Sygdomme i hypothalamus og hypofyse

Question 1

Adenohypofysen: formål og hvornår påvirkes den?

Answer 1

Forlap

Trofiske hormoner - hypothalamiske neuropeptider
1. Væksthormon (GH) => Lever => IGF-I
2. Thyroideastimulerendehormon (TSH) => gld. thyroidea => T3 + T4
3+4 Follikelstimulerende hormon (FSH) + Luteniserende hormon (LH) => ovarie og testikler => østrogen + testosteron
5. Prolaktin => mamma
6+7: Adrenokortikotropt hormon (ACTH) med melanocytstimulerende hormon MSH (samme prohormon) => Binyre => cortisol

Påvirkes ved
+ hypothalamus
+ hypofyse

Question 2

Neurohypofyse: formål og hvornår påvirkes den?

Answer 2

Baglap

Funktion.
+ Antidiuretisk hormon (ADH)
+ Oxytocin

påvirkes ved:
+ hypothalamisk skade

Question 3

hypofysens lokalisation har nær relation til vigtige strukturer såsom?

Answer 3

Opad: Chiasma opticum
Nedad: Sinus sphenoidalise
Til siderne:
\+ A. Carotis interna
\+ Sinus Cavanosus
\+ Kranienerver: III, IV, V og VI

Question 4

Hypofyseinsufficiens karakteristika?

Answer 4

Forekomst: 1-2 pr. 100.000 ≈ 100 nye pr. år.
Årsag: tumor, sjældent arveligt
Udvikling: langsom og over år

Symptomer 
\+ afhænger af lokalisation. 
1. Oftest nedsat GH og gonadotropiner
2. TSH og ACTH
\+ alm. symp: træthed, koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse og nedsat muskelkraft.

Question 5

Nævn 7 overordnede grunde til sygdomme i hypothalamus og hypofyse?

Answer 5

1. Tumorer
\+ Hypofyseadenom hhv. 1/3 non-secernerende og 2/3 secernerende
\+ Kraniofaryngeom
\+ Metastase
\+ Meningeom
\+ Geminom
\+ Gliom

2. Infiltrative:
   + sarkoidose
   + Histiocytose
   + TB
3. Traumer
   + Iatrogene fx neurokir eller strålebehandling
   + Hovedtraume
4. Infektioner
   + Meningitis
   + encephalitis
5. Vaskulære
   + Anurisme

6. Genetiske
\+ MEN-1
\+ Kallmanns syndrom
\+ Carneys sygdom 
\+ McCune.Albrights syndrom

7. Ideopatiske

Question 6

Hvis den Kortikotrofe cellelinje er påvirket vil man se?

s. 538 M-bog

Answer 6

Trofisk hormon: ACTH
+ Stimulerende faktorer: CRH, ADH, cytokiner
÷ Hæmmende faktorer: Glukokortikoider
Målorgan: Binyrer
Effekt: Glukokortikoidproduktion
Hypersekretion: Cushings sygdom
Hyposekretion: Sekundær binyrebarkinsufficiens

Question 7

Hvis den Somatotrofe cellelinje er påvirket vil man se?

s. 538 M-bog

Answer 7

Trofisk hormon: GH
\+ Stimulerende faktorer: GHRH, Ghrelin
÷ Hæmmende faktorer: Somatostatin, IGF-I
Målorgan: Lever, andre væv
Effekt: IGF-I produktion, vækst og insulinantagonisme
Hypersekretion: Akromekali/gigantisme
Hyposekretion: Væksthormonmangel

Question 8

Hvis den Laktotrofe cellelinje er påvirket vil man se?

s. 538 M-bog

Answer 8

Trofisk hormon: Prolaktin
\+ Stimulerende faktorer: TRL, østrogen
÷ Hæmmende faktorer: dopamin
Målorgan: mammae, andre væv
Effekt: mælkeproduktion
Hypersekretion: hyperprolaktinæmi
Hyposekretion: -

Question 9

Hvis den Thyrotrofe cellelinje er påvirket vil man se?

