Analgesi/kronisk smerte Flashcards

1
Q

Hvad er formålet ved at smertebehandle ved akut smerte?

A

Beskytte mod yderligere smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Inflammatorisk smerte

A

Vævsskade + inflammation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Aktivering af smertesignaler ved ikke-noxious stimulation

A

Selvom det ikke gør ondt kan man opleve smerte ved almindelig berøring -> overfølsomhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

De to former for smerte

A

Visceral smerte

Somatisk smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Innervation af visceral smerte

A

Spinal + vagalnerver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Innervation af somatisk smerte

A

Spinalnerver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Er der sket skade ved visceral smerte?

A

Nej! Det kan være luft i maven fx, hvor strækreceptorer reagerer og sender smertesignal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Er der sket skade ved somatisk smerte?

A

Altid!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ved hvilken smertetype er lokalisering af smerten god?

A

Somatisk smerte! (fx ondt i lillefingeren)

Ved visceral smerte er det svært at præcisere hvor det præcist gør ondt henne (fx. “ondt i maven” = ret bredt begreb)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Def. på kronisk smerte

A

Smerte der persisterer mere end 3 (6) måneder eller længere end forventet helingsproces
Forbliver altså længere tid end helingen tager - helingen er altså afsluttet men det gør stadig ondt!
NB: Det er ikke akut smerte med forlænget varighed! Kronisk smerte har sin egen fysiologi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor skal patienten smertedækkes inden den vågner af anæstesien?

A

Smerteopfattelsen forsvinder i cortex under bedøvelsen, men stimuli i de andre steder er stadigvæk tilstede!
Derfor bombarderes patienten med smertestimuli når den kommer til bevidsthed hvis den ikke smertedækkes inden!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

A-beta fibre står for…

A

… ikke smerte, men berøring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

A-delta fibre står for…

A

… hurtig smerte! (myeliniserede nervefibre)

Skarp mekanisk smerte! De første der reagerer når hånden rammer den varme kogeplade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

C-fibre står for…

A

… den langsommere smerte (umyeliniserede fibre)

Giver den brændende længerevarende smerte. Den smerte der kommer efter man har fjernet hånden fra det varme vand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad gør rygmarven ved smertesignalerne?

A

Modulerer dem, således at det kun er de vigtigste der når frem til hjernen!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

De 4 dimensioner af smerte

A
  • Sensorisk (akut nociception)
  • Kognitivt (smerte, tanker)
  • Affektivt (lidelse, påvirkning)
  • Sygdom (smerteadfærd, opførsel)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hyperalgesi

A

Man når tærskelværdien for smerteresponset hurtigere ved hyperalgesi, og stimuli der normalt ikke ville gøre ondt, gør lige pludselig ondt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Konsekvenser af smerte

A
  • Øget infektionsrisiko
  • Forsinket sårheling
  • Nedsat føde- og vandindtag
  • Immobilisering (bevæger sig ikke normalt)
  • Ændrede sovemønstre
  • Ændret normaladfærd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvor i hjernen opfattes smertesignalerne?

A

cortex cerebrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kalder man “de første” afferente smertenerver?

A

A-delta fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kalder man “det andet” afferente smertenerver?

A

C-fibre

22
Q

Kronisk smerte karakteriseres ved flere funktionelle og anatomiske ændringer i nervesystemet. ‘Gate koncept’ teorien giver en ide om, hvordan disse skabes. Hvor i kroppen sker ‘gate’ funktionen teoretisk?

A

I dorsal horn

23
Q

Ved overstimulering af synapser sker der flere ting, der forårsager en opregulering eller overfølsomhed i synapsen til signaler. Den første unormale stimulering af synapsen er?

A

Åbning af NDMA-kanaler

24
Q

Hvad kunne man bruge som antagonist til ren opoid?

A

Naloxoon

25
Q

Hyperalgasi ses ofte hos patienter med kroniske smerter. Hvordan er hyperalgasi bedst beskrevet?

A

En overreaktion til et smertefuldt stimulus

26
Q

Et centralt koncept i behandling af patienter med kroniske smerter er multimodal terapi. Hvordan beskrives multimodal terapi bedst?

A

En kombination af forskellige medicinsk og ikke-medicinske behandlinger.

27
Q

Hvad forstås ved allodyni?

A

en overdrevet reaktion på en ellers ikke skadelig stimuli

28
Q

Hvad går gate kontrol teorien ud på?

