1: Kompetence og delegation

Question 1

Kompetence =

Answer 1

Handler om, at enhver sag skal træffes af den rette myndighed

Question 2

Rette myndighed =

Answer 2

den myndighed, der efter gældende ret har kompetence til at behandle og evt. træffe afgørelse i sagen

Question 3

Saglig kompetence =

Answer 3

Opdeling af sagsområder efter de materielle spørgsmål, sagerne vedrører
Fx opdeling i udenrigsministeriet, forsvarsministeriet

Question 4

Stedlig kompetence =

Answer 4

En myndighed er tillagt kompetence til at behandle og afgøre sager med tilknytning til et bestemt geografisk område
Fx politi, kommune, region

Question 5

Funktionel kompetence =

Answer 5

Kompetencen er begrænset, så den kun gælder for visse funktioner
Fx kan ankeorganers kompetence være begrænset, så alene legaliteten (og ikke skønnet) kan efterprøves

Question 6

Hvor står reglerne om kompetence?

Answer 6

Ikke samlet i én lov – står spredt forskellige steder i den almindelige lovgivning

Kan også stå i kongelige resolutioner, før-konstitutionelle afgørelser, retssædvaner og cirkulærer

Kan være fastsat ved delegation af kompetence uden særlig lovhjemmel – fx inden-for det statslige hierarki

Question 7

Hvilken paragraf i grl. er væsentlig ift. kompetence?

Answer 7

Grl. § 14: Kompetenceregler – kongen/statsministeren placerer opgaver (kompetence) ved forskellige ministerier. OBS: Kongelig resolution

Question 8

Hvilke principper gør sig gældende for fordeling af kompetence? (Politisk beslutning)

Answer 8

Det er en politisk beslutning fra lovgivningsmagtens side, hvor man placerer kompetencen:

Kan vælge en central løsning af opgaverne (fx i departement/styrelse) eller en lokal løsning af opgaverne (fx i kommunerne)

Der er forskellige overvejelser der ligger til grund for, hvor politikerne lægger kompetencerne:

Fordele ved central: Specialisering, ensartethed ved afgørelser

Fordele ved lokal: Lokalkendskab, overskuelighed

Question 9

Hvordan afgøres kompetence ved tvivlsspørgsmål?

Answer 9

Ingen almindelige regler om dette i lovgivningen
Udgangspunkt: Myndigheden afgør selv, om den er kompetent → afgørelsen kan efterprøves ved rekurs eller domstolsprøvelse
M1: Der kan være særlovgivet om kompetencefordeling
M2: Hvis der er uenighed mellem to underordnede myndigheder med samme overordnede myndighed, så kan overordnede myndighed afgøre spørgsmålet

Question 10

Delegation

Answer 10

Når én myndighed overlader kompetence til en person eller en anden myndighed eller til en privat person eller organisation

Question 11

Hvilken kompetence delegeres?

Answer 11

Delegerer både myndighedsudøvelse – altså forvaltningsretlige afgørelser – og faktisk forvaltningsvirksomhed
Kan delegere både generel og konkret kompetence

Question 12

Originær kompetence

Answer 12

= kompetence tildelt ved GRL eller lov – her er der ikke tale om delegation

Question 13

Hvordan ved man, om der er tale om delegation eller originær kompetence?

Answer 13

Ved originær er kompetencen tildelt ved lov eller grl. → kan opstå tvivl om, om det er delegation, hvis en lov bemyndiger en minister til at fastsætte kompetenceregler → spørgsmål om fortolkning af loven

Question 14

Central forskel mellem originær komp. og delegation?