s. 538 M-bog

Answer 9

Trofisk hormon: TSH
+ Stimulerende faktorer: TRH
÷ Hæmmende faktorer: T3, T4 dopamin, somatostatin, glukokortikoid

Målorgan: Thyroidea
Effekt: T4-produktion, follikelvækst
Hypersekretion: Central hyperthyreose
Hyposekretion: Sekundær hypothyreose

Question 10

Hvis den Gonadotrofe cellelinje er påvirket vil man se?

s. 538 M-bog

Answer 10

Trofisk hormon: LH og FSH
+ Stimulerende faktorer: GnRH
÷ Hæmmende faktorer: kønshormoner, inhibin
Målorgan: Ovarier, testes
Effekt: kønshormonproduktion
Hypersekretion: -
Hyposekretion: sekundær gonadeinsufficiens.

Question 11

Hvis ADH er påvirket vil man se?

s. 538 M-bog

Answer 11

Trofisk hormon: ADH
\+ Stimulerende faktorer: osmotisk tryk
÷ Hæmmende faktorer: -
Målorgan: Nyrene (samlerørene)
Effekt: Væskeretention
Hypersekretion: SIADH (syndrome og inappropriate ADH secretion)
Hyposekretion: Diabetes insipidus

Question 12

GH - Hvis man mangler/↓ dette hormon ser man klinisk sådan ud og diagnostiseres hvordan?

Answer 12

Kliniske billede:
• Børn: væksthæmning
• Voksne: træthed, fedme, nedsat muskelmasse

Diagnostik: ★ obs. sekretion ved døgnrytme og pulse

1. Lavt IGF-I
2. Insufficient GH-respons på GH-stimulationstest

Question 13

LH/FSH - Hvis man mangler/↓ dette hormon ser man klinisk sådan ud og diagnostiseres hvordan?

Answer 13

Kliniske billede:
• Seksuel dysfunktion 
• Infertilitet
• Oligo- eller amenore
• ↓ Kønsbehåring
• ↓/forsinket pubertet

Diagnostik:
• Mænd: ↓[testosteron], inappropriat ↓[LH]
• Præmenopausale kvinder: hypogonade symptomer sammenholdt med ↓[østradiol ]
• Postmenopausale kvinder: ↓[LH/FSH] for alderen

Question 14

ACTH - Hvis man mangler/↓ dette hormon ser man klinisk sådan ud og diagnostiseres hvordan?

Answer 14

Kliniske billede:
\+ Træthed, svaghed, svimmelhed, anoreksi, kvalme, opkastninger, abdominalia
\+ vægttab
\+ Hypotension
(+ Hypoglykæmi)

Diagnostik: Insufficient kortisolrespons på
• Insulin Tolerance Test (ITT) (obs. kontraindiceret ved epilepsi og iskæmisk hjertesygdom)
• Synachten-test
★ obs. sekretion ved døgnrytme og pulse

Question 15

TSH - Hvis man mangler/↓ dette hormon ser man klinisk sådan ud og diagnostiseres hvordan?

Answer 15

Kliniske billede:
+ træthed, kuldsærhed, ødemer, tørt hår/hud
+ muskelsvækkelse
+ apati

Diagnostik:
+ ↓ [fri-T4]
+ inappropriat ↓ [TSH]
evt. TRH-test

Question 16

Prolaktin - Hvis man mangler/↓ dette hormon ser man klinisk sådan ud og diagnostiseres hvordan?

Answer 16

Kliniske billede:
÷ laktation

Diagnostik: -

Question 17

ADH - Hvis man mangler/↓dette hormon ser man klinisk sådan ud og diagnostiseres hvordan?

Answer 17

Kliniske billede:
+ Polyuri
+ Nyktyri, tørst

Diagnostik:
+ påvisning af hypoyon polyuri
+ tørsteprøve

Question 18

I diagnostik af hormonsygdomme skal man ALTID huske følgende parametre?

Generelle vs. interaktioner specielt gældende for immunoassays

Answer 18

Generelle:
\+ Døgnrytmevariation
\+ månedlige svigninger
\+ pulse
\+ alder
\+ kønsrelaterede forskelle
\+ frit vs. proteinbundet
\+ forstadier eller nedbrysningsprodukter i serum
\+ genetisk unikke koncentrationer 
\+ utilstrækkelig analysesensitivitet ved måling af nedsatte hormonværdier

Interaktioner specielt gældende for immunoassays
+ tilstedeværelse af heterofile antistoffer i serum hos individet
+ Tilstedeværelse af andre interfererende faktorer i serum
+ Uoverensstemmelse ml. målt immunreaktivitet og hormonets bioaktivitet.

Question 19

nævn nogle dd til hypofyseinsufficiens:

Answer 19

+ primære gonade/binyre/thyroideasvigt
+ Anorexia nervosa
+ kritisk sygdom => hormonændringer

Question 20

Behandling af hypofyseinsufficiens?

★ Hvis du er god kan du præparat, dosis og behandlingsmål

Answer 20

Generelt:
1. Substitutionsbehandling
★ sekundær binyreinsufficiens bør erkendes og substitueres før øvrige hormonmangler.

Substitionsbehandling:
A. Sekundær binyreinsufficiens
Hydrokortison: 10-30 mg fordelt på 2-3 doser
Mål: justeres til laveste dosis, der giver symptomfrihed
★ udtrapning ved brug over 10-14 dage.

B. Sekundær hypothyreose
Levothyrocin: start 25-50 μg/dag => vedligeholdelses 50-200 μg/dag
Mål: Frit T4 lægges i øvre del af normalområdet. Ved kliniske tegn på overdoserin, reduceres dosis.

C. Diabetes insipidus
Desmopressin: Tabl. 0,1 mg x 2-3 dgl. el. næsespray 10-20 μg x 1-2 dgl.
Mål: Justeres på klinisk respons

D. Hypogonadotrop hypogonadisme
Østrogen og Testosteron
Mål: klinisk respons, Serum-testosteron og hæmatokrit.

E. Væksthormonmangel
hGH, somatropin: start 0,15-0,3 mg/døgn s.c. ved sengetid.
Mål: baseres på klinisk respons og serum-IGF-I

Question 21

Karakteriser hypofyseadenom:

Answer 21

Forekomst:
+ 15% af alle intracerebrale tumorer
+ ≈ 80/100.000
+ Alle aldre, men sjældent børn

2 typer:
+ 1/3 non-secernerende
+ 2/3 secernerende

Symptomer: afhænger af lokalisation, men oftest tryksymptomer eller hypoprolaktinæmi.
s. 544 i M-bog

Behandling:

1. Trykaflastning med Kirurgi eller stråler
   (prolaktinom: + D-vitamin-agonister
   (akromekali: somatostatinanaloger og GH-recepter-antagonister)

DD:
+ Kraniofaryngeom (Rathkes poche), ofte børn og unge,.
+ Pituitær apopleksi (obs. addisonkrise-udløst og hyponatriæmi)

Question 22

Akromegali:

Answer 22

Forekomst: 0,5/100.000 pr. indbyggere ≈ 25 nye tilfælde pr. år.

Patofysiologi: somatrotrofe celler med ↑ GH og evt. ↑prolaktin => Lever, brusk mm. med egenstimulerende effekt/diabetogen/lipolytisk => ↑ GH og IGF-I => akral vækst, bløddelshævelse og vækst af indre organer.

Klinik:
+ grove ansigtstræk fx prominerende pande, underbid og mellemrum ml. undermundstænder
+ længdevækst => gigantisme
+ organomegali: kardiomyopati , makroglossi og struma

Årsag:

1. Sporadisk
2. Arveligt: sjældne
   i. McCune-Albrught
   ii. MEN-I (multipel endokrin neoplasi type 1)
   iii. AIP (germline mutation i arrylhydrocarbon-interacting protein-genet)

Komorbiditet. 
\+ kardiovask
\+ struma
\+ hypertyreose
\+ neoplasi 
\+ nedsat glukosetolerance. 

Behandling: kontrol af GH og IGF-I

1. Kirurgi
2. medicinsk: somatostatinanalog evt. dopaminagonist
   (3. stråleterapi)

Question 23

Nævn årsager til hyperprolaktinæmi?

Answer 23

Laktotrofe celler hvor den primære centrale regulering er hæmmende.

1. Fysiologisk: graviditet, amning
   + stress
2. Medikamentelt: antihypertensiva, antipsykotika, antiemetika
3. hypofyse/hypothalamus: prolaktinom, stilktryk (hypofyseadenom, hypotalamisk tumor, intiltrative sygdomme)
4. Sekundært: nyreinsufficiens (↓clearence), primær hypotyreose, binyrebarkinsufficiens
5. analytisk: makroprolaktinæmi, heterofile antistoffer.

Question 24

Definer cushings sygdom?

Answer 24

Samlebetegnelse for alle tilstande med autonom kortisolhypersekretion uanset årsag

Årsager:

1. Hypofysære
   i. 10-15% af hypofyseadenom (mikro og dermed svære at se på MR)
2. Adrenale
3. Ektopiske
4. Iatrogene

Question 25

Hvilke symptomer tyder på cushings sygsom?

Answer 25

Tynd hud, tendens til blå mærker, central fedme, hypertension, pletorisk måneansigt, lilla striae, nedsat glukosetolerance, evt. DM, gonadedysfunktion, osteoporose, proksimal muskelsvaghed/atrofi, tegn på hyperandrogenæmi (acne, hiasutisme), psykiske forandringer (depression, mani og psykose)

Evt. hyperpigmentering ved MSH-sekretion

Question 26

Cushing sygdoms: diagnose og behandling?

Answer 26

Diagnose:
1. Serum-ACTH
2. MR-cerebrum
3. Sinus protrosus inferior katerisation mhp at skelne ml. pituitær og ektopisk årsag
Hvis ektopisk => CT evt. PET-CT mm. 

Behandling:
1. kirurgi ved adenomer

Question 27

Definer Central diabetes insipidus og karakteriser?

Answer 27

Dif: Vasopressinmangelsyndrom, mangel på ADH => abnorm stor produktion af tynd urin

Sjælden tilstand, ca. 10 nye pr. år.

2 typer:

1: Primær: medfødt eller strukturelle skader i hypothalamus/neurohypofyse
2. Sekundær: hæmmet sekretion grundet ekstensiv væskeindtagelse, dipsogen eller psykogen.
(3. Nefrogen: ingen effekt af ADH)

Symptomer: polyuri, nykturi, tørst og kompensatorisk polydipsi.
+ oftest normohydrerede

DD:
+ DM, nefropti, hypercalcæmi
+ medicinudløst polyuri.

Diagnose:
+ Blodprøver: med i.a. faste-glukose, kreatinin og calcium
+ tørsteprøve
+ evt. MR

Behandling:
1: central DI: desmopressin

Question 28

Hvad er SIADH, og hvorfor er geriaterne så glade for den her sygdom?

Answer 28

ADH-hypersekretion, Schwartz-Bartters syndrom, syndrome of inappropriate ADH-sekretion

Patofys: enten fra neurohypofyse eller ektopisk
★ ≈ 20% af pt. med hyponatriæmi

Årsag: mangeartet.
+ Led i infektioner, neoplasm
+ medicinudløst

Symptomer:
+ vandintoksikation: hovedpine, kvalme, opkastning, konfusion, koma og kramper

Diagnose = eksklusionsdiagnose på baggrund af anamnese + klinisk undersøgelse og paraklinik.

DD: addisons, hypotyreose og andre hyponatriæmi årsager.

Behandling: ofte selvlimiterende i løbet af 2-3 uger
1. eliminer udløsende årsag og væskerestriktion
Akut (svær konfusion, kramper og koma) => hyperton 3% saltvand som engangsdosis eller 2-300 ml i.v. over 3-4 timer (obs. p-Na og urinudskillelse)