Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Veterinærsygeplejerske > HF5 Anæstesi > Flashcards

HF5 Anæstesi Flashcards

1
Q

Hvad er forskellen på anæstesi, analgesi og sedation?

A

Analgesi = Rette mod smerteopfattelsen, smertestillende
Anæstesi = Rettet mod bevidstheden, kontrolleret deppresion af nervesystemet

Sedation = Beroligende og altså ikke nogen af delene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke typer analgesi er der?

A

-Lokal (et bestemt sted)
-Universel (hele patienten)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke typer anæstesi er der?

A

-Universel (hele patienten)
-Regional anæstesi (connection slukkes i et bestemt område)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er anæstesi administrationsvejene?

A

-Peroralt/enteralt, uegnet, langsomt
-Subcutant, dårlig blodgennemstrømning men bruges til gnavere

-Intramuskulært
-Intraperitonealt
-Intravenøst
-Inhalation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke undertyper deles lokal analgesi i?

A
  1. Overfladeanalgesi (smørrer, drypper, sprayer på hud el slimhinde)
  2. Infiltrationsanalgesi (sprøjte eller kanyle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er regional anæstesi?

A

Et område der bliver slukket for.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke krav skal være opfyldt ved den ideele universelle anæstesi?

A
  1. Bevidstheden skal være væk
  2. Smertefølelsen skal være væk
  3. Patienten skal være afslappet og fri for reflekser
  4. Visse livsvigtige funktioner skal være opretholdt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan kan universel anæstesi opnås?

A
  1. Enteralt (via mave-tarmkanalen)
  2. Parenteralt, s.c.
  3. Parenteralt, i.m.
  4. Parenteralt, iv
  5. Parenteralt, inhalation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er neuroleptanalgesi?

A

Psykosedativum + analgetikum.

En særlig form for bedøvelse, der kan træde i stedet for anæstesi, men er ikke det samme som anæstesi. Kombination af kraftigt analgetisk middel (diazepam, midazolam) med et stærkt muskelafslappende middel (comfortan)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke spørgsmål bør man ideelt stille til ejer inden dyret skal i anæstesi?

A

-Fast medicin
-Fastet
-Ricisi ved anæstesi
-Allergi
-Tidligere anæstesi
-Proceduren i dag
-Kondition
-Vægt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke organsystemer eller kropsfunktioner er vi interesseret i ved den kliniske undersøgelse?

A

-Respiration
-Kredsløbet
-Lever
-Nyrer
-Temperatur
Hydreringsgrad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Fordele ved præanæstetisk blodprøve?

A

-Status
-Stabilitet
-Organsystemer
-Sygdomme
-Sikkerhed i medicinvalg
-Normalværdier til senere brug

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ulemper ved præanæstetisk blodprøve?

A

-Stress for dyret
-Øget personaletid
-Omkostninger for ejer
-Falsk sikkerhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er ASA?

A

En risikovurdering baseret på sygehistorie, klinisk us, supplerende undersøgelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er klassificeringerne i ASA score?

A

ASA-1: Den raske patient

ASA 2: Patient med mild systemisk lidelse (lokal infektion, kontrolleret diabetes, hjertelidelse uden symptomer)

ASA 3: Patient med alvorlig systemisk lidelse, der påvirker almenbefindende (ubehandlet diabetes, symptomgivende hjertelidelse, feber, moderat anæmi eller dehydrering)

ASA 4: Patient med alvorlig systemisk lidelse, der er livstruende (sepsis, organsvigt, svær dehydrering, mavedrejning, forgiftning)

ASA 5: Moribund patient, forventes ikke at overleve 24 timer uden kiurgi (shock, svær traume, miltruptur, mavedrejning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad fortæller PCV eller hæmaglobin noget om i en præanæstetisk blodprøve?

A

-Indikator for oxygenbærende kapacitet i blodbanen
-Hydreringsstatus
-Kronisk hypoxi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad kan man visuelt fortælle ved at kigge på plasma eller serum i en præanæstetisk blodprøve?

