Filmjura Flashcards
Hvilke rettighedshavere indgår i film?
Ophavsmænd, jf. § 1
Udøvende kunstnere, jf. § 65
Lydproducenter, jf. § 66
Filmproducent, jf. § 67
Hvem er en ophavsmand?
Kan f.eks. være en instruktør
Hvem er udøvende kundstner?
Kan f.eks. være skuespiller
Hvem er lydproducent?
Kan f.eks. være musikselskab
Hvad går Droit Morale ud på?
Droit morale § 3 TV4-dommen
Hvem kræver udnyttelse af film samtykke fra?
Alle retttighedshavere: Ophavsmænd, jf. § 1 Udøvende kunstnere, jf. § 65 Lydproducenter, jf. § 66 Filmproducent, jf. § 67
Er der aftalefrihed mellem rettighedshaverne?
Ja, men med visse begrænsninger i OPHL § 53, 54 og 56
Hvor er filmformodningsreglen hjemlet?
OPHL § 58
Hvad regulerer OPHL § 65, stk. 5?
Udlejningsregel for udøvende kunstnere
Er vederlag for rettighedshavere reguleret?
Ja, i § 58 a (krav om rimeligt vederlag ved udlejning)
Har en ophavsmand til en producent af billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Kan en filmproducent udleje rettighederne til et værk uden den udøvende kunstners samtykke?
Ja, Udlejningsregel for udøvende kunstnere, jf. § 65, stk. 5:
En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Hvad gælder for eksisterende værker?
Ophavsretslovens §§ 22-24
§ 22: Citatretten: Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
§ 23, stk. 1: Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed.
stk. 2: Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 3: Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24: Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej.( Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.
Gælder der særlige regler for billeder af bygninger?
Ja, det er reguleret i § 24, stk. 3, at bygninger frit må afbildes
Findes der en bagatelgrænse i dansk ret?
Ja, jf. Keramik dommen, hvor coop havde afbidlet noget keramik på deres emballage til forskellige varer, hvor nogle af dem var af så ubetydelig betydning, at der ikke var sket en krænkelse, hvor andre var betydelig. Skaber ikke konsensus om, hvor bagatelgrænsen er, men i stedet, at der er åbnet op for, at der er en bagatelgrænse
