8: Administrativ rekurs

Question 1

Hvilke fordele er der ved administrativ rekurs?

Answer 1

Rekursen er normalt gratis for borgeren og virker normalt hurtigere end domstolskontrollen.
Rekursmyndigheden kan sætte en anden afgørelse i stedet for den påklagede.

Question 2

Nævn andre typer af administrativ kontrol

Answer 2

Det almindelige kommunaltilsyn (Kommunestyrelseslovens kap. VI og VII).

• Almindelig kontrol med kommunalforvaltningens lovlighed.
• Handler af egen drift (ex officio).
• Legalitetstilsyn.

Godkendelsesordninger.
- En myndighed skal godkende en anden myndigheds beslutning, før den kan
få retlig virkning.
- F.eks. skulle en kommunal byplanvedtægt godkendes af boligministeren.

Veto-ordninger.
- F.eks. planlovens §§ 28-29 c: Hvis en statslig myndighed eller nabokommune
gør indsigelse mod en kommunalbestyrelses lokalplanforslag inden en
bestemt frist, kan lokalplanen ikke vedtages endeligt af
kommunalbestyrelsen, før der er opnået enighed mellem de to yndigheder,
eller miljøministeren har afgjort sagen.

Call-in-ordning.
- F.eks. planlovens § 3, stk. 5: Miljøministeren kan i særlige tilfælde overtage
regionråds og kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der
berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Remonstration.
- Borgeren klager til samme myndighed, som har truffet afgørelse i sagen, med
anmodning om, at sagen genoptages, og at der træffes en anden afgørelse,
som er gunstigere for borgeren.

Question 3

Er der en sammenhæng mellem partsstatus og klageberettigelse?

Answer 3

Generelt er der sammenhæng mellem søgsmålsret og partsstatus (efter FVL) på den ene side og klageret inden for den administrative rekurs på den anden side ud fra kriteriet væsentlig, individuel interesse.
Den der har partsstatus er normalt også klageberettiget, mens manglende partsstatus taler imod klageret.

Question 4

Kan rekursmyndigheden lave en ændring til gunst ud over klagerens påstand?

Answer 4

I almindelighed er der ikke noget til hinder for, at rekursmyndigheden træffer en afgørelse, som er gunstigere for klageren end dennes påstand. Det må dog indgå i afvejningen, om der er modstående eller offentlige interesser, som lider skade.

Question 5

Administrativ rekurs =

Answer 5

= den, der er berørt af en fm’s afgørelse, har ret til at klage over denne afgørelse til en anden fm, som har pligt til at tage stilling til den påklagede afgørelse, (hvis procesforudsætninger er opfyldt)
=> forvaltningen kontrollerer forvaltningen efter klage fra borger

Question 6

Nævn eksempler på rekursordninger

Answer 6

Byggelovens § 23: KB’s afgørelser kan påklages til statsforvaltningen

Miljøbeskyttelseslovens § 91: KB’s afgørelser kan påklages til Natur- og Miljø-klagenævnet – klagefrist på 4 uger

Uskreven regel om rekurs til ministeren – udover de skrevne rekursordninger er det klassiske udgangspunkt, at en afgørelse (truffet af en underliggende fm) altid kan påklages til den højere myndighed – i sidste ende ministeren (O/U)

Question 7

Hvad er formålet med rekurs?

Answer 7

(1) Borgerens retssikkerhed: Borgeren har mulighed for at få sin sag prøvet af to instanser → giver større sikkerhed for, at der bliver truffet den korrekte afgørelse
(2) Kontrol/styring: Central/regional myndighed får mulighed for at påvirke sags-behandlingen og indholdet af afgørelser hos førsteinstansen → retstilstanden og skønsudøvelsen bliver (mere) ensartet i hele landet + lovgivningsmagtens intentioner føres ud i livet
(3) Andre formål: Kan inddrage samfundspolitiske holdninger i afgørelserne (ved sammensætning af fx ankenævn), koordinere praksis indenfor nært beslægtede områder

Question 8

Hvad påvirker rekursen (ud over selvfølgelig den enkelte borger)?

Answer 8

Rekursinstansen bestemmer indholdet af afgørelserne i de sager, som påklages

Præcedensvirkning = rekursinstansens afgørelse vil kunne blive lagt til grund i efterfølgende sager (har altså en mere generel virkning)

Rekursen forbedrer rekursmyndigheders mulighed for at anvende andre styringsmidler end rekurs → fx kan en minister udstede nye regler

Styringseffekten angår: Regelfortolkning og skønsudøvelse (herunder hensigtsmæssighedsvurderinger)

Question 9

Gælder der fælles regler om rekurs?