Answer 14

Delegation kan tilbagekaldes (opgavegiveren har stadigvæk ansvaret) - kan originær kompetence ikke

Question 15

Hvilke centrale forhold gør sig gældende ved delegation? (hvad bemyndiges den delegerede)

Answer 15

Den, der har fået tildelt opgaven, har de samme pligter og beføjelser overfor borgeren + afgørelserne har samme virkning

Delegation kan altid kaldes tilbage → opgavegiveren har nemlig fortsat ansvaret for opgavens udførelse

Tilbagekaldelsesbeføjelsen kan ikke fraskrives uden særlig hjemmel

Ved ekstern delegation er der klageadgang til den oprindeligt kompetente fm

Question 16

Er det et problem at delegere? (For og imod)

Kræves der lovhjemmel, når man delegerer?

Answer 16

FOR

Der er en grund til, at lovgivningsmagten har udpeget en bestemt FM som kompetent, så det er ikke meningen at opgaven skal placeres hos alle mulige andre → udgør risiko

IMOD

Ministeren kan ikke løse alle opgaver selv

Sker i praksis uden lovhjemmel/accept i lovens forarbejder

Ressourcehensyn

Kan påklages (ved ekstern)

Kan tilbagekaldes

HR: Det handler om, hvad der er forsvarligt i den enkelte situation - det er svært at opstille helt klare regler

Question 17

Groft sagt: Delegation er en fravigelse af lovgivningsmagtens intentioner

Hvornår kan det alligevel forsvares, at man delegerer på ulovbestemt grundlag? (4 kriterier)

Answer 17

Kriterier:

(1) Til hvilken myndighed/led i myndigheden delegerer vi fra og til? Og hvilke kvalifikationer har modtageren?
(2) Har den der delegerer en styringsbeføjelse over for modtageren? Fx O/U (cirkulære)
(3) Er det ud fra praktiske og arbejdsmæssige grunde nødvendigt at delegere?
(4) Hvad er arten af den delegerede opgave?

Nogle opgaver er enkle/banale: Faktisk forvaltningsvirksomhed, sagsforberedelse, enkle sager- Fast praksis på området = delegation

Andre har mere indgribende og vidtrækkende betydning. Principelle sager kan ikke delegeres

Question 18

Hvad er forskellen på intern og ekstern delegation?

Answer 18

Intern = delegerer til andre personer eller organer inden for samme myndighed (fx borgmester, udvalg)
Ekstern = delegerer til en anden fm eller det private
OBS: Ved ekstern (ikke intern) delegation er der klageadgang

Question 19

Hvordan er adgangen til intern delegation i hhv. hierarkiske myndigheder og kollegiale organer?

Answer 19

Hierarkisk: Vid adgang
Kræver ikke lovhjemmel - retssædvane/fast praksis
Begrænsninger: Opgavens væsentlighed. Udstedelse af generelle regler, principielle afgørelser, afgørelser med betydning for fremtidig praksis/økonomiske konsekvenser kan ikke delegeres.

Kollegialt organ: Mere snæver adgang
FOR: Stort praktisk behov
IMOD: Svigt af garantier (organet har særlig sagkundskab, interessegrupper i organ, mindre kontrolmulighed)

Question 20

Hvad er kendetegnende for intern delegation til formand?

Answer 20

Delegation til formand (snæver – mister sagkundskab + interesser)

Fx kan borgmester på KB’s vegne afgøre sager, der ikke kræver opsættelse eller giver anledning til tvivl

Forudsætninger generelt (ulovhjemlet): Enstemmighed, ikke principielle/vigtige sager, sagligt begrundet (fx fast praksis), organet må ikke gøres overflødigt, presserende sager

Question 21

Hvad er kendetegnende for intern delegation til udvalg?

Answer 21

Delegation til udvalg (vid adgang → udvalg kan bestå af sagkundskab + interesser)

Forbereder sager, afgørelseskompetence

Forudsætninger: Sagligt velbegrundet, vigtighed for borgere, graden af indgriben over for borgeren

Question 22

Hvad er kendetegnende for intern delegation til sekretariat?

