7: Det administrative skøn og retsgrundsætninger

Question 1

Skøn =

Answer 1

Lovgivningsmagten kan udstede nogle ufuldstændige lovbestemmelser, og dette har de tiltro til, at forvaltningsmyndighederne selv kan udfylde → de er dermed overlagt et skøn
=> valgfrihed, ift. afgørelsens præmisser + hvilken vægt disse præmisser skal have, ift. afgørelsens indhold

Question 2

Hvornår anvendes specialitetsprincipperne?

Answer 2

Specialitetsprincipperne anvendes, hvor man ved fortolkning kan konstatere, at det hensyn, der er inddraget i afgørelsen, adskiller sig klart fra den pågældende lovs formål.

Question 3

Prioriteringsregler

Answer 3

=> regler, der prioriterer (vægter) de lovlige præmisser eller hensyn, som danner grundlaget for en forvaltningsafgørelse

Question 4

Er skønnet begrænset?

Answer 4

Ja af retsgrundsætningerne

Question 5

Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en fuld lovbunden bestemmelse?

Answer 5

Lovens præmisser er angivet med høj grad af præcision (udelukkende retsanvendelse)
Fx tjenestemandsloven § 34: Når man bliver 70 år, så bliver man afskediget som tjenestemand

Question 6

Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en bestemmelse, der giver anledning til lovtvivl, som kan afklares gennem fortolkning?

Answer 6

Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en bestemmelse, der giver anledning til lovtvivl, som kan afklares gennem fortolkning?

Question 7

Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved en vag, elastisk bestemmelse?

Answer 7

Lovens beskrivelse af forvaltningsafgørelsens præmisser er upræcis → en mellemting mellem skøn og retsanvendelse (delvist skøn)

Question 8

Der findes forskellige grader af skøn. Hvad er kendetegnende ved et udpræget skøn?

Answer 8

Lovbestemmelserne anvender end ikke vage udtryk → altså en åben afgørelse
Fx hvis loven angiver, at forvaltningen ”kan” eller ”bemyndiges til” at træffe en mere/mindre præcist beskrevet afgørelse

Question 9

Hvad er det bærende hovedsynspunkt ved grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen)?

Answer 9

Bærende hovedsynspunkt: Lovgivningsmagten skaber en fm til at tage vare på en vis kreds af offentlige anliggender og interesser – vil være ulovligt at varetage andre formål end disse

Question 10

Hvad opstiller magtfordrejningsgrundsætningen krav til?

Answer 10

Grundsætningen opstiller et krav til forvaltningsafgørelsens materielle rigtighed/lovlighed
=> bygger på objektive præmisser: skal inddrage saglige hensyn/præmisser ud fra lovens formål og indhold
=> skal inddrage alle relevante saglige hensyn

Question 11

Hvad udgør magtfordrejningsgrundsætningens anvendelsesområde`

Answer 11

Det primære område er afgørelsessager, men den gælder også for faktisk forvaltningsvirksomhed, råden over fast ejendom, almindelige driftsopgaver, kommunale udbudsregler, ansættelsesforhold i den offentlige forvaltning, mv.

Question 12

Hvad er typologien? Hvad forsøger man at fastlægge?

Answer 12

Forsøger at fastlægge, hvilke hensyn der er lovlige og saglige i almindelighed – da en fm er forpligtet til at inddrage alle saglige hensyn og foretage en afvejning.

Question 13

Hvilke 4 hensyn vil typisk være usaglige jf. typologien?

Answer 13

1) Private hensyn: En fm udøver en samfundsmæssig funktion og skal derfor varetage en vis kreds af offentlige interesser → derfor usagligt at inddrage private hensyn
2) Fagforeningsmagtfordrejning: Ikke sagligt at lægge vægt på folks organisatoriske forhold i den offentlige sektor

3) Finansielle hensyn:
Finansielle hensyn er ikke altid ulovlige: Hvis hensynet er sagligt inden for forvaltningsområdet og i relation til den afgørelse, der skal træffes (fx ift. budgetter eller afskedigelser pga. besparelser)

Finansielle hensyn kan også være usaglige: hvis hensynet ikke er sagligt vedkommende indenfor den pågældendes forvaltningsområde og i relation til den afgørelse, som skal træffes (fx hvis forvaltningen forsøger at skaffe sig indtægter ved anvendelse af beføjelser, som ikke vedrører skatte- og afgiftsopkrævningen)

4) Procedurefordrejning:
En særlig form for magtfordrejning, hvor forvaltningen fx kan træffe en forvaltningsafgørelse, der kun kræver en enkel proces i stedet for en mere besværlig procedure, som de burde have valgt → usagligt.
Fx en afskedigelsessag, hvor man selv får vedkommende til at sige op – man skulle reelt have fulgt en anden procedure i stedet for at presse en person til at sige op

Question 14

Hvad er meningen med specialitetsprincipperne?