Answer 9

Der gælder ingen fælles skrevne regler om rekurs → der findes mange forskellige rekursordninger og -myndigheder.

Ud fra disse kan vi dog udlede retlige uskrevne principper for administrativ rekurs, og på den baggrund danne overblik over, hvad der gælder i almindelighed

Question 10

Hvor er der hjemmel for rekurs?

Answer 10

Administrativt hierarki: Udgangspunkt – enhver forvaltningsafgørelse kan påklages til en højere forvaltningsmyndighed, i sidste instans vedkommende mi-nister på ulovbestemt grundlag (retssædvane)

Kommuner: Gælder et hjemmelskrav (intet O/U-forhold til staten). Nævnt i en række love om kommunale afgørelser

Råd og nævn: Kræver lovhjemmel

Question 11

Hvad kan påklages?

Answer 11

Den normale situation: Forvaltningsakter (dvs. konkrete, endelige afgørelser)
På nogle områder kan generelle beslutninger også påklages → fx retlige spørgsmål om lokalplaner jf. planloven

Question 12

Hvad er hovedreglen for, hvad der kan påklages?

Answer 12

HR: Kun endelige forvaltningsakter – dvs. IKKE sagsbehandlingsbeslutninger (afslutter nemlig ikke behandlingen af sagen)

Undtagelse: Afgørelse om aktindsigt er en selvstændig forvaltningsakt, der kan påklages særskilt, selvom dette sker under processen

Question 13

Hvad er eksempler på noget, der kan påklages (udover endelige afgørelser)?

Answer 13

Fortolkning/præcisering af indholdet af en tidligere truffet afgørelse
Konstaterende påbud
Bindende forhåndsbesked
Myndighedens passivitet
Sagens afvisning

Question 14

Hvad går procesforudsætningerne helt overordnet ud på?

Answer 14

Rekursmyndigheden undersøger om nedenstående forudsætninger er opfyldt. Skal være opfyldt, for at man kan påklage en afgørelse, (hvis ikke afvises klagen).

Question 15

Hvornår er man i hovedreglen klageberettiget?

Answer 15

Klager skal have en individuel, væsentlig og relevant interesse i sagens udfald. Kan klage på ulovbestemt grundlag, hvis dette gør sig gældende
- Individuel: Sagens udfald har retlige/faktiske konsekvenser for den
pågældende – det samme gælder ikke for enhver anden
- Væsentlig: Sagens udfald skal have en vis vægt (tålegrænse)
- Relevant: Interessen skal være relevant ift. lovens formål
- Klageberettigede er herefter: Afgørelsens adressat, andre juridiske/fysiske
personer med sådan interesse – fx en nabo ifm. afgørelser efter bygge-,
miljø- og planlovgivningen

Question 16

Har foreninger og myndigheder ulovbestemt klageret?

Answer 16

Udgangspunkt.: Har ikke klageret som bærere af almene interesser

Dog diskuteret hvorvidt de har klageret ud fra kriteriet væsentlig, individuel interesse
Ifølge ombudsmanden har foreninger klageret på miljøbeskyttelsesområdet, hvis foreningen ud fra en konkret vurdering kan sige at repræsentere personer med væsentlig, individuel interesse

OBS: En forening er klageberettiget, hvis den berøres i sin egenskab af juridisk person som grundejer eller lign. Offentlige myndigheder er klageberettigede, hvis de er part i sagen (f.eks. en byggeansøgning).

Question 17

Hvordan er der variationer i klageretten ud fra væsentlig, individuel interesse?

Answer 17

Kriteriet ”væsentlig, individuel interesse” har ikke helt samme indhold ift. alle rekursordninger, selvom det samme kriterie anvendes

Fx ift. planloven: Liberal afgrænsning → enhver enkeltperson/forening, der kan påvise et lokalt tilhørsforhold, anses for klageberettiget

Question 18

Særlig lovhjemlet klageret

Answer 18

Lovgivningen indeholder efterhånden i betydeligt omfang bestemmelser om, hvem der er klageberettiget, eller loven giver ministeren hjemmel til at fastsætte dette.

Question 19

Hvor lang er klagefristen oftest?

Answer 19

En lovbestemt klagefrist er ofte 4 uger, kan dog også være kortere eller længere

Question 20

Hvad gør sig gældende for den almindelige klagefrist?