A

Ændringer kan indikere systemisk sygdom f.eks. lipæmi, hæmoluse, ikterus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad fortæller totalprotein noget om i en præanæstetisk blodprøve?

A

-Hydreringsstatus
-Inflammatorisk sygdom
-Hypoproteinæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad fortæller albumin noget om i en præanæstetisk blodprøve?

A

Hydreringsstatus.
Hypoalbuminæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvorfor er venfon sværere at ligge efter præ?

A

Fordi blodkarene trækker sig sammen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke midler kan anvendes til sedation?

A

Dexmedetomidin eller acepromazin (plegisil)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke ting skal vi overveje inden vi giver præ?

A

-ASA-score
-Temperament
-Race
-Alder
-procedure

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvis vi skal være særlig opmærksomme på valg a præ, hvilken ASA score?

A

Ved ASA 3 eller derover.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad betyder pædiatriske og geriatriske?

A

Pædiatriske patienter = Unge
Geriatrisk patienter = gamle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

En præ kunne bestå af Plegicil, atropin og metadon.
Hvilke af de (5) ønskede præ-virkninger kommer fra hvert af de tre stoffer?

  1. Sedation
  2. Synergi
  3. Analgesi
  4. Opvågning
  5. Stabiliserer
A
  1. Sedation: Plegicil
  2. Synergi: Metadon, plegicil
  3. Analgesi: Metadon
  4. Opvågning: Plegisil, metadon
  5. Stabiliserer: Atropin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke bivirkninger forventer du ved indgivelse af plegicil?

A

Blodtryksfald, forhøjet puls, kolde ekstremiteter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Du får at vide, at Plegicils virkningstid er 6-8 timer ved alm. dosering. Hvad betyder det for din patients anæstesiforløb?

A

Der er en postanæstetisk effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvorfor er det forsjel på dosering af propofol med uden præ?

A

Fordi præ’en virker synergistisk med propo.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er årsagen til vi giver præ?

A

-Sedativ virkning
-Synergisk med anæstesimidlet
-Stabiliserende effekt på det autonome nervesystem
-Postanæstetisk effekt
-Analgetisk virkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad kan årsagen være til man vælger ikke at give præ?

A

Nogle gange kan der være bivirkninger, der er værre end de forhold de skal modvirke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Til hvilke patienter vil du give skånepræ?

A

-Ældre dyr (organerne)
-Nyfødte dyr (ikke fuldtudviklet leverfunktion)
-Brachiocpehale
-Andre racer
-Svækkede dyr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er de 4 stadier patienten følger på vej ned og op i anæstesi?

A
  1. Analgesistadiet (smertefrihed+mister gradvist bevidsthed)
  2. Excitationsstadiet (spontane voldsomme bevægelser, udvidede pupiller+nystagmus)
  3. Kirurgiske stadie (gradvist ophævelse af fysiologiske funktioner, nedsat muskeltonus, reflekser forsvinder, respirationen dæmpes gradvist)
  4. Kollapsstadiet (respiration og kredsløb stopper)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilket stadier vil vi gerne undgå i anæstesi?

A

Excitationsstadiet og selvfølgelig kollapsstadiet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvorfor vil respirationen blive abdominal under fremskridende anæstesi?

A

Under fremskredende anæstesi vil de thoracale respirationsmuskler bedøves først.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er TIVA?

A

Total intravenøs anæstesi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvordan kan TIVA gives?

A

-Gentagne injektioner foretaget af VSP/dyrlæge

-CRI = Constant rate infusion. Infusionspumpe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er fordelen ved CRI/Infusionspumpe fremfor selv at give det?

A

-Mere stabil plasmakoncentration
-Færre ændringer i patienten = færre bivirkninger
-Mere sikker for personalet
-Mere økonomisk i forbrug end gentagne injektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvilke fordele har TIVA?

