Overvejelser inden behandling og tanddannelsesforstyrrelser Flashcards
Hvilke overvejelser vil du gøre dig inden en behandlingsbeslutning ift. caries ved et barn?
1) Barnet acceptgrad
- Vurdering at tandbehandlingen og tilstanden
- Hvor dybt er cariesangrebet?
- Er der generel cariesaktvitet?
- Hvor er carieshistorikken og erfaringen?
- Hvordan er den generelle mundhygiejne?
2) Barnets helbred
- Hvilken ASA-klasse
- Generelle heldbredsoplysninger
3) Tanden restefunktionstid ved en primær tand
- Hvor lang tid går der før tanden fældes?
- Jo nærmere man kommer på fældningstidspunktet desto mere henholdende kan man tillade sig at være med fyldningsterapi (bortset fra tandflader, der ligger i kontakt med permanente tandflader).
4) Tandtypen
- Er det en essentiel pladsholder, er den vigtig for skeletal udvikling.
- 05ere gør vi mere for end 04er
5) Okklusionen
- Når 6’ere er fuldt frembrudt, så er 05’eren ikke så betydelig mere
6) Radiologiske fund
- Evt. agenesi
- Udstrækning/flader: okklusalt, approximalt, cervikalt
- Interradikulær destruktion
- Apikalt
7) Pulpadiagnose
- Er altafgørende for behandlingsvalg
- Symptomer og smerter
- Understøtter tentiative diagnose
8) Forældre
- Deres engagement i mundhygiejnen
Hvilke behandlingsovervejeler vil du have ift. et barn på 0-3 år forud for caries-behandling?
1) Acceptgrad
- Barnets psykiske og motoriske status
2) Mundhygiejne
3) Forældrenes engagement
4) Opmærksomhed på:
- ECC (early childhood caries)
- Herunder vigtigheden af uddannelse af forældre
- Utilstrækkelig mundhygiejne kombineret med sutte(u)vane i form af sutteflaske og/eller amning, specielt om natten.
- Hvis barnet er syg og fx. får sukkerholdig medicin
5) Caries-status
- Antal tænder afficeret med caries
- Hvor dybt er cariesangrebet?
- Er der generel cariesaktvitet?
- Hvor er carieshistorikken og erfaringen?
- Hvordan er den generelle mundhygiejne?
6) Smerte og sedering:
- Lokalanalgesi, generel analgesi eller generel anæstesi - evt. kombination.
- Børn i 0-3 års alderen græder ofte (så de trækker vejret igennem munden) og derfor er lattergas svært at bruge.
- Generel anæstesi KUN hvis behandlingen eller ikke kan gennemføres (hvis der er tale om fyldningskrævende carieslæsioner i mange tænder, og specielt ved kompliceret caries i molarer).
7) Hvilken tand er der tale om?
- Incisiver:
- Kan ofte standes med forbedret plakkontrol (afpudsning, forbedret mundhygiejne), eliminering af uvaner og intensiv brug af fluoridtandpasta.
Kompliceret caries i en incisiv medfører ofte ekstraktion.
- Molarer:
- Initial caries: standes med forbedret MH i kombination med fluorbehandling og/eller fissurforsegling.
- Profund caries: Delvis ekskavering med provisorisk IRM/GI. Aflukning af kaviteten vil stoppe progressionen.
Hvilke behandlingsovervejeler vil du have ift. et barn på 3-6 år forud for caries-behandling?
1) Acceptgrad
2) Mundhygiejne
3) Forældrenes engagement
4) Opmærksomhed på:
- Caries okklusal på 05’ere
- Caries distalt på 04’ere
- Frembrud af 6’ere
- Sjældent caries i 02,01+/-01,02 efter 3-års alderen (medmindre der er tale om caries i incisiverne, der er opstået før 3 års alderen).
5) Behandlingsmuligheder:
- Indirekte overkapning, fyldningsterapi (dyract eller GI) eller fissurforsegling
Hvilke behandlingsovervejeler vil du have ift. et barn på 6-12 år forud for caries-behandling?