Answer 20

Der gælder ikke nogen uskreven generel frist for klage
Hvis der ikke ved lov er fastsat en klagefrist, skal rekursinstansen realitetsbehandle selv meget sent indkomne sager – klagen kan dog efter en konkret vurdering afvises på grund af den sene indgivelse

Question 21

Hvordan beregnes klagefristen?

Answer 21

I nogle love er dog fastsat, at det beregnes fra tidspunktet, hvor afgørelsen er truffet. I andre love fra det tidspunkt, der er sket offentlig bekendtgørelse af beslutningen

Er det ikke beskrevet i loven (uskrevne regler):

• Hvis krav på individuel meddelelse: Fra afgørelsen kommer frem
• Hvis ikke krav på individuel meddelelse: Fra afgørelsens tidspunkt

Ift. klagefristens udløb:
- Klagefristen er fastsat i uger (udløber samme ugedag som afgørelsen er
kommer frem)
- Hvis klagen er fremsendt rettidigt til forkert forvaltningsorgan klagen er
rettidig
- Klagen skal være kommet frem
- Klageren bærer forsendelsesrisiko

Question 22

Hvad sker der ved suspension af en klagefrist, og hvornår kan det finde sted?

Answer 22

Suspension = fristen gælder ikke, før visse betingelser er opfyldt

Kan indtræde i situationer, hvor afgørelsesmyndigheden har begået fejl (fx ved tilsidesættelse af pligten til klagevejledning)

Klagefrist kan også suspenderes ved anmodning om aktindsigt

Question 23

Hvad er en oprejsningsbevilling, og hvornår er det relevant?

Answer 23

Udgangspunktet: Klagemyndigheden skal ex officio (af egen drift) kontrollere, at klagetidspunktet er overholdt. Hvis overskredet → afvises

Men der kan gælde en oprejsningsbevilling under særlige forhold (indskrevet i flere love) => se bort fra fristoverskridelse

Hvor loven ikke har fastsat en adgang til oprejsningsbevilling, kan rekursmyndigheden efter uskrevne forvaltningsretlige regler se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis der foreligger særlige forhold → fx sygdom, postforsinkelse, klagefristens længde

Question 24

Hvad gør sig gældende for klagens form og indhold?

Answer 24

Udgangspunkt: Stilles der stort set ingen krav til klagens form og indhold – skal blot være muligt at identificere klageren og den påklagede afgørelse.
Hvis disse krav ikke opfyldes, må myndighederne selv klarlægge klagerens identitet og klagens indhold som følge af UP og vejledningspligten

Kan indgives mundtligt/skriftligt

OBS: I nogle tilfælde kan der dog være beskrevet formkrav i lovgivningen – i miljøbeskyttelseslovens § 94 er det fx fastsat, at en klage skal være skriftlig

Hvis klagen trækkes tilbage, standses klagesagen standes, medmindre andre har klaget eller myndigheden har beføjelse til at handle ex officio

Question 25

Til hvilken myndighed skal klagen indgives?

Answer 25

Hvis der ikke står noget i loven, så kan man indgive klage til 1. instansen eller rekursinstansen

Question 26

Hvad er opsættende virkning?

Answer 26

=> afgørelsens retsvirkninger (tilladelse/godkendelse/påbud/forbud) suspenderes un-der klagesagen
Spørgsmålet om opsættende virkning er ofte reguleret i den specielle forvaltningsret

Question 27

Kan man opsætte en almindelig uskreven regel på området om opsættende virkning?

Answer 27

HR: Klage over tilladelse/godkendelse/påbud/forbud har ikke en opsættende virkning. Men førsteinstansen/rekursinstansen kan tage stilling til, om der skal være opsættende virkning

Forhold, der normalt indgår, i stillingstagen til opsættende virkning:
- Sandsynligheden for at rekursinstansen ændrer afgørelsen (eller i det
mindste, om der er et rimeligt grundlag for klagen)
- Om udnyttelsen af tilladelse eller fuldbyrdelse af påbud vil have følger, som
vanskeligt lader sig genoprette, hvis rekursorganet senere afgør sagen efter
klagerens ønske

Question 28

Hvem tager stilling til opsættende virkning?

Answer 28

Normalt tager myndigheden selv stilling til opsættende virkning – klageren kan dog også selv anmode myndigheden om at tillægge klagen opsættende virkning

Question 29

Hvad gør sig almindeligt gældende om sagsbehandlingen i rekursmyndigheden?