A

-Gravide
-Operationer i hoved/hals/mund region
-Hvis patienten har belastede lunger
-Ikke så meget udstyr brugt (inhalationsudstyr)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvilket anæstesimiddel må ikke bruges til TIVA?

A

Propofol multidose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke ikke-genåndingssystemer findes der i inhalationsanæstesi?

A

-Åbne systemer, nødløsning!

-Halvåbne systemer (ayres t-rør og bain)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke genåndningsystemer findes der i inhalationsanæstesi?

A

-To and fro (bruges ikke i DK)

-Cirkelsystemer (Komesaroff, matrx, dameca mm)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke sikkerhredsmæssige forholdsregler skal man tænke på ved håndtering af trykflasker?

A

-Fjernes ved brand
-Skiltes på døren
-Må ikke få stød (vælte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvorfor skal man bruge reduktionsventil?

A

Den er hensigtsmæssig, da der ellers vil komme for meget tryk på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er et manometer?

A

Trykprøvning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad indeholder atmosfærisk luft?

A

21%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvornår kan man ikke regne med et flowmeter?

A

-Kan sætte sig fast i søjlen
-Kan være i ml eller liter
-Hul i glasset

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er en inside fordamper?

A

-Sidder inde i cirklen (f.eks. komesaroff)
-Flowet bestemmes af patientens vejrtrækning
-Billigere
-Kun til cirkelsystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad er en præcisionsfordamper?

A

-Sidder udenfor cirklen
-Flowet bestemmes af ilttilførslen
-Kan indstilles i procent
-Kompenserer for kuldeudvikling
-Dyre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er funktionen af absorberkalk?

A

Kan absorbere Co2 fra udåndningsluften
-Farveskift ved brug
-OBS, sug, handsker, maske, da det er lokalt irriterende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Kan respirationsposen bliver for lille eller for stor?

A

For lille:
Farligt for patienten, lungerne klapper sammen

For stor:
Fint for patienten, svær for os at monitorere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilke forskellige slags sug findes der?

A

-Passivt sug. Et rørsyste, der bare leder luftstrømmen et hensigtmæssigt sted hen, fek.s udenfor.

-Aktivt sug Suger luftstrømmen (punktsug)

-Indirekte aktive sug, feks. på dameca.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er dead space?

A

Et område i svælget, hvor luften står stille, så Co2en ikke udskiftes med frisk ilt, brugt udåndingsluft.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvilke dele af luftvejene inkluderer det døde rum?

A

-Bronchioler
-Bronchier
-Trachea
-Svælg
-Næse/mundhule

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er den respirationsaktive del af luftvejene?

A

Alveolerne. Det døde rum ender hvor Co2 erstattes af O2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvilken type luft står i bronchier og luftrør lige efter indåndning?

A

O2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvilken type luft står i bronchier og luftrør lige efter udåndning?

A

Co2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvilken type luft når alveolerne lige i starten af en indåndning?

A

Co2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvilken type luft kommer først ud når vi ånder ud?

A

O2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad er RT?

A

Respirationsvolumen eller tidalvolumen.
Mængde af luft ind pr respiration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

RT afhænger af?

A

Respirationsdybden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad er RM?

A

Respirationsminut volumen måles i liter. Mængde luft ind i luftvejene pr minut. RT x minutfrekvens. Gennemsnitlig frekvens er 15-20/min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Kan få dybe og flere overfladiske respirationer, have samme respirationsminutvolumen?

A

Ja.

63
Q

Hvor på anæstesiapparatet kobles respirator til?

A

Hvor posen normal sidder

64
Q

Hvad er need to have på et anæstesiapparat?

A

-Absorber
-Pose
-Fordamper
-Ilt
-Flowmeter
-Overtryksventil
-Sug

65
Q

Hvad er nice to have på et anæstesi apparat?

A

Manometer
-Bernerventil/dødsventil
-Respirator
-Iltalarm
-Bypass

66
Q

To patienter har hver et respirationsminutvolumen på 4 liter. A. har en respirationsfrekvens på 30. B. har en respirationsfrekvens på 20. Hvilken patient har en mest effektive vejrtrækning?