Answer 14

Forvaltningsmyndighederne skal IKKE varetage andre formål end de forudsatte → det er kun sagligt at inddrage hensyn, der stemmer overens med det formål, myndigheden er nedsat til at varetage.
Der findes specialitetsprincipper (metoder), der bruges til at kortlægge, om de hensyn, som fm har inddraget i afvejningen/skønsudøvelsen, rent faktisk er saglige

Question 15

Det organisatoriske specialitetsprincip =

Answer 15

bygger på det forhold, at en FM i almindelighed ikke kan varetage et hensyn, som det tilkommer en anden FM at varetage (ikke overlappe)

Question 16

Det materielle specialitetsprincip =

Answer 16

kigger på hjemmelsgrundlag: der skal sondres mellem de hensyn, som en fm kan varetage, hvis den samme fm har flere beføjelser

Question 17

Hvilke bredere overvejelser er alment accepterede saglige hensyn?

Answer 17

borgerens retsbeskyttelse
grundlovens frihedsrettigheder
menneskerettighederne

andre hensyn:
hensyn til at undgå værdispild
administrativ konveniens

Question 18

Hvad skal der ske med de bredere, alment accepterede hensyn?

Answer 18

Der findes visse alment accepterede hensyn, som, når de er relevante, skal indgå som præmisser for en forvaltningsafgørelse, uden at det kan kræves, at det fremgår af den pågældende lovgivning

Question 19

Lighedsgrundsætningen =

Answer 19

= krav om at væsentlige lige forhold skal behandles lige

Question 20

Sammenhængen mellem magtfordrejning og lighedsgrundsætningen:

Answer 20

Man er forpligtet til at behandle folk ens, men man må gerne behandle folk forskelligt, hvis man kan begrunde det sagligt. Hvis det er usagligt at gøre forskel, så har man tilsidesat en lighedsgrundsætning
Der er dermed et overlap mellem lighedsgrundsætningen og magtfordrejning

Question 21

Kan der opstilles principper for vægtningen af lovlige hensyn?

Answer 21

Det er overordnet vanskeligt at opstille almindelige principper for vægtningen af lovlige hensyn (fx typologien, specialitetsprincipperne) → der er ikke et hensyn der trumfer. Denne afvejning vil variere fra område til område og sag til sag.

Prioriteringsregler kan findes i lovgivningen, i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov og i interne regler, herunder administrativ praksis

Der kan dog ikke opstilles en almen regel:
Fx hensyn der fremmer lovens formål versus borgerens retsbeskyttelse
Man kan fx heller ikke altid sige, at frihedsrettigheder og menneskerettigheder trumfer alt

Question 22

Hvilken grundsætning stiller krav til konsekvens/ensartethed ved den skønsmæssige afvejning?

Answer 22

Lighedsgrundsætningen → skal kunne argumentere sagligt for, at der skal være en forskel

Udgangspunkt: administrativ praksis er ikke bindende for forvaltningen

Praksis kan ændres inden for lovens rammer, såfremt den er saglig begrundet, men der må ikke forekomme enkeltstående ubegrundede afvigelser fra praksis: ”det lige skal behandles lige”

Question 23

Proportionalitetsprincippet

Answer 23

=> når en forvaltningsmyndighed er bemyndiget til at bruge magt, så gælder der et princip om, at det mindst indgribende middel, der er tilstrækkeligt til at løse opgaven, skal anvendes.

Question 24

To forudsætninger, der skal være opfyldt, før man bruger magt:

Answer 24

(1) Man må ikke bruge magt m.m. man har en lovhjemmel.

(2) Det skal være nødvendigt/forholdsmæssigt at bruge magt

Question 25

Hvor behandles proportionalitetsprincippet?

