7: Det administrative skøn og retsgrundsætninger Flashcards
(37 cards)
Skøn =
Lovgivningsmagten kan udstede nogle ufuldstændige lovbestemmelser, og dette har de tiltro til, at forvaltningsmyndighederne selv kan udfylde → de er dermed overlagt et skøn
=> valgfrihed, ift. afgørelsens præmisser + hvilken vægt disse præmisser skal have, ift. afgørelsens indhold
Hvornår anvendes specialitetsprincipperne?
Specialitetsprincipperne anvendes, hvor man ved fortolkning kan konstatere, at det hensyn, der er inddraget i afgørelsen, adskiller sig klart fra den pågældende lovs formål.
Prioriteringsregler
=> regler, der prioriterer (vægter) de lovlige præmisser eller hensyn, som danner grundlaget for en forvaltningsafgørelse
Er skønnet begrænset?
Ja af retsgrundsætningerne
Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en fuld lovbunden bestemmelse?
Lovens præmisser er angivet med høj grad af præcision (udelukkende retsanvendelse)
Fx tjenestemandsloven § 34: Når man bliver 70 år, så bliver man afskediget som tjenestemand
Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en bestemmelse, der giver anledning til lovtvivl, som kan afklares gennem fortolkning?
Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en bestemmelse, der giver anledning til lovtvivl, som kan afklares gennem fortolkning?
Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en vag, elastisk bestemmelse?
Lovens beskrivelse af forvaltningsafgørelsens præmisser er upræcis → en mellemting mellem skøn og retsanvendelse (delvist skøn)
Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved et udpræget skøn?
Lovbestemmelserne anvender end ikke vage udtryk → altså en åben afgørelse
Fx hvis loven angiver, at forvaltningen ”kan” eller ”bemyndiges til” at træffe en mere/mindre præcist beskrevet afgørelse
Hvad er det bærende hovedsynspunkt ved grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen)?
Bærende hovedsynspunkt: Lovgivningsmagten skaber en fm til at tage vare på en vis kreds af offentlige anliggender og interesser – vil være ulovligt at varetage andre formål end disse
Hvad opstiller magtfordrejningsgrundsætningen krav til?
Grundsætningen opstiller et krav til forvaltningsafgørelsens materielle rigtighed/lovlighed
=> bygger på objektive præmisser: skal inddrage saglige hensyn/præmisser ud fra lovens formål og indhold
=> skal inddrage alle relevante saglige hensyn
Hvad udgør magtfordrejningsgrundsætningens anvendelsesområde`
Det primære område er afgørelsessager, men den gælder også for faktisk forvaltningsvirksomhed, råden over fast ejendom, almindelige driftsopgaver, kommunale udbudsregler, ansættelsesforhold i den offentlige forvaltning, mv.
Hvad er typologien? Hvad forsøger man at fastlægge?
Forsøger at fastlægge, hvilke hensyn der er lovlige og saglige i almindelighed – da en fm er forpligtet til at inddrage alle saglige hensyn og foretage en afvejning.
Hvilke 4 hensyn vil typisk være usaglige jf. typologien?
1) Private hensyn: En fm udøver en samfundsmæssig funktion og skal derfor varetage en vis kreds af offentlige interesser → derfor usagligt at inddrage private hensyn
2) Fagforeningsmagtfordrejning: Ikke sagligt at lægge vægt på folks organisatoriske forhold i den offentlige sektor
3) Finansielle hensyn:
Finansielle hensyn er ikke altid ulovlige: Hvis hensynet er sagligt inden for forvaltningsområdet og i relation til den afgørelse, der skal træffes (fx ift. budgetter eller afskedigelser pga. besparelser)
Finansielle hensyn kan også være usaglige: hvis hensynet ikke er sagligt vedkommende indenfor den pågældendes forvaltningsområde og i relation til den afgørelse, som skal træffes (fx hvis forvaltningen forsøger at skaffe sig indtægter ved anvendelse af beføjelser, som ikke vedrører skatte- og afgiftsopkrævningen)
4) Procedurefordrejning:
En særlig form for magtfordrejning, hvor forvaltningen fx kan træffe en forvaltningsafgørelse, der kun kræver en enkel proces i stedet for en mere besværlig procedure, som de burde have valgt → usagligt.
