Personlighedsret Flashcards
Hvad er personlighedsret?
Personlighedsret beskytter det enkelte menneske integritet og personlighed, og som giver en person ret til at forbyde andre at foretage næremere angivne behandlinger af information, der kan henføres til den pågældende person
Hvad beskytter personlighedsretten bl.a.?
o Retten til eget navn o Retten til eget billede og stemme o Retten til egen historie o Retten til egne oplysninger o Retten til privatliv, ære og omdømme o Retten til egen identitet og valg af eget personlighedsbillede i offentligheden
Kan juridiske personer nyde beskyttelse efter personlighedsretten?
Det er ikke kun fysiske personer, der nyder beskyttelse efter personlighedsretten. Juridiske personer som f.eks. foreninger, selskaber og offentlige institutioner kan også have en identitet og et omdømme at beskytte.
Hvilke interesser står oftest over for hinanden, når der skal foretages en afvejning?
Personlighedsretten over for ytrings- og informationsfriheden
Hvad omfatter personlighedsretten mest i praksis?
Personlighedsretten omfatter i praksis mest i, hvilket omfang, der må offentliggøres information, herunder oplysninger, billeder og lyd om individer uden deres samtykke. Hvorfor der kan være tale om en indskrænkning af ytrings- og informationsfriheden.
Hvad hjemler EMRK artikel 8?
EMRK art. 8 hjemler retten til respekt for sit privat- og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
EMD har fastslået, at EMRK art. 8 omfatter aspekter som det enkelte menneskes identitet som navn, billede og personlig integritet.
Omfatter EMRK artikel 8 en beskyttelse af retten til eget billede?
Retten til eget billede er som UP beskyttet af art. 8, da det enkelte individ har ret til at kontrollere brugen af eget billede og offentliggørelse af samme. Beskyttelsesgraden afhænger af, hvad den pågældende foretager sig på billedet. Strfl’s beskyttelse af retten til eget billede er begrænset til billeder, der er taget på ikke frit tilgængelige steder. Hvilket betyder, at medierne har en vidtgående adgang til at offentliggøre billeder af (kendte) personer taget i det offentlige rum. Dog er dette ikke en tommelfingerregel, da det baserer sig på en konkret vurdering.
Hvilke 5 kriterier har EMD opstillet, som er relevante at inddrage ved en hensynsafvejning mellem art 8 og 10?
EMD har opstillet 5 kriterier som er relevante at inddrage ved hensynsafvejningen af art. 8 og 10. 1) offentliggørelsens bidrag til en debat af almen interesse 2) hvor kendt er den pågældende person, og hvad der rapporteres om 3) den pågældende persons hidtidige opførsel 4) offentliggørelsens indhold, form og konsekvenser, og 5) omstændighederne vedrørende optagelsen af billedet. 1. kriterium har størst betydning ved afvejningen. Altså hvorvidt der formidles informationer og ideer om emner, der har samfundsmæssig relevans. Det er ikke afgørende, hvorvidt offentligheden rent faktisk interesserer sig for offentliggørelsen, men alene om de burde. Adgangen til offentliggørelse vil generelt være større når det drejer sig om personer i offentlige funktioner såsom politikere og andre embeder. Hvis det alene vedrører en persons private forhold, anses det ikke som offentlig interesse.
Hvad er strafbart efter STRFL § 264 a?
Efter denne bestemmelse, er det strafbart at fotografere eller med kikkert eller andre apparater iagttage personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, såfremt fotograferingen eller iagttagelsen er uberettiget. Den er rettet mod fotografering på steder, hvor man ikke almindeligvis kan forvente at blive filmet, og derfor ikke tager hensyn til det. Det kan f.eks. være det private hjem, offentlige og private institutioner, hvor mennesker bor eller opholder sig. Også steder af offentlig eller privat karakter, hvor der ikke er almindelig fri adgang uden eller mod betaling af entré.
Kræver strafbarhed efter STRFL § 264 a, at tilfældet skal være af særlig grov karakter?
Bestemmelsen er tiltænkt grove tilfælde, hvorfor det som UP ikke er strafbart at fotografere eller iagttage personer, der befinder sig i det offentlige rum, selv om det er i det skjulte. Dog kan offentliggørelse af sådanne optagelser kan være retsstridige og udløse pligt til at betale godtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26.
Hvad omfatter STRFL § 264 d?
Omfatter uberettiget udnyttelse og offentliggørelse af oplysninger, som enten hidrører fra overtrædelser af §§ 263, 264 og 264 a, jf. § 264 c, eller i sig selv videregiver oplysninger af fortrolig privat eller krænkende karakter, jf. § 152, stk. 1, og § 264 d. Det er uberettiget at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Gælder både ulovlige billeder efter a og lovligt optagne fotos, hvor offentliggørelsen krænkende samt billeder og meddelelser vedr. en afdød person. Gælder både rigtige og urigtige oplysninger pågældende private forhold.
Hvad beskytter første led af STRFL § 264 d?
Første led beskytter videregivelse. Andet led vedrører udbredelse af billeder taget under sådanne omstændigheder, at det på forhånd er klart, at det vil virke overordentlig krænkende. Stk. 2 er indført med særlig fokus på videredeling af nøgenbilleder.
Hvad er særligt ved uberettiget i ordlyden af STRFL § 264 d?
Om ”uberettiget”: hensigten med dette er, at ikke enhver fotografering uden tilladelse bør straffes. Dermed anses dette ordvalg som et strafbarhedskriterium, hvilket kræver en grovere retsstridig handling. Dermed kræver optagelse og offentliggørelse som UP tilladelse, men der kan være tilfælde, hvor en krænkelse er berettiget, selvom der ikke er givet samtykke. Hvilket også kommer til udtryk i retspraksis, hvor det i Nordvang dommen blev nævnt, at dette alene var et udgangspunkt. Krænkelsen anses kun som uberettiget i det tilfælde, hvor hensynet til privatlivet overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.
Hvad er strafbart efter STRFL § 267?
den der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære straffes med bøde eller fængsel optil 1 år. Under særligt skærpende omstændigheder kan efter § 268 stige til 2 år., hvis en alvorlig beskyldning er usand, udbredt gennem massemedie eller egnet til at skade den forurettede.
Hvad beskytter MFL § 3?
“God markedsføringsskik” –> • MFL § 3 ”god skik” yder en vis beskyttelse mod kommerciel anvendelse af personbilleder og anvendes i praksis alene eller parallelt med almindelige retsgrundsætninger.
