Alm. sygdomslære Flashcards

1
Q

Hvad betyder patologi

A

sygdomslære

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad betyder adaption

A

cellens tilpasning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad betyder hypertrofi

A

forstørrelse af celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder hyperplasi

A

cellerne formerer sig / øget celletal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er de 2 eneste betegnelser for forøget celler

A

Hypertrofi + hyperplasi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad betyder steatose

A

fedtdegeneration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder hypoxi

A

iltmangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad betyder atrofi

A

svind af væv (ikke medfødt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad betyder aplasi

A

medfødte misdannelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er den eneste betegnelse for mindsket celler

A

atrofi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad betyder metaplasi

A

karakter ændringen fra en celle til en anden celletype

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad betyder dysplasi

A

celleforandringerne hvor de dannes på en “forkert” måde = ikke homogent væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad betyder fibrose

A

dannelse af bindevæv/arvæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad betyder reversibel / retrograde forandringer

A

når cellen udsættes for belastning, vil den i første omgang tilpasse sig, ophører belastningen vil cellen vende tilbage til normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad betyder irreversibel

A

ikke muligt for cellen, at komme tilbage til normalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad betyder degeneration

A

det der opstår efter ikke-dødelig cellebeskadigelse

Forandringer, kan gøres med hypertrofi, hyperplasi, atropi, metaplasi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad betyder akkumulation

A

ophobning i cytoplasmaet af sukker, fedt, protein mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad betyder induktion

A

stimulation (besked) til cellen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad “er” / “betyder” en celleskade

A

en sygelig forandring i cellens funktion el. opbygning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad betyder autolyse

A

nedbrydning af cellen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad betyder nekrose

A

vævsdød

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad betyder apoptose

A

celle-selvmord –> alm. celler er kodet til at dø

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad betyder resorption

A

når nekrosen fjernes med lymfen eller fagocyteres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad betyder deskvamation

A

afstødning af nekrotisk væv → når nekrosen afskaller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad betyder mumifikation

A

nekrotisk væv tørrer langsomt ud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad betyder organisation

A

det nekrotiske væv erstattes af bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad betyder regeneration

A

når væv kan gendannes → fx lever stor regenerations evne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad betyder gangræn

A

koldbrand = når der går bakteriel infektion i nekrotisk væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er inflammation

A

kroppens reaktion på celleskade → proces der går i gang ved cellebeskadigelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er infektion

A

den tilstand der optræder, når en mikroorganisme trænger ind i en værtsorganisme med beskadigelse eller antigen virkning som resultat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad betyder -itis

A

betegnelse for inflammation et bestemt sted i kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Nævn inflammations årsager

A
  • infektion af mikroorganismer
  • traume → stød / slag
  • forbrænding / forfrysning
  • kemisk påvirkning
  • allergiske reaktioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Nævn de 5 kardinalsymptomer på

A
Calor = varme
Tumor = hævelse
Rubor = rødme
Dolor = smerte
Functio laesa = nedsat funktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Inflammationsprocessens faser

A
  • Cellen beskadiges
  • Dilatation = lokal kapillær udvides
  • Aktiv hyperæmi = øget blodgennemstrømning
  • Permeabilitet = øget kapillær-gennemtrængelighed
  • Eksudation = væske udvandring fra blodbanen til det omkringliggende væv
  • Emigration = leukocytter vandrer fra blodbanen til det beskadigede område
    (helingsprocesser træder til herefter)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Ønsker ved inflammations delprocesser

A

sæt gang i immunforsvaret
oprensning
heling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Inflammationen kan overordnet inddeles i

A

Varighed
Infektion el. ej
Typer af ekssudation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Under varighed, hvordan inddeles inflammation

A
  • Akutte inflammation = akutte symptomer → opstår pludseligt → her ses kardinalsymptomer → fx hotspot
  • Subakutte inflammation = udvikler sig gradvist → fx overanstrengelser i knæ
  • Kronisk inflammation = en langvarig, vedvarende betændelsestilstand → fx gigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Under infektion el. ej, hvordan inddeles inflammation

A
Septisk = infektiøst → mikroorganismer (ofte bakterier)
Aseptisk = uden infektion → uden mikroorganismer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Under typer af ekssudation, hvordan inddeles inflammation? Og beskriv hvordan væskerne ser ud