Fx en afskedigelsessag, hvor man selv får vedkommende til at sige op – man skulle reelt have fulgt en anden procedure i stedet for at presse en person til at sige op
Hvad er meningen med specialitetsprincipperne?
Forvaltningsmyndighederne skal IKKE varetage andre formål end de forudsatte → det er kun sagligt at inddrage hensyn, der stemmer overens med det formål, myndigheden er nedsat til at varetage.
Der findes specialitetsprincipper (metoder), der bruges til at kortlægge, om de hensyn, som fm har inddraget i afvejningen/skønsudøvelsen, rent faktisk er saglige
Det organisatoriske specialitetsprincip =
bygger på det forhold, at en FM i almindelighed ikke kan varetage et hensyn, som det tilkommer en anden FM at varetage (ikke overlappe)
Det materielle specialitetsprincip =
kigger på hjemmelsgrundlag: der skal sondres mellem de hensyn, som en fm kan varetage, hvis den samme fm har flere beføjelser
Hvilke bredere overvejelser er alment accepterede saglige hensyn?
borgerens retsbeskyttelse
grundlovens frihedsrettigheder
menneskerettighederne
andre hensyn:
hensyn til at undgå værdispild
administrativ konveniens
Hvad skal der ske med de bredere, alment accepterede hensyn?
Der findes visse alment accepterede hensyn, som, når de er relevante, skal indgå som præmisser for en forvaltningsafgørelse, uden at det kan kræves, at det fremgår af den pågældende lovgivning
Lighedsgrundsætningen =
= krav om at væsentlige lige forhold skal behandles lige
Sammenhængen mellem magtfordrejning og lighedsgrundsætningen:
Man er forpligtet til at behandle folk ens, men man må gerne behandle folk forskelligt, hvis man kan begrunde det sagligt. Hvis det er usagligt at gøre forskel, så har man tilsidesat en lighedsgrundsætning
Der er dermed et overlap mellem lighedsgrundsætningen og magtfordrejning
Kan der opstilles principper for vægtningen af lovlige hensyn?
Det er overordnet vanskeligt at opstille almindelige principper for vægtningen af lovlige hensyn (fx typologien, specialitetsprincipperne) → der er ikke et hensyn der trumfer. Denne afvejning vil variere fra område til område og sag til sag.
Prioriteringsregler kan findes i lovgivningen, i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov og i interne regler, herunder administrativ praksis
Der kan dog ikke opstilles en almen regel:
Fx hensyn der fremmer lovens formål versus borgerens retsbeskyttelse
Man kan fx heller ikke altid sige, at frihedsrettigheder og menneskerettigheder trumfer alt
Hvilken grundsætning stiller krav til konsekvens/ensartethed ved den skønsmæssige afvejning?
Lighedsgrundsætningen → skal kunne argumentere sagligt for, at der skal være en forskel
Udgangspunkt: administrativ praksis er ikke bindende for forvaltningen
Praksis kan ændres inden for lovens rammer, såfremt den er saglig begrundet, men der må ikke forekomme enkeltstående ubegrundede afvigelser fra praksis: ”det lige skal behandles lige”
Proportionalitetsprincippet
=> når en forvaltningsmyndighed er bemyndiget til at bruge magt, så gælder der et princip om, at det mindst indgribende middel, der er tilstrækkeligt til at løse opgaven, skal anvendes.
To forudsætninger, der skal være opfyldt, før man bruger magt:
(1) Man må ikke bruge magt m.m. man har en lovhjemmel.
(2) Det skal være nødvendigt/forholdsmæssigt at bruge magt