Answer 29

De almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingskrav gælder for rekursinstansen, herunder fx reglerne om habilitet, partshøring, aktindsigt og begrundelse

OBS: husk forvaltningsloven er minimumsregler → kan være regler i speciel lovgivning, der stiller parterne bedre

Rekursinstansen kan være undergivet kompetencebegrænsninger
- Fx transaktionskommissionen jf. naturbeskyttelsesloven → kan kun behandle
spørgsmål om erstatning i forbindelse med fredning og ikke selve fredningen

Question 30

Hvilke principper gælder for sagens oplysning under sagsbehandlingen i rekursmyndigheden?

Answer 30

HR: Rekursorganet tilhører den offentlige forvaltning og er derfor som det klare udgangspunkt underlagt undersøgelsesprincippet

Modifikation: Visse ankenævns sagsbehandling – herunder sagsoplysning – minder om domstolenes (dvs. forhandlingsprincippet) → fx konkurrencenævnet

Det forhold, at der allerede er truffet en afgørelse, vil alt andet lige forme sagsbehandlingsprocessen, som foregår ved rekursinstansen – kigger på hvad validiteten er ved afgørelsen

Normalt er kommunikation med klager skriftlig. Men der kan gælde andre procedurer.

Question 31

Hvad gør sig gældende for sagens ramme i øvrigt (ifm. sagsbehandlingen)?

Answer 31

Sagen kan udvikle sig ud over det oprindelige og ud over klagerens oplysninger.

Rekursmyndigheden er ikke bundet af afgørelsen fra 1.-instansen

Rekursmyndigheden kan af egen drift tage stilling til spørgsmål, der ikke er indeholdt i klagen → kan være til både gunst/ugunst for klageren

Rekursinstansen er forpligtet til at tage stilling til alle de påstande og anbringender, som klageren rejser i sin klage

Question 32

Hvad gør sig gældende vedr. nova?

Answer 32

=> nye påstande/anbringende/faktiske omstændigheder

Der skal træffes lovlig og rigtig afgørelse. Betyder at man kan fremføre nova

Men afgørelsen må ikke miste sin identitet, ved at der lige pludseligt bliver tale om en ny sag ift. den oprindelige

Nye mellemkommende faktiske omstændigheder skal lægges til grund. Men hvis det vedrører et fortidigt forhold, så er det de oprindelige omstændigheder, der skal lægges til grund

Question 33

Hvad efterprøver rekursmyndigheden?

Answer 33

Hovedreglen: Fuldstændig efterprøvelse
Dvs. fuldstændig og tilbundsgående efterprøvelse af:
(1) Retlige spørgsmål (jus),
(2) Hensigtsmæssighed (skøn) (OBS: her adskiller administrativ rekurs sig)
(3) Faktiske omstændigheder (faktum)

Question 34

Hvad indgår i efterprøvelsen af retlige spørgsmål?

Answer 34

Fortolkning:
Abstrakt regelfortolkning + konkret subsumption af lov/anordning
Tilbageholdenhed: hvis der kræves lokalkendskab/hvis førsteinstansen har en særlig sagkundskab som rekursmyndigheden ikke har

Forvaltningsretlige grundsætninger:
Magtfordrejning; lighedsgrundsætningen; proportionalitetsprincippet og forbuddet mod skøn under regel → er disse overholdt?

Interne regler, vejledninger og planer:
Selvom det ikke er retligt bindende (fx interne regler) for rekursmyndigheden, men fx for førsteinstansen, så er det væsentligt at se på, om de er efterfulgt af førsteinstansen.

Question 35

Hvad indgår i efterprøvelsen af hensigtsmæssighed?

Answer 35

=> hvorvidt afgørelsens indhold er rimeligt, fornuftigt og/eller ønskværdig
=> hvorledes de relevante hensyn (kriterier, præmisser) eller interesser skal afvejes og prioriteres, når afvejningen ikke er bundet i regler (dvs. hvor der foreligger et skøn)

Hvis der ikke gælder nogle lovbestemte begrænsninger, kan rekursinstansen prøve afgørelsens hensigtsmæssighed fuldt ud.

Tilbageholdenhed: Hvis førsteinstansen besidder en teknisk sagkundskab, relevant lokalkendskab eller hvis det er vanskeligt at belyse faktum ordentligt

Question 36

Hvad indgår i efterprøvelsen af de faktiske omstændigheder?

Answer 36

Rekursmyndigheden har ansvaret efter undersøgelsesprincippet – skal tilvejebringe alle oplysninger

Question 37

Hvilke reaktionsmuligheder har rekursinstansen?