A

B, fordi den er langsommere og dybere

67
Q

Fordele ved respirator?

A

-Ikke afhængig af spontan respiration
-Anæstesien kan kører dybere

68
Q

Ulemper ved respirator?

A

-Øget tryk i bughulen kan kompromittere hjertets arbejde
-Kan være sværere at få patienten i gang med spontan vejrtrækning igen

69
Q

Hvordan monitoreres respiratoren?

A

Via ETCo2 målinger.

70
Q

Hvor vil det døde rum være når en patient har maske på?

A

Hele maskens volumen

71
Q

Hvilke slags tubus findes der?

A

-Engangs (PCV)
-Flergangs (gummi eller silikone)

Findes med og uden cuff.

72
Q

Hvilke slags cuff findes der?

A

High volume - low pressure (engangs).

Low volume - high pressure.

73
Q

Komplikationer hvis tubus er for lang?

A

-Intubering ned i stammebronchie på den ene lungehalvdel
-Modstående lungehalvdel kan kollape
-Udvikling af cyanose
-Optag af anæstesigas forringes.

74
Q

Hvad er v-gel?

A

Udviklet til kat og kanin. Skaber forseglet adgang til luftvejene uden at introducere noget i trachea. Placeres i pharynx.

75
Q

Hvor må et laryngoskob ikke ligge?

A

På epiflottis

76
Q

Hvis den interne diameter på tubus er for lille, hvad er komplikationerne så?

A

Øget modstand ved respiration –> Hypoventilation

77
Q

Hvad er komplikationer hvis cuffen er for fyldt eller ligger for længe?

A

Trachealslimhinden, i værste tilfælde brusken, vil dø og afstødes

78
Q

Ved langvarig kirurgi på cuff tømmes og tubus repositioneres hvor ofte?

A

Hver anden time.

79
Q

Hvilke komplikationer ved tubus skaber luftvejsobstruktion?

A

-Kinkning
-Skråkant ligger op mod væggen af trachea
-Cuff overfyldt og klemmer lumen sammen
-Cuff overfuldt og buler ud over enden af tubus
-Glidemiddel tørret ind på indvendig side af tubus
-Slim, sekreter

80
Q

Fordele ved åbne systemer?

A

-Let at anvende
-Ingen udstyr
-Kan afbrydes hurtigt

81
Q

Ulemper ved åbne systemer?

A

-Usikker dosering
-Fordampning ved udåndning -> Forurening
-Stort dead space
-Atmosfærisk luft

82
Q

Hvilke halvåbne systemer er der?

A

Bain og Ayres t-rør

83
Q

Havd er halvåbne systemer?

A

-Ikke genåndningssystemer
-Adskillelse af in -og expirationsluft
-Hindre påvirkning af personale
-Anæstesimiddel tilføres i gasform sammen med ilt (i dag koblet til fordamper)

84
Q

Hvad er rubens ventil?

A

-Ikke genåndningsventil
-Gastilledning > RM
-Bedst egnet til patienter over 10 kg, ellers for meget modstand.
-System benyttes til ambu-bag.

85
Q

Hvad er RT?

A

Respirationsvolumen/tidalvolumen. Mængden er luft pr respiration

86
Q

Hvad er RM?

A

Respirationsminutvolumen. Mængden af luft i minutter

87
Q

Hvad er ayres t-rør?

A

-Halvåbent system
-Især velegnet til små patienter
-Meget lille modstand
-Lille deadspace
-Kan kobles på eksisterende apparat.

88
Q

Hvad er RT og RM på eyres t-rør?

A

Expirationsslange > 2-3 x RM

Gastilledning 2-3 x RM

89
Q

Ulemperne ved ayres t-rør?

A

-Varmetab
-Uøkonomisk ved større patienter
-Kun modeller med pose kan bruges til kunstig ventilation
-Husk sug, da der kan være hul i posen

90
Q

Hvad er bain system?