Answer 22

Delegation til sekretariat

Sagsforberedelse, dagsordner, skrive + ekspedere afgørelser → mindre vidtgående afgørelseskompetence

Forudsætninger: Rutinemæssige afgørelser, tung arbejdsmæssig begrundelse

Question 23

I hvilke tilfælde er der hhv. vid og snæver adgang til ekstern delegation?

Answer 23

Indenfor den hierarkiske struktur er der forholdsvis vid adgang - skyldes O/U og rekurs-adgang
Til andre myndigheder i øvrigt og til det private er der snæver adgang (fx mellem ministerier og kommuner) → krav om lovhjemmel

Question 24

Hvilke momenter gør sig gældende ved ekstern delegation indenfor det samme administrative hierarki?
(Altså hvad er vigtigt, hvis man vil delegere?)

Answer 24

Udgangspunkt: Ikke krav om lovhjemmel - men ikke helt fri adgang
Momenter: Afgørelsens art (hvor indgribende), egnet og kvalificeret myndighed, ledsages af instrukser, velbegrundet (arbejdsmæssigt)

Question 25

Hvad gør sig gældende ved inkompetence?

Answer 25

Den forvaltningsretlig mangel, der består i, at en fm har truffet en afgørelse, som skulle være truffet af en anden fm eller domstolene → dette kan medføre ugyldighed

Question 26

Ugyldig afgørelse =

Answer 26

= pga. en retlig mangel får afgørelsen ikke de til dens indhold svarende retsvirkninger

Question 27

Hvilke tre betingelser skal være opfyldte før ugyldighed kan indtræde?

Answer 27

(1) Retlig mangel (ulovlighed)
(2) Manglen skal være væsentlig
(3) Ingen særlige forhold, som afgørende taler imod ugyldighed → tertiære momenter

Question 28

Hvilke to grupper af sagsbehandlingsregler findes?

Answer 28

Garantiforskrift = garanti for lovlig og rigtig afgørelse; f.eks. partshøringsregler og habilitetsregler

Ordensforskrift = tjener mere begrænsede formål uden betydning for afgørelsens indhold; fx praktisk arbejdsdeling eller rene informationsformål

Question 29

Hvilken gruppe af sagsbehandlingsregler er kompetencereglerne del af?

Answer 29

Kompetencereglerne udgør garantiforskrifter

Question 30

Hvad er bogens syn på den modificerede væsentlighedsvurdering?

Answer 30

Hvis tilsidesættelse af garantiforskrift er afgørelse ugyldig, MEDMINDRE det i det konkrete tilfælde kan påvises at være uden betydning

Question 31

Hvad sker der, hvis en inkompetent myndighed har truffet en afgørelse ift. dens gyldighed?

Answer 31

Hvis en inkompetent myndighed har truffet en afgørelse, så foreligger der en retlig mangel (1. betingelse), og denne mangel vil ofte være væsentlig (2. betingelse) → dette vil føre til, at afgørelsen bliver erklæret ugyldig, hvis der ikke foreligger tertiære momenter, der taler imod (3. betingelse)

Question 32

Nævn eksempel på inkompetent fm, hvor afgørelsen blev erklæret ugyldig

Answer 32

Fedevaresagen (saglig inkompetence)

​​Kommune gav tilladelse til, at mand kunne indrette et opbevaringsrum til sit engrosfirma i kælderen af sin villa. MEN Kommunen havde kun kompetence, såfremt der var tale om “kvarterets daglige forsyning”

Question 33

Nævn eksempel på inkompetent fm, hvor afgørelsen blev erklæret gyldig

Answer 33

Hustrubidragspligt

Københavns overpræsidium havde truffet afgørelse i stedet for Vejle Amt (stedlig inkompetence)

Afgørelsen findes dog stadig gyldig: afgørelsen ville ikke have været anderledes i Vejle, da kompetencefordelingen kun har betydning for arbejdsfordelingen: ikke garanti for afgørelsens lovlighed/rigtighed