Fysiologi: Koncentrering Flashcards
Et barn behandles med vasopressin/antidiuretisk hormon (ADH) mod natlig inkontinens (”enuresis nocturna”-”sengevæderi”). Drengen får medicinen som lille tablet under tungen til natten i sædvanlig og korrekt dosis (kl. 21.30). Uden forældrenes vidende har han inden behandlingen (kl. 21.15) drukket 2 store glas saftevand.
Beskriv ændringer i følgende parametre i timerne, der følger, og redegør kort for årsag og virkning:
-Urinens osmolalitet
Vasopressin øger samlerørenes vandpermeabilitet og urinens osmolalitet (og reducerer diuresen).
Et barn behandles med vasopressin/antidiuretisk hormon (ADH) mod natlig inkontinens (”enuresis nocturna”-”sengevæderi”). Drengen får medicinen som lille tablet under tungen til natten i sædvanlig og korrekt dosis (kl. 21.30). Uden forældrenes vidende har han inden behandlingen (kl. 21.15) drukket 2 store glas saftevand.
Beskriv ændringer i følgende parametre i timerne, der følger, og redegør kort for årsag og virkning:
-Den intracellulære osmolalitet (i cytoplasma i kroppens celler).
Der vil være en øget reabsorption af vand, det vil sænke osmolaliteten først i ECV og derved forskyde vand ind i ICV og med fald i osmolalitet i begge.
Et barn behandles med vasopressin/antidiuretisk hormon (ADH) mod natlig inkontinens (”enuresis nocturna”-”sengevæderi”). Drengen får medicinen som lille tablet under tungen til natten i sædvanlig og korrekt dosis (kl. 21.30). Uden forældrenes vidende har han inden behandlingen (kl. 21.15) drukket 2 store glas saftevand.
Beskriv ændringer i følgende parametre i timerne, der følger, og redegør kort for årsag og virkning:
-Ændringer i intra- og ekstracellulær volumen.
Øget volumen af begge (ICV er større end ECV).
Et barn behandles med vasopressin/antidiuretisk hormon (ADH) mod natlig inkontinens (”enuresis nocturna”-”sengevæderi”). Drengen får medicinen som lille tablet under tungen til natten i sædvanlig og korrekt dosis (kl. 21.30). Uden forældrenes vidende har han inden behandlingen (kl. 21.15) drukket 2 store glas saftevand.
Beskriv ændringer i følgende parametre i timerne, der følger, og redegør kort for årsag og virkning:
-Sekretion af vasopressin/ADH fra drengens neurohypofyse.
Fald i plasma osmolalitet betinger hæmmet frisættelse af vasopressin.
Et barn behandles med vasopressin/antidiuretisk hormon (ADH) mod natlig inkontinens (”enuresis nocturna”-”sengevæderi”). Drengen får medicinen som lille tablet under tungen til natten i sædvanlig og korrekt dosis (kl. 21.30). Uden forældrenes vidende har han inden behandlingen (kl. 21.15) drukket 2 store glas saftevand.
Beskriv ændringer i følgende parametre i timerne, der følger, og redegør kort for årsag og virkning:
-Nyremarvens interstitielle osmolalitet.
Den vil øges af den indgivne vasopressin.
Et barn behandles med vasopressin/antidiuretisk hormon (ADH) mod natlig inkontinens (”enuresis nocturna”-”sengevæderi”). Drengen får medicinen som lille tablet under tungen til natten i sædvanlig og korrekt dosis (kl. 21.30). Uden forældrenes vidende har han inden behandlingen (kl. 21.15) drukket 2 store glas saftevand.
Beskriv ændringer i følgende parametre i timerne, der følger, og redegør kort for årsag og virkning:
-Plasmas koncentration af natrium.
Plasmakoncentrationen af natrium falder pga vandretention, ikke pga mindre total kropsnatrium.
Du diskuterer med en kollega vedrørende en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling. Patienten har forstyrret virkelighedsopfattelse og lider af skizofreni. Han har en stor diurese ca. 8L/døgn, og han drikker store mængder solbærsaft, fordi han er sikker på, at han så bedre kommer i kontakt med ”de underjordiske”. I kan ikke helt blive enige om patienten har en defekt urinkoncentreringsevne eller lider af polydipsi (øget væskeindtag). Hvordan kommer I videre?