A

-Co-axialt system
-Patienter op til 50 kg
-Meget lille modstand
-Lille dead space
-Pose til overvågning + kunstig ventilation

91
Q

Hvad er RT og RM på bain?

A

Expirationsslange 1 x RT

Gastilledning 1,5-2 x RM

92
Q

Ulempen ved bain?

A

Dyr i drift ved store patienter

93
Q

Hvad er baby bain?

A

Et bain system med et t-rør.
-Ineffektivt, meget stort spild
-Deadspace gas tabes
-Kontinuerlig gastilledning hele expirationsfase
-Frisk gas flow på 300-500 ml/kg/min for at undgå indåndning af Co2.

94
Q

Hvad er fælles for halvlukkede/lukkede systemer?

A

-Udvikleet som følge at det store spild ved halv-åbne systemer.
-Absorber (genåndning)
-Respirationspose
-Overtryksventil

95
Q

Hvad er fordelen ved det halvlukkede system?

A

Mere sikkert end det lukkede. Bernerventilen er på spontan

96
Q

Hvad er ulempen ved det halvlukkede system?

A

Gastilledningen øges lidt.

97
Q

Hvad er fordelen ved det lukkede system?

A

Økonomisk

98
Q

Hvad er ulempen ved det lukkede system?

A

Nøje overvågning/uddannelse. Berner ventilen er lukket. Vi skal derfor være 100% sikker på hvad der kommer ind og ud, fordi det luft patienten tager ind, er KUN det den genbruger.

99
Q

Hvad er to and fro?

A

-Et af de første genåndningsapparater. Er det et lukket eller halvlukket system?

100
Q

Fordele ved to and fro?

A

-Billige i brug pga genåndning
-Mindre forurenende pga genåndning
-Varm indåndningsluft
-Relativt lille modstand

101
Q

Ulemperne ved to and fro?

A

-Absorber skal placeres tæt på patienten (støv i lunger)
-Stort deadspace ved langvarig brug
-Absorberkalk ikke synlig
-Indåndningsluften kan blive for varm

102
Q

Fordele ved cirkelsystem?

A

-Billigere i brug pga genåndning
-Mindre forurenende pga genåndning
-Lille dead space
-Absorberkalk synlig

103
Q

Ulemper ved cirkelsystem?

A

-Luftmodstand ved retningsventiler og slanger og absorber
-Indåndningsluften kan være relativ kold
-Kompliceret opbygget/svær at overskure
-Dyr i anskaffelse

104
Q

Hvilke anæstesislanger findes der?

A

Y-slange og F-slange

105
Q

Nævn cirkelsystemer

A

-Komesaroff
-Matrx
-Dameca
-Q2-cirklen
-Burton

106
Q

Hvad er specielt ved komsaroff cirkelsystem?

A

Har insidefordamper.
-Intet flowmeter, men doseringsskrue på reduktionsventilen
-Ilttilledningen sidder efter inspirationsventilen og før fordamperen -> Tvungen cirkulation
-Overtryksventil med intermediær indstilling

107
Q

Hvad er specielt hvad dameca cirkelsystem?

A

-Flowmeter
-Præcisionsfordamper udenfor cirklen
-Undertryksalarm -> Ilttilførsel
-Manometer

108
Q

Hvad er VOL på berner ventilen?

A

Volumenstyret, svarer til at have patientens lunger i hånden. Kræver øget påpasselighed.

109
Q

Nævn forskelle på bain og t-rør.

A

-T-rør kun til mindre patienter
-Bain har overtryksventil og dermed en smule mere modstand
-Bain har coaxial slange
-Bain har altid pose, det har t-rør ikke nødvendigvis

110
Q

Hvad kaldes respirator også?

A

Ventilation.
-Manuel ventilation, tryk på posen
-Mekanisk ventilation, respirator, styrer patientens vejrtrækning

111
Q

Hvad er fysiologien bag en normal vejrtrækning?

A

Undertryk (negativt tryk) i lungerne dannes af respirationsmuskler, som trækker luft ind og puster ud. Garanterer ikke gasudveksling i alvoeolerne. Når lungerne fyldes på denne måde øges blodets tilbageløb til hjertet.

