitterende diarre

A

Tyndtarmen

25
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved mælena?

Kronisk intermitterende diarre

A

Tyndtarmen

26
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved frisk blod og slim i fæces?

Kronisk intermitterende diarre

A

Tyktarmen

27
Q

Lokalisering (alimentær lidelse)

Hvor er lidelsen lokaliseret til i tarmen ved tenesmus?

Tenesmus, hyppige trægninger

Kronisk intermitterende diarre

A

Tyktarmen

28
Q

Er lidelsen lokaliseret til enten tynd- eller tyktarmen, bør der laves følgende undersøgelser?

A
  • Blodprøven efterses for inflammations/infektions markører (tegn på inflammation, infektion)
  • Der laves en fæcesundersøgelse mht. på undersøgelse for parasitter (baermann, flotation), samt en bakteriologisk dyrkning (patogene tarmbakterier) og PCR for virusinfektion på fæces

Salmonella, campylobacter, corona/parvovirus, giardia

29
Q

Kan infektiøse lidelser i tarmen udelukkes, kan der være tale om hvilken lidelser?

A
  • Lymfangiektasi (ekssudativ enteropati)
  • Inflammatorisk tarm sygdom (IBD)
  • Neoplasi
  • Immunmedieret FRD
  • Diarré grundet forgiftning (toksiner)
30
Q

Hvilken diagnostiske metoder anvendes til at påvise lymfangiektasi, IBD og neoplasi?

A
  • Endoskopi
  • Biopsi histopatologisk vurdering
  • Eksplorativ laparotomi
  • Ultralydsscanning
31
Q

Specifikke symptomer associeret med leverlidelser?

Ikterus

A
  • Ikterus, bilirubinuri
  • Intermitterende ptyalisme
  • Koagulationsforstyrrelser / blødningsforstyrrelser / spontane blødninger
  • Hepatisk (metabolisk) encephalopati
  • Kronisk intermitterende diarré (ikke så specifik)
32
Q

Uspecifikke syptomer associeret med leverlidelse?

Ikterus

A
  • Vægttab
  • Anoreksi
  • Vomitus
  • Kronisk diarré, dehydrering
  • Ascites / Abdominal forstørrelse
  • PU/PD
33
Q

Hvilken anden lidelse end leverlidelse kan give ikterus hos kat?

Ikterus

A

Hæmobartonella felis
Hæmolyse af erythrocytter

34
Q

Lokalisering

Indikationer på leverlidelse på blodprøve?

Ikterus

A
  • Forhøjet bilirubin
  • Forhøjet ammoniak
  • Lavt albumin (hypoalbuminæmi)
  • Lavt urea (nedsat produktion)
  • Forhøjet ALAT, ALP, GGT
  • Lav kreatinin, BUN
  • Forlænget koagulationstid
  • Forhøjet galdesyrer
  • Høj galdesyrestimulationstest
35
Q

Lokalisering

Indikationer på leverlidelse på urinundersøgelse?

Ikterus

A
  • Bilirubin krystaller (patologisk hos kat)
  • Vægtfylde < 1030
36
Q

Beskriv Hepatisk encephalopati, hvad udløses tilstanden af?

Ikterus

A

Hepatisk encephalopati er en hjernepåvirkning, som udløses af leversvigt. Diagnosen kræver tilstedeværelse af leversygdom. Headpressing er et typisk symptom i hunde på tilstanden.

37
Q

Hvilken diagnostiske analyser (tests) bør laves på en ikterisk patient?

Ikterus

A
  • Hæmatologisk og biokemisk profil
  • Galdesyrestimulationstest
  • Koagulationstest (blødningsforstyrrelse)
38
Q

Hvilken diagnostiske undersøgelser bør foretages på en ikterisk patient for at komme tættere på en diagnose?

Ikterus

A
  • Ultralydsundersøgelse (lever, karforsyning, galdegange, galdeblære)
  • Finnålsaspirat fra leveren til cytologisk vurdering
  • Leverbiopsi til histopatologisk vurderes
39
Q

Bekræftelse / Lokalisering

En patient præsenteres i klinikken med en forstørrelse af abdomen, hvilken tilstande bør der overvejes?

Abdominal forstørrelse

Abdominal forstørrelse

A

Mest sandsynlige tilstande til abdominal forstørrelse:
* Organforstørrelse / Tumor (masse)
* Effusion i abdomen / Ascites
* Cushings, fedme, drægtighed, eller dilatation af ventrikel

40
Q

Bekræftelse / Lokalisering

Hvilken diagnostiske modaliteter anvendes til at vurdere hvilken tilstand der er tale om?

Tilstande: Tumor, ascites, cushings, fedme, ventrikeldilatering

Abdominal forstørrelse

A
  • Røntgenundersøgelse af abdomen
  • Ultralydsscanning af abdomen
  • Hæmotologisk og biokemisk profil
Diagnostisk plan
41
Q

Ved mistanke om ascites, hvilken test udføres og hvad vurderes?

Ascites bliver typisk indikeret ved røngten eller ultralydsundersøgelse

Abdominal forstørrelse

A

Abdominocentese (paracentese)
* Udtagelse af bughulevæske
* Indholdet af celler, proteiner, udseende og vægtfylde i prøven vurderes

42
Q

Abdominocentese:

Klart farveløst transudat (celleindhold < 1500) udtaget ved abdominocentese, hvilken tilstande bør der undersøges for?