Answer 37

(1) Afvise sagen: Hvis de formelle betingelser ikke er opfyldt (fx hvis klagefristen er overskredet/manglende klageberettigelse)
(2) Stadfæste afgørelsen: Stadfæster afgørelsen truffet af førsteinstansen efter at have gennemgået det hele

(3) Tilsidesætte afgørelsen:
a) Annullation: Afgørelsen fejes af bordet, der er ikke længere en afgørelse.
Afgørelsen i førsteinstans er ikke længere gyldig. Primært relevant når der
er truffet en afgørelse, som der ikke er et retligt grundlag for - fx et
ulovhjemlet påbud.
b) Ændring: Her sætter rekursinstansen efter en realitetsprøvelse sin egen
afgørelse i stedet for førsteinstansens, indføjer yderligere vilkår eller
ophæver et vilkår. Procesbesparende foranstaltning
c) Hjemvisning: Sendes tilbage til førsteinstansen, så de kan træffe en ny
afgørelse i sagen

Question 38

Hvad er forudsætningen for tilsidesættelse af afgørelsen?

Answer 38

Skal kunne pege på en ulovlighed eller uhensigtsmæssighed ved førsteinstan-sens afgørelse – eller at førsteinstansens oplysningsgrundlag er utilfredsstillende. (Men skal også have et sagligt grundlag for ikke at tilsidesætte).

Question 39

Hvornår foretrækkes hjemvisning?

Answer 39

Hjemvisning foretrækkes frem for ændring, hvis der er så væsentlige mangler, at en ændret afgørelse i rekursmyndigheden i realiteten vil være en førstein-stans afgørelse

Fx hvis der ved førsteinstansen var forkert retligt grundlag, væsentlige sagsbehandling mangler eller utilstrækkeligt oplysningsgrundlag – eller ved væsentlige ændringer i nova

OBS: Hjemvisning skal ikke ske i alle tilfælde, hvor der fremkommer nova i klageinstansens behandling → skal forholde sig til ny information

OBS: Hjemvisning bør også undgås, hvis der foreligger myndighedsinhabilitet hos førsteinstansen.

Question 40

Hvornår er annullation relevant?

Answer 40

Primært relevant når der er truffet en afgørelse, som der ikke er et retligt grundlag for - fx et ulovhjemlet påbud.

Question 41

Hvad kan rekursmyndigheden ved sagsbehandlingsfejl gøre ud over annullation og hjemsendelse?

Answer 41

Ved sagsbehandlingsfejl kan rekursmyndigheden (udover annullation og hjemsendelse) helbrede sagsbehandlingsfejl → kan fx høre parten, hvilket er procesbesparende

Question 42

Reformatio in pejus =

Answer 42

= en overordnet myndighed eller appelrets afgørelse, der ændrer underinstansens afgørelse til skade for den, der har appelleret

Question 43

Hvad er den traditionelle antagelse om ændring til skade for klageren?

Answer 43

Der gælder et forbud mod reformatio in pejus. Men dette forbud gælder IKKE ubetinget.

Question 44

Udgangspunkt for at man må acceptere, at man kan ændre til skade for borgeren:

Answer 44

Rekursmyndigheden skal træffe den materielt rigtige afgørelse. Borgeren skal have lige præcis den afgørelse, som juraen kan bære.
OBS: I nogle tilfælde er der også taget stilling til spørgsmålet i love

Question 45

Hvilke regler gælder for ændring til skade for klageren?

Answer 45

Hvis det er en ugyldig afgørelse, fx hvis der ikke er lovhjemmel, så skal afgø-relsen naturligvis tilsidesættes, også selvom borgeren bliver ked af det

Hvis afgørelsen er gyldig, så er ændring til skade udelukket
M.m. der er modstående private interesser, andre klageberettigede, den eller de klageberettigede er en myndighed eller forening, der varetager offentlige eller almene interesser

Question 46

Nævn argument der taler imod ændring til skade for klageren

Answer 46

Hvis afgørelsen er er påklaget forholdsvist lang tid efter førsteinstansen, så kan adressaten have indrettet sig efter afgørelsens indhold.

Question 47

Nævn argumenter der taler for ændring til skade for klageren

Answer 47

Hvis eksempelvis klagen har haft suspensiv kraft / opsættende virkning → fx hvis man ikke har gjort brug af en tilladelse.

Fejl i førsteinstansens afgørelse, der skyldes fejl i oplysninger, som klageren har givet

Question 48

I hvilket omfang er rekursorganets afgørelse bindende?

Answer 48

Bindende som udgangspunkt (for førsteinstansen)

Hvis der sker noget på området, så afgørelsen ikke længere giver mening, så gælder den ikke mere