A

Forklarer hvordan nociceptive inputs kan moduleres af andre afferente siganler.
Vi kan opleve effekten ved at gnubbe eller ryste et smertefuldt område. Andre eksempler er fx TENS, massage, arkupuntur

29
Q

Hvad er wind-up og hvordan fungerer det?

A

smerte sensibilisering efter gentagen stimulering af gruppe c fibre.

30
Q

Hvad forårsager utilstrækkelig smertebehandling?

A

opioid tolerance

31
Q

Hvad forhindrer NDMA blokkere?

A

kun wind-up ikke nociception.

32
Q

Hyperalgesi

A

Overfølsomhed overfor smerte
Øget respons til normale smertestimuli
Lokalt -> inflammatoriske mediatorer
Spinalt -> modulation

33
Q

Allodynia

A

Abnormalt smertefuldt respons på harmløst stimuli
Spinal adaptation
-> Reagerer på smerte som er opstået ud fra et stimuli som normalt ikke gør ondt

34
Q

Hvad er meningen med smerte?

A

Overlevelse!

35
Q

The pain pathway - simple

A
Smerten løber gennem 3 neuroner fra input til omsætning
Nociceptorer perifert (input) -> rygmarven -> Processing areas in the brain

Modulation er mulig i rygmarven og hjernen, og multiple lag af kontrol over smerten kan derfor være bestemmende

36
Q

Lokal hyperalgesi

A

Hvis man har en skade eller inflammation i området så sørger prostaglandiner for at skabe lokal hyperalgesi

37
Q

Hvad er det som gør at man trækker hånden væk fra den varme kogeplade ubevidst?

A

Direkte forbindelser mellem det dorsale horn og reflexbuerne via det ventrale horn

38
Q

Hvorfor er det ikke alle smertesignaler der når frem til hjernen?

A

Der er forskellige niveauer af inhiberende og modulerende inputs til signalet inden det når hjernen. Hvor vigtigt det er at sende smertesignalet til hjernen afgøres altså undervejs!

39
Q

Hvilke “tracts” har kontakt til det motoriske respons?

A

Spinoreticular tract

40
Q

The gate concept

A

Interaktioner i det dorsale horn modulerer nociception, og the gate concept er en forklaring på hvordan smertesignaler kan blive moduleret af andre afferente signaler. Dette sker fx når vi gnubber eller ryster hånden efter man har hamret sig selv over fingeren -> smertesignalet mindskes en smule pga. det afferente signal fra bevægelsen

41
Q

Wind-up

A

Sker kun ved kronisk smerte - ikke akut!
Gentagen synaptisk stimulering åbner NMDA receptorer
NMDA-aktiviteten booster normale afferente smertesignaler, initierer neural remodellering og mindsker sensitiviteten og dermed virkningen af opioider.
Der skal mindre glutamat til for at sende smertesignaler og nociceptionen er nemmere

42
Q

NMDA-blokkere virker på…

A

… den kroniske smerte ved at forhindre wind-up. NB: forhindrer IKKE nociception!

43
Q

Fysiologisk smerte

A

Bruges til at undgå skade

Har et formål og er let at behandle

44
Q

Patologisk smerte

A
Persisterer ud over normal heling
Intet brugbart formål
Opstår fra inflammation eller neuropati
Den initierende faktor kan godt være forsvundet
Svært at behandle!
45
Q

Udviklingen af kronisk smerte

A

Fase 1: Kort trauma -> kort smerte
Fase 2: Inflammation -> wind-up -> persisterende smerte (hyperalgesi)
Fase 3: Nerve eller CNS skade -> remodellering af nerven -> allodynia!

46
Q

Patientgrupper med kronisk smerte

A
  • Arthritis
  • Kronisk disk degeneration
  • Neoplasi
  • Peridontal sygdom
  • Otitis externa/media
  • Feline interstitial cystitis (FLUTD)
  • Alvorlige dermatologiske sygdomme
47
Q

Forekomst af arthritis hos hunde

A

80 % af hunde over 8 år fra arthritis!

48
Q

Forekomst af tandproblemer hos katte

A

70-90% af katte over 3 år har tandproblemer!

49
Q

Hvilken muskel vil ofte hidrøres ved ekstension af hofte?

A

Ileopsoas

50
Q

mens du undersøger en patient med kroniske smerter pga en aggressiv mammatumor, opdager du, at området rundt om tumoren virker ømt alene ved almindelig palpation af området. Denne unormale respons kaldes for?

A

Allodynia

Analgesia

Hyperalgesia X

Inflammation