Redegør for simple metoder til at afklare fysiologisk om og hvor manden har en lidelse.
Beskriv hvilke fysiologiske parametre I ønsker at måle for at afklare spørgsmålet.
- Åbent spørgsmål, det forventes at man kan skrive simpel tørsteprøve/vanddeprivering, hvor man i et tidsrum uden væskeindtag måler diurese og urin- og plasmaosmolalitet evt plasmas koncentration af AVP.
- Opgaven fordrer ikke kendskab til diagnostik og udredningsalgoritmer, blot fysiologiske overvejelser.
- Kun at måle AVP i udgangssituationen er ikke så meningsfuldt; ændringer er vigtige.
- Man kan supplere med indgift at AVP hvis man finder nedsat urin-koncentreringsevne og AVP ikke stiger i plasma efter vanddeprivering.
- Hvis det er simpel polydipsi*, må man forvente at diurese falder når man væskedepriverer i feks 6 timer og AVP stiger;
- omvendt, hvis AVP ikke virker i nyrerne (nefrogen DI), så vil der fortsat være øget diurese efter vanddeprivering og AVP stigning og AVP indgift vil ikke virke.
- *= (laurits: sygelig tørst / meget stort væskeindtag, som ved fx diabetes insipidus)
Følgende tekst er fra medicin.dk:”Tolvaptan er en selektiv vasopressin-receptorantagonist, som specifikt blokerer bindingen af argininvasopressin (AVP) ved V2-receptorerne…….”
Redegør kort for effekten af tolvaptan på:
- a) Diuresen
- b) Urin-koncentreringsevnen
- c) Plasma Na+-koncentrationen
- d) Mængden af henholdsvis aquaporin-1 og aquaporin-2 proteiner i epitelcellernes apikale membraner.
- a. Diurese øges,
- b. Urinkoncentreringsevnen sænkes
- c. Plasma Na+stiger (der tabes frit vand)
- d. AQP1 i proximal tubulus ændres ikke, mens mængden af AQP2 i de apikale membraner reduceres.
En ældre kvinde findes i eget hjem. Hun har hoftefraktur og har ligget i cirka 2 dage på gulvet i sin stue. Hun har hverken spist eller drukket.
Skitser et diagram som nedenfor med ændringer hos kvinden indtegnet på de 2 akser.
ICF og ECF er begge mindsket og osmolaliteten er øget.
En ældre kvinde findes i eget hjem. Hun har hoftefraktur og har ligget i cirka 2 dage på gulvet i sin stue. Hun har hverken spist eller drukket.
Beskriv, om der kan forventes ændringer i plasmas koncentration af protein og hæmatokritværdien.
Plasma protein koncentrationen er øget, mens hæmatokrit* er uændret, da vand også trækkes ud af erytrocytter så de skrumper.
*=Den fraktion af blodvolumen der udgøres af erytrocytterne
En ældre kvinde findes i eget hjem. Hun har hoftefraktur og har ligget i cirka 2 dage på gulvet i sin stue. Hun har hverken spist eller drukket.
Angiv om plasmakoncentrationen af AVP er høj eller lav i forhold til en rask person
Der forventes en øget plasmakoncentrationen af AVP.
Skitser et diagram som angivet herunder, hvor y-aksen viser osmolalitet og x-aksen er inddelt i regioner i nyrernes cortex-medulla akse samt urin til sidst. Skitser 2 kurver i diagrammet, der fortsætter, hvor ”plasma” slutter:
1) viser osmolaliteter i regioner og urin hos en person, der har løbet halvmaraton og ikke drukket tilstrækkeligt
og
2) viser osmolalitet i regioner og urin hos en person, der har drukket 4 liter fadøl på kort tid.
- De præcise absolutte værdier er mindre afgørende i skitsen – gradient ift. urinen er derimod vigtig.
- Der tages højde for at nogle studerende har forstået opgaven således, at man skal angive osmolaliteten af væsken i tubulus lumen.
For nogle årtier siden var en frygtet bivirkning til lægemidlet phenacetin, at nyrepapillen (inderste del af marven) nekrotiserede (vævet blev beskadiget, ”døde” og kunne helt afstødes). I konsultationen møder du en sådan patient, som fortæller, at han i 1970´erne havde dobbeltsidig ”papilnekrose”.