A
  • Serøs ekssudat = Tyndt og vandigt → ala vabel
  • Kataralsk = Tykt og slimet → ala snot
  • Fibrinøst = Højt indhold af fibrin → elastisk tråde → ledvæske
  • Hæmorragisk = Blodtilblandet
  • Subpurativt = Delvis flydende og gulligt (med pus) → bylder
  • Putridt = Tyndt, flydende og ildelugtende → ses typisk i forbindelse med gangræn (koldbrand)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Formål ved inflammation

A
  • aktiverer immunsystemet
  • lokalisere og destruere evt agens
  • danne barrierer til sundt væv
  • stimulere til opheling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Generelle inflammationssymptomer (selve dyret)

A
  • almen utilpashed
  • træthed
  • feber
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Behandling af inflammation

A
  • NSAID
  • Glukokortikoider
  • Antihistamin
  • Kulde
  • Varme (kun til kronisk inflammation)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

De 3 former for healing + forklaring på dem

A
  • Resolution = ved mindre inflammationstilstande af let karakter → cellerne vender tilbage til deres funktion → ingen skadet celler (lussing) → ikke behov for ny dannelse
  • Regeneration = Gendannelse af nyt væv → papercut
  • Reparation = Arvævsdannelse → udbredt vævsdød
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Selve healing af sår gennemgår 3 faser, hvilke?

A

1) Inflammationsfasen
2) Granulationsfasen
3) Remodelleringsfase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad sker der under sårhealingens første fase (inflammationsfasen)

A

hæmostase(stopning af blødning) + oprydning + ekssudation (udskillelse af væsker)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad sker der under sårhealingens anden fase (granulationsfasen)

A

Genopbygningsfasen:
- granulationsvævet vokser op og erstatter vævstabet
- granulationsvævet ligger til grund for den nye hud
(heraf dannes arvævet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad sker der under sårhealingens tredje fase (remodelleringsfase)

A

Modningsfasen

huden er lukket over granulationsvævet og arvævet remodelleres og formes → kan tage måneder til år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke komplikationer med/efter inflammation finder der?

Og forklar hvad der sker i de forskellige (6)

A
  • Shock = fald i blodtryk , nedsat vævsperfusion (= svært ved at sende blod rundt til væv/organer) + hypoksi (iltmangel) = organsvigt
  • Kronisk inflammation
  • Granulomdannelse = “sidder fast” i granulationsfasen, vævet bliver ved og ved med at vokse
  • Stenoser = bindevævs-indsnævring efter opheling af sår
  • Adhærencer = sammenvoksning, bindevævsdannelser mellem organer / bughinde / brysthinde - ingen bevægelse i denne væv
  • Diffus fibrose = diffuse bindevævsdannelser → fx lungerne (dette områder virker ikke)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Definition på normalflora

A

det normale mængde mikroorganismer der findes på hud og slimhinder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Definition på infektion

A

mikroorganismer trænger ind i værtsorganismen og formerer sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er en mikroorganismes toxiner

A

affaldsstoffer som har en skadelig virkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Normalfloras funktion

A
  • bekæmper og forhindre udefrakommende mikroorganismer at “slå sig ned”
  • danner vitaminer
  • danner antistoffer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Definition på sygdom

A

de skader som mikroorganismerne forvolder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

5 smittemåder

A
  • Luftbåren / inhalationssmitte
  • Kontakt (direkte + indirekte)
  • Fødevarebåren / alimentær
  • Vekterbåren
  • Inokulationssmitte = blodoverførsel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Definition på patogenitet

A

evnen til at fremkalde sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

3 forskellige patogene

A

Obligat patogen = altid sygdomsfremkaldende
Potentiel patogen = mulig sygdomsfremkaldende
Apatogen agens = minus sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Definition på virulens

A

Anslagskraften

58
Q

Hvad betyder høj og lav virulens

A
  • høj virulens = få organismer til at fremkalde sygdom

- lav virulens = mange organismer til at fremkalde sygdom

59
Q

Kroppens forsvarsmekanismer opdeles i 2 grupper? Én har 2 undergrupper hvilken?