Abdominal forstørrelse

A

Patienten bør undersøges for:

  • Bør tjekkes for højresidig hjertesvigt (venøs stase)
  • Bør tjekkes for kronisk leversvigt og portal hypertension (giver både venøs stase og hypoproteinæmi)
  • Bør tjekkes for tromboemboli i portal vene eller vena cava
  • Bør tjekkes for hypoalbuminæmi / hypoproteinæmi
43
Q

Abdominocentese:

Strågult (serosanguinøs) modificeret transudat (celleindhold < 7000), hvilken tilstande bør der undersøges for?

Abdominal forstørrelse

A

Patient bør undersøges for:
* Bør tjekkes for højresidig hjertesvigt
* Bør tjekkes for kronisk leversvigt og portal hypertension
* Bør tjekkes for tromboemboli i portal vene eller vena cava
* Bør tjekkes for hypoalbuminæmi / hypoproteinæmi sfa leverlidelse, nyrelidelse
* Bør tjekkes for pancreatitis (enten transudat eller modificeret transudat)
* Bør tjekkes for intraabdominale masser og lymfatisk obstruktion

44
Q

Abdominocentese:

Uklart, rød og purulent septisk eksudat (celleindhold > 7000), hvilken tilstande bør der undersøges for?

Abdominal forstørrelse

A

Patient bør undersøges for:
* Ved fund af bakterielt septisk eksudat skal patienen tjekkes for tarmperforation (ruptur, leak)

45
Q

Abdominocentese:

Klart, rødt, mørk gult eller grønt nonseptisk eksudat (celleindhold > 7000), hvilken tilstande bør der undersøges for?

Abdominal forstørrelse

A

Patient bør undersøges for:
* Ved rødt (hæmorragisk) eksudat bør koagulationstid hos patienten undersøges, hvis forlænget bør der undersøges for leverlidelse eller DIC (dissemineret intravaskulær koagulation)
* Bør tjekkes for FIP (feline infectious peritonitis)
* Bør tjekkes for pancreatitis (cPLI)
* Bør tjekkes for galde peritonitis (udløb af galde, høj i bilirubin)
* Neoplasi eller lymfatisk obstruktion

46
Q

Hvilken tilstande kan give hypoproteinæmi /hypoalbuminæmi?

A
  • Leverlidelse - Nedsat produktion (albumin, koaguluationsfaktorer mm.)
  • Nyrelidelse - Proteintabende nefropati, tab af proteiner via nyreren, øget udskillelse i urin
  • Pancreas insufficiens
  • Parasit infektion
  • Malabsorption / maldigestion
47
Q

Sygdomsproces

Forklar hvordan og hvorfor ascites opstår ved kronisk hypoproteinæmi?

Ascites

A
  • Kronisk lever- eller nyrelidelse eller parasitinfektion i tarmen resulterer i fald af plasma proteiner (hypoproteinæmi) (albumin, globiner, fibrinogen, koagulations faktorer), enten sfa manglende produktion (leveren), tab via nyrerne (proteintabende nefropati) eller øget tab over tarmen (konkurrence fra parasitter)
  • Hypoproteinæmi fører til et reduceret kolloidosmotisk tryk og væske vil trække ud i vævet, og give generaliseret perifere ødemer og acsites/hydrothoraks.
48
Q

Forklar hvordan og hvorfor ascites opstår ved kongestiv hjertelidelse?

Ascites

A
  • Ved højresidig hjerteinsufficiens staser blodet i venerne (og leveren) der løber tilbage højreside af hjertet, det giver et øget hydrostatisk tryk i venerne og væske trækkes ud af karret og akkumuleres i abdomen (acites).
49
Q

Forklar hvorfor og hvordan ascites opstår ved leversvigt, portal hypertension, tromboembolisme i vena cave?

Ascites

A
  • Leversvigt, portal hypertension eller tromboembolisme i caudale vena cava resulterer i venøs stase, og deraf en stigning i det hydrostatiske tryk og udsivning af væske fra kar ud til bughulen.
50
Q

Hvordan vurderes det om hypoproteinæmi skyldes manglede produktion i leveren?

Ascites

A

Ved påvisning af leverforandringer (leverlidelse/svigt):
* Der tjekkes for ændringer i leverenzymer.
* Der tjekkes for leverforandringer ved ultralydsundersøgelse
* Der udtages eventuel leverbiopsi eller foretages en eksplorativ laparotomi

Indikation ved primær hypoalbuminæmi

51
Q

Hvordan vurderes det om hypoproteinæmi skyldes øget tab over nyrene?

Ascites

A
  • Der tjekkes for nyrelidelse, gøres ved en urinundersøgelse hvor protein/kreatinin ratioen vurderes.
  • Der tjekkes for eventuelle forandringer i nyreparenchymet ved en ultralydsundersøgelse.
52
Q

Hvordan vurderes det om hypoproteinæmi skyldes et øget tab over tarmen?

Ascites

A
  • Der tjekkes for parasitter ved at lave en fæcesundersøgelse (flotation og baermann)
  • Der tjekkes for eksokrin pancreas insufficiens, TLI måling anvendes til at vurdere pancreas funktion
  • Der tjekkes for gastrointestinale lidelser (kronisk inflammation eller neoplasi), måling på folinsyre og B12 eller ultralyd af abdomen, udtagelse af tarmbiopsier (endoskopi, eksplorativ laparotomi)
53
Q

Hvorfor er vægttab- og fejlernæring et normalt fund hos hunde med kronisk hepatitis / pancreatitis?

A

Malabsorption giver vægttab, ved kronisk hepatitis -og pancreatitis sker dette som et resultat af nedsat fødeindtag og nedsat føde udnyttelse, grundet:
* Anoreksi, vomitus, diarre, nedsat leverfunktion og mangel på fordøjelses enzymer