1) Acceptgrad
2) Mundhygiejne
3) Forældrenes engagement
4) Opmærksomhed på:
- Caries okklusalt i 6’ere
- Caries distalt i 5’ere
- Frembrud af 6’ere og tandskifte
(I 7 års alderen 03’erne distalt, dog sjældent)
5) Behandlingsmuligheder
- 6’ere og 7’ere er frembrudt → behov for profylakstisk fissurforsegling vurderes
- Indikeret ved: cariesaktivt barn, dårlig MH, plakretinerede fissursystem, udtalt foramen coecum (6-6)
- Under frembrud: GI
- Efter frembrud: resin
- Fyldningsterapi
Definer en tanddannelsesforstyrrelse
Defekter i det hårde tandvæv opstået under tanddannelsen.
Nævn tanddannelsesforstyrrelser i emaljen
Emaljeopaciteter
Emaljehypoplasier
Dilacerationer
Amelogenesis imperfecta
Beskriv en emaljeopacitet
- Tanddannelsesforstyrrelse i emaljen
- Ætiologi
- Lokale akutte mekaniske traumer på primær tand
- Lokal apikal parodontitis på primær tand
- Kan også være ukendt årsag
- Klinisk
- Hvide opake forandringer i emalje med en hård, glat og intakt overflade.
- Kan være pletter, stribede eller flader
- Pga. eksogen misfarvning kan de være gullige eller brune
- Diffuse eller tydelig afgrænsning
- Lokalt på en tand eller enkelttænder
- Sjældent symmetriske
- Hyppighed: 20-35%, særligt 1+1
- Behandling
- Ikke behandlingskrævende
- Ved æstetisk: mikroabrasion, ekstern blegning eller bemaling
Beskriv en emaljehypoplasi
Emaljehypoplasier er tanddannelsesforstyrrelser, med klinisk synligt substanstab i emaljens overflade betinget af systemisk eller lokal årsag.
Inddeling
- Lokal:
- Årsag: akut mekanisk truame, fysisk påvirkning (el, stråling, varme) eller infektion
- Fx Turnertand (apikal parodontitis i primær tand)
- Systemisk:
- Systemisk påvirkning af amelogenesen
- Klinisk
- Bilateralt asymmetrisk, horisontalt mønster af emaljehypoplasier
- Punktformede, streg-eller ringformede, uregelmæssige hypoplasier
- Årsag: Ernærringsforstyrrelser, forgiftning (fluorid), sygdomme (endokrinopatier, infektioner fx syfillis), behandlinger (kemo/stårling, tetracyklin eller fluorid)
- Fx Hutchingtons incisiv (syfillis)
Manifestationen afhænger af
- Tidspunktet for påvirkningen af amelogenesen
- Intensiteten af den ætiologiske faktor
- Påvirkningens varighed
Tidspunkter for nymineralisering (og emaljehypoplasier):
In utero og neonatalt: primære og 6+6/6-6
0 - 9 mdr: 3,1+1,3 og 3,2,1-1,2,3
9 mdr - 3 år: 5,4,2+2,4,5 og 5,4-4,5
3 - 3 ½ år: 7+7 og 7-7
Beskriv en dilaceration
Tanddannelsesforstyrrelse
Opstår ved forskydning eller sønderrivning af tandanlæg pga traume
Klinisk
- Tandanlægget, som er deformeret, mineraliserer efterfølgende.
- Opstår hyppigst i fronten, svarende til traumer.
Behandling
- Afhænger af påvirkning
- Ofte kun kosmetisk behandling: plast, procelænsfacader, fuldkroner.
Giv en overordnet beskrivelse af Amelogenesis imperfecta
Arvelig, medfødt mineraliseringsforstyrrelse med kvalitative og kvantitative forandringer i emaljen
Kendetegnet ved:
- Afficerer både det primære og permanente tandsæt
- En stor klinisk og genetisk heterogenitet.