Redegør for, hvor stor en procentdel af nyrernes nefroner der direkte må være beskadiget og mulige konsekvenser for GFR.
- Det er kun ca. 5-10 procent af nefroner, der når til indre marv..
- Dvs. i teorien fungerer de +90% af nefronerne intakt.
- Man må antage, at JM nefroner er gået til grunde.
- Personen må forventes, at have stort set normal ”nyrefunktion” forstået som ingen kliniske symptomer eller følger som ved kronisk nyresygdom – men lidt målbar nedsat , GFR
For nogle årtier siden var en frygtet bivirkning til lægemidlet phenacetin, at nyrepapillen (inderste del af marven) nekrotiserede (vævet blev beskadiget, ”døde” og kunne helt afstødes). I konsultationen møder du en sådan patient, som fortæller, at han i 1970´erne havde dobbeltsidig ”papilnekrose”.
Diskuter, om en tørsteprøve (6 timer uden vand) vil afsløre forskelle i forhold til tørsteprøve hos en normal rask person i følgende parametre:
- a. Blodplasmas osmolalitet og koncentration af vasopressin
- b. Urin-koncentreringsevnen
- c. Diuresen under tørsteprøven
- Ved tørsteprøve, hvor pt. vanddepriveres, vil der være en kortere cortex-papil akse og en nedsat evne til at generere et hyperosmotisk interstitium med bortfald af JM nefroner og IM samlerørs effekt på især urinstofrecycling.
- Dvs. man vil måle en nedsat max urinosmolalitet (som normalt kan komme op på 12-1400 mosmol/kg).
- Dette vil ses på trods af intakt vasopressin signalering, og man vil på samme tid forvente en hurtigere og kraftigere stigning i plasmas osmolalitet og dermed også vasopressinkoncentrationen i plasma.
Angiv den mest sandsynlige subjektive reaktion (patientens symptomer, fornemmelser, oplevelse) på infusionen af hyperton saltvand, og redegør kort for baggrunden herfor.
Tørst. Mekanisme for udløsning af tørst via cellevolumen i hypothalamisk beliggende celler bør beskrives.
Figuren viser ændringer i plasmas koncentration af Na+ (sodium, højre y-akse) og antidiuretisk hormon, AVP (venstre y-akse) hos 2 patienter A og B, som man mistænker for at lide af defekt urin-koncentreringsevne. Patienterne er udsat for en ”tørsteprøve”, hvor de ikke drikker i 6 timer. Tiden vises på x-aksen.
Angiv værdier for plasmas osmolaritet for patient A og B efter 6 timer
- Der gives max point hvis blot man kan multiplicere Na-koncentrationen med 2 (elektroneutralitet og lige mange an- og kationer) og skrive 308 og 304.
- Fint hvis nogle lægger 10-20 mosmol til fra glukose, aminosyrer, urinstof mm.
Figuren viser ændringer i plasmas koncentration af Na+ (sodium, højre y-akse) og antidiuretisk hormon, AVP (venstre y-akse) hos 2 patienter A og B, som man mistænker for at lide af defekt urin-koncentreringsevne. Patienterne er udsat for en ”tørsteprøve”, hvor de ikke drikker i 6 timer. Tiden vises på x-aksen.
Beskriv kort, hvilke væskebevægelser der må forventes imellem intra- og extracellulærvæsken hos A og B i løbet af forsøget.
- Der eksisterer ikke osmotiske gradienter over cellemembraner –de ækvilibreres straks via vandbevægelser.
- Dvs. der trækkes her frit vand fra ECV, osmolariteten stiger i plasma/ekstracellulærvæske og vand bevæger sig fra intrallulære miljø til ECV.
Figuren viser ændringer i plasmas koncentration af Na+ (sodium, højre y-akse) og antidiuretisk hormon, AVP (venstre y-akse) hos 2 patienter A og B, som man mistænker for at lide af defekt urin-koncentreringsevne. Patienterne er udsat for en ”tørsteprøve”, hvor de ikke drikker i 6 timer. Tiden vises på x-aksen.
Redegør kort for mekanismen, der resulterer i, at AVP koncentrationen stiger.
AVP frigives helt dominerende via positiv regulering af plasma/ECVs osmolaritet – den observerede stigning i Na og dermed osmolaritet er et kraftigt stimulus for AVP sekretion fra neurohypofysen.