112
Q

Hvad er fysiologien bag ventilator/respirator?

A

Intermitterende positive pressure (IPPV). Ventilatoren “skubber” luft ind i lungerne. Positivt tryk (kan medføre kollaps af større kar i thorax og dermed nedsat tilbageløb til hjertet)

113
Q

Hvor kobles respiratoren til?

A

På apparat hvor posen normalt sidder

114
Q

På hvilke ting kan respiratorer være forskellige?

A

-Styring af tryk (leverer volumen indtil et bestemt tryk)
-Styring af volumen (leverer volumen uanset tryk tidalvolumen)
-Styring tid (giver bestemt tid på vejrtrækninger)
-Ofte en kombination.

115
Q

Hvad er I:E ratio?

A

Inspiration : Ekspiration ratio.

116
Q

Hvad skal I : E være?

A

1:2 eller 1:4

117
Q

Fordele ved respirator?

A

-Kan ventilere patienten bedre end patienten selv kan.
-Kan gøre at muskelafslappende midler i højere grad kan bruges.
-Kan sikre tilstrækkeligt respiration, også ved f.eks. skader på thorax, diaprhagma hernie, obese dyr og pneumoni.

118
Q

Ulemper/risiko ved respirator?

A

-Ruptur af alveoler i lungerne ved for højt tryk
-Reduceret cardiac output - fald i blodtryk og vævsperfussion
-Respiratorisk alkalose ved hyperventilation (forkert indstillet)

-Kontraindikationer for IPPV: øget intracranialt tryk, eosophagusopererede, pneumothorax.

119
Q

Ulemper/risiko ved respirator?

A

-Ruptur af alveoler i lungerne ved for højt tryk
-Reduceret cardiac output - fald i blodtryk og vævsperfussion
-Respiratorisk alkalose ved hyperventilation (forkert indstillet)

-Kontraindikationer for IPPV: øget intracranialt tryk, eosophagusopererede, pneumothorax.

120
Q

Hvordan klargøres respirator?

A

-Trykprøvning
-Indstil til normal værdier

121
Q

Hvordan klargøres respirator?

A

-Trykprøvning
-Indstil til normal værdier

122
Q

Hvad er normalværdierne på respirator?

A

-Tidal volumen 10-15 ml/kg
-Respirationsfrekvens 8-12 vejrtrækninger/min
-Minutvolumen 150-250 ml/kg/min
-Pressure = tryk normal 15-20 cm H2O, kan øges til 30 ved visse operationer

123
Q

Hvilken overvågning er vigtig ved respirator?

A

-Capnograf
-Pulsoximeter

124
Q

Hvad er specielt ved matrx systemet?

A

-Ved overtryksventilen er en knap til at lukke den helt i stedet for at skrue.
-Indbygget manometer
-Bypass direkte i posen
-Flowmeter
-Undertryksventil (Tager frisk atmosfærisk luft ind hvis iltførslen falder)
- Indbygget manometer

125
Q

Hvad er specielt ved dameca system?

A

-Indirekte sug - skal tændes for!
-Husk højere flow hvis bain.
-Bernerventil - Kan indstilles bedre til om den der semilukket, helt lukket eller semiåben osv.

126
Q

Hvad er specielt ved narkovet?

A

-Skillevæg i absorber
-Bamsesystem
-Generatoren har en gennemsigtig flaske til vand, så ikke tør luft kommer i patienten
Pose med co2

127
Q

Hvad er specielt ved moduflex?

A

Man kan ikke følge luftens vej.
Bain og alm i en, husk at flyt udsuget ved skift.

128
Q

Er lodrette eller vandrette ventiler næmmest for luften at komme i gennem?

A

De lodrette har luften nemmere ved at komme igennem.

129
Q

Hvordan er øjets position i de forskellige anæstesi dybder?