A
  • Det konstituitive forsvar = beskytter mod alle mikroorganismer
    - ydre-uspecifik = hud, slimhinder, øjenvipper
    - indre-uspecifik = inflammation (fagocytter, mastceller)
  • Det inducible forsvar = beskytter mod angreb af specifikke mikroorganismer = antistoffer (B+T celler)
    - også kaldet indre specifikke
60
Q

Hvilke organer indgår i immunsystemet

A

thymus + milt + tarm + knoglemarv + lymfekar og lymfeknuder

61
Q

Hvad er antigener

A

“fremmedstof” fx bakterier, virus

62
Q

Hvad er epitop

A

antigenernes “fingeraftryk”

63
Q

Hvad er immunoglobulin - Ig

A

Antistof

64
Q

De 5 forskellige antistoffer

A
IgA = udskilles via slimhinderne (næse, tåre, tarm + modermælk)
IgD = produceres i små mængder
IgE = sammenhæng til mastceller + koblet til allergi
IgG = flest → er i blodbanen → kan giver via placenta
IgM = dannes hurtigt ved infektion
65
Q

Antistoffers funktion (5 stk)

A
  • Opsonisering = Let genkendelig
  • Sterisk blokering = Mindre virulent
  • Neutralisering af toksiner = inaktivere toxiner
  • Agglutination = får antigenerne til at klumpe sammen
  • Komplement aktivering = aktivere forskellige proteiner, der sætter gang i immunforsvaret
66
Q

Forklar hvad makrofager gør

A

de er ædeceller (fagocyterende) ergo “spiser” antigener og viser antigenets epitop
De er “skraldemand” ergo de “rydder” op

67
Q

Findes makrofager også i væv

A

ja

68
Q

Hvad er en forskel på makrofager og neutrofile

A

neutrofile dør hurtigt, det gør makrofager ikke

69
Q

Hvad er B-celleres funktion

A

aflæser epitop + producerer antistoffer, der er specifikke for én type af antigener (indre specifikke)

70
Q

Hvad deler B-cellen sig til

A

til plasma-celler (danner antistoffer) og B-huskeceller (danner plasmaceller, som allerede er kodet til at danne antistoffer)

71
Q

Hvor dannes T-celler

A

Thymos

72
Q

Hvilke 2 T-celler skelnes der mellem og hvad er deres forkortelser

A
Th = hjælpe celler
Tc = dræber celler
73
Q

Hvad er Th (hjælpe celler) cellers funktion

A

præsenterer antigener til B-celler + genkende egne celler

74
Q

Hvad er Tc (dræber celler) cellers funktion

A

dræber fremmed og syge celler + genkende egne celler

75
Q

Hvad betyder cellemedierede forsvar

A

det forsvar der bruger celler til at slå infektioner ned = T-celler

76
Q

Hvad betyder humorale forsvar

A

det forsvar der findes i blodplasma = antistofdannelse = B-celler

77
Q

Forklar hvad makrofager, T-celler og B-celler gør, hvis der kommer en virus forbi ;)

A

Makrofagerne æder virusen, og viser dens epitop. Th cellerne binder sig nu til makrofaget og “viser” nu B-cellerne virussens epitop til B-cellen. B-cellen deler sig nu i 2 til en plasma-celler, som begynder at danne antistoffer med det samme og en B-huskecelle som hvis virussen kommer igen, hurtigt kan danne antistoffer (ved at dele sig til plasma-celle)
Tc bliver tilkaldt af Th, og binder sig på epitoppet, og dræber virussen. De finder rundt i blodet ellers og “holder vagt”
Antistofferne gør antigenerne ukampdygtige
Makrofagerne spiser også resterne, og “rydder” op

78
Q

Granulocytterne er en vigtig del af immunforsvaret, hvilke findes der? og hvilken er vigtigst?

A
Neutrofil = vigtigst + mange + de dør
Eosinofil = dræber parasitter
Basofil = lille mængde
79
Q

Hvad indeholder mastceller

A

Histaminer

80
Q

Hvad betyder inkubationstid

A

tid fra smitte til sygdom bryder ud

81
Q

Hvilke 2 hovedgrupper af immuniseringer finder der? Én har to undergruppen, hvilken?

A
  • Aktive immunisering = individet er blevet udsat for antigen, ved enten:
    - Naturlig immunisering = smitte
    - Provokeret immunisering = vacc. dannes
    huskeceller
  • Passive immunisering = overførsel af færdigproducerede antistoffer → fx rabies vacc. el. maternelleantistoffer = virker så længe antistofferne er levende
82
Q

Typer af vaccination

A
  • Levende = virulenssvækkede vacciner
  • Dræbte vacciner → selve virus er dræbt
  • Afgiftede toksin vacciner / tetanus vacciner = sprøjter en afgiftet virus ind = ikke i stand til at producerer toksiner
  • Inaktiveret virusvacc. = kan ikke formerer sig og trænger ind i cellerne
83
Q

Hvad har virussen af virulensfaktorer?

A

er med til at skabe virulens styrken fx pili el. slimkapsel på bakterien

84
Q

2 fordele ved døde vacc.

A
  • kan ikke forvolde aktiv sygdom

- god holdbarhed

85
Q

3 ulemper ved døde vacc.