Genetik
- En genetisk forstyrrelse i bestemte emalje-proteiners funktion (amelogenin, non-amelogeniner→ forrstyrre hvert af amelogenesens trin → mange forskellige former for AI
Typer:
- Hypoplasitypen
- Hypomineraliseringstypen
- Umodne type
- Blandingstype med taurodonti
Symptomer
- Forringelse af orale funktion → afbidning problemer og dårlig tyggefunktion
- Ofte smerter fra tænderne pga. hypersensitivitet
- Dårlig æstetik
- Okklusionsafvigelser
- Lange og belastende behandlingsforløb
Behandling
- Emaljens dårlige kvalitet vanskeliggør fyldningterapi:
- Primære tandsæt:
- Profylakse (= forebyggelse)
- Fylde fissurer og evt hypoplasier med GI/plast
- GI/plast kan modvirke shearing
- Stålkroner/stålbond (gerne med GI)
- Fluoridbehandning (mindske sensibilitet
- Stabilisere bidforhold (åbent bid/bidsænkning)
- Permanente tandsæt:
- Profylakse
- Behandlinger som i det primære tandsæt med GI/plast, fluorbehandling.
Henholdende stålkroner/stålbånd (gerne med GI)
- Senere keramiske facader og kroner
Beskriv hypoplasitypen af amelogenesis imperfacta
Emaljematrixen er ufuldstændig anlagt og hypoplastisk.
Mineralindholdet i den anlagte matrix er overvejende normalt.
Emaljen har normal hårdhed og er glat ved sondering.
I emaljen ses folder, riller eller små pits, som kan være misfarvede.
Fejl under sekretionsfasen
Beskriv hypomineraliserings-typen af amelogenesis imperfecta
Emaljematrix fuldstændig anlagt, men uden nævneværdig mineralisering.
Emaljen er meget blød, gul og går let tabt pga abrasion.
Ved eruption er emaljen gul-brun, og ved interkrystallinsk misfarvning bliver den grålig-mørkebrun.
Lav røntgenkontrast mellem emalje og dentin.
Defekt under mineraliseringsfasen
Beskriv den umodne-type af amelogenesis imperfecta
Emaljematrix fuldstændig anlagt og mineraliseret, men uden at mineraliseringen er afsluttet med modning af emaljen, organisk matrix er ikke blevet fjernet
Emaljen er generelt misfarvet.
Flager af emalje kan potentielt springe af fra underlaget.
Fejl i modningsfasen
Beskriv tanddannelsesforstyrrelsen Dentinogenesis imperfacta
Genetisk, autosomal dominant betinget tanddannelsesforstyrrelse i dentinen
Klinisk
- Afficerer alle tænder i begge tandsæt-
Dentinen er uregelmæssigt mineraliseret og emaljen vil ofte fakturere og springe af.
- Ved eksponering af den unormale dentin ses øget slid.
- Tændernes ses blå-grålige, gullige, ravgule eller brunlige, opalesens
- Ved frembrud ser tænderne næsten normale ud → men skifter hurtigt pga. obliteration af dentinkanaler + emaljen chipper af
- Derved bliver lysspredningen i dentinen mindre og translucensen øget.
Patologi:
- Færre og mere uregelmæssige dentintubli
- Skyldes mutationer i Dentin-Sialophosphoprotein (DSPP=
Klassifikation
- Type I: DI og osteogenesis imperfecta
- Type II: klokkeformede krone, cervikal konstriktion, tynde rødder, pulpaobliterering
- Type III: tynd dentin, udvidede pulpakammer og kanaler, “skal tænder”, øget dentin-emalje kontrast, apikale opklaringer er hyppige
Behandling:
Formål:
- Beskytte mod slid
- Kosmetisk behandling
- Henholdende behandling til afslutning af knogleudvikling
- Bevare bidhøjde og tyggefunktion
- Primære tandsæt:
- Stålkroner tidligt, og hyppige kontroller
- Blandingstansæt:
- Stålkroner på 1. molarer uden præparation
- Beskyttelsesskinne: bideskinne/bidhævningsplade, aftageligt OR apparatur.
- Permanente tandsæt:
- Unge: stålkroner (molarer)/plastkroner
- Voksne: plast/keramiske facader/kroner efter behov
Hvilke tænder er hyppigst afficeret af MIH?
Permanente 1. molar og incisiver
Andre tandgrupper kan også blive afficeret herunder de permanente hjørnetænders cuspistoppe og de primære hjørnetænder og primære 2. molarer.
Dvs:
6’erne og 1’erne
3’erne, 03’erne og 05’erne