A

-Let anæstesi: Central
-Tilstrækkelig anæstesi: Roteret ventralt
-Dyb anæstesi: Central

130
Q

Hvordan er pupilstørrelsen i de forskellige anæstesi dybder?

A

-Let anæstesi: Medium
-Tilstrækkelig anæstesi: Reduceret
-Dyb anæstesi: Dilateret

131
Q

Hvordan er vejrtrækningen i en dyb anæstesi?

A

Abdominal

132
Q

Hvad er systole og diastole?

A

Systole = Hjertets sammentrækning
Diastole = Hjertets afslapning

133
Q

Hvad er EtCo2?

A

Co2’en slutningen af udåndningen

134
Q

Hvad er FiCo2/InCo2?

A

Co2 i indåndningsluften

135
Q

Årsager til EtCo2 kan stige?

A

-Bevægelse (krampe)
-Temperatur stiger (cellerne løber)
-Hypoventilation (holder vejret for længe)
-Absorberkalk skal skiftes

136
Q

Årsager til faldende EtCo2?

A

-Hyperventilation
-Temperatur faldende (dårligt blodomløb)
-Hypotension (lavt blodtryk)

137
Q

Hvad er årsagen hvis man kan se på kurven Co2 langsomt er faldnede?

A

Hjertestop!

138
Q

Ulemperne ved kapnograf?

A

Forlænger luftrøret, dermed deadspace

139
Q

Hvad er forskellen på sidestram og mainstream (co2)?

A

Sidestream: Co2 måles først i boksen, der er en forsinkelse på.
Mainstream: Bliver målt med det samme

140
Q

Hvad er dead space, hvor kan det være?

A

Både indeni patitenten og i systemerne. Deadspace er et sted hvor luften står stille, bliver ikke udvekslet.

141
Q

Er en kapnograf kontinuerlig?

A

Ja

142
Q

Kurven i kapnografen måler?

A

EtCo2

143
Q

Hvad kan være årsager til EtCo2’en stiger?

A

-Bevægelse/kramper
-Hypertermi
-Hypoventilation (utilstrækkelig vejrtrækning, obs, hyperventilation er også utilstrækkelig)

Der er noget med vejrtrækningen

144
Q

Hvad kan være årsager til EtCo2’en falder?

A

-Hypotermi
-Hypotension (for lavt blodtryk)
-Utilstrækkelig vejrtrækning
-Udafvaskning

Der er noget med blodtrykket.

145
Q

Hvad er VTBI?

A

Volume to be infused - på TIVA pumpen.
Stopper ved denne dosis/bipper ved denne dosis. Det er altså en max dosis i alt, når man når denne.

146
Q

Hvilken har fordamperen udenfor cirklen?

A

Alle undtagen komersaff.

147
Q

Hvad kan en undertryksventil og hvilket system har denne?

A

Matrx. Hvis ilttilførslen falder, tager den atmosfærisk luft ind

148
Q

Hvad kan bernerventilen ifht en alm overtryksventil. Hvilket system har en bernerventil?

A

Dameca. Bernerventilen kan instilles bedre ifht hvor meget åben og lukket den er.

149
Q

Hvordan registrerer kapnometri sine målinger?

A

Sidestream = Måles via lys.

150
Q

Hvordan måles SpO2en?

A

Via infrarød lyskilde, da deoxygeneret og oxygeneret blod absorberer lys ved to forskellige bølgelænger.

151
Q

Hvordan opnår manchetten sin blodtryksmåling?

A

Den registrerer pulserende trykforandringer, som følge af svingninger i arterievæggen. Der lukkes for blodtilførslen i en ekstremitet, og efterhånden som manchetten tømmes, registreres blodet i løbet af tilbagevennnen.

152
Q

Hvad er et eosophagus stetoskop?

A

Placeres i spiserør, også kan der høres hjerte -og lungelyde.

153
Q

Hvordan opnår en respirationsmåler/Co2 sine målinger?

A

Via varmecensor

154
Q

Hvad er BrPM?

A

Breath per minute

Veterinærsygeplejerske (56 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions