Forvaltningens organisation + sagsbehandlingsregler Flashcards
Hvilke organer er omfattet af den offentlige forvaltning? (tænk Carstens tegning)
1) Ministerierne
- Grl. § 3: Kongen er tillagt den udøvende magt
- Grl. §§ 12-14: Kongen udøver sin magt gennem ministrene
2) Kommunerne (grl. § 82: Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ved lov)
3) (Kommunale fællesskaber: løser kommunale opgaver på de pågældende kommuners vegne + skal godkendes efter kommunestyrelsesloven § 60)
4) Regionerne (Kommunalreformen 2007)
5) Særlige uafhængige forvaltningsorganer med lovmæssig særstilling (fx DR & DST)
6) Selvejende institutioner - i grænseområdet mellem det offentlige og private (fx AU & børnehaver)
Hvordan kan man afgrænse, om der er tale om en forvaltningsmyndighed eller ej (herunder de to mulige afgrænsninger)?
Første metode: Organisatorisk = organets formelle tilknytning bestemmer status - hører det f.eks. under et ministerium?
Funktionel = opgavernes materielle indhold; dvs. er opgaven typisk offentlig?
Dette udgangspunkt fører til:
- Organer oprettet ved lov eller vht. lov er offentlige, såfremt det følger af lovfortolkning, ELLER det følger af de statslige/kommunale budgetter, at organet er offentligt.
Anden metode: Et organ som er oprettet på privatretligt grundlag (f.eks. aktie- eller anpartsselskab) anses aldrig for at være en forvaltningsmyndighed - og det gælder uanset, om det offentlige ejer organet
Hvad kendetegner særlige (uafhængige) forvaltningsorganer?
Har lovmæssig særstilling - har eget lovgrundlag (hvis politisk indflydelse f.eks. er uhensigtsmæssigt)
F.eks. Danmarks Statistik, Nationalbanken og DR
OBS: Disse er fm, fordi de er oprettet ved, og det fremgår af lovgrundlaget
Hvad kendetegner selvejende institutioner?
Udgangspunkt: Privat
1) Organisatorisk autonomi + egen formue
2) Stiftet på privatretligt grundlag gennem vedtagelse af vedtægter
MEN: Hvis oprettet ved lov eller offentligretlig beslutning kan det være en FM - f.eks. TV2
ELLER: Der kan foretages en vurdering ud fra momenter: 1) traditionel, offentlig aktivitet, 2) betalt af de offentlige, 3) offentlig indflydelse på daglig drift, 4) offentlig indflydelse på ledelse, 5) offentlig udøvelse af kontrol
Overordnet: Hvis der er meget offentlig indflydelse på institutionen, så gælder de forvaltningsretlige regler
For hvem/hvornår gælder forvaltningsloven?
§ 1, stk. 1: Alle dele af den offentlige forvaltning (altså fm)
§ 2: Afgørelsessager → når der skal træffes forvaltningsretlig afgørelse
For hvem gælder offentlighedsloven?
§ 2: Al virksomhed, der udøves af myndigheder inden for den offentlige forvaltning (afgørelser + faktisk forvaltningsvirksomhed)
§ 3, stk. 1: Al virksomhed der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er
1: oprettet ved lov eller i henhold til lov 2. oprettet på privatretligt grundlag, udøver offentlig virksomhed af omfattende karakter, og undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol
M.v.
Hvad indebærer en hierarkisk organisationsform?
Beføjelserne er tillagt og udøves af én person (fx ministeren) - denne person er ansvarlig
Kommer til udtryk i lovgivning
Hvad indebærer en kollegial organisationsform?
Organet som sådant er tillagt beføjelser i lovgivningen
Organet består af en flerhed af personer, der er sidestillede
Typisk træk: Ses ofte i den decentrale forvaltning: fx folkevalgte medlemmer på lokalt og regionalt plan
Beslutninger træffes ved afstemning
Definition på “styring”
Muligheden for at give retligt bindende direktiver for udøvelsen af egen myndigheds eller andre myndigheders kompetence
Hvilke beføjelser har lederen ved en hierarkisk opbygget organisation (i relation til styring)?
1) Retligt bindende tjenestebefalinger: Generelle og konkrete tjenestebefalinger vedr. formelle (sagsbehandling) og materielle (indhold) spørgsmål
2) Call-in (overtage sagsbehandlingen)
3) Omgøre afgørelser (der ikke er blevet bekendtgjort endnu)
OBS: Gør sig gældende for ledere på alle niveauer, m.m. andet står angivet i lovgivning
Styringsforhold ved kollegiale organer
Evt. subordinationsforhold mellem medlemmerne skal være fastlagt i lov m.v. - ellers ligestillede
Typisk foretages delegation pga. arbejdsmængden → ved (intern) delegation gælder de sædvanlige O/U-beføjelser (konkrete/generelle tjenestebefalinger, call-in, omgørelse (af egen drift), men ikke rekurs)
Styringsforhold mellem myndigheder der indgår i ét fælles administrativt hierarki (f.eks. mellem styrelser og departementer)
Hjemmel til styring findes i de uskrevne subordinationsregler; men ofte er der fastsat lovregler, der fraviger dette udg.pkt.
Hvis der ikke er nogle regler:
1) Konkrete/ generelle tjenestebefalinger vedr. formelle og materielle spørgsmål
2) Call-in og omgørelse (af egen drift)
3) Ulovhjemlet adgang til rekurs (borger har retskrav på at klage)
4) Bevillinger og budgetter
Beføjelserne gælder alene ubetinget ved delegation fra departement; anderledes når originær kompetence direkte tillagt f.eks. et direktorat (styrelse)
Forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler
= regler eller procedurer for behandling af sager, der som udgangspunkt gælder i forbindelse med alle eller de fleste dele af forvaltningens beslutninger
Hvad er formålet med sagsbehandlingsreglerne?
At sikre, at sagerne behandles grundigt og korrekt på en sådan måde, at indholdet af de afgørelser, der træffes, bliver lovligt og rigtigt
Hvor findes de generelle regler af betydning for sagsbehandling?
FVL, offentlighedsloven (notat + journalisering), databeskyttelsesforordningen- og loven, retssikkerhedsloven, uskrevne forvaltningsretlige regler