A
  • nødvendig med hjælpestoffer
  • generelt mindre effekt
  • risiko for overfølsomhed reaktion
86
Q

3 fordele ved levende vacc

A
  • mindre risiko for overfølsomhed
  • god lang immunitet
  • billig
87
Q

3 ulemper ved levende vacc

A
  • labil (påvirkes let)
  • kan give sygdom i immundeficiente
  • kan medføre kortvarige immunsuppression
88
Q

Giv eksempler på den gode vacc

A
  • skal være ufarlig
  • få el. ingen komplikationer
  • skal give beskyttende immunrespons
  • langvarig immunitet
  • få revacc.
  • god immunologisk hukommelse
  • skal kunne opbevares
  • let angiveligt
89
Q

forskellige vacc. svigt

A
  • forkert administration
  • for lav dosis
  • givet for sent / ikke fulgt program
  • forkert stamme
  • immunsupprimeret individ i medicinsk behandling → sygdom hæmmer immunresponset
  • glukokortikoider → binyrebarkhormon hæmmer immunresponset
  • tidligere passiv immunisering
90
Q

Hvad betyder immunsuppression

A

når immunsystemet ikke virker som det skal

91
Q

Hvilke immunsuppessions er der?

A

medfødt immunforsvars problemer
medicin → fx binyrebarkhormon nedsætter
Andre sygdomme
Infektioner

92
Q

Hvad er smitte

A

overførslen af agens fra et individ til et andet

93
Q

kan der være infektion uden inflammation

A

nej, men der kan godt være inflammation uden infektion

94
Q

febril

A

kropstemperatur højere end normalt

95
Q

Hvordan producerer kroppen varme?

A

stofskifte + muskelaktivitet

96
Q

Hvordan kommer kroppen af med varme

A

via hud og lunger

97
Q

Normal temperatur for hund

A

37.5-39

98
Q

Normal temperatur for kat

A

38-39.5

99
Q

Hvad er pyrogener

A

Kemiske substanser fra kroppens forsvarsceller
(Neutrofile granulocytter, monocytter og makrofager frigiver pyrogener)

Når en infektion er voldsom, har de brug for hjælp = de frigiver pyrogener

100
Q

Hvad gør pyrogener

A

Påvirker hypothalamus til højere temperatur = feberfremkaldende

101
Q

Hvad er feberens formål

A

immunforsvarsceller arbejder bedre og mere effektivt under en lidt højere temperatur

102
Q

Ulemper ved høj temp.

A

for høje temp. i for lang tid kan give skade på organer

103
Q

Hvorfor kommer der oftest feber

A

95% af alle febertilstande skyldes en infektion med mikroorganismer

de resten 5% kan fx være kræft, hedeslag, medicin, forhøjet stofskifte

104
Q

Hvad er vigtigt ved behandlingen af feber

A

væske

105
Q

Hvad er prioner

A

proteiner som ikke selv kan komme ind i organismen

106
Q

Hvad skal virus bruge for at være aktiv

A

en celle

107
Q

Hvordan spreder svampe sig

A

de afgiver små nye celler (budding?)

108
Q

Er protozoer en- eller flercellede?

Giv et eks på en protozo

A

Encellede + Giardia

109
Q

Er metazoer en- eller flercellede?

Giv et eks på en

A

Flercellede + lys, loppe, rundorm

110
Q

Mødet med mikroorganismer kan ske på flere niveauer (3stk), hvilke?

A
  • Forurening = ikke syg, men smittebærer → kan vaskes/desinficeres bort (fx kontaktsmitte)
  • Kolonisering = hvis mikroorganismerne ikke fjernes^ og slår sig ned → stadig ikke syg, men smittebærer
  • Infektion = mikroorganismerne har formeret sig og fået adgang til værtsdyret
111
Q

Hvad betyder ”vækstforstyrrelse”?

A

Noget der gror hvor, eller som det ikke skal

112
Q

Hvordan opstår og udvikles kræft?

A

Opstår ved forstyrrelse i cellernes normale vækst eller udvikling
Udvikles ved dysplasi

113
Q

Hvad mener vi med ”godartet” og ”ondartet” kræft?

A
Godartet = vokser, men holder sig inden for eget område
Ondartet = vokser, men spreder sig til andre organer
114
Q

Hvordan kan man stille diagnosen kræft?