Answer 25

Findes flere bestemmelser i love, der behandler magt og proportionalitetsprincippet → fx retsplejeloven § 758, politiloven kap. 4 (hvornår må anvende magt), udlændingeloven § 36

Question 26

Hvad indebærer retsgrundsætningen om det pligtmæssige skøn?

Answer 26

pligtmæssigt skøn = skønner fra sag til sag; man tager ikke samme hensyn i alle situationer (RETSGRUNDSÆTNING)

Question 27

Hvilket dilemma udgør det pligtmæssige skøn overfor de interne regler?

Answer 27

Lighed og regelmæssighed på den ene side (interne regler/cirkulærer)

versus

hensynet til tilpasning af forvaltningsafgørelsen til den konkrete situation (inddrage alle saglige hensyn i den skønsmæssige vurdering)

Question 28

Hvornår kan man alligevel benytte nogle interne regler, hvor man egentlig er overladt et pligtmæssigt skøn?

Answer 28

I nogle situationer har man fra rettens side godkendt, at hvor der er nogle administrative hen-syn, lighedsbetragtninger eller behov for forudsigelighed, som er særlige tungtvejende – så behøver man ikke lave et pligtmæssigt skøn. (Fx ikke SU-berettiget uddannelse)

Hvis man i cirkulæret har taget højde for, at reglerne alene er vejledende – og at der kan gøres fravigelser, så er de ikke i strid med retsgrundsætningen om det pligtmæssige skøn.

Question 29

Bibestemmelser =

Answer 29

Bibestemmelser = bestemmelser (vilkår, pålæg), der knyttes til en forvaltningsakts hovedind-hold. (Bibestemmelser bruges hvor forvaltningen lovmæssigt er tildelt et skøn).

Question 30

Hvorfor gælder der et lempet hjemmelskrav ved bibestemmelser?

Answer 30

Bibestemmelser anvendes i vidt omfang uden direkte lovhjemmel. Det antages, at lovhjemmelen til fastsættelse af bibestemmelser er forudsat/implicit i love, der tildeler forvaltningsmyndigheden et skøn.

Question 31

Til hvilke forvaltningsakter kan der ikke knyttes bibestemmelser?

Answer 31

Forvaltningsakter der ikke helt eller delvist beror på et skøn (her gælder nemlig ikke et lempet hjemmelskrav)

Lovbundne tilladelser – fx ved ret til folkepension (ikke vilkår forbundet med dette)

“Actus legitimi”: Fx folk der skal giftes – man kan ikke godkende at nogle bliver gift på bestemte vilkår

Question 32

Krav til bibestemmelser der knyttes til forvaltningsakter:

Answer 32

Skønsmæssige forvaltningsakter er i almindelighed modtagelige for bibestemmelser.

Skønnet mht. fastsættelse af bibestemmelser er begrænset af de samme forvaltningsretlige grundsætninger, som i øvrigt regulerer forvaltningens skønsudøvelse

Question 33

Hvilket princip er meget vigtigt ift. bibestemmelser?

Answer 33

Det forvaltningsretlige princip om klarhed og bestemthed. Det skal være klart defineret/forstået hvad bibestemmelsen indeholder. (OBS: gælder også for hele forvaltningsaktens indhold)

Question 34

Hvad gør sig gældende for ulovlige bibestemmelser?

Answer 34

I almindelighed vil ulovlige bibestemmelser kunne betragtes som ustillede, dvs. de er ugyldige. Vilkårene kan blive ugyldige individuelt; de skal betragtes som ustillede.

Question 35

Hvornår er bibestemmelserne ugyldige?

Answer 35

Bibestemmelser, der er ulovlige, fordi forvaltningsakten er lovbunden.

Vilkår, der er knyttet til actus legitimi, må betragtes som ustillede (fx hvis en vielsesattest har fået tilknyttet vilkår)

Vilkår, som er båret af usaglige hensyn

Også bibestemmelser, der er for vidtgående set ud fra et proportionalitetsprincip, eller som er fastsat uden nogen konkret begrundelse (pligtmæssigt skøn)

Question 36

Bevisskøn =

Answer 36

= skøn over, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens afgørelse
Forudsætning: Bevisnød

Question 37

Værdiskøn =

Answer 37

= fastsættelse af værdien af fast ejendom, værdipapirer, mv. (fx ved ekspropriation → skøn over, hvad huset skal koste)