A

FNASP + biopsi

115
Q

Hvad betyder agenesi

A

organ mangler

116
Q

Hvad betyder aplasi

A

ufuldstændig udviklet/misdannelser

117
Q

Hypoplasi

A

væv eller organ er mindre end normalt

118
Q

Vækstforstyrrelser kan inddeles i 3

A

Medfødte misdannelser
Erhvervede cellulære adaptioner (cellulær tilpasninger)
Svulstdannelse / neoplasi (cancer)

119
Q

Hvad kaldes svulstdannelse også

A

neoplasi

120
Q

Hvad betyder tumor

A

hævelse

121
Q

Hvad omfatter medfødte misdannelser

A

Agenesi = organ mangler fuldstændig
Aplasi = ufuldstændig udvikling af væv el. organ
Hypoplasi = væv el. organ er mindre end normalt
Blandet gruppe = ser forskellige misdannelser
- overskydende antal (flere tæer)
- sammenvoksning el. manglende sammenvoksning (ganespaltning)
- Manglende tilbagedannelse af fosterstrukturer (foramen ovale i hjertet)

122
Q

Hvad betyder Benigne

A

godartede

123
Q

Hvad betyder maligne

A

ondartede

124
Q

Hvad er forskellen på benigne og maligne

A

Benigne = godartede

  • bliver hvor de er
  • afgrænset til det væv, de stammer fra

Maligne = ondartede

  • spreder sig til andre steder i kroppen (= metastaser)
  • vokser invasivt (til blodkar el. lymfe)
  • udviser flere malignitetskriterier
125
Q

Hvad betyder det er vokse invasivt

A

invaderer et andet væv (fx blodkar)

126
Q

Hvad betyder hæmatogent

A

ført med blod til et andet sted i kroppen

127
Q

Hvilke former for behandling af kræft findes der

A

kirurgi, kemo + stråling

128
Q

De latinske betegnelser for 5 kardinalsymptomer

A
Calor = varme
Tumor = hævelse
Rubor = rødme
Dolor = smerte
Functio laesa = nedsat funktion
129
Q

Hvad betyder Erhvervede cellulære adaptioner

Og hvilke begreber for celleændring kan dette fx omfatte

A

= hvor kroppens celler tilpasser sig ændringer deres belastede miljø eller anvendelse (fx med rygning)

omfatter: atrofi, hyperplasi, hypertrofi, metaplasi og dysplasi

130
Q

Hvad betyder metastaser

A

sprede sig til andre steder i kroppen (invadere et nyt væv/organ)

131
Q

Hvad er de 5 malignitetskriterier

A
  • Cellerne har mistet evnen til at kontrollerer vækst
  • Cellerne har mistet deres normale mikroskopiske udseende
  • Cellerne udviser invasiv vækst = sender strenge af celler ind i det omgivende væv
  • Cellerne metastaserer = udsender dattersvulster til blod eller lymfe
  • Tumor har stor recidivtendens = kommer nemt igen
132
Q

Hvad betyder malignitetskriterier

A

kriterier for at en celle er malign

133
Q

Hvad kender tumor, svulst, neoplasi

A

grupper af celler der adviser autonom vækst

134
Q

På hvilke måder kan metastaser sprede sig

A

invasiv vækst → invaderer et andet væv
hæmatogent → ført med blod til et andet sted i kroppen
lymfogent → ført med lymfen til et andet sted i kroppen
via kirurgens skalpel

135
Q

Hvad ender benigne på

A

-om

136
Q

Hvad ender maligne på

Men ingen regel uden undtagelse, hvad er maligne men ender på -om

A

-sarcum

undtagelsen = mastocytom er maligne

137
Q

6 egenskaber kræftceller har (cirklen)

A

1) modstår celledød
2) bibeholder signal for celledeling
3) undgår signal om væksthæmmelse
4) evne til at vokse ind i andet væv
5) de nye celler de danner, danner også nye celler og modstår ligeledes celledød
6) udsender signalstoffer til at danne nye blodkar, så de får mere næring og energi

138
Q

Hvordan tjekker vi ved diagnosticering :
Hvad det er?
Hvor det er? (har det spredt sig)
Hvor slemt er det?

A
Hvad det er?
= cytologi og histopatologi
Hvor det er? (har det spredt sig)
= rgt + blodprøve
Hvor slemt er det?
= TNM
139
Q

Hvad er TNM og hvad står bogstaverne for

A

stadieinddeling (grads-angivelses system (1-4))
T = fortæller hvor stor tumoren er
N = fortæller om de er kræftceller i lymfeknuder
M = er det metastaser

140
Q

De hyppigste veterinære kræftformer

A
Mastocytom = mastcelle tumor
Mammatumor
Malignt lymfom = kræft i lymfesystemet
Hæmangiosarcom = milten
Osteosarcom = knogle